| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening

10. Konklusion

10.1 Konklusion af projektresultater

BAM er det pesticid, der i vandværksboringer hyppigst findes over grænseværdien på 0,1 µg/l. Grundvandsovervågningens data viser, at stoffet er fundet i 24 % af de undersøgte boringer og i 10 % af tilfældene ligger fundene over grænseværdien. BAM-forurening er konstateret i indvindingsoplande beliggende i både by- og landområder. Dette kan relateres til forbruget af ukrudtsmidler med dichlobenil og chlorthiamid (Prefix og Casoron) på en lang række forskellige arealer i by- og landområder. Midlerne har været bredt anvendt af brugergrupper som private borgere, forskellige erhvervsvirksomheder og erhvervsbrancher samt offentlige forvaltninger og institutioner. De mange kilder til forureningen gør, at det kan være svært at identificere de primære sprednings- og transportveje for BAM-forureningen, og der vil ofte være tale om en kompleks forureningssituation.

Langt den største del af de BAM-fund, der er gjort, er relateret til dybdeintervallet 0-40 m u.t. Sammenstillinger af BAM-fund (baseret på grundvandsovervågningens data) med grundvandets kemiske sammensætning viser samtidig en tendens til, at der i vandprøver med større indhold af ilt og nitrat ofte findes BAM, hvilket viser, at de øverste sårbare dele af magasinerne ofte kan være forurenet med BAM. Der er herudover ikke påvist sammenhænge mellem BAM-fund og øvrige vandkemiske parametre, herunder synes databasesøgninger ikke at pege i retning af, at redoxforholdene (og de herskende redox processer) i grundvandsmagasinerne er styrende for forekomsten af BAM.

Sammenstillinger af fordeling af BAM-fund og de geologiske forhold i Danmark er vanskellig alene udfra boringsoplysninger. Mere detaljerede studier af sammenhæng mellem tykkelsen af lerlag og fund af BAM bl.a. i Fyns Amt viser, at ved tykke dæklag af ler større end 15 m synes hyppigheden af BAM-fund mindre.

BAM-fund sammenstillet med arealanvendelsen omkring boringerne viser, at fundprocenten er stor ved arealer klassificeret under betegnelsen "landbrugsarealer, gartnerier og frugtplantager" samt ved arealer klassificieret som "åben bebyggelse" såsom parcelhusområder. Disse arealanvendelser tilsammen er forbundet med ca. 80 % af BAM-fundene i Danmark.

Utætte boringer har været under mistanke for at være årsag til en hurtig transport af BAM-forurening til grundvandsmagasinet. Udredningsprojektet viser, at der potentielt er risiko for lækage som følge af boringskonstruktionerne på grund af boremetode, udførelse, udbygningsmetode og materialevalg. Der er således fundet tegn på defekt boringskonstruktion i 84 % af 172 undersøgte boringer.

Ved forurening af vandet i en boring er der ofte tale om en kombination af magasinforurening og boringsbetinget transport. Feltundersøgelserne viser, at der findes et generelt problem med fejlbehæftede boringer, men i forhold til BAM-indholdene i vandforsyningsboringer spiller utæthederne en underordnet rolle i forhold til den magasinforurening, som skyldes nedsivning gennem jordlagene. Der er ofte et bidrag fra boringsbetingede lækager, men på grund af lave indhold af BAM i det sekundære grundvand på typisk 1-10 µg/l og en ringe nedsivning gennem lækager vil fortyndingen bevirke, at koncentrationerne i almindeligt ydende boringer forårsaget af boringslækage normalt vil være under grænseværdien.

I korte indvindingsboringer på små vandværker med en mindre indvinding (omkring 10.000 m³/år) vil utætte boringer kunne udgøre et problem, da andelen af vand fra lækage udgør en større del af indvindingen.

Prefix og Casoron har været forbudt i Danmark siden 1997. På lokaliteter, hvor ukrudtsmidlerne tidligere har været brugt, er der i jordprøver fundet restkoncentrationer af dichlobenil på typisk under 100 µg/kg, men enkelte steder helt op til 1.320 m g/kg. Gennemsnitskoncentrationen i den øverste meter under terræn ligger på ca. 55 µg/kg. De påviste indhold af dichlobenil repræsenterer kun ca. 1 % af den mængde dichlobenil, der må have været umiddelbart efter udstrøning af midlerne. Hovedparten af den mængde BAM, der potentielt kan dannes, er således allerede nedsivet. Feltundersøgelser viser, at BAM dog stadig nedsiver fra kilderne ca. fire år efter, at Casoron og Prefix blev forbudt. Beregninger viser, at restkoncentrationerne af dichlobenil stadig vil kunne give anledning til nogen BAM-dannelse og BAM-nedsivning fremover.

