| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

5 Diskussion

Formålet med hele undersøgelsen var en vurdering af om der var en biologisk effekt på mennesker som arbejder med mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

Sammenfattende fandtes der tegn til en sammenhæng mellem udsættelse for Bacillus thuringiensis og symptomer fra øjnene både i tværsnit og follow-up. For Trichoderma harzianum var der en relation mellem tilstedeværelse i gartneriet og flere både øvre og nedre luftvejssymptomer, men i follow-up kun relation til det mere kroniske bronkitis symptom. Da antallet af eksponerede for Trichoderma harzianum var begrænset og alle disse personer også var eksponeret for enten Bacillus thuringiensis eller Verticillium lecanii kan der være usikkerhed ved disse resultater. Derimod kan det siges at vi ikke fandt nogen sammenhæng mellem udsættelse for Verticillium lecanii og symptomer. Vi fandt desuden ikke enkeltpersoner med overbevisende tegn på allergi over for nogle af de fire typer af mikrobiologisk bekæmpelsesmidler.

Projektet er et klassisk epidemiologisk follow-up studie og resultaterne afhænger af repræsentationen af de undersøgte personer over for den udsatte befolkning.

Vi udvalgte en række repræsentative gartnerier ud fra brugen mikrobiologiske midler 1 år forud. Der kan have været sket ændringer i brugen af mikrobiologiske midler på de ikke deltagende gartnerier, men intet tyder på at de undersøgte gartnerier ikke har været repræsentative for branchen.

Deltagerprocenten var cirka 60 % hvilket svarer til tilsvarende kliniske epidemiologiske undersøgelser på arbejdspladsen. Frafaldet efter runde 0 kan have betydning såfremt det drejer sig om personer med en bestemt sygdomsprofil. Imidlertid var den hyppigst årsag til frafald jobskifte. Da arbejdsmiljøfaktorer på en given arbejdsplads har stor betydning for om personer bliver på arbejdet eller finder andet arbejde, hvor specielt personer med arbejdsrelaterede gener vil have tendens til at forlade arbejdspladsen og derfor gå ud af materialet. Dette giver anledning til en såkaldt "healthy worker selection", således at de sunde bliver tilbage.

I denne undersøgelse var tegn herpå idet personer med allergi over for husstøvmider hyppigere udgik efter første runde. Årsagen kendes ikke, men der var tydeligvis hyppigere symptomer både på og uden for arbejde hos personer med positiv priktest som udtryk for et allergisk beredskab (atopi) Det gjaldt alle de klassiske høfebersymptomer og symptomer som kan ses ved astma. Yderligere var en positiv priktest stærkt associeret til større forekomst (incidens) af nye høfebersymptomer i det følgende år. Denne tydelige effekt betyder at vægten ved bedømmelse af den sundhedsmæssige påvirkning af eksponeringen må ligge på follow-up studiet idet tværsnitsdata sandsynligvis vil underestimere den sundhedsmæssige påvirkning.

Undersøgelsens største svaghed er vurderingen af eksponeringen da de anvendte mål var temmelig grove. Dette vil tendere til at underestimere en mulig effekt af eksponeringen. Der har parallelt været en eksponeringsvurdering af Verticillium lecanii på udvalgte gartnerier foretaget af Danmarks Jordbrugs-forskning, Flakkebjerg, men endelige resultater foreligger endnu ikke. De præliminære resultater af projektet viste imidlertid at der var en ganske betragtelig eksponering for Verticillium lecanii under afvejning og opblanding samt udsprøjtning, mens den øvrige eksponering var meget lav til umålelig. Tilsvarende målinger er nu i gang på basis af et forprojekt vedrørende Bacillus thuringiensis Resultater ved forskellige arbejdsprocesser vil foreligge i løbet af 2002.

Forekomsten af antistoffer mod Bacillus thuringiensis og Verticillium lecanii var væsentligt hyppigere end mod Trichoderma harzianum og Paecilomyces fumosoroseus, hvilket stemmer med udbredelsen af produkterne. Derimod var der kun svag relation til de opstillede eksponeringsmål.

IgE-antistoffer er dels udtryk for en eksponering og dels for en sensibilisering. Derfor blev niveauet af antistoffer inddraget som en eksponeringsparameter i vurderingen af symptomer og lungefunktionsmålinger. I denne sammenhæng kunne det være en fordel at bruge et bedre biologisk eksponeringsmål end IgG mod de givne produkter. Dette lå desværre ikke inde for projektets ramme.

Antistofniveauerne var lave. Det er ikke direkte muligt at oversætte niveauerne til de klassisk anvendte antistofniveauer for standardallergener. Der var enkelte høje niveauer, men betydning af disse kendes ikke, idet de ikke hang sammen med et øget symptombillede eller bronkial reaktivitet.

Sammenlignet med tidligere undersøgelser fandt vi ikke en signifikant sammenhæng mellem eksponering og forekomst af Verticillium lecanii. Dette kan skyldes at svampen i vores undersøgelse var så udbredt, at alle reelt var eksponeret. Niveauerne i Eatons artikel var i øvrigt meget lave, hvorfor forskelle i eksponering, etc. kan forklare forskellen (33). I Eatons artikel blev der kun givet nogle beregnede gennemsnitlige eksponeringsniveauer for Verticillium lecanii. Vi forsøgte at udvikle en priktest mod Verticillium lecanii, men der var kun én positiv værdi ud af de 500. Dette kan skyldes at koncentrationen af antigen i materialet var for lavt. Det kunne ikke vurderes ved fremstillingen idet man ikke på forhånd havde kendskab til sensibiliserede personer.

Vedrørende symptomer fandtes ved tværsnitsundersøgelsen en række forskelle. Specielt var der ingen tegn på dosis-respons. Man må forvente, at personer, som har udsprøjtet, selv har været væsentligt mere eksponeret end de øvrige, og man vil forvente flere akutte symptomer. Baggrunden for, at det ikke er tilfældet, kan være en selektion, således at personer med akutte symptomer vil høre op med at sprøjte selv.

I follow-up data var der nogle sammenhænge, specielt for Bacillus thuringiensis, mellem nyopdukkede symptomer og eksponeringsvariable. Generelt for de 316 faldt symptomhyppigheden for de hyppigste øvre luftvejssymptomer, hvilket kan være årstidsrelateret, men ændringen var ikke relateret til eksponeringsvariable, hvorimod de forventede sammenhænge med rygning og den beskrevne atopi kunne findes.

Med et antal personer med nyopdukkede symptomer mellem 15 og 40 i løbet af et år er styrken i studiet for at finde en relevant påvirkning som forskel mellem eksponerede grupper ikke høj nok. Studiet fortsættes derfor i yderligere 2 år med årlige undersøgelser, hvorved styrken vil bedres. En mere differentieret individuel eksponeringsvurdering kunne måske give mere sikre resultater.

Endvidere er der i den 3-års periode nyintroduktion på nogle gartnerier af f.eks. Bacillus thuringiensis og antallet af nyansatte i perioden vil være tilstrækkeligt til at finde en eventuel ny sensibilisering. Desuden vil en tidsmæssig relation til en eventuel sensibilisering og symptomudvikling kunne detekteres.

Ingen af lungefunktionsparametrene havde en sikker relation til eksponeringen. Der var en signifikant sammenhæng mellem udsprøjtning af Bacillus thuringiensis og et fald i forholdet mellem FEV₁ og FVC mellem runde 0 og runde 1. Imidlertid må dette tages med et stort forbehold, idet det er sket med en gruppe med et højt niveau i første runde som falder til niveauet i anden runde og ændringen fremkommer i lige så høj grad i form af en stigning i FVC som et fald i FEV₁ hvor sidstnævnte ville være den primære følsomme variable. Effekten skal derfor antageligvis tolkes som en tilfældig fremkomst på grund af de mange statistiske test som er udført.

Sammenfattende viser studiet at det drejer sig om en rask befolkning, dog med en ret høj symptomhyppighed. Hyppigheden af luftvejssymptomer havde en mulig relation til eksponering for specielt Bacillus thuringiensis. Imidlertid var alle sammenhænge relativt spredt idet der ikke var systematisk sammenhæng mellem de generelle spørgsmål og de mere detaljerede symptomer på arbejde eller symptomer af en vis hyppighed eller sværhedsgrad. Studiet viste derimod de klassiske risikofaktorer for udvikling af høfebersymptomer som atopi. I denne sammenhæng er atopi en sårbarhedsfaktor. Der var der ikke tegn til at atopikere var en særligt sårbar gruppe for at udvikle symptomer på grund af mikrobiologiske midler. Den udløsende faktor for atopikernes større incidens af symptomer kan derfor være andre forhold i gartneriernes arbejdsmiljø, enten planter, nyttedyr eller andre faktorer. Fortsættelsen af projektet hvor dataindsamlingen er afsluttet i 2001 vil kunne give mere sikre oplysninger om eventuel sensibilisering og symptomudvikling.

Ud fra resultatet af undersøgelsen kunne noget tyde på en mulig udløsning af gener, men ikke nogen betydelig varig sundhedsskadelig effekt. Imidlertid kan der ud fra kendskab til eksponeringen anbefales at eksponeringen ved håndtering af produktet, specielt afvejning og udsprøjtning, begrænses dels ved ændrede procedurer, så materialet håndteres vådt i stedet før tørt og dels ved personlige beskyttelsesmidler som åndedrætsværn. Mere definitive resultater må dog afvente det treårige follow-up studie.