| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening

8. Håndtering af BAM-forurening på vandværker

Resultaterne fra de foregående kapitler har vist, at grundvandsforurening med BAM er eller kan blive et alvorligt problem for vandværkerne i Danmark. Såfremt der har været anvendt ukrudtsmidler med dichlobenil i et indvindings-opland, er eller vil grundvandet sandsynligvis blive forurenet med BAM, og forureningen vil strække sig over en lang årrække på typisk 20-100 år afhængig af forbruget af pesticider og de geologiske og hydrogeologiske forhold. Vandværkerne står således overfor store udfordringer for fortsat at kunne levere drikkevand uden indhold af BAM.

Som hjælp til vandværker, der bliver ramt af en forurening med BAM, er der udarbejdet anbefalinger for vandværkernes håndtering af BAM-forurening baseret på resultater og erfaringer fra projektet. Anbefalingerne skal guide vandværker igennem undersøgelser, vurderinger og beslutninger, fra der opdages forurening, til der er iværksat afværgetiltag, og vandværkets fremtidige muligheder for vandindvinding er afklaret.

Håndtering af BAM-forurening i grundvand eller drikkevand vil normalt være delt i forskellige faser. Et typisk forløb fra forureningen opdages, til den fremtidige vandforsyning er afklaret, er vist på figur 8.1.

Figur 8.1
Oversigt over håndtering af BAM-forurening på vandværker

Vandværkernes handlinger i forbindelse med konstatering af forurening samt undersøgelser er beskrevet i dette kapitel, mens afværgemuligheder er be-skrevet i kapitel 9, og perspektiver for den fremtidige vandforsyning er medtaget i kapitel 10.

Som hjælp til de mindre vandforsyningers håndtering af BAM-forurening er der i forbindelse med dette projekt udarbejdet en pjece (Miljøstyrelsen, 2002), der kan udleveres til vandværkerne.

8.1 Lovgivning og grænseværdier

Lovgivningen vedrørende kontrol og tilsyn med vandværker er beskrevet i Vandforsyningsloven (Miljø- og Energiministeriet, 1999) og er nærmere uddybet i Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiminsteriet, 2001a) og Boringskontrolvejledningen (Miljøstyrelsen, 1997). Nedenfor gives en kort introduktion til reglerne. Introduktionen er ikke udtømmende, og det anbefales, at vandværkerne anvender den originale lovgivning og vejledninger, hvis der skal iværksættes tiltag som følge af en konkret forurening.

Ifølge Drikkevandsbekendtgørelsen skal vandværkerne analysere for pesticider og nedbrydningsprodukter (herunder BAM) i drikkevandet ved afgang fra vandværket og i de enkelte boringer. Analysehyppigheden afhænger af vandværkets størrelse (den årlige udpumpede vandmængde) og er vist i tabel 8.1.

Tabel 8.1
Årlige kontrolhyppigheder for pesticider på vandværkerne og i boringerne

Kommunen er tilsynsmyndighed for vandværkerne og kan træffe afgørelse om en hyppigere kontrol end angivet i tabel 8.1, hvis vandværket er særlig udsat for forurening med pesticider, eller tidligere analyser taler for det. Kommunen kan endvidere nedsætte hyppigheden for kontrol af drikkevandets indhold af pesticider, såfremt der ikke påvises pesticider. Hyppigheden for boringskontrollen kan ikke tilsvarende nedsættes.

Vandprøver skal analyseres på et akkrediteret laboratorium og udtages af en akkrediteret/certificeret prøvetager fra laboratoriet, der er vant til at udtage prøver. På denne måde minimeres risikoen for, at der sker fejl og opstår usikkerhed omkring prøvens resultat.

Grænseværdien for pesticider (herunder BAM) i drikkevand er 0,1 µg/l for hvert enkelt stof og 0,5 µg/l for summen af pesticider. Der findes ikke grænseværdier for pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet, der anvendes til fremstilling af drikkevand. Det skal dog tilstræbes at levere den bedst mulige vandkvalitet til forbrugerne så vidt muligt baseret på uforurenet grundvand.