De udførte sorptions- og nedbrydningsforsøg viser, at dichlobenil sorberer til alle undersøgte sedimenter. Sorptionen afhænger af indholdet af organisk stof og ler. Der er målt en særdeles kraftig sorption af dichlobenil i anaerob moræneler med retardationsfaktorer op til 984 (svarende til det antal gange transporten er forsinket i forhold til vand). Risikoen for transport af dichlobenil til grundvandszonen er derfor minimal, såfremt der under en overfladenær kilde findes et dæklag af reduceret moræneler. I muldlaget (0,25 m u.t.) er der ligeledes målt en kraftig tilbageholdelse af dichlobenil (retardationsfaktorer på mellem 43-103) pga. et højt indhold af organisk stof. Den kraftige sorption i denne zone hæmmer nedbrydningen af dichlobenil til BAM, idet der efter en forsøgsperiode på 436 døgn kun er målt en omsætning svarende til en 1.-ordens halveringstid i intervallet 2,6-12 år. Det kan således forventes, at dichlobenil vil kunne findes i overfladenære sedimenter i mange år fremover. Dette stemmer overens med de mange fund af dichlobenil i jordprøver udtaget ved kilderne. Den hurtigste omsætning af dichlobenil til BAM foregår i dybderne 0,25-0,75 m u.t., hvor der er målt halveringstider mellem 0,4-0,6 år. I sedimenter dybere end 0,75 m u.t. aftager nedbrydningsraten kraftigt med dybden, og i dybder større end 4 m u.t. er nedbrydningen af dichlobenil til BAM ubetydelig (DT₅₀ > 40 år).

Der er målt en signifikant sorption af BAM i 18 ud af 22 undersøgte sedimenter. Sorptionen afhænger af indholdet af organisk stof og indholdet af ler. I sandede sedimenter er der målt retardationsfaktorer for BAM mellem 1,4-1,6, og i moræneler er der målt retardationsfaktorer mellem 1,5-8,3. BAM er som ventet vanskelig nedbrydelig, og i de undersøgte sedimenter fra umættet og mættet zone er det stort set kun i overjorden (0-0,75 m u.t.), at der forekommer en nedbrydning af BAM efter en forsøgsperiode på 436 døgn. Der er dog for én lokalitet målt en begrænset nedbrydning i dybdeintervallet ca. 5-6 m u.t., der ligger på grænsen imellem umættet og mættet zone. I de undersøgte sedimenter fra umættet zone er estimeret halveringstider mellem 3-16 år. Der er ikke påvist nedbrydning af BAM i grundvandszonen. Transporthastigheden af BAM i grundvandsmagasiner vil derfor primært være betinget af den begrænsede sorption.

Varigheden af en BAM-forurening afhænger af mange forskellige faktorer herunder kilderne til BAM-forureningen og de aktuelle forhold på kildepladsen. Under forudsætning af, at BAM ikke nedbrydes i den mættede zone, og at der findes BAM-kilder i indvindingsoplande i henholdsvis by- og landområder, viser modelleringer af forureningssituationen under forskellige geologiske hovedtyper i Danmark, at BAM-forureningen udgør et udbredt og langvarigt forureningsproblem. Modelsimuleringer peger i retning af, at der i fremtiden vil forekomme BAM-fund omkring og over grænseværdien i en række indvindingsboringer til vandværker. De højeste aktuelle koncentrationer og den korteste varighed vil findes i grundvandsmagasiner uden eller med ringe tykkelse af ler dæklag. Den længste varighed vil forekomme i områder, hvor BAM-forureningen sker gennem tykke lerlag. Denne type grundvandsmagasiner er den mest udbredte og intensivt udnyttede i Danmark. De højeste modellerede værdier af BAM forekommer i byområder. De modellerede værdier ligger generelt i intervallet 0 – 2 µg/l, hvilket ligger indenfor det samme interval, som typisk observeres i grundvandsovervågningen. Modelleringen peger i retning af, at de laveste fundværdier vil forventes i områder med tykke dæklag af ler, en tendens som også til en vis grad kan uddrages fra data i grundvandsovervågningen. For de frie sandede grundvandsmagasiner giver modellen generelt for høje BAM-værdier sammenlignet med de observerede indhold. Det faktum, at BAM-forureningen ikke umiddelbart er mere udbredt i de vestjyske, sandede regioner i Danmark kan hænge sammen med, at belastningsmønstret med dichlobenil kan være mindre her (store landområder med stor afstand mellem BAM-kilder), og at mange af boringerne er markvandingsboringer med stor afstand til BAM-kilder. Desuden synes en vis andel af de moniterede boringer i de sandede vestjyske områder reelt at indvinde fra dybe magasiner under tertiære lerlag.

Der findes en række muligheder for at reducere forureningsudbredelsen med BAM og dens påvirkning af vandindvindingen og vandforsyningen. Ved en magasinforurening har afværgepumpning ofte vist sig effektiv. Det har i flere tilfælde været muligt at forhindre BAM-forurenet vand i at sprede sig til uforurenede boringer. Såfremt man har viden om, at boringsutæthed alene er årsag til BAM-forurening kan forskellige renoveringsmetoder af boringerne, herunder sløjfning af boringer, anvendes alt efter lækagetype. Som en sidste mulighed kan vandet renses med aktiv kul, inden det leveres til forbrugerne.

Grundvandsforurening med BAM er således et alvorligt problem for vandværkerne i Danmark. Såfremt der har været anvendt ukrudtsmidler med dichlobenil i et indvindingsopland vil der med stor sandsynlighed kunne påvises BAM i grundvandet. Forureningen vil kunne vare i en årrække. Som hjælp til vandværker, der bliver ramt af en BAM-forurening, er der på baggrund af projektets resultater udarbejdet en praktisk og operationel vejledning for vandværkernes håndtering af BAM-forurening.

10.2 Perspektivering

Projektet har vist, at BAM-forurening er og fortsat i en lang årrække vil være et meget udbredt problem for grundvandet i Danmark, såvel i byområder som i det åbne land. Problemets store omfang sammenlignet med andre pesticider skal relateres til BAMs helt specielle og uheldige karakter ved, at stoffet stort set er persistent og samtidig yderst mobilt.

Projektets resultater peger i retning af, at målsætningen om effektivt at kunne beskytte OSD-områderne mod forurening kan blive svær at imødekomme hvad angår BAM. Forskellige geologiske forhold kan udsætte forureningen i varierende grad, men synes ikke at kunne hindre forureningsnedsivning.

10.2.1 Fremtidig strategi

De mange og spredte BAM-kilder samt varigheden af BAM-forureningen i grundvandet taget i betragtning betyder en stor opgave for såvel myndigheder som for de enkelte vandforsyninger for at kunne opfylde målet om at kunne levere drikkevand til forbrugerne uden indhold af BAM over grænseværdien og helst helt uden BAM. Hertil kommer opgaven med samtidig at sikre mod forurening af andre stoffer. Den indsats, der er gjort indtil nu, bør derfor tages op til revision.

Det anbefales, at der iværksættes udrednings- og udviklingsarbejder med henblik på at skabe det nødvendige grundlag for en målrettet indsats, som f.eks.

	Iværksættelse af udrednings- og forskningsarbejder til videre belysning af BAM`s skæbne i jord- og grundvandsmiljøet med bl.a. fokus på, om der sker selv en lille nedbrydning af BAM i grundvandet og om adsorptionen af BAM sker irreversibel, hvilket har stor betydning for varigheden af BAM-forureningen. Herudover er der behov for yderligere viden om transportvejenes betydning for varigheden.
	Undersøgelser af massebalancen for BAM i vandets kredsløb
	Vurdering af konsekvensen af de mange utætte boringer for pesticidnedsivning samt vurdering af mulighederne og effekten af afværgepumpninger.
	Detailundersøgelser af BAM`s toksikologiske egenskaber med henblik på accept af midlertidige overskridelser af grænseværdier, etc.

Der er behov for en integreret indsats fra amter og vandforsyninger, hvor der bør sættes fokus på:

	En analyse af hyppigheden af fund, niveauer og regional udbredelse
	overvågning af kilderne
	overvågning af grundvandsressourcen
	eventuel fjernelse eller reduktion af kilderne
	fjernelse eller reduktion i unødige transportveje for forureningen (fx utætte boringer)

Meget tyder på, at mange af vandværkerne før eller siden vil få problemer med BAM-forurening og dermed forsyningssikkerheden. Der er et behov for en fremadrettet handlingsplan for det enkelte vandværk, så vandværket er beredt på at skulle håndtere en sådan eventuel forurening bedst muligt.

Handlingsplanen bør tilrettelægges i samarbejde med amt og kommune, idet det er væsentligt at få indplaceret og sammenholdt det pågældende indvindingsopland i forhold til det mere regionale kendskab til området, amtets øvrige kortlægningsarbejder og de kommunale forsyningsplaner.

Endvidere bør vandværkerne etablere et tættere samarbejde indbyrdes samtidig med, at de udarbejder en beredskabsplan for vandværket, så der kan gøre en hurtig indsats i tilfælde af en konstateret forurening.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |