| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

3 Forbrugs-, indsamlings- og nøgletal for glas

Til vurdering af, om de mængder glas, der er indsamlet kommunerne, er store eller små, er de indsamlede glasmængder i de valgte kommuner sammenlignet med en række nøgletal for glasindsamling.

Som sammenligningsgrundlag er der opgjort henholdsvis forbrug af glas og indsamlet glas per indbygger. Forbrug og indsamling af emballageglas på landsplan fremgår af glasstatistik 1999³.

I glasstatistikken er mængden af indsamlede flasker fordelt på kommunal indsamling, indsamling fra detailhandel samt indsamling fra restauranter, caféer m.m. Den samlede indsamling af skår fremgår ligeledes, men denne er ikke fordelt på indsamlingskilder.

Det er på baggrund af et notat udarbejdet af Dansk Flaskegenbrug (DFG) fra 1992⁴ muligt at opdele fordelingen af flasker og skår i det kommunale indsamlingssystem. Det fremgår her, at skårprocenten er 66. Ifølge DFG er denne fordeling stadig gældende for store dele af indsamlingerne, og det er på denne baggrund til brug for nærværende projekt valgt at fastsætte skårprocenten i den kommunale indsamling på 66. Der foreligger ikke opgørelser, der kan sige noget om skårprocenter for andre indsamlinger – ud over at de er væsentlig lavere end de kommunale, alene fordi der i disse systemer fortrinsvis indsamles flasker.

Forbruget af emballageglas er givetvis ikke ens i kommunerne, ligesom der utvivlsomt købes varer i emballageglas, som overføres fra den ene kommune til den anden, hvor det efterfølgende forfalder som affald. Det er ikke muligt at opgøre, hvor store mængder af vin- og spiritusflasker samt andet emballageglas, der sælges til forbrugerne i den enkelte kommune.

Ligeledes er det en mulighed, at det anvendte emballageglas af forbrugeren bringes til indsamling i en anden kommune end den, hvor det forfalder som affald. Dette afhænger bl.a. af forbrugerens indkøbsmønster.

Endelig kan den mængde emballageglas, der af husstanden kasseres med restaffaldet, variere fra kommune til kommune - muligvis afhængig af omfanget af information, som den enkelte kommune udsender om glasindsamling og –sortering. Den del, der bortskaffes med restaffaldet kan sandsynligvis også afhænge af, hvor let det er for borgerne at komme af med glasset til en indsamlingsordning.

De forskellige nøgletal i denne rapport er alene gennemsnitsbetragtninger baseret på viden om det samlede forbrug og den totale indsamling i Danmark, idet det med det foreliggende talmateriale ikke er muligt at opgøre disse mængder som andet end gennemsnitstal for hver enkelt kommune.

Tal, der er genereret på landsplan, kan således ikke nødvendigvis overføres til kommunerne som et reelt sammenligningsgrundlag. Det er dog vurderet, at disse gennemsnitstal, beregnet ud fra forbrug og indsamling på landsplan, er de mest repræsentative tal, der kan opnås, hvorfor de er anvendt i projektet.

3.1 Potentiale for glasemballage

Det er i glasstatistik 1999 forudsat, at mængden af varer påfyldt glasemballager, der er indkøbt til forbrug, også er tømt og bortskaffet samme år. Denne forudsætning gælder også i dette projekt.

Det er i glasstatistikken opgjort, at der i 1999 var et forbrug (salg) inkl. grænsehandel på 209,5 mio. vinflasker, svarende til 99.390 ton og et samlet forbrug på 24,8 mio. spiritusflasker svarende til 16.120 tons. Mængden af konserves- og fødevareglas udgjorde 51.675 tons.

Det samlede forbrug af glasemballage (potentialet) i 1999 udgjorde således 167.295 tons.

3.2 Indsamlede mængder glas

Den mængde glas, som kommunerne indsamler totalt (flasker og skår), bliver, som en del af evalueringen af kommunernes indsamlingssystemer, i dette projekt sammenlignet med landsgennemsnittet.

Ifølge glasstatistik 1999 blev der indsamlet 125.817 tons glasemballager svarende til 75 procent af det samlede potentiale. Af denne mængde blev 122.633 tons genanvendt. Den samlede danske genanvendelse af glas svarede i 1999 til 73 procent. Heraf 35 procent som hele flasker og 38 procent som skår.

I glasstatistikken er de indsamlede genbrugelige flasker fordelt på indsamlingskilde, mens den indsamlede skårmængdes fordeling på indsamlingskilder ikke kendes. Det vides, at langt den største skårmængde indsamles via den kommunale indsamling. Med udgangspunkt i undersøgelsen fra DFG, hvor den kommunale skårprocent var 66, kan mængden af skår i den kommunale indsamling dermed bestemmes.

Det vides, at den kommunale indsamling af hele genbrugelige flasker svarer til 4,9 kg flasker per borger. Den samlede indsamlede mængde skår svarer til 12 kg per person. Dermed kommer 9,5 kg skår fra den kommunale indsamling. Det vil sige, at maksimalt 2,5 kg skår kommer fra detailhandel og andre ordninger tilsammen.

De gennemsnitlige forbrugs- og indsamlingstal (glasstatistik 1999), opgjort per indbygger, fremgår af Tabel 1.

Tabel 1
Nøgletal for potentiale, indsamlede mængder samt fordeling mellem flasker og skår