Hvis grænseværdien i drikkevand overskrides, kan kommunen på baggrund af Embedslægens udtalelse give dispensation i en periode på op til 3 år. Der kan dog ikke gives dispensation, hvis det umiddelbart er muligt at fremskaffe en anden vandforsyning. Er en overskridelse af grænseværdien ikke afhjulpet inden for 3 år, kan amtet give dispensation på yderligere op til 3 år.

I boringskontrolvejledningen (Miljøstyrelsen, 1997) er BAM defineret som et stof, der tilhører gruppe 1. Det betyder, at stoffet i princippet ikke bør findes i drikkevandet, da det antages at udgøre en særlig risiko for sundheden. Påvis-ning af BAM i drikkevandet bør derfor medføre en undersøgelse af, om den pågældende boring kan tages ud af produktion.

Grænseværdien for pesticider i drikkevand er imidlertid fastsat så lavt, at risikoen for at drikke vand med indhold af BAM under grænseværdien anses for at være meget lille, også når det indtages over en livstidsperiode.

I boringskontrolvejledningen (Miljøstyrelsen, 1997) er der angivet følgende retningslinier på kort sigt ved fund af BAM, tabel 8.2. Det er imidlertid embedslægen, der i hvert enkelt tilfælde skal vurdere de konkrete reaktioner.

Tabel 8.2
Retningslinier ved fund af BAM i drikkevand (Miljøstyrelsen, 1997)

Såfremt det ikke umiddelbart er muligt at fremskaffe en anden vandforsyning, kan kommunen give dispensation for grænseværdien for pesticider jf. Drikkevandsbekendtgørelsens §§ 18 og 19. Ifølge Boringskontrolvejledningen accepteres en overskridelse på op til 10 gange grænseværdien for BAM i en kortere periode. I denne periode skal vandværket foretage undersøgelser og foranstaltninger, så der igen kan leveres drikkevand uden indhold af BAM.

Embedslægeinstitutionerne i Danmark, der skal vurdere det sundhedsmæssige ved overskridelse af grænseværdier, følger generelt retningslinierne fra boringskontrolvejledningen, idet grænseværdien for BAM er fastlagt så lavt, at der ikke er sundhedsmæssig risiko ved at drikke vand med et indhold op til 10 gange grænseværdien i en kortere periode. Såfremt der findes BAM mellem grænseværdien og 10 gange grænseværdien accepteres i henhold til Boringskontrolvejledningen en overskridelse i op til ca. 1 år, indtil der er fremskaffet en anden vandforsyning, så der igen kan leveres drikkevand uden indhold af BAM.

I henhold til Drikkevandsbekendtgørelsen kan der generelt dispenseres for grænseværdierne i højst 3 år. Miljøstyrelsen har ikke vurderet, om Boringskontrolvejledningens anbefalinger vedrørende længden af dispensationer skal revideres i lyset heraf.

8.2 Konstatering af forurening

Hvis en analyse af vandet fra en indvindingsboring eller fra drikkevandet viser et indhold af BAM over 0,05 µg/l, bør vandværket reagere på analysen og foretage en række indledende undersøgelser og vurderinger.

På figur 8.2 er vist en oversigt over rækkefølgen af de handlinger, vandværket umiddelbart skal sætte i værk ved fund af BAM. De enkelte handlinger uddybes nærmere nedenfor.

Figur 8.2
Umiddelbare foranstaltninger ved konstatering af BAM-forurening

8.2.1 Verifikation af BAM-måling

Analysen for BAM skal hurtigst muligt verificeres for at få bekræftet, at der er tale om en forurening med den givne koncentration. Samtidig med verifikationen af analyseresultatet bør der udtages en vandprøve fra drikkevandet. Ved udtagning af vandprøve fra drikkevandet er det vigtigt, at der i nogen tid inden prøveudtagningen er pumpet fra den eller de boringer, hvor der er konstateret BAM ved den første analyse. Det vil sige, at vandværket har kørt med den boringskombination, som under normal drift vil give det højeste indhold af BAM i vandet.

Det er normalt ikke nødvendigt at træffe nogen foranstaltninger, før resultatet af omprøven foreligger, og omfanget af BAM-forureningen er kendt. Laboratorierne kan i de fleste tilfælde foretage analyserne på kort tid, så det er forsvarligt at afvente resultatet, før der iværksættes yderligere handlinger. Dette skal dog besluttes i samarbejde med kommunen og embedslægeinstitutionen.

I tilfælde af at BAM ikke genfindes i kontrolprøven, skal det overvejes, om der er forhold i omgivelserne, ved prøvetagningen eller ved analysearbejdet, der kan være årsag hertil. Hvis det ikke er muligt at finde nogen forklaring på de forskellige analyseresultater, bør der som en ekstra sikkerhed udtages en 3. kontrolprøve. Hvis denne prøve heller ikke viser fund af BAM, skal der ikke umiddelbart foretages yderligere tiltag. Der kan være behov for en øget overvågning af grundvandet for at følge, om der på et senere tidspunkt igen findes BAM. En skærpet overvågning besluttes i samarbejde med kommunen.

8.2.2 Inddragelse af myndigheder

Vandværket har pligt til at underrette kommunen, hvis en analyse viser overskridelse af grænseværdien. Dette skal ske, selv om analyseresultater automatisk sendes fra laboratorier til kommune og amt.

Kommunen beslutter i samråd med embedslægen, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk og meddeler dette til vandværket. Embedslægen er kommunens og amtets sundhedsfaglige rådgiver og tager stilling til, om de fundne koncentrationer af BAM er sundhedsskadelige for forbrugerne. I praksis træffes beslutningen om det videre forløb i et samarbejde mellem vandværk, kommune, embedslæge og eventuelt amt. Der kan med fordel indkaldes til et møde med de implicerede parter, hvor analyseresultaterne og mulige tiltag på vandværket drøftes.

8.2.3 Vurdering af analyseresultater

Når det ved omprøve er bekræftet, at der er tale om en BAM-forurening, bør der udtages vandprøver fra alle indvindingsboringer for at vurdere omfanget af BAM-forureningen. Dette er vigtigt i forhold til de foranstaltninger og undersøgelser, der efterfølgende skal sættes i værk.

Ved udtagelse af vandprøver fra indvindingsboringerne bør der foretages en indledende besigtigelse af boringernes og råvandsstationernes tilstand, hvor umiddelbare forhold til BAM-forurening som vand i tørbrønd, utætte forerørsafslutninger m.v. undersøges og udbedres.

Ud fra analyserne i alle boringerne på kildepladsen fås et overblik over hvor mange boringer, der er forurenet og i hvilke koncentrationer. Dette er vigtigt for at kunne tilrettelægge vandforsyningen på kort sigt og vurdere, om det er muligt at omlægge driften på vandværket, så der stadig kan leveres drikkevand uden indhold af BAM.

Analyserne skal endvidere bruges i de videre undersøgelser med vurdering af kilder til forureningen og fastlæggelse af eventuelle undersøgelser for at begrænse forureningen. Ud fra analyserne fås svar på følgende spørgsmål:

	Hvor mange boringer er forurenet, og er der markant forskel på koncentrationerne i de enkelte boringer?
	Hvis boringerne har forskellige dybder og indvinder vand fra forskellige grundvandsmagasiner, er der så fundet BAM i flere grundvandsmagasiner eller kun i de øvre sekundære magasiner?

De forurenede boringer bør analyseres for andre stoffer end BAM, idet disse kan være med til at opklare, om forureningen stammer fra transport fra øvre jordlag til grundvandet langs en utæt boring, eller om forureningen generelt er i grundvandsmagasinet. Der kan med fordel udtages en vandprøve til analyse for boringskontrol både fra forurenede og uforurenede boringer. En vurdering af de naturlige parametre og en eventuel forskel heri kan sammen med BAM-koncentrationerne være med til at opklare forureningstransporten.

8.2.4 Information af forbrugerne

Ifølge vandforsyningsloven skal forbrugerne straks informeres, hvis grænseværdien for drikkevandet er overskredet. Kommunen og embedslægeinstitutionen skal være taget med på råd med hensyn til det sundhedsmæssige og eventuelle foranstaltninger overfor forbrugerne.

Informationen kan udføres på flere måder og vil afhænge af vandforsyningens størrelse. For mindre vandværker vil informationen i de fleste tilfælde foretages ved at husstandsomdele en skrivelse, der forklarer forbrugerne om situationen. For større vandværker kan informationen ligeledes foretages gennem lokalaviser og lokalradioer samt på vandværkets hjemmeside.

