| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening

9. Afværgemuligheder

Forurening med BAM findes allerede i dag på mange vandværker, og det må forventes, at forureningen vil kunne påvises alle steder, hvor der har været anvendt pesticider med dichlobenil eller chlorthiamid. Afhængig af de geologiske forhold vil vi forvente at finde BAM i grundvandet i en lang årrække fremover. Der er derfor et stort behov for at kunne afværge en forurening af grundvandet eller udføre tiltag, som kan forlænge levetiden af indvindingen på et vandværks kildeplads.

9.1 Valg af afværgetiltag

Forud for etablering af afværgeforanstaltninger er der som regel udført en række undersøgelser af BAM-forureningen, jf. kapitel 8, for at klarlægge, om der er tale om en generel magasinforurening, en boringsbetinget forurening eller en kombination af begge muligheder. I nedenstående tabel 9.1 er vist en række forhold, der kan have indflydelse på valg af afværgetiltag.

Tabel 9.1
Hypotese om forureningssituation.

Som det fremgår af de foregående kapitler, er der normalt tale om en kompleks forureningssituation, idet moderstoffet til BAM er benyttet mange steder. Der er derfor mange mulige kilder og transportveje for forureningen, der skal indgå i overvejelserne ved etablering af afværgetiltag. Valg af afværgetiltag afhænger derfor af den aktuelle situation i indvindingsoplandet og på kildepladsen.

På figur 9.1 er vist en oversigt over vandværkets muligheder for handling overfor en BAM-forurening ved henholdsvis en magasinforurening og en boringsbetinget forurening.

Figur 9.1
Afværgemuligheder ved en magasinforurening og ved en boringsbetinget forurening.

Som vist i projektet er der i langt de fleste tilfælde med BAM-forurening tale om en magasinforurening eller en kombination af magasinforurening og forurening i forbindelse med utætte boringer. Kun i få tilfælde er det alene utætte boringer, der er årsag til forureningen.

Det betyder, at der i langt de fleste forureningstilfælde skal foretages afværgetiltag overfor en magasinforurening. Da det sjældent vil være muligt at lokalisere en velafgrænset kilde med tilhørende forureningsfane, der kan foretages målrettede afværgeforanstaltninger imod, vil afværgetiltaget ofte bestå af afværgepumpning, der kan forhindre forureningen i at sprede sig til uforurenede boringer. I særlige tilfælde, hvor der kan lokaliseres en konkret BAM-kilde, kan afværgepumpningen målrettes mod denne, og der kan foretages forsøg på at fjerne kilden. I mange af de konstaterede tilfælde med BAM-forurening, som projektet har indhentet erfaringer fra, er det valgt at afværgepumpe fra eksisterende indvindingsboringer for at forhindre forureningen i at sprede sig til resten af kildepladsen.

Hvis undersøgelserne har vist, at boringen er utæt, og der sker en transport af BAM fra øvre jordlag til grundvandsmagasinet ad denne vej, kan der foretages renovering af boringen. Afværgetiltagene vil imidlertid ikke forhindre en eventuel forurening i at trænge ned til grundvandsmagasinet ved naturlig nedsivning, men det vil helt klart udskyde problemerne og forlænge levetiden af boringen. I mange tilfælde vil der som nævnt være andre forureningsveje end transport langs utætte boringer til forurening af grundvandet med BAM. Det vil derfor ofte være nødvendigt med en kombination af boringsrenovering og afværgepumpning for dels at forcere udvaskningen af forureningen i boringens nærfelt samt dels at sikre en fortsat indvinding fra andre uforurenede boringer på kildepladsen.

Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om de økonomiske udgifter står i forhold til den levetidsforlængelse, der opnås, eller om det er bedre at sløjfe boringen og finde et andet borested. På en del mindre vandværker med BAM-forurening har man valgt at lukke de forurenede boringer og enten udført nye boringer eller ladet vandforsyningen overtage af et nabovandværk.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at afværge en forurening eller fremskaffe alternativ vandforsyning, kan vandet renses for BAM. I Danmark er den overordnede politik, at vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, og at der kun kan tillades avanceret vandbehandling i en begrænset periode. Rensning af drikkevandet for BAM er indtil videre derfor kun indført på vandværker, som har regional betydning for vandforsyningen, og/eller hvor der ikke umiddelbart er alternative forsyningsmuligheder.

I det følgende er beskrevet de forskellige mulige afværgeforanstaltninger overfor BAM-forurening. Sidst i kapitlet er beskrevet mulighederne for at rense drikkevand for BAM. Afværgetiltag og renoveringsmetoder ved en boringsbetinget forurening er uddybet i delrapport 1 om "Forureningstransport via utætte boringer - Litteraturopsamling samt undersøgelseserfaringer".

9.2 Afværgetiltag relateret til magasinforurening

9.2.1 Afværgepumpning

Afværgepumpning for BAM i grundvandet gennemføres med det formål at skabe et grundvandsskel for at forhindre/begrænse forurening i at sprede sig til uforurenede naboboringer.

Afværgepumpning kan endvidere øge udvaskningen i grundvandsmagasinet og derved reducere varigheden af BAM-forureningen eller mindske koncentrationerne i det oppumpede vand som følge af fortynding. Den pumpeydelse, der kræves for effektivt at øge udvaskningen i grundvandsmagasinet, er imidlertid væsentligt større end den ydelse, der kræves for at fastholde forureningen, og afværgepumpning vil derfor sjældent sættes i værk for at øge udvaskningen. I tilfælde med artesiske forhold, hvor en afværgepumpning kan øge den nedadrettede gradient, og hvor der er en kilde til BAM-forurening omkring afværgeboringen, kan det overvejes at etablere afværgepumpning alene for at få vasket BAM ud af grundvandsmagasinet.

Effekten af en afværgepumpning – og dermed levetidsforlængelsen af en kildeplads - afhænger primært af de overfladenære hydrogeologiske forhold og kildestyrken for BAM, idet mobilitet af BAM er stor både i kalk- og sandmagasiner (kapitel 6). Eksempelvis observeres på Staurbyskov Vandværk, som indvinder fra et sandmagasin med relativt tynde dæklag, at koncentrationen af BAM i afværgeboringerne er blevet reduceret fra op til 4,1 µg/l til omkring 0,07-0,1 µg/l ved afværgepumpning over en periode på 5 år, jf. delrapport 2. Ligeledes på Tejn og Årslev vandværker observeres der en reduktion af indholdet af BAM under afværgepumpningen, jf. delrapport 1. For kildepladser med en mere kompleks geologi må forudsiges en mindre effekt og en længere tidshorisont for afværgepumpningen.

Det er væsentlig at overvåge og styre afværgepumpning hydraulisk, således at vandskellet opretholdes, og indvindingsboringer ikke forurenes. Overvågningen sker ved hjælp af pejlinger og evt. ved brug af sonder i boringerne, som kontinuert kan overvåge vandspejlene i boringerne og styre afværgepumpningen herefter.

Bortledning af afværgevand kan foretages til spildevandsanlæg eller recipient (f.eks. sø eller vandløb).

Ved udledning til spildevandsanlæg skal kommunen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven give tilladelse hertil. Vandværket skal regne med, at der skal betales afledningsafgift af den afværgepumpede vandmængde.

Enhver udledning til recipient kræver tilladelse fra amtet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, og udledning til vandløb og søer kræver desuden udledningstilladelse i henhold til Vandløbsloven. Der er på landsplan meddelt få tilladelser til udledning af grundvand, der er forurenet med BAM. Miljøankenævnet slår fast i forbindelse med en ankesag af Frederiksberg Vandværks udledning af BAM-forurenet grundvand til Sorø Sø, at udledning af pesticider til vandmiljøet ikke må blive normen.

Afhængig af koncentration af BAM og kvalitetskravene til recipienten kan der stilles vilkår om rensning med aktivt kul inden udledning, så recipienten ikke forurenes eller fungerer som spredningsvej for forureningen. Miljøstyrelsen har stadfæstet en tilladelse, som Fyns Amt har givet Årslev Vandværk til at udlede grundvand til Vindinge Å med en BAM-koncentration på under 1,0 µg/l. Overskrider indholdet denne værdi, skal vandet renses med aktivt kul inden udledning til åen.

Ud over krav til indholdet af BAM ved udledning til recipient kan amtet stille krav til indholdet af jern, ammonium og ilt. Dette kan betyde, at vandet skal iltes inden udledning og i særlige tilfælde filtreres gennem et sandfilter.

Såfremt udledning til recipient eller spildevandsanlæg ikke kan lade sig gøre, kan det oppumpede grundvand eventuelt reinfiltreres. Det forudsætter, at grundvandet renses med kulfilter, og at de overfladenære geologiske aflejringer har god infiltrationsevne. Reinfiltration vil bidrage til grundvandsdannelse og øge udvaskningen for herved at kunne reducere varigheden af BAM-forureningen i grundvandsmagasinet. Hvis ønsket er at forcere udvaskningen af BAM, er det væsentlig at have afgrænset BAM-forureningen præcist og reinfiltrere ved kilden. I forbindelse med dette projekt blev der udført et infiltrationsforsøg på Tejn Vandværk. Forsøget viste ingen entydig effekt på indholdet af BAM i grundvandet som følge af en øget infiltration omkring boringen (jf. delrapport 1).

9.2.2 Afværgetiltag overfor kilden

Afværgemuligheder overfor en konkret forureningskilde kan bestå af biologiske eller fysiske afværgetiltag. Der findes imidlertid p.t. ingen biologiske afværgemetoder over for BAM i grundvandet, og der foreligger ingen resultater, som tyder på, at BAM nedbrydes i grundvandsmiljøer, jf. kapitel 6.

Ved et fysisk afværgetiltag fjernes forureningskilden, eller der udføres foranstaltninger for at begrænse yderligere forurening herfra. Fysiske afværgetiltag overfor en BAM-kilde kan være:

	bortgravning af forurenet jord
	membran/befæstelse over kilde for at reducerenedsivningen fra de forurenede jordlag.

For at tiltagene skal have en effekt, forudsætter det et godt kendskab til BAM-kilden, og at den er afgrænset til et forholdsvis lille areal. Eksempelvis kunne det være beskyttelsesområdet på 20x20 meter omkring en indvindingsboring eller en forurenet gårdsplads. Tages udgangspunkt i eksemplet med den forurenede gårdsplads som skitseret i figur 5.1 vil afgravning af jorden indtil 3-4 meters dybde på den pågældende gårdsplads fjerne de 72 g dichlobenil, som resterer i jorden og som teoretisk vil kunne forurene ca. 800.000 m³ grundvand. Som nævnt i afsnit 5.2.3 vurderes den mængde dichlobenil, som resterer i jorden, at svare til gennemsnitlig 1 % af den totalt udbragte dichlobenil. Langt størstedelen af forureningen synes altså på vej ned eller har nået grundvandet. Reduktion af varigheden af BAM-forureningen i grundvandsmagasinet ved afgravning af den BAM-forurenede jord på gårdspladsen vurderes derfor temmelig begrænset i forhold til de omkostninger, der er forbundet hermed.

Typisk vil afgravning kun komme på tale, hvor der er en boringsbetinget lækage eller ved udskiftning/renovering af tørbrønd, - hvor det alligevel er nødvendigt at afgrave - og kun såfremt BAM-forureningen udelukkende er lokaliseret til de boringsnære omgivelser.

En anden måde at afværge BAM-forureningen fra eksempelvis den omtalte gårdsplads er ved etablering af tæt befæstelse, f.eks. brolægning med tætte fuger eller asfaltering. Det vil reducere infiltrationen væsentlig udtrykt ved, at afløbskoefficienten stiger fra 0,2-0,3 på gruspladser til 0,8-1,0 på asfaltflader. Der er ikke kendskab til praktiske erfaringer med brug af membran eller befæstelse til at begrænse infiltrationen og derved reducere varigheden af BAM-forureningen i grundvandsmagasinet.

9.3 Afværgetiltag relateret til boringsbetinget forurening

I de følgende afsnit er først beskrevet forskellige renoverings- og afværgetiltag over for mulige transportveje i boringen. Efterfølgende er de enkelte renoveringsmetoder nærmere uddybet.

9.3.1 Udbedring af borings- og/eller forerørsafslutning

I tilfælde, hvor en besigtigelse og vurdering af tilstanden har vist, at der er utætheder ved borings- eller forerørsafslutning, kan det komme på tale at renovere boringen ved terræn. Mindre udbedringer er enkle at udføre, mens større udbedringer, f.eks. omlægning af overbygning fra defekt tørbrønd til ny tørbrønd, eller hvor det er muligt til overjordisk råvandsstation, er mere ressourcekrævende.

Mindre reparationer ved boringsafslutning kan f.eks. være:

	Udbedring af utæt dæksel.
	Fjerne mulighed for indløb til tørbrønd ved terræn.
	Tætne tørbrønd ved kabelindføringer.
	Tætne brøndringe, stige mv.
	Etablering af fast bund.
	Forhøje forerør.
	Tætne forerørsafslutning og bøsningsrør mv.
	Sikre udluftning.

Større renoveringer i forbindelse med boringsafslutning kan være:

	Injektion med bentonit i opfyld omkring tørbrønd for at forhindre indtrængning af vand.
	Udskiftning af tørbrønd med overjordisk råvandsstation.

9.3.2 Renovering ved skorstenseffekt

I tilfælde, hvor der er konstateret lodret lækage på ydersiden af forerøret, kan der foretages følgende:

	Sløjfning af boring ved overboring og efterfølgende fjernelse af transportvejen ved afpropning/plombering med bentonit.
	Injektion med bentonit langs forerør.
	Overboring af eksisterende boring til under den dybde, hvor utætheden er konstateret. Efterfølgende foretages forsegling med bentonit fra terræn.
	Separationspumpning.

9.3.3 Renovering af utætte forerør

I tilfælde, hvor der er konstateret utætheder i forerør eller i forerørssamlinger, kan der foretages følgende:

	Sløjfning af boring og samtidig fjernelse af transportvej ved afpropning af forerør med bentonit.
	Indvendig udforing (nyt forerør med ydre bentonitafpropning). Dette kan kun lade sig gøre i boringer med stor dimension, da der efterfølgende skal være plads til pumpe, stigrør mv.
	Indvendig foring med ydre bentonitafpropning med filter og gruskastning under forerør (mindre dimension end eksisterende rør).
	Placering af tæt indvendig strømpe (relining).
	Separationspumpning.

9.3.4 Renovering af spøgelsesboringer

Såfremt det har været muligt at lokalisere en spøgelsesboring, skal der foretages en korrekt sløjfning af boringen, jf. Vandforsyningsloven, så den ikke længere kan fungere som transportvej. Dette kan gøres ved:

	Opboring og fjernelse af forerør m.v. samt efterfølgende plombering med bentonit
	Opboring og efterfølgende retablering af filter, så den kan anvendes til afværgepumpning.

9.3.5 Beskrivelse af renoverings- og afværgemetoder

Overboring

Ved overboring bores der uden om den eksisterende boring, normalt med skylleboringsteknik. Der bores i en større dimension end den eksisterende boring, således at boringen udføres i intakte aflejringer, så der ikke opstår risiko for skorstenseffekt. Det skal endvidere sikres, at det eksisterende forerør ikke kollapser som følge af belastning fra boremudder.

Overboring kan som nævnt i de foregående afsnit anvendes ved lækage udvendigt på forerør og ved sløjfning og plombering af boringer, hvor der er konstateret skorstenseffekt.

Der er p.t. kun kendskab til få vellykkede overboringer, som efterfølgende har vist sig at mindske BAM-koncentrationerne. I delrapport 1 er der givet et eksempel fra Varde, hvor en boring med et BAM-indhold på 1,3 µg/l blev overboret med udvendig skylleboreteknik til 40 meters dybde. Efterfølgende blev borearbejdet fortsat med indirekte skylleboreteknik til en større dybde i det samme magasin. I dag indvindes der fra boringen i 55 – 75 meters dybde uden spor af BAM. Efter en korrekt tætning fra den øvre del af magasinet og til terræn er der heller ikke længere spor af BAM i det niveau, hvor der tidligere blev indvundet fra.

Indvendig udforing- og filtersætning

Ved indvendig udforing sættes et nyt forerør indeni det eksisterende, og der afproppes mellem det nye og det gamle rør med en bentonitblanding eller betonstabiliseret bentonitblanding. I forbindelse med afpropning i åbne boringer placeres en packer i bunden af forerøret, men almindeligvis placeres samtidig et filter i boringen. I almindelige gruskastede boringer placeres et filter under det nye forerør, som gruskastes, før der tætnes.

Metoden kræver, at dimensionen af det eksisterende rør er af en sådan størrelse, at der kan sættes et indvendigt rør med mindre dimension og stadig være plads til en pumpe i boringen. Ved metoden løses ikke den udvendige lækage på ydersiden af forerøret.

Indvendig udforing er udført rutinemæssigt på en del lokaliteter i forbindelse med udbedring af utætte forerør.

Bentonitinjektion

Der er udført flere forsøg med tætning af boringer langs med forerør foretaget med bentonitinjektion. Der kan i princippet enten injiceres under tryk fra mindre boringer udenfor forerøret eller fra bunden af forerøret. Det vil i begge tilfælde være svært at kontrollere effektiviteten af bentonitinjektionen.

Der er eksempler på forsøg med injektion langs forerøret ved at spule flere spidser i små dimensioner til forskellige niveauer på ydersiden af rørene, hvorefter der tryksprøjtes en bentonitblanding ind. Denne metode er vanskelig at kontrollere for, om den ønskede tætning fremkommer. Herudover er der risiko for, at ældre tærede stålrør kollapser på grund af det forøgede tryk, som benyttes.

Ved injektion fra bunden af forerøret er det ved renovering af eksisterende boring meget svært at styre processen. Metoden benyttes derfor normalt kun ved etablering af nye boringer, hvor forerørstætningen etableres, før der bores færdig i selve indvindingsmagasinet.

Lukning og plombering af boring

En løsning kan være at lukke og plombere boringen og om nødvendigt lave en boringsnær erstatningsboring til afværgepumpning. Afværgepumpning er en effektiv metode til at forhindre en forurening i at spredes til andre dele af grundvandsmagasinet herunder uforurenede boringer. Hvis det besluttes at sløjfe en boring, skal der sikres mod fremtidige lækager langs den sløjfede boring, herunder skorstenseffekt. Sløjfning af en boring afhænger således af boringens tilstand, men skal som minimum udføres efter følgende retningslinier som angivet i Vandforsyningsloven:

	fjernelse af øverste del af forerør til 1 meter under terræn
	2 meter betonstøbning fra 1-3 m u. t.
	2 meter bentonitafpropning fra top af filter og op i forerørene
	herudover tilfyldning med filtersand

Hvis der er konstateret et utæt forerør, skal der foretages afpropning med ekstruderet bentonit eller bentonstabiliseret bentonitblanding (Storebæltsblanding) i hele forerørsstrækningen.

Såfremt der er risiko for lækage langs ydersiden af forerør, vil ovennævnte metoder til sløjfning ikke være tilstrækkelig, idet metoderne ikke fjerner problemet med fortsat "skorstenseffekt" ned langs den defekte gruskastning. I disse tilfælde skal den eksisterende boring opbores i minimum samme dimension som den oprindelige boring, og forerør skal fjernes før plombering af hullet med ekstruderet bentonit eller bentonit-betonblanding.

Seperationspumpning

Ved boringsbetinget forurening findes forureningen ofte i bestemte niveauer, jf. kapitel 4. Der kan derfor med fordel foretages separationspumpning som afværgepumpning, hvor den kraftige forurening separeres fra den mindre forurenede. Endvidere minimeres de oppumpede vandmængder. Ved separationspumpning benyttes toeller flere pumper i boringen til at skabe et vandskel. Ligesom ved den sædvanlige afværgepumpning er det ved seperationspumpningen vigtigt at være opmærksom på den hydrauliske styring og at overvåge vandspejlssænkninger (jf. afsnit 9.2.1).

Driftsstrategi

I tilfælde, hvor forureningskilden er lokaliseret til de boringsnære omgivelser, kan der foretages en gennemgang af driftsformen på kildepladsen. Det er en fordel at indvinde så jævnt over døgnet som muligt, da der herved skabes den mindst mulige sænkningstragt omkring boringerne, og risikoen for at trække en overfladenær BAM-forurening til reduceres, dels på grund af en reducerede nedadrettede gradient og dels fordi risikoen for at trække BAM ind gennem evt. utætheder i forerør reduceres pga. den mindre trykforskel over forerøret.

Forsøg med afværgepumpning på Tejn og Årslev vandværker har ikke vist nogle effekt på BAM koncentrationen afhængig af driftsformen (alternerende kontra jævn drift over døgnet, jf. delrapport 1). Det understreger, at det er væsentligt, at forureningen er afgrænset til de helt boringsnære omgivelser, for at driftsformen på kildepladsen kan have effekt på BAM-indholdet.

Renovering kombineret med afværgepumpning

Der vil som nævnt ofte være tale om, at BAM-forurening er opstået ved en kombination af boringsbetinget lækage og ved generel nedsivning via jordlagene omkring boringen. Derfor er det som hovedregel nødvendigt med en eller anden form for afværgepumpning efter boringsrenoveringen, dels med henblik på at forcere oprensningen i boringens nærfelt, dels for at sikre fortsat indvinding fra andre evt. uforurenede boringer i samme kildefelt.

9.4 Lukning af kildeplads

I nogle tilfælde vil det ikke være teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at afværge en magasinforurening med BAM eller at renovere en utæt boring. Det kan således blive nødvendigt at lukke kildepladsen og enten etablere en ny kildeplads eller tilslutte vandværket til en anden vandforsyning. Denne form for afværgetiltag benyttes hovedsageligt på mindre vandværker, som ikke råder over stor reservekapacitet spredt på flere kildepladser.

Vandværker, som har en høj grad af forsyningssikkerhed og/eller har udarbejdet en beredskabsplan til sikring af vandforsyningen i tilfælde med forurening eller andre driftsforstyrrelser, er godt rustet i tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at lukke den eksisterende kildeplads.

9.4.1 Ny kildeplads

Etablering af en ny kildeplads kræver en del forundersøgelser for at kortlægge geologi, hydrogeologi, vandkvalitet, forureningstrusler, grundvandsbeskyttelse m.v. Som ressourcemyndighed på vandindvindingsområdet vil amtet råde over en del data og viden, som kan anvendes ved udpegning af et nyt indvindingsområde. Den eksisterende viden skal dog ofte suppleres med nye undersøgelser.

Etablering af en ny kildeplads kræver tilladelse fra amtet i form af bore- og indvindingstilladelser. Hvis kildepladsen placeres et stykke væk fra det eksisterende vandværk, skal der endvidere etableres lange råvandsledninger, eller der kan blive behov for at bygge et nyt vandværk. Etablering af en ny kildeplads kan være tidskrævende, og der kan gå op til flere år fra beslutningen om en ny kildeplads er taget, til den er i drift og leverer vand til forbrugerne. Trods grundige forundersøgelser kan man risikere, at den nye kildeplads også bliver ramt af forurening med BAM eller andre stoffer.

9.4.2 Tilslutning til anden vandforsyning

Tilslutning til en anden vandforsyning kræver etablering af en permanent ledningsforbindelse til vandværket eller forbindelse af de to vandforsyningers ledningsnet. Inden tilslutningen til en anden vandforsyning skal trykforholdene i ledningsnettet og nabovandværkets kapacitet vurderes for at sikre, at der kan leveres den nødvendige vandmængde til et acceptabelt tryk. Det kan blive nødvendigt at trykforøge vandet inden levering til forbrugerne i det forureningsramte vandværks forsyningsområde. Kommunens vandforsyningsplan kan være til god hjælp i sådanne situationer.

9.5 Rensning af vand

Rensning af vand for BAM kan foregå ved filtrering gennem aktiv kul eller membranfiltrering. I Danmark findes kun erfaringer med aktiv kul i forbindelse med rensning af drikkevand for BAM. Aktiv kulfiltrering har vist sig at være effektivt overfor BAM og uden bivirkninger for vandkvaliteten. I tilfælde, hvor drikkevandet skal renses for BAM, vil der derfor normalt vælges aktiv kulfiltrering.

9.5.1 Aktiv kulfiltrering

Aktiv kul er kendetegnet ved en meget stor overflade på cirka 1000 m²/g skabt ved opvarmning af kullene til cirka 800 ° C. Kullets store overflade og evne til at adsorbere mange organiske stoffer som f.eks. BAM er grundlaget for brug af aktiv kul til vandrensning. For BAM er der konstateret en adsorptionskapacitet svarende til 1.000 m³ behandlet vand/kg aktiv kul ved rensning af grundvand (DTI, 1997). Adsorptionskapaciteten afhænger af kultypen, hvor porevolumen og det specifikke areal er de vigtigste karakteristika (Miljøstyrelsen, 1998b).

Til vandbehandling er det som regel granulært aktivt kul (GAC), der anvendes. Den aktive kul anvendes i filtre som sædvanlige filtermaterialer og typisk i en kornstørrelse på 1-1,5 mm. Filterdrift, returskylning og styring foretages som for sandfiltre i almindelighed (Miljøstyrelsen, 1995).

Organiske stoffer i vandet kan give anledning til mikrobiel vækst på kullene og dermed risiko for kim i vandet. Der skal derfor som regel være en sikkerhedsmæssig desinficering af drikkevandet efter kulfiltrering, f.eks. UV-behandling. En kontinuerlig gennemstrømning af filtrene er desuden med til at begrænse kimdannelsen.

For ikke at reducere kapaciteten af kullene skal vandets indhold af jern og mangan være fjernet i sandfiltre inden kulfiltrering. Aktiv kulfiltre vil derfor næsten altid skulle etableres efter den normale vandbehandling på vandværket. For at reducere anlæggets størrelse og anlægsomkostningerne vil en jævn drift af indvindingen og vandbehandlingen være nødvendig.

Når adsorptionskapaciteten er opbrugt, skal kullene udskiftes. Dette foretages af kulleverandøren, der samtidig tager de brugte kul med retur. Kullene kan som regel reaktiveres ved afbrænding og bruges igen. Det er vanskeligt at forudsige kullenes levetid, da især vandtypen og dens indhold af organisk stof har betydning herfor. Derudover peger erfaringerne fra Hvidovre Vandværk på, at de hydrauliske forhold i filteret endvidere har betydning for kullenes levetid.

Miljøstyrelsen har under vandfondsmidler iværksat et projekt om rensning af BAM med aktivt kul for at fastlægge rensningskapaciteten ved forskellige vandtyper. Foreløbige resultater viser, at rensningskapaciteten af BAM ikke er vidt forskellig fra rensningskapaciteten for meget mindre polære pesticider som f.eks. atrazin.

Der skal indhentes tilladelse hos myndighederne ved anvendelse af aktivt kul til drikkevandsbehandling, jf. Vandforsyningsloven. Der er 5 vandværker i Danmark, som har fået en midlertidig tilladelse til brug af aktiv kul til fjernelse af BAM. Disse omfatter Breum Vandværk ved Viborg, Hvidovre Vandværk, Vindeby Vandværk og Landet Vandværk på Tåsinge. Odense Vandselskab har derudover tilladelse til forsøg med rensning af BAM-forurenet vand i et åbent filter med aktiv kul. Tilladelsen er ikke udnyttet endnu.

Levetidsforlængelsen for et vandværk med BAM-problemer er ved aktiv kulfiltrering så vidt ubegrænset.

9.5.2 Membranfiltrering

Membranfiltrering foregår ved, at vand trykkes gennem en membran, der tilbageholder molekyler større end membranens poreåbning og tillader vandmolekylet at passere. Råvandet deles i koncentratet, der er spildevand fra filtreringen, og i permeatet, som er det rensede vand. Vandudnyttelsen vil typisk ligge mellem 70-90 %.

Af hensyn til drift og økonomi af membrananlægget skal jern og mangan være fjernet fra vandet inden membranfiltreringen. For at minimere tilstopning af membranen skal vandet blødgøres inden behandling. Membranfiltrering er en avanceret proces, som kræver uddannet personale dels til den daglige drift og dels til rensning af membraner, der foregår med syre/base. Dertil kommer håndteringen af koncentratet, der indeholder opkoncentreret BAM og må bortledes til kloak eller bortskaffes på anden vis.

Metoden vurderes derfor at have begrænset anvendelse på vandværker.

Projektet har ikke kendskab til, at membranfiltrering har været anvendt til fjernelse af BAM. Der er imidlertid kendskab til et igangværende omvendt osmose-anlæg i Danmark på Enø Strands Vandværk, hvor vandet renses for klorid (Miljøstyrelsen, 1995).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |