| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

2 Fremgangsmåde, definitioner og kvalitet

I dette kapitel beskrives den metode, der er anvendt ved gennemførelsen af projektet. Desuden er der angivet en række definitioner og redegjort for nogle begreber, der er anvendt i rapporten. Endelig er der redegjort for nogle betragtninger over, hvad der er betydende for, at der kan indsamles glas af god kvalitet, hvilket vil sige glas, hvor der kun går så lille en del som muligt i stykker ved selve indsamlingen.

Der er alene taget udgangspunkt i data indsamlet af kommunerne eller affaldsselskaberne m.fl. Der er således ikke gennemført en fysisk afprøvning af det forskellige indsamlingsmateriels evne til at bevare glassets kvalitet ved indkast, omhældning m.v. Resultatet af projektet er derfor alene en påpegning af mulige årsager til, at der opnås en stor indsamlet glasmængde, eller at den indsamlede glasmængde har en god kvalitet.

2.1 Fremgangsmåde

Ved projektet er det valgt at undersøge glasindsamlingssystemerne i 15 udvalgte kommuner. Kommunerne er fortrinsvis udvalgt på baggrund af gode resultater både med hensyn til indsamlede mængder og kvaliteten af det indsamlede glas. Ved at vælge kommuner med gode resultater, har det været forventningen, at andre kommuner ville kunne drage nytte af beskrivelserne af systemerne.

2.1.1 Udvælgelse af kommuner

Udvælgelsen af de kommuner, hvor det måtte anses at være af særlig interesse at se på indsamlingssystemerne, er foretaget ad to omgange.

Der blev først udvalgt 45-50 kommuner til en "bruttoliste". Valget skete på baggrund af umiddelbart tilgængelige data og viden. Derefter blev ca. 20 kommuner fra bruttolisten valgt på baggrund af beskrivelser af indsamlingssystemerne, kommunetype (land/by) m.m. Disse kommuner blev nærmere beskrevet ved besøg og interviews.

Af disse kommuner blev der endelig udvalgt ca. 20 til en nærmere gennemgang.

Denne gennemgang omfattede besøg, hvor dele af indsamlingssystemet blev beset samt beskrevet af den eller de medarbejdere, der stod for indsamlingsordningen. 15 kommuner blev udvalgt af de 20 som særligt interessante for projektet.

Der er i projektet taget udgangspunkt i år 1999. Nogle kommuner har dog efterfølgende leveret data fra år 2000, enten fordi indsamlingssystemet var blevet ændret, eller fordi det var de tilgængelige data. Det anses ikke for at udgøre et problem, da det er systemets evne til at indsamle meget og godt glas, der vurderes, og da den samlede indsamlingsmængde ikke er ændret væsentligt mellem årene.

2.1.2 Interview med kommuner og indsamling af informationer

Efter at det gennem indledende telefoninterviews var blevet fastlagt, hvilke kommuner, der skulle indgå i det fortsatte projekt, blev der indledningsvist taget kontakt med 3 kommuner, hvor der blev gennemført besøg og interviews, som en slags pilotprojekt. På baggrund af de erfaringer, der blev indsamlet herved, blev der gennemført besøg hos de øvrige kommuner.

Rapporter fra besøg og interview blev efterfølgende sendt til kommunerne til kommentering. Der er efterfølgende blevet indhentet yderligere og supplerende oplysninger fra kommunerne.

Til nærmere belysning af glasindsamlingen i de enkelte kommuner, blev der desuden indhentet informationer fra flaskehandlere, andre glasindsamlere samt fra Rexam Glass Holmegaard.

2.1.3 Udpegning af gode systemer

På baggrund af de indsamlede data for de 15 udvalgte kommuner, blev der udvalgt et antal kommuner, hvor der enten blev indsamlet store mængder glas, eller hvor det indsamlede glas havde en god kvalitet.

Udvælgelsen skete med henblik på at udpege, hvilke dele af kommunernes systemer der har betydning for, at der opnås den indsamlede mængde eller kvalitet.

2.1.4 Miljøvurdering

Der blev gennemført en miljøvurdering af dele af de valgte systemer, for at vurdere, om der er aspekter ved nogle af de udpegede kommunale indsamlingssystemer, som medfører væsentlige miljømæssige påvirkninger. Miljøvurderingen gennemførtes efter MEKA-metoden, som er beskrevet i kapitel 8.

2.1.5 Økonomi

Der blev ved gennemgangen af kommunernes forskellige indsamlingssystemer udarbejdet overslag over økonomien i indsamlingssystemerne. I overslagene indgår etablerings- og driftsomkostninger, ligesom indtægter og udgifter ved salg/bortskaffelse af glasset er søgt oplyst.

2.1.6 Supplerende data

Der er ved projektets gennemførelse indhentet oplysninger om indsamling af dagrenovationen i de undersøgte kommuner, idet faktorer som størrelse af sække/beholdere samt hyppigheden af tømning kan have indflydelse på husstandens mulighed for at lægge glasemballager i restaffaldet.

2.2 Definitioner og begreber

Der anvendes en del specialudtryk og begreber indenfor glasindsamlingsområdet. For at sikre forståeligheden af rapporten, er der derfor i det efterfølgende givet en kort forklaring af de forskellige udtryk og begreber, der bruges i rapporten.

2.2.1 Emballageglas

Emballageglas omfatter vin- og spiritusflasker samt glasemballager fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren. Dertil kommer engangs øl- og vandflasker købt i grænsehandel.

I dette projekt omfatter emballageglas, der skal indsamles, ikke pantbelagte øl- og vandflasker, idet disse indsamles i parallelle indsamlingssystemer via detailhandlen, og disse glasmængder er således ikke en del af den potentielle mængde, den kommunale indsamling af glasemballage eventuelt kan øges med.

Der kan være problemer med indsamling af visse medicinemballager – dels på grund af arbejdsmiljøet i forbindelse med eventuelle rester af medicin i emballagen, men også i forbindelse med sammensætningen af nogle glastyper, der anvendes til medicin. Det er derfor ikke alle kommuner, der modtager medicinglas til genanvendelse. Denne glastype udgør kun en ganske lille del af den samlede mængde emballageglas.

2.2.2 Flasker og skår

I rapporten bruges der jævnligt opgørelser, der omfatter flasker og skår.

Flasker til genbrug er den del af glasindsamlingen, der kan afsættes til genbrug efter skylning, mens skår genanvendes som råmateriale og derfor afsættes til omsmeltning ved produktion af nyt glas.

2.2.3 Indsamlingsmateriel

Også forskellige organisationer og institutioner har opstillet indsamlingsmateriel til flasker. Det kan være pallerammer, containere eller andet.

Kuber er i dette projekt en samlebetegnelse for lukkede beholdere, hvor der er lavet indkast til glasset. Kuberne kaldes i andre sammenhænge også for igloer, glaskuber, kupler, bobler m.m.

Der er desuden produceret forskellige minicontainere, ofte 600-800 liters plastcontainere med indkast til glas, disse benævnes i projektet som containere.

2.2.4 Hente- og bringeordninger

Henteordninger er ordninger, der er etableret ved den enkelte husstand. I etageejendomme vil en henteordning være fælles opsamlingsmateriel i gård e.l.

Ved bringeordninger forstås ordninger, hvor borgerne skal bringe emballageglasset til opsamlingsmateriel opstillet på et offentligt tilgængeligt område. Der kan være tale om forskellige kubeordninger eller opsamling på genbrugspladser.

Både hente- og bringeordninger kan enten være suppleret med en kommunal storskraldsordning, hvor der medtages glasemballage fra de enkelte husstande. Eller med parallelle private indsamlingsordninger som fx periodiske husstandsindsamlinger forestået af frivillige organisationer. Ved sådanne ordninger sættes glasset som oftest ud til vejen på nærmere annoncerede dage.

Frivillige organisationer kan dog også have opstillet fast materiel parallelt med det kommunale indsamlingsmateriel.

2.2.5 Skårprocenter

Skårprocenten er den procentvise andel af de indsamlede glasmængder, der ender med at blive omsmeltet.

Ifølge de potentielt (dvs. solgte) mulige mængder glas, der kan indsamles er 69 procent flasker og 31 procent andet glas. Det betyder, at skårprocenten som udgangspunkt vil være mindst 31 procent, og i praksis langt højere, måske omkring 40. Det er ikke alle vin- og spiritusflasker, der er aftagere til. Derfor vil en del af flaskerne, selv om de ikke er gået i stykker, ende som skår. Kommuner, der opnår en skårprocent omkring 31, har derfor efter al sandsynlighed en for stor indsamling af flasker i forhold indsamlingen af skår. Det kan være tegn på, at der i indsamlingen ikke lægges vægt på indsamling af skårdelen af glasset, eller at borgerne ikke er klar over, at andet emballageglas end flasker også skal indsamles og genanvendes.

2.3 Indsamlingssystem, -effektivitet og glaskvalitet

Sigtet med projektet har været, at der på baggrund af en bedømmelse af de kommunale systemer for indsamling af glas skulle identificeres et optimalt indsamlingssystem. Ved et optimalt kommunalt indsamlingssystem forstås der, som tidligere nævnt, i dette projekt et system, hvor der indsamles så store mængder glas som muligt, samt et system, hvor kvaliteten af det indsamlede glas er god, således at så stor en del af flaskerne som muligt bevares hele. Der vil nedenfor blive diskuteret, hvad "kvalitet" af det indsamlede glas kan betyde.

2.3.1 Indsamlingssystemer

Indsamling af glas i kommunerne foregår ofte ad flere kanaler og ved anvendelse af flere systemer.

Ved siden af den kommunale indsamling, der fx kan ske ved kuber, genbrugsplads, indsamling ved husstanden mm. indsamles der glas via ikke-kommunale systemer. Det kan for eksempel være indsamling via detailhandelen eller indsamling via foreninger, spejdere m.fl.

Det er kendetegnende for alternativerne eller de supplerende indsamlinger til de kommunale systemer, at glaskvaliteten her ofte er høj, det vil sige, at der bliver indsamlet et stort antal hele flasker. Generelt bliver flaskerne ved de alternative ordninger ikke indsamlet i kuber, men anbringes enten i pallerammer e.l., eller indsamles direkte ved husstanden. Dvs. at indsamlingen som oftest foregår langt mere skånsomt, end det er tilfældet ved de kommunale indsamlingssystemer. Endvidere skyldes den høje glaskvalitet, at de alternative ordninger stort set kun indsamler flasker frem for andet emballageglas.

Når det hovedsageligt er flasker, der indsamles via de alternative ordninger, skyldes det, at både detailhandelen og foreningerne generelt indsamler ud fra en interesse i at tjene på indsamlingerne, og dermed ikke har interesse i at indsamle andre former for glasemballage, der betyder udgifter ved bortskaffelsen.

De kommunale systemer vil derfor i nogle tilfælde være "skraldespanden" for de alternative indsamlingsordninger, idet der i det kommunale system også indsamles andet emballageglas end flasker, fx syltetøjsglas mv., der har en lav eller ligefrem negativ handelsværdi.

Der kan således foretages en grov opdeling af indsamlingsordninger i kommunale ordninger, der ofte indsamler en stor del af den kommunale andel af glasset via kuber, hvor alle typer emballageglas indsamles, samt i alternative ordninger hvor borgerne som hovedregel kun opfordres til at aflevere genbrugelige, hele flasker, og hvor der anvendes indsamlingsudstyr, der kun i meget begrænset omfang medfører, at glasset knuses ved afleveringen.

2.3.2 Kvalitet og indsamlingseffektivitet

Der kan opstilles flere kriterier for, hvad der er af betydning for, om indsamlingen af glas i en kommunes eller i et affaldsselskabs område er en succes.

Set fra et samfundssynspunkt kan succeskriterierne for indsamlingen af glasemballage i en kommune være, at der

1. indsamles så meget glas som muligt, både genbrugelige flasker samt andet emballageglas,
2. indsamles så mange hele flasker som muligt

Punkt 1 kan begrundes i miljømæssige hensyn, mens punkt 2 er af betydning for både miljøet og for økonomien i ordningerne.

Dertil kommer, at det kan være en miljømæssig fordel, hvis glasset farvesepareres ved kilden.

De kommunale ordninger er brugerbetalte. Dvs. at eventuelle økonomiske gevinster ved indsamlingerne kommer borgerne til gode mens udgifter skal betales af borgerne. For indsamlingssystemet kan det være en økonomisk fordel, såfremt der indsamles så mange hele omsættelige flasker som muligt i det kommunale system.

Det må antages, at det ud fra samfundshensyn vil være bedst at få så meget glasemballage som muligt indsamlet og samtidig undgå, at genbrugelige flasker slås i stykker – uanset, hvem der står for indsamlingen.

2.3.2.1 Hvad er det bedste kommunale indsamlingssystem?

Ved udvælgelsen af de kommuner, hvis erfaringer indgår i projektet, er der taget udgangspunkt i, at der skulle udvælges et antal kommuner, hvor der i det kommunale system indsamles større mængder glas per indbygger end i gennemsnittet af kommuner. Kvaliteten af det indsamlede glas (det vil sige hvor stor eller lille del, der er knust) indgår i vurderingerne af de udvalgte systemer.

Denne udvælgelse kan kun være retningsgivende, idet en række andre faktorer, især tilstedeværelsen af andre, parallelle indsamlingsordninger, kan influere stærkt på, om en kommunal ordning ligger i den gode eller i den dårlige ende af spektret både med hensyn til den indsamlede mængde og kvaliteten af det indsamlede glas. Der er således et konkurrenceforhold mellem det kommunale system og alternative, parallelle indsamlinger.

Udgangspunktet for projektet er ikke at bedømme den samlede indsamling af glas i en kommune eller i et indsamlingsområde, det vil sige indsamlingen fra både det kommunale system og de alternative indsamlinger, men at bedømme det kommunale indsamlingssystem både med hensyn til indsamlingseffektivitet og med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas. Disse to parametre må dog nødvendigvis ses i lyset af tilstedeværelsen af andre indsamlingsordninger.

En isoleret vurdering af de kommunale systemer vil ikke nødvendigvis sige noget om indsamlingseffektiviteten af de samlede indsamlingsaktiviteter i kommunen eller indsamlingsområdet. Det samme gælder med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas. Dette kan belyses ved de følgende eksempler.

2.3.2.2 Glaskvalitet- og mængde, eksempel

Det kan tænkes, at en kommune via de kommunale ordninger indsamler meget små glasmængder per indbygger. Samtidig kan det tænkes, at kvaliteten af det indsamlede glas er ringe, hvilket betyder, at det mest er skår, der kommer ud af den kommunale indsamling.

Dette kan dække over mindst følgende forhold:

1. Der er en meget effektiv indsamling hos detailhandelen og/eller foreninger. Disse tager den gode del af glasemballagen, nemlig de hele, genbrugelige flasker.

Det kommunale system tager en del af det resterende glas, det vil sige syltetøjsglas, ukurante flasker m.m., der ikke har nogen værdi for foreningerne. Kommunen indsamler derved næsten udelukkende skår.

2. Den kommunale indsats for at informere borgerne om, at glas skal indsamles, er dårlig, samtidig med at det kommunale indsamlingsudstyr ikke er særligt skånsomt overfor glasset, der knuses i stor udstrækning.

I tilfældet A kan der være tale om en kommune eller et indsamlingsområde, hvor der set ud fra et miljøsynspunkt formodentlig indsamles tilfredsstillende mængder glas.

Bedømt alene ud fra indsamlingen via det kommunale indsamlingssystem, vil det imidlertid se ud, som om indsamlingsordningen ikke er særligt effektiv, ligesom kvaliteten af det indsamlede (for det meste skår) kunne tyde på, at der er tale om dårligt indsamlingsudstyr.

I tilfældet B vil de indsamlede mængder og kvaliteter heller ikke sige noget særligt præcist om den kommunale indsamling; det er nødvendigt at have kendskab til eventuelle alternative indsamlinger.

Omvendt kan det tænkes, at det kommunale system indsamler relativt store glasmængder af pæn kvalitet. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at det kommunale indsamlingssystem er godt, men resultatet af indsamlingen kan måske i stedet skyldes, at der ikke er væsentlig konkurrence med andre indsamlere. En lav skårprocent kan også betyde, at der ikke indsamles skår i tilstrækkeligt omfang.

Et af målene med projektet var at søge at identificere det kommunale system - eller dele af de kommunale systemer - hvor der kan indsamles store glasmængder, og hvor der indsamles glas er af en god kvalitet. Det behøver – det ovenstående taget i betragtning – ikke at betyde, at der reelt findes en kommune, hvor systemet opfylder disse mål. Målet har i stedet været at identificere systemer, der ideelt set kunne opfylde disse mål.

Når det kommunale system ikke ses i sammenhæng med de øvrige alternative systemer, kan det ikke bedømmes, om systemet er godt eller dårligt, hverken med hensyn til de indsamlede mængder eller med hensyn til kvaliteten af det indsamlede glas.

Ved gennemgangen af kommuner er det derfor bl.a. søgt at vurdere det kommunale systems effektivitet og kvaliteten af det indsamlede i forhold til, hvilke andre indsamlingsaktiviteter, der finder sted i den respektive kommune. Det har dog i de fleste tilfælde ikke været muligt at få oplyst alle tal for indsamlinger uden om det kommunale system, hvorfor det i en vis udstrækning har måttet skønnes, om det kommunale system er velfungerende både med hensyn til indsamlet mængde og kvaliteten af det indsamlede.

2.3.2.4 Information til borgerne

Oplysning og information til borgerne om indsamling af glas kan være en væsentlig faktor for indsamlingseffektiviteten i indsamlingsområdet som helhed. Et kommunalt system, som har oplysning og information som en væsentlig bestanddel, kan derfor på dette område eventuelt karakteriseres som effektivt, selvom glasset kun i mindre omfang indsamles via de kommunale ordninger. Det må antages, at borgerne ikke skelner mellem de forskellige indsamlingsordninger, men reagerer på opfordringer om, at glas skal indsamles.

Det er en kommunal afgørelse at overlade en del af indsamlingen til organisationer, og derved eventuelt opnå en effektiv indsamling af emballageglasset samtidig med, at en stor del af flaskerne indsamles hele. Det er dog ikke formålet med dette projekt at belyse eller anbefale, hvorledes kommunerne ved anvendelse af kombinationer mellem kommunale og private indsamlinger kan opnå den bedste kvalitet af det indsamlede glas samtidig med, at der indsamles de største mængder.