Når der informeres om fund af BAM, kan der med fordel henvises til Embedslægeinstitutionen, der kan svare på de sundhedsmæssige forhold ved indhold af BAM i drikkevandet. Der kan endvidere afholdes et møde eller generalforsamling, hvor embedslæge, kommune og amt er til stede og kan redegøre for situationen og svare på spørgsmål fra forbrugerne.

8.3 Kortsigtede forholdsregler og drift på vandforsyningen

Når omfanget og koncentrationen af forureningen er kendt, skal der tages stilling til, hvilke kortsigtede foranstaltninger vandværket skal sætte i værk. Dette afhænger af vandforsyningens størrelse og hvor mange boringer, der er forurenede. Under alle omstændigheder bør BAM-indholdet bringes så langt ned som muligt, uanset at det eventuelt ikke kan lade sig gøre at overholde grænseværdien. Kommunen skal ansøges om dispensation for overskridelse af grænseværdien i en tidsbegrænset periode.

Følgende foranstaltninger opskrevet i prioriteret rækkefølge kan indføres på vandværket:

	Udtage den eller de forurenede boringer af produktion. For ikke at ændre strømningsforholdene på kildepladsen skal der afværgepumpes fra de udtagne boringer.
	Opblanding med vand af bedre kvalitet. Dette indføres, hvis det af hen-syn til forsyningen ikke er muligt at udtage forurenede boringer af produktionen.
	Fortsætte som hidtil, hvis alle boringer har indhold af BAM over grænse-værdien, men indholdet i drikkevandet er under 10 gange grænseværdien.
	Nødforsyning, hvis indholdet af BAM i drikkevandet er over 10 gange grænseværdien. Med de indtil i dag observerede indhold af BAM i grund-vandet vurderes det kun at være nødvendigt med nødforsyning i få tilfælde.

8.3.1 Mindre vandværk med én eller få boringer

Et mindre vandværk med kun én eller to boringer, hvor det ikke er muligt at tage den forurenede boring ud af produktion, har ikke mange muligheder for at ændre på driften. Det skal dog overvejes, om en mere jævn indvinding over døgnet kan indføres og eventuelt mindske BAM-indholdet i det oppumpede vand. Er dette ikke muligt på grund af vandværkets kapacitet og forbrugsmønster, eller har det ingen effekt på BAM-indholdet, skal der umiddelbart fortsættes med uændret drift, hvis indholdet af BAM i drikkevandet er under 1 m g/l (under 10 gange grænseværdien). Hvis vandværket råder over mere end 1 boring, skal der pumpes mindst muligt fra den mest forurenede boring. Det skal imidlertid vurderes, om en reduktion af indvindingen fra den mest forurenede boring vil bevirke en spredning af BAM-forureningen til den anden indvindingsboring.

Hvis indholdet af BAM i grundvandet er så højt, at vandet ikke kan leveres som drikkevand, kan der etableres nødforsyning:

	Åbning af ventiler ved permanent forbindelse til andet vandværk
	Udlægning af midlertidige rørledninger mellem to vandværker
	Udkørsel af vand i tankvogne
	Rensning af vand i mobilt aktiv kulfilteranlæg

8.3.2 Større vandværk med flere boringer

Et større vandværk med flere boringer eventuelt spredt på flere forskellige kildefelter har som regel større indvindingskapacitet end nødvendig for at klare vandforsyningen. Vandværket har derfor flere muligheder for at omlægge vandindvindingen og råder dermed over en mere fleksibel vandforsyning. I de fleste forureningstilfælde med BAM vil der være forskel på koncentrationerne i de enkelte boringer, og sandsynligheden for, at flere kildefelter vil være alvorligt forurenede, er lille. Et større vandværk har derfor flere muligheder for at opretholde driften og vil i de fleste tilfælde kunne levere drikkevand, som har indhold af BAM under grænseværdien. I stort set alle tilfælde vil indholdet i drikkevandet kunne holdes under 10 gange grænseværdien.

8.4 Undersøgelser af forureningsomfang

Formålet med at udføre undersøgelser som følge af BAM-forurening er at finde en eventuel forureningskilde, så en yderligere påvirkning af grundvandsmagasinet kan afværges. Endvidere danner undersøgelserne baggrund for en vurdering af de fremtidige muligheder for indvinding på kildepladsen. Figur 8.3 viser det overordnede forløb af undersøgelsesfasen.

Figur 8.3
Forløb af undersøgelsesfase ved BAM-forurening

8.4.1 Indsamling af eksisterende data

Som et led i opklaringsarbejdet er det vigtigt at indhente så mange data som muligt om vandindvindingen og driften af vandværket. Der skal fremskaffes oplysninger om den nuværende kildeplads og vandindvindingen samt historiske data om tidligere boringer og drift af vandforsyningen. Dataindsamlingen skal omfatte oplysninger om brug af ukrudtsmidler med dichlobenil, boringer, geologi, vandkvalitet og potentialeforhold.

Indsamlingen af data kan foretages ved henvendelse til:

	Vandværk
	Kommune
	Amt
	GEUS
	Boreentreprenører
	Analyselaboratorier

Det er dog først og fremmest vigtigt, at vandværket selv fremskaffer så mange oplysninger som muligt fra deres arkiver. Der kan eventuelt foretages interview med relevante personer fra vandværkets nuværende og tidligere driftspersonale og bestyrelse.

8.4.2 Lokalisering af forurening

De videre undersøgelser vil afhænge af, om der er tale om en magasinforurening eller en boringsnær forurening, som kan skyldes transport langs utætte boringer. Hvis der er flere boringer forurenet på en kildeplads, og der er påvist nogenlunde samme koncentrationer i boringerne, kan det tyde på, at forureningen findes generelt i grundvandsmagasinet, og at kilden til forurening skal findes uden for kildepladsen. Dette har vist sig at være gældende for størstedelen af de påviste BAM-forureninger undersøgt i projektet.

Tegn på, at forureningen af grundvandet med BAM skyldes lækage i forbindelse med boringer, kan være ét eller flere af følgende forhold:

	Brug af pesticider tæt på indvindingsboringerne
	Kraftig forurening af én eller flere boringer på kildepladsen
	Stor forskel i koncentrationerne i de enkelte boringer på samme kildeplads
	Forurening i en dybde, som tidsmæssigt ikke vil være muligt med en naturlig nedsivning gennem jordlagene.
	Geologiske forhold, hvor der ikke umiddelbart forventes at finde forurening f.eks. under tykke lag af smeltevandsler.

I tabel 8.3 er vist en liste over elementer, som kan vurderes for at fastlægge om forureningen findes generelt i grundvandsmagsinet eller er boringsbetinget. Listen er et godt værktøj ved tilrettelæggelse af undersøgelsesprogrammet.

Tabel 8.3
Tjekliste forud for etablering af undersøgelsesprogram

8.4.3 Undersøgelser ved magasinforurening

Ved en magasinforurening vil undersøgelserne dreje sig om at få beskrevet de geologiske og hydrogeologiske forhold i indvindingsoplandet for at kunne vurdere mulige strømningsveje og udbredelse af BAM-forurening. Undersøgelserne vil i høj grad supplere den indsamlede viden fremkommet gennem dataindsamlingen. Derudover kan undersøgelserne indeholde opsporing af kilder til BAM-forurening.

Undersøgelserne i projektet har vist, at der i et indvindingsopland til et vandværk ofte er mange kilder til BAM-forurening – især hvis indvindingen foretages i bynære omgivelser. En opsporing af kilderne til BAM-forurening i byområder vil derfor være et omfattende arbejde, hvor resultatet ofte vil være fund af mange tætliggende kilder. Det vurderes derfor ikke at være rentabelt at foretage kildeopsporing i byområder, med mindre der er kendskab til få kilder, hvor der har været anvendt betydelige mængder dichlobenil. Indvinder vandværket vand fra et område med bymæssig bebyggelse, vil der med stor sandsynlighed være forurening med BAM herfra.

Er der i indvindingsoplandet til et vandværk landområder, hvor tætheden af BAM-kilder vurderes at være væsentlig mindre, kan det overvejes at foretage en kildeopsporing for at lokalisere områder, hvor grundvandet ikke er udsat for BAM-påvirkning fra ovenliggende kilder. Af hensyn til mulige afværgetiltag og den fremtidige vandindvinding kan det være vigtigt at få kortlagt så mange kilder som muligt, for at kunne vurdere, om der sker tilstrømning af BAM-forurening fra hele indvindingsoplandet, eller om det er koncentreret om enkelte områder.

En oversigt over undersøgelser til at supplere den eksisterende hydrogeologiske viden samt undersøgelser til opsporing af kilder til BAM-forurening er vist på figur 8.4.

Figur 8.4
Oversigt over metoder til undersøgelse af generel magasinforurening med BAM

Et undersøgelsesprogram opdeles som regel i faser, så resultaterne fra de første undersøgelser kan bruges som baggrund og beslutningsgrundlag for det videre arbejde. De forskellige undersøgelser er beskrevet i den rækkefølge, som det i de fleste tilfælde vil være mest hensigtsmæssig at udføre dem i. Undersøgelser af grundvandsmagasinet og eventuel kildeopsporing skal som regel udføres sideløbende.

8.4.4 Undersøgelser ved boringsnær forurening

Ved mistanke om en boringsnær BAM-forurening, som transporteres til grundvandet via utætte boringer, skal der udføres undersøgelser både i boringen og i nærområdet omkring boringen. Undersøgelser i projektet, jf. kapitel 4, har vist, at 84 % af de undersøgte boringer er defekte. Koncentrationer af BAM i sekundære magasiner på typisk 1-10 m g/l kan i korte boringer på mindre vandværker med en lille oppumpning under 10.000 m³/år være årsag til overskridelser af grænseværdien i det oppumpede vand. I boringer med en større og mere jævn indvinding vil utætte boringskonstruktioner ikke alene kunne være årsag til den observerede BAM-forurening.

I størstedelen af de undersøgte forureningstilfælde i projektet er der tale om en magasinforurening eller en kombination af magasinforurening og boringsbetinget forurening. Kun i få tilfælde er der tale om en forurening alene forårsaget af en utæt boring.

Hvis de indledende undersøgelser og analyser med stor sandsynlighed har vist, at det er en utæt boring, der er årsag til BAM-forureningen, kan der indledningsvist foretages simple undersøgelser af boringen for at få be- eller afkræftet, om boringen er transportvej. Herefter kan der foretages yderligere undersøgelser af boringen eller af grundvandsmagasinet.

Simple og hurtige undersøgelser af boringen kan være TV-inspektion eller udtagning af vandprøve over filtret med packer. Disse undersøgelser giver imidlertid kun informationer om utætheder i forerøret og ikke om nedsivning uden på forerøret (skorstenseffekt).

På baggrund af de udførte undersøgelser af boringen og kildeopsporingen foretages en vurdering af, om boringen kan være en mulig kilde og transportvej for forurening med BAM af grundvandet. Hvis det ud fra undersøgelserne viser sig, at det sandsynligvis ikke er boringen, der er årsag til grundvandsforureningen, må man gå videre med undersøgelser og vurderinger som beskrevet i foregående afsnit om en generel forurening af magasinet. Undersøgelserne i projektet har vist, at forureningen i grundvandsmagasinet kan variere betydeligt over sted og derfor give anledning til at tro, at der kan være tale om en forureningstransport langs en utæt boring, hvor det senere viser sig at være en generel magasinforurening.

Der findes en lang række forskellige undersøgelser, der kan udføres for at give det bedst mulige billede af forholdene i og tæt på en utæt boring. På figur 8.5 er vist eksempler på undersøgelsesprogrammer sammensat efter lækagetype i boringen. En mere uddybende beskrivelse er givet i rapportens kapitel 4 og delrapport 1 "Forureningstransport via utætte boringer – Litteraturopsamling samt undersøgelseserfaringer".

Figur 8.5
Eksempler på undersøgelser af forskellige lækagetyper i boringer

For yderligere at bekræfte, at der er tale om en forurening af grundvandet ved nedsivning gennem utætte boringer, kan der udføres en række undersøgelser af de boringsnære omgivelser med henblik på at finde en kilde til BAM-forureningen. Ved boringsnære omgivelser forstås normalt beskyttelseszonen omkring boringer på 20 x 20 meter, men området kan udvides, hvis der er mistanke om, at der kan have været anvendt Prefix eller Casoron andre steder på vandværksgrunden. En oversigt over undersøgelser til kildeopsporing i boringens nærområde er vist på figur 8.6.

Figur 8.6
Undersøgelser til opsporing af BAM-kilde i en borings nærområde

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |