| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening

5. Kilder og forureningsudbredelse

Kilder til BAM-forurening er undersøgt på 10 forskellige kildepladser. Med udgangspunkt i oplysninger om det aktuelle forbrug af ukrudtsmidlerne er der iværksat undersøgelser af de formodede kilder. Formålet hermed har været at opspore kilder til forureningen i de pågældende indvindingsoplande og at få belyst den aktuelle kildestyrke af dichlobenil og BAM, der stadigt måtte være relateret til de øverste jordlag. Kildestyrkens størrelse har betydning for varigheden af BAM-nedsivning og forurening af grundvandet.

Med baggrund i kildernes placering er der for udvalgte indvindingsoplande søgt belyst, hvorledes BAM-forureningen har spredt sig til grundvandsmagasinet. Ved undersøgelserne er både indvindingsoplande beliggende i by- og landområder inddraget.

Nedenfor sammenfattes de væsentligste resultater og konklusioner fra undersøgelserne. Der henvises til delrapport 2 for nærmere gennemgang af undersøgelsesresultater samt vurderinger i forhold til øvrige danske undersøgelser.

5.1 Kilder til BAM-forurening

I forbindelse med besigtigelse og undersøgelse af de forskellige kildepladser er der søgt oplysninger om forbrug af Prefix og Casoron i de pågældende indvindings-oplande. Dataindsamlingen gennem projektet har vist, at stofferne har været brugt på en lang række arealer:

	Gårdspladser til landbrugsbedrifter
	Gartnerier (i drivhuse, udenomsarealer til drivhuse, gårdsplads)
	Plantager (under buske og træer på både frugt- og granplantager, gårdsplads)
	Planteskoler (bede, gang- og stiarealer)
	Koloni- og nyttehaver
	Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer)
	Enfamiliesboliger (indkørsler, bede, gang- og stiarealer)
	Parker/grønne arealer (gang- og stiarealer, bede, legearealer)
	Kirkegårde (gang- og stiarealer)
	Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer)
	Skoler/børneinstitutioner (gang og stiarealer, legearealer)
	Hospitaler/øvrige offentlige bygninger (gang- og stiarealer, parkeringspladser)
	Veje (vejrabatter, fortove, stier)
	Jernbane/stationsarealer
	Vandværksgrunden (ubefæstede arealer, omkring boringer)
	Nærfelt omkring boringer i indvindingsoplandet

De ukrudtsbekæmpede arealer - som potentiel kilde til BAM-forurening - fordeler sig primært indenfor kildetyperne punktkilder og liniekilder. Idet punktkilderne imidlertid kan være meget tæt beliggende fx ved frugtplantager (hvor jorden under hvert træ kan være behandlet) eller i parcelhuskvarterer (hvor fx indkørsler kan være behandlet mod ukrudt), vil den samlede belastning herfra kunne betragtes som en større fladekilde.

Ukrudtsbehandling med Casoron og Prefix har forekommet såvel i indvindings-oplande beliggende i by- og landområder. Antallet og tætheden af enkeltpunktkilder er dog typisk væsentlig højere i bymæssige områder. Casoron og Prefix har generelt ikke været anvendt til decideret landbrugsdrift (ukrudtsbehandling af marker), men har været anvendt på gårdspladser/indkørsler til landbrugsbedrifterne. Af typiske landligt beliggende potentielle kilder til BAM-forurening skal endvidere nævnes frugt- og granplantager, gartnerier (drivhus og friland), planteskoler og eventuelt større idrætsanlæg.

5.2 Undersøgelse af kildestyrken

Til vurdering af kildestyrken er der primært udtaget jordprøver til analyse for dichlobenil og BAM. Med henblik på at øge sandsynligheden for detektion af stofferne i jorden er der i de fleste tilfælde analyseret på blandeprøver bestående af 5 del-jordprøver fra hver kilde. Herudover er der i visse tilfælde udtaget porevand fra umættet zone samt udtaget prøver fra sekundære magasiner, overfladevand samt afstrømmende vand fra befæstede, bymæssige områder. Vandprøver er analyseret for indhold af BAM og i mindre omfang for dichlobenil og nedbrydningsproduktet fra BAM: 2,6-dichlorbenzoesyre.

I tabel 5.1 er oversigtsmæssigt vist hvilke kilder, der har været undersøgt ved de udvalgte vandværker.

Tabel 5.1
Typen af kilder, som er undersøgt ved de udvalgte vandværker. (X) indikerer, at kilden er beskrevet ved tidligere undersøgelser.

Se her!

5.2.1 Fundne koncentrationsniveauer i jord, porevand og sekundære magasiner

Resultater fra undersøgelserne viser, at der i en lang række tilfælde stadig findes moderstoffet dichlobenil - og ofte tillige BAM - bundet til de øvre jordlag ved de formodede kilder, jf. tabel 5.2. Dichlobenil er således ofte fundet til trods for, at der ikke altid har foreligget oplysninger om et aktuelt forbrug af Prefix og Casoron. I enkelte tilfælde gør det modsatte sig dog også gældende ved, at stofferne ikke påvises i jordlagene, selvom der foreligger oplysninger om, at ukrudtsmidlerne har været anvendt. En ændret arealanvendelse (med fx fjernet eller tilkørt jord) synes i mange tilfælde at kunne være forklaring på, at stofferne ikke påvises i sådanne situationer.

Tabel 5.2
Påviste koncentrationer af dichlobenil og BAM i jordprøver samt funddybder ved forskellige undersøgte kildetyper. Herudover angivet antal undersøgte lokaliteter/kilder samt antal prøvetagningssteder.

For de undersøgte kilder i de 10 indvindingsoplande er der i nærværende projekt – og i mindre omfang ved tidligere undersøgelser - analyseret ca. 170 jordprøver fordelt på 50 forskellige lokaliteter og 83 forskellige prøvetagningssteder (idet der er flere prøvetagningssteder/kilder pr. lokalitet). Som det fremgår, er der for de 50 forskellige lokaliteter påvist dichlobenil i 28 af undersøgelserne. For de 83 forskellige prøvetagningsteder er der i ca. halvdelen af tilfældene (44, ikke vist) påvist dichlobenil i en eller flere prøver udtaget indenfor den øverste meter. I betragtning af, at jordprøverne er udtaget uden altid forudgående viden om forbrug af dichlobenilholdige ukrudtsmidler på den pågældende lokalitet, må fundprocenten på over 50 % betragtes som høj.

De fundne koncentrationer af dichlobenil ligger typisk under 100 µg/kg. Gennemsnitskoncentrationen indenfor den øverste meter for lokaliteter med fund ligger på ca. 55 µg/kg. Enkelte steder er der fundet langt højere koncentrationer (op til 1.320 µg/kg), som formentlig skal relateres til et "overforbrug" eller spild af ukrudtsmidler.

I nærværende projekt er der ikke analyseret jordprøver i et tilstrækkelig omfang for hver kildetype til at konkludere, om der er enkelte kildetyper, hvor fundprocenten og kildestyrken er lavere eller højere end gennemsnittet forårsaget af generelle variationer i dosering eller behandlingshyppighed. Undersøgelserne peger dog i retning af, at den samlede fundprocent for gårdspladser til henholdsvis landbrugsejendomme, plantager og gartnerier ligger markant højere end den gennemsnitlige fundprocent, idet der er konstateret fund af dichlobenil/BAM i jorden på 10 ud af 13 undersøgte gårdspladser. Tilsvarende synes undersøgelserne af selve vandværksgrundene eller områder umiddelbart omkring boringerne at pege i retning af, at vandværkerne langt fra altid selv har anvendt ukrudtsmidler.

Den store hyppighed, hvormed dichlobenil findes i jorden i kildeopsporingen, var umiddelbart overraskende, da dichlobenil tidligere er betragtet som et let nedbrydeligt stof. Set i lyset af de udførte nedbrydningsstudier i nærværende projekt, hvor dichlobenil kun er påvist moderat nedbrydelig i topjorden (med halveringstider på flere år, jf. kapitel 6) synes den store fundhyppighed langt mere forklarlig. Det er i mange tilfælde svært præcist at vide, hvornår stofferne senest har været brugt, men det må antages, at forbrug af stofferne er ophørt umiddelbart efter, at midlerne blev forbudt i 1997. Med baggrund i feltdata kan det således konkluderes, at dichlobenil ikke er blevet fuldstændigt nedbrudt siden 1997.

I mange tilfælde påvises samtidigt et mindre indhold af BAM i jordprøverne, hvilket viser, at dichlobenil fortsat langsomt nedbrydes, og at der stadig siver BAM fra overfladen til grundvandsmagasinet. I tabel 5.3 er vist de nedsivende koncentrationer af BAM målt i porevand fra installerede sugeceller i moræneler (under umættede forhold) ved udvalgte kilder.

Tabel 5.3
Påviste koncentrationer af BAM, dichlobenil og 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand fra sugeceller installeret i moræneler 3-5 m u.t. under umættede forhold.

Som det fremgår er der ikke konstateret dichlobenil i porevandet, formentlig på grund af stoffets større sorptionskapacitet til jordfasen og mindre mobilitet sammenlignet med BAM. Til gengæld er der konstateret indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i en række tilfælde. Det er oplagt at tolke disse fund af 2,6-dichlorbenzoesyre som indikation af nedbrydning af BAM, idet 2,6-dichlorbenzoesyre i litteraturen er opgivet som nedbrydningsprodukt fra den langsomme omsætning af BAM, skønt den ikke i alle tilfælde synes at kunne detekteres som metabolit (jf. delrapport 3, afsnit 2.3). Indikationer af BAM-nedbrydning ved påvisning af 2,6-dichlorbenzoesyre synes dog primært relateret til umættet zone/eller overfladenære magasiner, idet stoffet sjældent er påvist i primære grundvandsmagasiner, jf. afsnit 5.3.1.3.

Undersøgelseserfaringer fra projektet samt datagennemgang af øvrige undersøgelsesresultater peger i retning af, at koncentrationer af BAM i sekundære magasiner omkring kilder typisk ligger i intervallet 0,01-10 µg/l, hvor langt de hyppigste fund ligger under 1 µg/l. Der ses relativt sjældent meget høje koncentrationer af BAM (over 10 µg/l), hvilket formentlig er udtryk for, at den enkelte punktkilde typisk har en relativ beskeden kildestyrke, samt at punktkilderne længe har været under udvaskning.

5.2.2 Fundne koncentrationsniveauer i overfladeafstrømmende vand samt overfladerecipienter

I flere af de udvalgte indvindingsoplande, hvor overfladevand har været oplagt som potentiel kilde eller transportvej til den konstaterede grundvandsforurening, er der udtaget prøver fra afstrømmende regnvand/drænvand samt fra overfladerecipienter. Resultater af undersøgelserne fremgår af tabel 5.4.

Tabel 5.4
Indhold af BAM i regnvand/drænvand samt i overfladerecipienter

Undersøgelser udført af Københavns Energi indikerer, at hovedkilden til BAM-forurening af recipienter kommer fra afstrømning fra bebyggede områder via seperatkloakering af regnvand (Københavns Vand, 2000). Ovenstående data i tabel 5.4. bekræfter, at der påvises BAM i overfladeafstrømmende vand fra fx parcelhuskvarterer samt i recipienterne. En større forureningsscreening af 41 søer og 22 vandløb på Sjælland (Cristensen et al., 2001) har vist, at 90,2 % af søerne og 72,3% af vandløbene var forurenede med BAM med fundne gennemsnitskoncentrationer på henholdsvis 0,111 µg/l for søer og 0,095 µg/l for vandløb.

Med baggrund i ovenstående må det konkluderes, at der vil være risiko for spredning af BAM-forurening via vandløbene. Direkte nedsivning af overfladeafstrømmende vand fra befæstede områder vil endvidere kunne bidrage til BAM-belastning af grundvandet. Specielt for regnvandsbassiner uden fast bund, hvori der opsamles vand fra bebyggede områder, vurderes der at være øget risiko for nedsivning af BAM-forurenet vand til grundvandet.

5.2.3 Vurdering af kildestyrken

Det har været overraskende at konstatere, at dichlobenil målt i jorden findes i relativt store dybder på visse af de udvalgte lokaliteter. Således er der konstateret indhold af dichlobenil i op til 6 meters dybde, trods en forventning om, at dichlobenil forblev sorberet til toplaget. De hyppige fund af dichlobenil i jorden samt påvisningen af dichlobenil til store dybder viser, at der samlet stadig kan ligge en relativ stor pulje af dichlobenil i de øvre jordlag. Et eksempel på en masseberegning af den samlede pulje dichlobenil beliggende ved en punktkilde er vist i figur 5.1. Beregningseksemplet er baseret på påviste koncentrationer af dichlobenil ved en gårdsplads til et gartneri (jf. figur 5.2). Som det fremgår kan den samlede mængde dichlobenil i jorden under den Prefix-behandlede gårdsplads estimeres til 72 g dichlobenil. Baseret på de konkrete målinger på denne gårdsplads synes 90 % af massen at være relateret til de øverste 0,5 meter. Antages som udgangspunkt, at al dichlobenil før eller siden omsættes til BAM (svarende til ca. 80 g BAM), vil denne mængde såfremt al BAM nedsives kunne forurene 800.000 m³ grundvand til et koncentrationsniveau på 0,1 µg/l. Ved den konkrete gårdsplads indvindes grundvand til gartneriets egenforsyning svarende til en indvinding på maksimalt 20.000 m³/år. Såfremt denne indvinding er alene om at "fjerne" BAM-forureningen vil forureningen således have en varighed på minimum ca. 40 år. Hertil skal nævnes, at der kun i ovenstående regnestykke er medtaget puljen af dichlobenil og ikke puljen af BAM, som er relateret til jordlagene i umættet zone.

Figur 5.1.
Illustration af målte koncentrationsniveauer fordelt på dybder ved en gårdsplads til et gartneri, hvor det samlede forbrug af Prefix på gårdspladsen er oplyst at have udgjort 365 kg.

Ovenstående beregningseksempel indikerer således, at restkoncentrationerne af dichlobenil i jordlagene under kilderne fortsat vil kunne give anledning til grundvandsforurening i år fremover.

I forhold til de typiske doseringsmængder på 20 kg dichlobenil/ha, som umiddelbart efter udstrøning af midlerne må have svaret til jordkoncentrationer på omkring 12 mg/kg (midlet antages fordelt over ca. 10 cm’s dybde umiddelbart efter udstrøning) udgør de aktuelle påviste koncentrationer i topjorden på typisk maksimalt 100 µg/kg dog kun restkoncentrationer heraf svarende til kun 1 % af den oprindelige mængde. Såfremt der har været doseret gentagne gange, udgør den resterende mængde procentvis endnu mindre. Dette viser således, at hovedparten af forureningen i form af dichlobenil og BAM allerede er nedsivet fra topjorden til dybere jordlag eller grundvandsmagasinet. Vurderinger af kildestyrkens fortsatte forureningstrussel er endvidere beskrevet i kapitel 7.

5.3 Forureningsspredning i udvalgte indvindingsoplande

5.3.1 Undersøgelseserfaringer

Der er for de udvalgte BAM-forureningsramte vandværker i Hvidovre, Strøby Egede, Eskærhøj og Staurbyskov udført undersøgelser med henblik på at belyse forureningsspredningen fra kilde til grundvand i situationer, hvor der formodes at være tale om en større magasinforurening forårsaget af en generel nedsivning fra kilderne gennem jordlagene. Nedenfor er de væsentligste undersøgelseserfaringer herfra kort opsummeret.

5.3.1.1 Feltindikationer af BAM-nedsivning gennem moræneler, umættet zone

For Hvidovre Vandværk og Strøby Egede Vandværk er der udført feltundersøgelser ved udvalgte kilder i indvindingsoplandene med henblik på at få belyst, hvorledes dichlobenil- og BAM-forureningen fordeler sig ned gennem jordprofiler. Formålet hermed er at få en række feltindikationer af, i hvilket omfang BAM stadig nedsiver til grundvandsmagasinet.

Begge vandværker indvinder grundvand fra kalkmagasiner. Over kalkmagasinet findes i Hvidovre dæklagstykkelser varierende mellem 5-12 m, hvorimod der for Strøby Egede findes dæklagstykkelser på ca. 10-16 m.

I figur 5.2 er oversigtsmæssigt vist resultaterne af de påviste koncentrationer i jord, porevand og grundvand ved tre kilder i indvindingsområdet til Hvidovre Vandværk.

Som det fremgår, er der påvist indhold af dichlobenil og BAM i topjorden på alle lokaliteterne. I jorden fra boligforeningerne er der påvist indhold af dichlobenil på 8-38 µg/kg og på gårdspladsen til gartneriet koncentrationer på 56-468 µg/kg. Der er påvist indhold af dichlobenil og BAM i moræneleren til dybder omkring 3-4 m u.t. Koncentrationen af dichlobenil i jorden i 3 meters dybde i et jordprofil (boligforening 1) er markant høj, over 1 mg/kg. Det peger i retning af, at der er sket en ophobning af stof, som måske skal relateres til de reducerede forhold, som indtræder omkring denne dybde. Som beskrevet i kapitel 6 har detailstudier af sorptionen af dichlobenil og BAM til jord og sedimenter i bl.a. Hvidovre vist, at der er store forskelle i sorptionen af dichlobenil afhængigt af redoxforholdene, idet sorptionen synes at være langt større i anaerob ler end i aerob/oxideret ler. Dette betyder reelt, at hvis dichlobenil først er transporteret til større dybder til en reduceret ler, vil stoffet formentlig forblive stærkt bundet i dette jordlag i mange år, idet nedbrydningen samtidigt foregår meget langsomt under reducerede forhold. Det er eventuelt det fænomen, som konstateres i jordprofilet ved den ene boligforening.

Figur 5.2
Påviste koncentrationer af BAM (sort) og dichlobenil (rød) i jord (enhed µg/kg), porevand og grundvand (enhed µg/l) i Hvidovre. Geologien er indtegnet meget skematisk.

Porevand er udtaget i dybder fra 3 til 5 meters dybde, som ligger henholdsvis over og under redox-grænsen (overgangen fra oxideret moræneler til reduceret moræneler). BAM-koncentrationen i porevandet fra de 6 installerede sugeceller varierer meget. Således ses der for samme boligforening (boligforening 2) en koncentration på 37 µg/l i en sugecelle og intet indhold af BAM i en anden sugecelle til trods for, at den ovenliggende kildestyrke synes relativt ens for de to prøvetagningssteder. Dette afspejler formentlig problematikken omkring udtagning af porevand fra opsprækket moræneler, idet koncentrationen vil afhænge af, i hvilken grad sugecellen har hydraulisk kontakt til vandførende sprækker. Den store variation i BAM-koncentrationen illustrerer samtidigt, hvor heterogent nedsivningen foregår i en opsprækket moræneler.

Der er på hver af de undersøgte lokaliteter konstateret 2,6-dichlorbenzoesyre i porevandet fra en eller flere af sugecellerne, som indikerer at transporten/ nedsivningen af BAM ikke foregår fuldstændig konservativt, men at der foregår en vis omsætning af BAM undervejs i umættet zone.

Resultater fra Strøby Egede viser samme indikationer af, at BAM findes i porevand i umættet zone og fortsat nedsiver til grundvandet.

5.3.1.2  Kildefordeling og udbredelse af BAM forurening- eksempler fra indvindingsområder i land og by

Der er udført undersøgelser af kildefordeling og udbredelse af BAM-forurening ved Staurbyskov Vandværk i Middelfart, som er beliggende i primært landområde, og Eskærhøjværket i Haderslev, som er beliggende i primært by-område.

Undersøgelserne har illustreret, at der i begge tilfælde er tale om en lang række af kilder, som bidrager til den konstaterede BAM-forurening i indvindingsboringerne. Begge vandværker indvinder grundvand fra sandmagasiner. Ved Eskærhøj indvindes grundvand fra flere magasiner.

I figur 5.3 er vist beliggenheden af kilder i Staurbyskov og de tilsvarende fundne koncentrationer af BAM i det primære magasin.

I undersøgelserne er der identificeret en række kilder, som med baggrund i påviste koncentrationer af dichlobenil i jorden, udgør gårdspladser (til landbrugsejendomme og plantager), plantager samt indkørsler til private ejendomme. Herudover er vist andre formodede kilder (som ikke er undersøgt ved jordprøvetagning) i indvindingsoplandet. Som det fremgår, er kilderne spredt ud i hele indvindingsområdet som punktkilder, hvor de mindre parcelhusområder i udkanten af indvindingsområdet fremstår som sammenhængende, tæt beliggende punktkilder.

Den konstaterede BAM-forurening i henholdsvis indvindingsboringer, udførte Geo-Probe boringer samt i øvrige brønde og boringer fremgår af figur 5.3. Der er konstateret BAM i mange af de udførte boringer opstrøms for kildepladsen, hvilket viser, at der strømmer BAM-holdigt grundvand til kildepladsen fra alle retninger.

Se her!

Figur 5.3.
Beliggenheden af kilder ved Staurbyskov Vandværk og påviste koncentrationer af BAM i vandprøver.

Den tilsvarende forureningssituation ved Eskærhøj er vist på figur 5.4. Indvindingsboringerne er beliggende i bymæssigt område, og som det fremgår, er kilderne mere tætliggende her sammenlignet med situationen i Staurbyskov primært på grund af de større villakvarterer. Ved undersøgelserne er blandt andet de kommunale veje/fortove identificeret som kilder til forureningen. Herudover er der konstateret BAM i overfladestrømmende vand fra villakvartererne samt BAM i å-recipienterne. Undersøgelserne illustrerer således, at der er utallige kilder og spredningsveje til BAM-forurening specielt i et bymæssigt indvindingsopland. Som følge heraf er der ligeledes konstateret en massiv BAM-forurening i stort set alle indvindings- og undersøgelsesboringer i indvindingsområdet. BAM-forureningen fordeler sig på henholdsvis det øvre og mellemste sandmagasin, hvorimod der ikke er konstateret BAM-forurening i det nedre tertiære sandmagasin.

5.3.1.3 Feltindikationer af BAM-nedbrydning

Som nævnt indikerer de konstaterede indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand ved flere af lokaliteterne, at BAM nedbrydes i umættet zone. Med henblik på at undersøge om der kan ses tilsvarende feltindikationer af nedbrydning i grundvandsmagasiner, blev der udtaget en række vandprøver fra grundvandet ved Klausensskov vandværk på Ærø. Grundvandet herfra repræsenterer en oxideret, sårbar vandtype. Grundvandet er kraftigt forurenet med BAM med påviste koncentrationer i niveauet 5-7 µg/l i visse boringer, og koncentrationsniveauet har ligget så højt siden 1995, hvor stoffet første gang blev påvist. Idet BAM-koncentrationerne er så høje synes sandsynligheden for, at selv en ganske lille omsætning af BAM kan detekteres højere end for andre grundvandstyper. Samtidig må det antages, at forholdene her er gunstige for, at mikroorganismerne i grundvandet igennem en lang årrække er blevet "tilvænnet" BAM-forureningen.

Se her!

Figur 5.4.
Forureningssituation ved Eskærhøj Vandværk.

Undersøgelsen har dog vist, at der ikke detekteres 2,6-dichlorbenzoesyre i grundvandet over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Dette indikerer, at nedbrydningen af BAM i grundvandsmagasinet foregår så langsomt - hvis den overhovedet foregår - at den ikke kan erkendes ved analyser af 2,6-dichlorben-zoesyre. Omvendt kan det ikke udelukkes, at nedbrydningen af 2,6-dichlor-benzoesyre går så hurtigt, at den ikke vil kunne detekteres. De manglende fund af 2,6-dichlorbenzoesyre i grundvand stemmer ligeledes overens med resultater fra GRUMO- og vandværksboringer, hvor 2,6-dichlorbenzoesyre kun i sjældne tilfælde er påvist, jf. kapitel 2.

5.4 Sammenfatning

Det kan konkluderes, at det ved analyser af jordprøver har været muligt at identificere en lang række af forskellige typer af kilder til BAM-forurening ved de udvalgte kildepladser. De fundne koncentrationer af dichlobenil ligger typisk under 100 µg/kg. Gennemsnitskoncentrationen indenfor den øverste meter ligger på ca. 55 µg/kg. Enkelte steder er der fundet langt højere koncentrationer (op til 1.320 µg/kg), som måske skal relateres til et "overforbrug" af ukrudtsmidler de pågældende steder.

Undersøgelserne viser, at kilder til BAM-forurening kan findes i såvel by- som landmæssigt beliggende indvindingsoplande. Der kan typisk identificeres mange kilder til forurening i indvindingsoplandene på grund af den brede anvendelse af Prefix og Casoron hos mange brugergrupper såsom private borgere, forskellige erhvervsvirksomheder og erhvervsbrancher samt offentlige forvaltninger og institutioner. De mange kilder til forurening gør, at der er mange "bidrag" til den samlede BAM magasinforurening, og i mange tilfælde synes de mange mindre BAM forureningsfaner nu at fremstå som en større magasinforurening i indvindingsoplandene. Der er således ofte svært at identificere de primære sprednings- og transportveje for forureningen. Påvisning af BAM i afstrømmende vand fra befæstede områder samt i å-recipienter gør, at spred-ningsvejene yderligere kompliceres. Erfaringerne fra undersøgelser af forureningsudbredelsen synes således at pege i retning af, at det ofte er komplekst at søge at kortlægge forureningsudbredelsen, og at der nok kun i sjældne tilfælde kan være tale om en "simpel" forureningsfane forårsaget af en enkelt kilde.

BAM-forureningen synes i alle tilfælde at nedsive fra kilderne i takt med at dichlobenil nedbrydes i de øverste jordlag. Feltundersøgelser viser, at BAM stadig nedsiver fra kilderne efter ca. 4 år, hvor Casoron og Prefix må antages ikke at have været anvendt. Beregninger viser, at de påviste dichlobenilind-hold repræsenterer mindre restkoncentrationer i forhold til den formodede mængde dichlobenil, der må have været umiddelbart efter udstrøning af midlerne (kun 1 % tilbage), hvorfor hovedparten af den muligt dannede BAM allerede må være nedsivet. Til trods for det må de tilbageblevne mængder dichlobenil i jorden (typisk under 100 µg/kg) ikke undervurderes, idet denne restmængde stadig vil kunne give anledning til BAM-dannelse og BAM-nedsiv-ning fremover.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |