| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

2 Enquete vedrørende mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

I starten af projektet i 1996 var der stor usikkerhed om udbredelsen af mikrobiologisk bekæmpelse. Der var oplysninger fra konsulenter og gartnerier om brugen, men ikke nogen samlet oversigt over hvor mange i gartnerierne der var udsat for produkterne. Derfor blev der gennemført en enquete vedrørende brug og erfaring med mikrobiologisk bekæmpelse.

Formålet med denne del af undersøgelsen var at belyse i hvilken udstrækning man anvendte de biologiske, specielt mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MB ) i de fynske gartnerier, herunder vurdere, hvor mange ansatte, der arbejdede direkte med midlerne og i øvrigt var udsatte.

Tabel 2.1
Mikrobiologiske midler som er indgået i undersøgelsen.

2.1 Materiale og metode

Undersøgelsesgruppen bestod af 217 fynske væksthusgartnerier. Disse var uddraget fra en liste fra Gartneribrugets Arbejdsgiverforening dateret den 9. 7.1996. Der var registreret 335 gartnerier, men på grund af eksklusion af frilandsgartnerier og dobbeltregistreringer afgrænses materialet til 205 væksthusgartnerier.

Dataopsamlingen foregik ved telefoninterview. Samtlige gartnerier fra listen fik ca. 2 uger forud for telefonkontakt tilsendt spørgeskema og skriftlig orientering om undersøgelsen. Samtidigt var gartnerier og ansatte orienteret via fagtidsskrifter og lokal presse.

Fremsendelsen af spørgeskemaet forud for interviewet gav mulighed for, at gartneriet kunne udvælge en person, som havde størst viden på området, typisk ejer eller formand. Desuden havde man mulighed for at se oplysninger i sprøjtejournaler m.v.

Interviewet varede fra få minutter til 1 time, i gennemsnit 20 minutter og foregik efter det fremsendte skema. Interviewskemaet indeholdt spørgsmål om brug af biologiske bekæmpelsesmidler generelt.

For hvert af stofferne opført på Miljøstyrelsens liste over aktivstoffer og midler spurgtes om i hvilke kultur midlet anvendes, mod hvilke skadevoldere, hvilken måned, hvilken årstid, hyppighed pr. måned, det behandlede areal og metode for udbringning. Desuden spurgtes om, hvor mange som arbejdede med udbringning af stoffet og hvor mange som dagligt arbejdede i området. Tilsvarende oplysninger blev indhentet om brugen af nyttedyr.

Årstal for første brug af biologisk bekæmpelsesmidler blev opgivet. Der spurgtes om planer for fremtidig brug af biologiske bekæmpelsesmidler og vurdering af problemer. Endelig spurgtes om generelle forhold vedrørende gartnerierne, hovedkulturer, prydplanter, grøntsager fordelt på årstider. Endelig spurgtes om samlet drivhusareal og antal ansatte, dels på helårsbasis og, dels i højsæsonen.

Efter forkodning blev data indtastet og analyseret ved hjælp af SPSS, v. 10.0.

2.2 Resultater

Man søgte at kontakte gartneriet 5 gange i løbet af undersøgelsesperioden 2. september til 25. november 1996. Det var muligt at få kontakt til 205 ud af de 217 gartnerier (94 %). De ikke deltagende var karakteriserede ved at være mindre gartnerier med ingen eller få ansatte. Der foreligger fuldt gennemførte interviews på 193 gartnerier fordelt på 168 prydplantegartnerier og 26 grøntsagsgartnerier med henholdsvis 1.978 og 224 helårsansatte og 2.418 og 338 ansatte i højsæson.

Tabel 2.2
Fordeling af gartnerier som opgiver brugen af henholdsvis makro- og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Af de 193 besvarelser opgav 114 (59 %) at de brugte biologisk bekæmpelse. Disse gartnerier havde 69 % af drivhusarealet og 78 % af de helårsbeskæftigede. 27 % af gartnerierne brugte både nyttedyr og mikrobiologiske midler, mens 13 % udelukkende brugte mikrobiologiske midler og 19 % udelukkende nyttedyr (se Tabel 2.2).

Fordelingen af brugen af mikrobiologiske midler er vist i tabel 2.3. Det ses, at Bacillus thuringiensis var. Israelensis fandtes på 26 % af gartnerierne med 38 % af medarbejderne. Forbruget udgjorde mest af produkter indeholdende Bacillus thuringiensis var. Israelensis, mens produkter indeholdende Bacillus thuringiensis var. kurstaki var mindre udbredt.

Tabel 2.3
Fordeling af opgivet brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på 196 gartnerier samt det potentielt behandlede areal og antal medarbejdere med potentiel udsættelse for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på gartnerier.

På undersøgelsestidspunktet var Trichoderma harzianum-arterne mindre udbredt, begrænset til seks relativt store gartnerier. Der var begrænset brug af andre midler, alt overvejende indeholdende Paecilomyces fumosoroseus (Preferal).

Af de 26 grøntsagsgartnerier anvendte de 20 nyttedyr, mens 9 anvendte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, en fordeling som ikke afveg fra det samlede materiale.

Biologiske bekæmpelsesmidler har ifølge opgivelserne været brugt siden 1970, men 75% af gartnerierne var startet efter 1991 og 25% af gartnerierne var startet i 1995 eller 1996.

39 % forventede uændret fremtidig forbrug af biologiske bekæmpelsesmidler, 48% øget forbrug, men kun et gartneri forventede mindre forbrug. Blandt de gartnerier, som ikke anvendte biologisk bekæmpelse angav 51 % praktiske problemer, 43% øgede omkostninger og 8% forskellige andre årsager. En række gartnerier bemærkede, at de påtænkte yderligere forsøg med biologisk bekæmpelse. I disse svar blev der ikke skelnet mellem makro- og mikrobiologiske midler.

2.3 Diskussion.

Der blev opnået svar fra en meget stor del af den ønskede gruppe. Opgivelserne kan være inkomplette da de stammer fra interview fra en enkelt person på gartneriet, men metoden med at sende spørgeskema forud for interviewet har sandsynligvis givet bedre oplysninger, idet den interviewede har haft mulighed for at tjekke oplysningerne forud for interviewet.

Resultaterne viser at der i undersøgelsesperioden var et betydeligt og stigende forbrug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, dog i mange væksthuse som forsøg. Det må således forventes at resultaterne fra helbreds- og eksponeringsundersøgelsen er dækkende for branchen på Fyn. Fordelingen af brugen af de enkelte hovedtyper er antageligt mere usikker idet perioden var præget af mange forsøg og ny introduktion. Fordelingen af brugen ændres antageligt, dog fortsat med Bacillus thuringiensis, Verticillium lecanii og Trichoderma harzianum som hovedtyper.