Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

1 Indledning

1.1 Formål
1.2 Baggrund
1.3 Rapportens opbygning  

1.1 Formål

Formålet med nærværende projekt har været at vurdere et antal kommunale indsamlingssystemer for glasemballager for at udpege de dele af systemerne, der kan have betydning for, at der indsamles meget glas, eller kan være af betydning for, at det indsamlede glas er af god kvalitet. Samtidig har det været målet at vurdere indsamlingssystemer, hvor glasset indsamles farvesepareret ved kilden.

På baggrund af vurderingen af de kommunale indsamlingssystemer, har det desuden været projektets formål at beskrive et forbedret system eller flere delsystemer for indsamling af glasemballage fra husholdninger. Ved beskrivelsen af sådanne systemer er der, ud over erfaringerne fra de kommunale systemer, også inddraget en miljøvurdering af de identificerede systemer.

Der er opstillet række forslag til, hvilke faktorer der er vigtige for, at de kommunale systemer kan indsamle større mængder af god kvalitet. Forbedringerne tager udgangspunkt i flere kommunale systemer, og er således sammensat af delelementer fra forskellige systemer.

Det har været hensigten, at rapporten skal kunne være en hjælp, når kommuner og affaldsselskaber ønsker at forbedre indsamlingen og håndteringen af glas.

1.2 Baggrund

Ifølge Affald 21, den nationale affaldsplan for 1998-2004, skal der ske en betydelig forøgelse af den genanvendte del af dagrenovationen. Det skal bl.a. ske ved øget sortering og indsamling fra husholdningerne.

Det fremgår af de årlige glasstatistikker, at der er en difference mellem de solgte og de indsamlede mængder glasemballage. Differencen skyldes, at en del emballageglas kasseres som restaffald i husholdningerne, mens en lille del forsvinder ud af systemet på anden vis.

Det blev i vinflaskeprojektet1 beregnet, at 58.000 ton emballageglas endte i restaffaldet i 1998. Heraf var 6.000 ton flasker (12,2 mio. flasker) og 52.000 ton andet emballageglas (skår). I 1999 er denne mængde opgjort til at svare til ca. 8 kg per borger.

Glas er derfor en af de fraktioner, hvor der ønskes en øget indsamling, og hvor målet samtidig er, at det indsamlede glas skal have en højere kvalitet. En væsentlig del af de genbrugelige vin- og spiritusflasker, der i dag indsamles, knuses nemlig under indsamling og håndtering. I vinflaskeprojektet blev det pointeret, at det giver væsentlige miljømæssige besparelser at minimere denne knusning så meget som muligt.

En øget indsamling vil ikke alene give flere hele, genbrugelige flasker, men også en øget skårmængde. Rexam Glass Holmegaard, der er den eneste danske producent af emballageglas, har ikke mulighed for at øge andelen af skår i produktionen, som forholdene er i dag. Glasværket kan imidlertid genanvende langt flere klare skår, end det får leveret i dag, ligesom der vil kunne anvendes større mængder farvede skår, hvis denne fraktion er mere ensartet i farven. Hvis der skal ske en øget genanvendelse af skår, vil det derfor kræve en farveseparering af glasset i klare og farvede skår.

I dag er det kun i få kommuner, der sker en farveseparering af glasset, når det indsamles. Kun i en enkelt kommune er der opstillet materiel til farvesepareret indsamling ved alle standpladser. Det skyldes, ifølge de adspurgte kommuner, at de kommunale udgifter ved farvesepareringen ikke står mål med modtagepriserne for det sorterede glas. Der er desuden store problemer med at levere en farveseparering fra kilden, hvor kvaliteten af det klare glas er god nok.

Der er dog i flere kommuner og affaldsselskaber, hvor det indsamlede glas efterfølgende grovsorteres og skårene i den forbindelse farvesepareres. Kvaliteten af denne sortering bliver væsentlig højere.

1.3 Rapportens opbygning

Kapitel 2 indeholder en gennemgang af den fremgangsmåde, der er anvendt ved projektets udførelse. Desuden er der redegjort for en række begreber der anvendes i rapporten. Kapitlet indeholder et afsnit, hvori det diskuteres, hvad begrebet "kvalitet" set i relation til glasindsamling dækker over.

I Kapitel 3 gøres der rede for de nøgletal for forbrug, indsamling m.m., som de udvalgte kommuners glasindsamling sammenstilles med. Nøgletallene er de tal, der refereres til gennem hele rapporten.

I Kapitel 4 præsenteres de 15 udvalgte kommuner. Der er her en kort gennemgang af de kommunale indsamlingssystemer for glas opdelt på hente- og bringeordninger samt farvesepareret indsamling.

I Kapitel 5 vurderes de forskellige kommunale indsamlingssystemer i de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, hvilket system eller delelement af et system, der kan tilskrives, at der samles store mængder glas ind.

I Kapitel 6 gennemgås de kommunale indsamlingssystemer, for at vurdere, hvilke systemer, der indsamler med en lav skårprocent og dermed, hvad der er medvirkende til en glasindsamling af god kvalitet.

I Kapitel 7 er der en oversigt over indtægter i forbindelse med salg af flasker og skår, og udgifter ved driften m.m. af de kommunale indsamlingssystemer for glas.

I Kapitel 8 er den gennemførte miljøvurdering af udvalgte dele af de identificerede indsamlingssystemer beskrevet.

I Kapitel 9 sammendrages resultaterne af de gennemførte undersøgelser og vurderinger af indsamlingssystemerne i de 15 kommuner.

Bilag A indeholder en uddybende beskrivelse af hver enkelt af de 15 kommuner, deres indsamlingssystemer, indsamlede mængder, indsamlingskvalitet målt som skårprocent, samt økonomien i indsamlingssystemerne.

1 Nejrup, Dorte og Marianne Wesnæs (2000): Genbrug af danske vinflasker. Vurdering af markedet og de miljømæssige effekter. Miljøprojekt nr. 556, 2000. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.