Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortyndbar flexotrykfarve

10 Anbefalinger og udviklingsbehov

10.1 Generelle anbefalinger
10.1.1 Udviklingsbehov
10.2 Anbefalinger vedrørende valg af farveværker
10.2.1 Udviklingsbehov
10.3 Anbefalinger vedrørende tømning af farveværker
10.4 Anbefalinger vedrørende afvaskning af farveværker
10.4.1 Udviklingsbehov
10.5 Anbefalinger vedrørende kliche- og aniloxvalsevask

Valg af trykfarver, afvaskningsteknikker og ordreafvikling mm. ved tryk med vandfortyndbare flexotrykfarver baseres traditionelt på parametrene økonomi (udgift, tidsforbrug – især downtid), kvalitet af tryksagen/emballagen, praktisk anvendelighed og arbejdsmiljømæssige aspekter. Forhold omkring ydre miljø – det vil især sige vandmiljø – er traditionelt søgt håndteret ved "end of pipe" løsninger, dvs. rensning af spildevand før afledning til kloak. Nedenstående anbefalinger fokuserer på renere teknologiløsninger (dvs. tiltag ved eller tæt på kilden) i forhold til belastning af vandmiljøet. Som det fremgår af tidligere kapitler (især kapitel 8 og 9), behøver inddragelse af renere teknologi ikke at påvirke de øvrige, ovenfor nævnte parametre negativt – i mange tilfælde tværtimod. For uddybning og konkretisering af de nedenfor, beskrevne anbefalinger henvises til bilag E og kapitel 4, 7, 8 og 9 samt bilag H, D, G og C.

10.1 Generelle anbefalinger

Nedenstående anbefalinger vedrører forhold, der ikke har noget direkte at gøre med afvaskning af farve (eller tømning af farveværk), men som har afgørende betydning for det samlede farvespild og hermed ressourceforbrug og miljøbelastning.
undgå unødige afvaskninger ved at afvikle ordrer med samme farve i serie og gå fra lyse nuancer mod mørkere (afsnit 8.1.1 og bilag E)
vær opmærksom på læk af farve ved endepakninger (kammerrakler) og mellem rakel og aniloxvalse samt overløb – juster flow og juster/udskift rakel og pakninger i givet fald. Mest kritisk for farveværker uden opsamlingsbakke (afsnit 8.1.1 og bilag E)
juster om nødvendigt trykfarvens pH og viskositet løbende – mest optimalt ved automatisk justering
vælg trykfarver og eventuelle afvaskningsmidler uden indhold af stoffer med høj farlighedsscore (A, U) – foretræk om muligt stoffer farlighedsscoret C og H (h-p) (afsnit 4.4-4.6, 8.1.3 og 8.2 samt bilag D og H)

10.1.1 Udviklingsbehov

Hvad angår valg af trykfarver, er der især behov for afklaring af de indgående pigmenters miljømæssige egenskaber.

10.2 Anbefalinger vedrørende valg af farveværker

Farveværkets konstruktion er dels meget afgørende for, hvor effektivt det kan tømmes for farve, og dels hvor effektivt det kan rengøres.
vælg kammerrakelfarveværker fremfor åbne farvebakker (afsnit 8.1.2 og bilag E)
vælg farveværker med opsamlingsbakke til farvespild/-læk og returløb til farvespand (afsnit 8.1.1 og bilag E)
vælg farveværker med så lille, indre volumen og overflade som muligt – herunder især minimeret pumpevolumen og slange-/rørdiametre og -længder (afsnit 8.1.2 og bilag E)
vælg farveværker med "slip let" overfladebelægninger og uden døde punkter, hvor restfarve opsamles (så lille farvedødvolumen som muligt, behøver max. at andrage 0,5-1 liter) (afsnit 8.1.2 og bilag E)
vælg farveværker med fald hele vejen fra kammerrakel/farvebakke til pumpen og om muligt videre til farvespanden – herunder optimal slangeføring. Vælg eventuelt kammerrakler med hældning (afsnit 8.1.2 og bilag E)
vælg farveværker med to pumper (afsnit 8.1.2 og bilag E)

10.2.1 Udviklingsbehov

Farveværker med farvedødvolumen under 0,5 liter – f.eks. typer med effektivt fald hele vejen fra kammerrakel til farvespand.

10.3 Anbefalinger vedrørende tømning af farveværker

Hvor effektivt farveværket tømmes inden afvaskning har stor betydning for genvindingen af ren farve.
mål optimal tømningstid (ved hjælp af spand, ur og vægt) på de aktuelt anvendte farveværker. Indfør denne som standard, eventuelt ved automatisk tømning (afsnit 9.1)
undgå dog indtørring af farve i farveværket under tømning (især aniloxvalsen er kritisk). Kan eventuelt imødegås ved et meget kort vandboost i kammerraklen mod afslutningen af tømningen (gælder kammerrakler med højtryksdyser) (afsnit 8.1.2 og bilag E og G)
tøm om muligt farveværket ved hjælp af begge pumper (farvefremførings- og farvetilbageføringspumpe) (afsnit 8.1.2 og bilag E)
undgå længerevarende "tomgangskørsel" (farve pumpes rundt i farveværket, men der trykkes ikke), men tøm og afvask farveværket umiddelbart efter endt trykning (afsnit 6.4.1)
brug skraber til at skrabe farve fra farvebakken og videre ned i farvespanden på især ældre farveværker med åben farvebakke og passivt tilbageløb (afsnit 8.1.2 og bilag E)

10.4 Anbefalinger vedrørende afvaskning af farveværker

For at få et overblik over den konkrete virksomheds maksimale besparelsespotentiale ved spildminimeringstiltag anbefales det, at virksomheden måler den farverest (farvedødvolumen), der står tilbage på de aktuelt anvendte farveværker efter tømning. Målingen er relativ simpel og udføres ved at recirkulere en kendt (udvejet) mængde rent vand på farveværket. En repræsentativ prøve af dette skyllevand udtages, og analyseres i lighed med en prøve af den rene farve for tørstofindhold. På baggrund af disse målinger kan farverestmængden bestemmes. Ud fra det totale antal årlige afvaskninger på virksomheden og den fundne farverestmængde kan det samlede, årlige farvespild beregnes og hermed det maksimale, økonomiske besparelsespotentiale ved spildminimeringstiltag.

Det første skyllevand, der kommer ud af farveværket ved afvaskning, indeholder typisk en meget høj andel trykfarve. Opsamling og genbrug af denne farverest forøger den samlede farvegenvinding betydeligt med miljømæssig og økonomisk gevinst som konsekvens. Ved at udtage den første liter eller de første to liter skyllevand (afhængig af farveværkets størrelse) og analysere for tørstof kan farveindholdet, som ovenfor beskrevet, bestemmes. Målinger udført under dette projekt på fungerende trykpresser (bølgepapemballagetrykkeri) viser, at den første liter skyllevand fra to ikke optimerede afvaskninger, dvs. manuel afvask af åben farvebakke og højtryksdyseafvaskning af kammerrakel, kan indeholde henholdsvis ca. 25% og 40% af farveresten på værket. I begge tilfælde er farveindholdet i skyllevandet 70-80%, og ender denne første liter i farvespanden med indhold af 15 liter farve, vil det kun medføre en fortynding på omkring 1%. På optimerede højtryksdyseanlæg med meget lavt farvedødvolumen (0,6 liter) kan der opnås genvindingsprocenter på over 80 ved at tilføre den første liter skyllevand til farvespanden med en resulterende fortynding på kun omkring 1%.

Følgende generelle anbefalinger vedrørende afvaskning af farveværker skal anføres.
lad minimum den første liter skyllevand gå i farvespanden. Optimal mængde baseres eventuelt på målinger som anført ovenstående (afsnit 9.2 og bilag G)
brug altid kun rent vand ved første, korte skyl (går i farvespand) og så vidt muligt genbrugsvand ved de efterfølgende skyl (dog typisk rent vand som sidste skyl) (afsnit 8.1.3 og bilag E)
er brug af afvaskningsmiddel undtagelsesvis nødvendigt, bruges det efter første skyl med rent vand, og der anvendes typer uden indhold af stoffer farlighedsscoret A og/eller U (bilag D og H samt afsnit 4.6)
er det muligt at anvende koncentreret farve (som f.eks. ved sort farve), kan en større mængde skyllevand opsamles (større genvindingsprocent) og genbruges som farve ved opspædning med koncentrat (afsnit 9.3.4)
vælg højtryksdyseafvaskningssystemer med mulighed for anvendelse af korte friskvandsboost i serier (f.eks. 3 · 0,02 sek.) i starten af vaskeprogrammet. Boostvandet føres til farvespand. Over 80% farvegenvinding er målt på disse systemer (afsnit 9.2.1 og bilag G)
friskvandsforbruget på ældre, ikke optimerede afvaskningsanlæg bør ikke være højere end 50-100 liter pr. afvaskning. For nyere anlæg er et vandforbrug på 8-15 liter pr. afvaskning realistisk, og anvendes modstrømsskyl, vil man på små anlæg kunne komme ned på omkring 5 liter pr. afvaskning (afsnit 8.1.3 og 6.1 samt bilag C, B og G)
brug recirkulering og modstrømsskyl (optimalt 3-trins) af skyllevand til begrænsning af spildevandsmængde og vandforbrug (afsnit 9.3 og bilag G)
brug membranfiltrering eller inddampning (gælder kun større virksomheder – baseret på en konkret vurdering) til behandling af spildevand med henblik på genbrug af vand og om muligt genbrug af koncentrat. "Spildevandsfri" drift vil muligvis kunne opnås, hvor kun fordampet vand skal erstattes med friskvand (afsnit 8.1.3 og 9.3.5-9.3.7 samt bilag E og F)

10.4.1 Udviklingsbehov

Afklaring af muligheder for at genbruge koncentrat fra opgradering af skyllevand (især membranfiltrering) til opspædning af koncentreret trykfarve.

10.5 Anbefalinger vedrørende kliche- og aniloxvalsevask

Renere teknologi tiltag, hvad angår kliche- og aniloxvalsevask, vil kun have en mindre betydning for den samlede miljøbelastning set i forhold til ovennævnte tiltag ved afvaskning. Følgende anbefalinger skal dog anføres.
brug altid kun rent vand (eventuelt kombineret med genbrugsvand) ved klichevask (afsnit 8.2 og bilag E)
undgå indtørring af farve på klicheen (afsnit 8.2 og bilag E)
er brug af afvaskningsmidler undtagelsesvis nødvendig ved klichevask, brug da typer uden indhold af stoffer farlighedsscoret A og/eller U (afsnit 4.6.og 8.2 samt bilag D og H). Overskydende afvaskningsmiddel (det der løber af klicheen) opsamles eventuelt og genbruges, eller der doseres optimalt (f.eks. med sprøjteflaske) (afsnit 8.2 og bilag E)
brug blæsning med bagepulver til rengøring af aniloxvalser.