Formålet med nærværende projekt har været at vurdere et antal kommunale
indsamlingssystemer for glasemballager for at udpege de dele af systemerne, der kan have
betydning for, at der indsamles meget glas, eller kan være af betydning for, at det
indsamlede glas er af god kvalitet. Samtidig har det været målet at vurdere
indsamlingssystemer, hvor glasset indsamles farvesepareret ved kilden.
På baggrund af vurderingen af de kommunale indsamlingssystemer, har det desuden været
projektets formål at beskrive et forbedret system eller flere delsystemer for indsamling
af glasemballage fra husholdninger. Ved beskrivelsen af sådanne systemer er der, ud over
erfaringerne fra de kommunale systemer, også inddraget en miljøvurdering af de
identificerede systemer.
Der er opstillet række forslag til, hvilke faktorer der er vigtige for, at de
kommunale systemer kan indsamle større mængder af god kvalitet. Forbedringerne tager
udgangspunkt i flere kommunale systemer, og er således sammensat af delelementer fra
forskellige systemer.
Det har været hensigten, at rapporten skal kunne være en hjælp, når kommuner og
affaldsselskaber ønsker at forbedre indsamlingen og håndteringen af glas.
Ifølge Affald 21, den nationale affaldsplan for 1998-2004, skal der ske en betydelig
forøgelse af den genanvendte del af dagrenovationen. Det skal bl.a. ske ved øget
sortering og indsamling fra husholdningerne.
Det fremgår af de årlige glasstatistikker, at der er en difference mellem de solgte
og de indsamlede mængder glasemballage. Differencen skyldes, at en del emballageglas
kasseres som restaffald i husholdningerne, mens en lille del forsvinder ud af systemet på
anden vis.
Det blev i vinflaskeprojektet1
beregnet, at 58.000 ton emballageglas endte i restaffaldet i 1998. Heraf var 6.000 ton
flasker (12,2 mio. flasker) og 52.000 ton andet emballageglas (skår). I 1999 er denne
mængde opgjort til at svare til ca. 8 kg per borger.
Glas er derfor en af de fraktioner, hvor der ønskes en øget indsamling, og hvor
målet samtidig er, at det indsamlede glas skal have en højere kvalitet. En væsentlig
del af de genbrugelige vin- og spiritusflasker, der i dag indsamles, knuses nemlig under
indsamling og håndtering. I vinflaskeprojektet blev det pointeret, at det giver
væsentlige miljømæssige besparelser at minimere denne knusning så meget som muligt.
En øget indsamling vil ikke alene give flere hele, genbrugelige flasker, men også en
øget skårmængde. Rexam Glass Holmegaard, der er den eneste danske producent af
emballageglas, har ikke mulighed for at øge andelen af skår i produktionen, som
forholdene er i dag. Glasværket kan imidlertid genanvende langt flere klare skår, end
det får leveret i dag, ligesom der vil kunne anvendes større mængder farvede skår,
hvis denne fraktion er mere ensartet i farven. Hvis der skal ske en øget genanvendelse af
skår, vil det derfor kræve en farveseparering af glasset i klare og farvede skår.
I dag er det kun i få kommuner, der sker en farveseparering af glasset, når det
indsamles. Kun i en enkelt kommune er der opstillet materiel til farvesepareret indsamling
ved alle standpladser. Det skyldes, ifølge de adspurgte kommuner, at de kommunale
udgifter ved farvesepareringen ikke står mål med modtagepriserne for det sorterede glas.
Der er desuden store problemer med at levere en farveseparering fra kilden, hvor
kvaliteten af det klare glas er god nok.
Der er dog i flere kommuner og affaldsselskaber, hvor det indsamlede glas
efterfølgende grovsorteres og skårene i den forbindelse farvesepareres. Kvaliteten af
denne sortering bliver væsentlig højere.
Kapitel 2 indeholder en gennemgang af den fremgangsmåde, der er anvendt ved projektets
udførelse. Desuden er der redegjort for en række begreber der anvendes i rapporten.
Kapitlet indeholder et afsnit, hvori det diskuteres, hvad begrebet "kvalitet"
set i relation til glasindsamling dækker over.
I Kapitel 3 gøres der rede for de nøgletal for forbrug, indsamling m.m., som de
udvalgte kommuners glasindsamling sammenstilles med. Nøgletallene er de tal, der
refereres til gennem hele rapporten.
I Kapitel 4 præsenteres de 15 udvalgte kommuner. Der er her en kort gennemgang af de
kommunale indsamlingssystemer for glas opdelt på hente- og bringeordninger samt
farvesepareret indsamling.
I Kapitel 5 vurderes de forskellige kommunale indsamlingssystemer i de udvalgte
kommuner med henblik på at vurdere, hvilket system eller delelement af et system, der kan
tilskrives, at der samles store mængder glas ind.
I Kapitel 6 gennemgås de kommunale indsamlingssystemer, for at vurdere, hvilke
systemer, der indsamler med en lav skårprocent og dermed, hvad der er medvirkende til en
glasindsamling af god kvalitet.
I Kapitel 7 er der en oversigt over indtægter i forbindelse med salg af flasker og
skår, og udgifter ved driften m.m. af de kommunale indsamlingssystemer for glas.
I Kapitel 8 er den gennemførte miljøvurdering af udvalgte dele af de identificerede
indsamlingssystemer beskrevet.
I Kapitel 9 sammendrages resultaterne af de gennemførte undersøgelser og vurderinger
af indsamlingssystemerne i de 15 kommuner.
Bilag A indeholder en uddybende beskrivelse af hver enkelt af de 15 kommuner, deres
indsamlingssystemer, indsamlede mængder, indsamlingskvalitet målt som skårprocent, samt
økonomien i indsamlingssystemerne.