| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

Sammenfatning og konklusioner

Formål og baggrund

Ifølge Affald 21 skal den genanvendte del af dagrenovationen øges betydeligt de kommende år. Det skal bl.a. ske ved øget sortering og indsamling fra husholdningerne.

Glas er en af de fraktioner, hvor der ønskes en øget indsamling, og hvor målet samtidig er, at det indsamlede glas skal have en højere kvalitet. Kvaliteten kan øges ved at færre genbrugelige flasker knuses ved indsamling og håndtering.

Det har været projektets formål at vurdere et antal danske kommuners indsamlingssystemer med henblik på at udpege systemer eller dele af systemer, der kan have betydning for, at der indsamles meget glas, eller at det indsamlede glas er af en god kvalitet.

Det er projektets mål, at rapporten kan være en hjælp, når kommuner og affaldsselskaber ønsker at forbedre indsamling og håndtering af glasset.

Nøgletal for glas

Til vurdering af, om de mængder glas, der er indsamlet kommunerne, er store eller små, er de indsamlede glasmængder i de valgte kommuner sammenlignet med en række nøgletal for glasindsamling.

Forbruget af emballageglas er givetvis ikke ens i kommunerne, ligesom der utvivlsomt købes varer i emballageglas, som overføres fra den ene kommune til den anden, hvor det efterfølgende forfalder som affald. Det er ikke muligt at opgøre, hvor store mængder af vin- og spiritusflasker samt andet emballageglas, der sælges til forbrugerne i den enkelte kommune.

De forskellige nøgletal i denne rapport er således alene gennemsnitsbetragtninger baseret på viden om det samlede forbrug og den totale indsamling i Danmark. Det er med det foreliggende talmateriale ikke muligt at opgøre disse mængder som andet end gennemsnitstal for kommunerne.

Ifølge glasstatistik 1999 blev der indsamlet 125.817 ton glasemballager svarende til 75 procent af det samlede potentiale. Af denne mængde blev 122.633 ton genanvendt. Den samlede danske genanvendelse af glas svarede i 1999 til 73 procent. Heraf 35 procent som hele flasker og 38 procent som skår.

Den danske indsamling af hele genbrugelige flasker fordeler sig med 4,9 kg flasker per person fra den kommunale indsamling, 4,8 kg flasker via detailhandel og 1,3 kg flasker per person fra anden indsamling. Der blev samtidig indsamlet, hvad der svarer til 12 kg skår per person.

Den gennemsnitlige skårprocent i den kommunale indsamling er 66 procent. Det betyder, at der kommer 9,5 kg skår fra den kommunale indsamling, og der dermed indsamles maksimalt 2,5 kg skår fra detailhandel og andre ordninger tilsammen.

Indsamlingssystemer i de valgte kommuner

Det blev valgt at undersøge indsamlingssystemerne for emballageglas i 15 danske kommuner. Kommunerne er udvalgt på baggrund af indsamlingssystemer, kommunestørrelse, spredning på landsplan, indsamlede mængder, farvesepareret indsamling, og specielle renovatøraftaler indgået med henblik på at skåne glasset ved indsamlingen.

Kommunerne er efterfølgende besøgt, hvor dele af indsamlingssystemet er beset. Der er sideløbende indsamlet supplerende informationer om kommunernes indsamlingssystemer fra flaskehandlere og Rexam Glass Holmegaard.

Der er ikke mange kommuner, der har etableret og siden fastholdt farvesepareret indsamling af glas. Årsagen til, at farvesepareringen ikke er fastholdt, er af nogle af kommunerne oplyst til at skyldes den øgede omkostning, kommunerne får ved opstilling af dobbelt antal kuber og særskilt tømning sammenholdt med den lille øgede indtægt i forbindelse med afsætningen, der er ved at separere glasset i klart og farvet.

Flertallet af kommunale projekter, hvor der efter indsamling grovsorteres glas, sorterer dog samtidig skår i klare og farvede.

Indsamlede mængder

Den kommunale indsamling er i konkurrence med indsamling via detailhandel og andre indsamlinger, der måtte foregå sideløbende i kommunen. Det kommunale systems evne til at indsamle store glasmængder, skal derfor ses i sammenhæng med andre indsamlingssystemer. Således er en lille kommunal indsamling ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det kommunale indsamlingssystem ikke er velfungerende, men kan fx skyldes, at detailhandelen indsamler en stor del af glasset i kommunen.

Det er kommunernes pligt at sørge for at etablere et indsamlingssystem for glasemballager. Omvendt har borgerne pligt til at frasortere glasset fra husholdningsaffaldet og benytte den kommunale indsamlingsordning.

Andre indsamlere skal som udgangspunkt have tilladelse fra den pågældende kommune, hvis de ønsker at etablere en parallel indsamling til den kommunale indsamling af glasset.

Det har været søgt at vurdere de kommunale indsamlingssystemer eller dele af de kommunale indsamlingssystemer, der indsamler med en lav skårprocent. Vurderingen skulle identificere, hvilke systemer eller dele af systemer, der er særligt skånsomme overfor glasset ved indsamlingen.

Der kan specielt peges på kommunerne, Fredericia, Gentofte og Greve med hensyn til lav skårprocent. Skårprocenten ved disse kommuners indsamlinger fremgår af nedenstående tabel.

Skårprocenter i Fredericia, Greve og Gentofte Kommune

*) Skårprocenten er gennemsnit for de tre indsamlingsmåder, da den ikke kendes på hver enkelt indsamlingsmåde.

For alle tre kommuner gælder det, at en del af glasset indsamles direkte ved husstanden. Denne indsamlingsmåde giver den laveste skårprocent for Greve og Gentofte Kommuners vedkommende. For Fredericia Kommune kan der kun opgøres én samlet skårprocent for kommunen.

Husstandsindsamlingen i de tre kommuner foregår ved, at borgerne lægger glasset i en udleveret plastsæk, eller anbringer glasset i en papkasse eller lignende, før det sættes ud til afhentning. Det kendetegner også indsamlingssystemerne, at håndteringen sker skånsomt, idet glasset enten læsses af på en specialbil med flaskebremser (Fredericia) eller hældes direkte over i pallerammer (Gentofte og Greve).

Kalundborg Kommune kan også fremhæves for en lav skårprocent ved indsamling via kuber. Skårprocenten er samlet på 59, mens den for indsamlingen via kuber og sortering på eget sorteringsanlæg er på 55.

En skårprocent på 55 fra en kubeindsamling må betegnes som lav. Forklaringen på den lave skårprocent skal formodentlig findes i, at kuberne transporteres til sorteringsanlægget, hvor de forsigtigt tømmes ud på sorteringsbordet. Herved går der kun meget lidt glas i stykker.

Hundested Kommune har en skårprocent på 33. Det må antages delvist at skyldes anvendelsen af pallerammer, hvor der er mulighed for at anbringe flaskerne forsigtigt. Hundested Kommunes indsamlingssystem udmærker sig desuden ved, at der sker en sortering i skår og flasker umiddelbart ved afleveringen. Der er 12 procent skår i indsamlingen af flasker.

Der indsamles dog tilsyneladende ikke særligt mange skår ved den kommunale indsamling, idet en skårprocent på 33, må vurderes at være under det, der måtte forventes ud fra glaspotentialets fordeling på skår og flasker, se i øvrigt afsnit 2.2.5.

En afgørende faktor for glassets kvalitet er desuden antallet af omhældninger fra indsamling til sortering. Jo færre omhældninger og jo mere skånsom håndtering der kan opnås ved indsamlingen, desto bedre bliver kvaliteten af det indsamlede glas i sidste ende.

Økonomi i indsamlingssystemet

For at søge at sætte de enkelte indsamlingssystemer i et økonomisk perspektiv, er der samlet oplysninger om de indtægter og udgifter, de enkelte kommuner har i forbindelse med glasindsamlingen.

Der er dog flere forhold, der betyder, at økonomien i de kommunale indsamlingssystemer ikke nødvendigvis er indbyrdes sammenlignelige. Forskelle mellem land- og byområder, forskelle i alderen på indsamlingsmateriellet, overvejelser om arbejdsmiljø og forskelle i opgørelsesmåder er forhold, der er medvirkende til, at omkostningerne ikke entydigt fremgår af de opgjorte tal, ligesom en direkte sammenligning mellem de forskellige kommuner ikke er mulig.

Det fremgår, at omkostningerne ved de kommunale ordninger for glasemballager varierer fra 41 øre per borger i Lemvig Kommune som det laveste til godt 54 kr. per borger i Ringsted Kommune som det højeste.

Der er meget store variationer i de indtægter kommunerne har per ton indsamlet glas. Disse variationer i indtægter skyldes ikke alene varierende skårprocenter, men også den enkelte kommunes formåen med hensyn til at afsætte både skår og hele flasker til den bedste pris. Kommuner, der jævnligt afsøger markedet, får generelt en bedre pris for glasset.

De kommuner, der foretager en grovsortering af flaskerne, får desuden en højere pris ved afsætningen af flaskerne.

Kommuner med henteordninger har generelt et højere udgiftsniveau end kommuner med bringeordninger. Der er dog også nogle af kommunerne med bringeordninger, der har et betydeligt omkostningsniveau.

Omkostningerne for glasindsamlingen skal også ses i lyset af, hvilket serviceniveau, den enkelte kommune ønsker at give sine borgerne.

Miljøvurdering

For at vurdere om der er aspekter ved nogle af de udpegede indsamlingssystemer, som medfører væsentlige miljømæssige konsekvenser, er der gennemført en miljøvurdering af dele af de identificerede systemer.

Miljøvurderingerne er gennemført som estimater med udgangspunkt i resultaterne fra den tidligere "Vinflaskerapport".

Alle indsamlingssystemerne belaster miljøet – blandt andet i form af det energiforbrug, der er til indsamlingen. Det kritiske er, om systemerne belaster miljøet mere, end de sparer ved at indsamle store mængder glas af god kvalitet. Dette er vurderet i form af overslag.

Det er beregnet, at man kan spare i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år ved at øge den kommunale indsamling med 1 kg glas per borger per år (svarende til ca. 0,34 kg flasker og 0,66 kg skår).

Der kan desuden spares i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år, hvis man under glasindsamlingen håndterer flaskerne mere skånsomt, således at yderligere 1 kg flasker kan skylles fremfor at blive til skår..

I Fredericia og Greve Kommuner, der indsamler glas af en god kvalitet, indsamles glasset i plastsække. Brug af plastsækkene medvirker til et stort energiforbrug ved indsamlingen. Det større antal indsamlede hele flasker i disse kommuner opvejer dog forbruget af plastsække, om end plastsækkene gør et stort indhug i den energibesparelse de mange indsamlede hele flasker betyder.

I Hundested Kommune er en medvirkende faktor til den gode glaskvalitet, at de opstillede pallerammer tilses hver dag. Tilsynet medfører et væsentligt energiforbrug. Det kan dog godt betale sig at gennemføre dette tilsyn, når det sammenholdes med den energibesparelse, der er i form af den store mængde indsamlede hele flasker i kommunens system.

I Kalundborg Kommune indsamles kuberne ved et byttesystem, hvor fulde kuber bringes til sortering på genbrugscentret. Håndteringen sikrer, at så mange flasker bevares hele, at det energimæssigt, trods den øgede kørsel, kan betale sig med byttesystemet.

I Gentofte Kommune indsamles glasset bl.a. ved en storskraldsordning. Ordningen sikrer, at færre flasker bliver slået i stykker. Det er dog ikke muligt at opgøre, hvorvidt der er en samlet energigevinst ved systemet, da der indsamles andre materialer ved ordningen.

Velfungerende systemer

Der er i rapporten søgt opstillet tre modeller for, hvorledes indsamlingssystemer eller dele heraf kan sættes sammen, så der opnås en god kvalitet af det indsamlede glas, samt at der indsamles store mængder.

Der er ikke en entydig løsning på, hvordan et ideelt indsamlingssystem kan sættes sammen, men der er nogle elementer, der synes at være af væsentlig betydning for, at der indsamles betydelige mængder glas og glas af en god kvalitet.

Der kan med en vis sikkerhed peges på, at nogle fysiske forhold ved indsamlingssystemerne må antages at have en væsentlig betydning for resultatet af glasindsamlingen. Samtidig er der dog også nogle immaterielle faktorer, som må vurderes at have en betydelig indflydelse på ordningernes funktion. Der kan peges på den opmærksomhed, som forvaltningerne har på området, den information, der udsendes til husstandene samt placering og muligvis det synsmæssige indtryk materiellet har på brugerne.

Disse faktorer er vanskelige at identificere, ligesom deres betydning er vanskelig at kvantificere.

Ved projektet er det dog sandsynliggjort, at opmærksomhed om indsamlingen, både hos forvaltning og husstande er af betydning for resultatet.

Tømningsaftaler m.m. med bestemmelser, der fremmer skånsom håndtering af glasset, synes også at være af betydning.

Med hensyn til de fysiske forhold, herunder materiellets udformning og tilrettelæggelse af drift og tømning, er der fundet en række faktorer, der synes at have en afgørende betydning for indsamlingsresultatet.

De vigtigste elementer ved et velfungerende system er således identificeret til at være et hentesystem, eventuelt udformet som en del af en storskraldsordning. En kombination af en henteordning med en bringeordning øger derudover selvsagt mulighederne for at indsamle større mængder.

De systemer, der har vist nogle af de bedste resultater, er udformet som ordninger, hvor husstanden stiller glasset ud til afhentning emballeret i uddelte plastsække. Anvendelse af for hånden værende papkasser til dette formål synes at give tilsvarende resultater.

Tømningsfrekvens for kuber, så få omhældninger som muligt, vedligeholdelse af udstyr, specielt af flaskebremser i kuber m.m. er også faktorer af betydning for indsamling af glas af en god kvalitet.

Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet ved de forskellige systemer vurderes, så systemerne indrettes, så arbejdsmiljøet tilgodeses. Ligeledes er det vigtigt at vurdere miljøforholdene ved indsamlingen blandt andet med henblik på, at der ikke anvendes uforholdsmæssig store mængder energi og råstoffer til at gennemføre indsamlingen. Indsamlingens resultat, miljømæssigt set, skulle gerne stå mål med de miljøomkostninger, indsamlingen er årsag til.

Disse identificerede faktorer er anvendt i de opstillede skematiske modeller.