| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

26 Bygge/anlæg - H+H Fiboment A/S - Eksempel 18

26.1 Indledning

H+H Fiboment A/S - tidligere Fiboment A/S og H+H Expan A/S - deltog i perioden 1998 -1999 i et miljøprojekt ledet af DTI. Projektet blev udført på foranledning af henvendelser fra Dansk Betonindustriforening - hhv. blok- og elementfraktionen.

Et af projektresultaterne var bl.a. udviklingen af miljøvaredeklarationer for letklinkerbeton. Det er et udsnit af H+H Fiboment A/S' erfaringer fra deltagelsen i projektet samt nuværende og fremtidige brug og håndtering af værktøjerne til udviklingen af bl.a. miljøvaredeklarationer, som beskrives i det nedenstående.

26.1.1 Introduktion

H+H Fiboment A/S er Danmarks største leverandør af systemløsninger til råhuse i beton og letbeton. Deres primære produktsortiment spænder fra vægelementer og dækelementer i letklinkerbeton til facadeelementer i sandwichkonstruktion. Let klinker beton består af en række materialer og råvarer bl.a. cement, armering flyveaske og letklinker. Letklinker er et materiale, som tilsammen med de øvrige råvarer i letklinkerbeton giver en bedre isoleringsevne end almindelig beton.

H+H Fiboment A/S er resultat af en sammenlægning af H+H Expan A/S og Fiboment A/S, som skete 1. januar 2000. H+H Fiboment har 8 fabrikker i Danmark og én i Tyskland og har ialt ca. 600 ansatte.

26.1.2 H+H Fiboments miljøstrategiske niveau

H+H Fiboment A/S har arbejdet med miljø og miljøspørgsmål siden slutningen af 1990'erne.

Miljøorganisation i H+H Fiboment A/S består af fabrikskoordinatorer på hver fabrik, som har ansvar for miljø og kvalitet på det pågældende produktionssted. Herudover har virksomheden en overordnet kvalitets- og miljøkoordinator, der har det samlede ansvar for virksomhedens håndtering af miljø- og kvalitet.

P.t er alle H+H Fiboment A/S´ produktionssteder i hhv. Højslev, Vejle, Linå ved Silkeborg, Ølsted, Fiskbæk, Søndersø, Brørup certificeret efter bl.a. ISO 14001.

Det er H+H Fiboment A/S' overordnede miljømålsætning, at deres kunder oplever dem som en miljøbevidst virksomhed, der inden for deres forretningsområde er i front med udvikling af bæredygtige produktionsmetoder. Bl.a. af den grund valgte virksomheden at deltage i projektet vedrørende udvikling af bl.a. miljøvaredeklarationer.

26.2 Miljøsamarbejdet

Det overordnede mål med projektet var at indsamle miljødata i alle livscyklusfaser for forskellige produkter af letklinkerbeton og udarbejde en vejledning med tilhørende edb-værktøj.

Med alle livscyklusfaser menes i denne sammenhæng:

Livscyklusfase 1 - Indvinding og forarbejdning af råmaterialer
Livscyklusfase 2 - Letklinkerbetonproduktion
Livscyklusfase 3 - Opførelse
Livscyklusfase 4 - Drift og vedligehold
Livscyklusfase 5 - Nedrivning og afhændelse

Vejledningen "Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus" skulle vedrøre alle livscyklusfaser, mens edb-programmet "EDB-værktøj - miljøregistrering for letklinker" kun skulle indeholde data for livscyklusfase 1 og 2.

På baggrund af edb-programmet skulle det bl.a. være muligt for brugerne at udskrive en slags miljøvaredeklaration, som synliggjorde miljøpåvirkningen for 1 ton/m³ af forskellige letklinkerbeton produkter.

26.2.1 Baggrunden for miljøsamarbejdet

H+H Fiboment A/S deltog i projektet sammen med bl.a. Optiroc A/S, GH Element A/S. DTI var projektleder.

Projektet er blevet gennemført med tilskud fra Erhvervsfremmestyrelsen og Miljøstyrelsen under programmet "Miljøstyring og miljørevision i danske virk-somheder" og pågik i perioden 1998-1999. Som tidligere nævnt blev det udført på foranledning af henvendelser fra Dansk Betonindustriforening - hhv. blok- og elementfraktionen.

Årsagen til at H+H Fiboment A/S gik ind i projektet var branchens og deres eget ønske om, at bringe letklinkerbeton på samme dokumentationsmæssige niveau på miljøområdet som fabriksbeton, betonelementer, porebeton og betonvarer. Gennem tidligere miljøprojekter var disse produkters miljøprofiler afdækket. Derudover var der en forventning om, at lovkrav til miljøvaredeklarationer på byggematerialer ville komme i nær fremtid. Ved at gå med i et sådant projekt følte H+H Fiboment A/S, at de kunne være på forkant, følge lidt med og samtidig få en ide om, hvor de væsentlige miljøbelastninger i deres produkter er. Derudover kunne de ligeledes indfri deres overordnede målsætninger om at bidrage til det bæredygtige byggeri.

26.2.2 Miljøsamarbejdet

DTI stod for udarbejdelse af vejledningen "Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus", edb-værktøjet samt indsamlingen af data til alle livscyklusfaser, undtagen produktions- og opførelsesfasen. Data indsamlingen her stod de deltagende virksomheder for.

H+H Fiboment A/S i Linå, Silkeborg stod for fremskaffelsen af miljødata for produktionen af letklinkerbetondæk og vægge samt gennemsnitsdata for afdelingens miljødata ved montage af dæk og vægge.

De øvrige virksomheder varetog tilvejebringelsen af miljødata for produktionen og montagen af andre letklinkerbetonprodukter, f.eks. betonvægge etc.

Dataindsamlingen tog udgangspunkt i virksomhedsdata fra 1997. Det overordnede ansvar for dataindsamlingen på H+H Fiboment A/S i Linå havde H+H Fiboment A/S' daværende direktør. Dataindsamlingen foregik ved, at den daværende fabrikskoordinator på produktionsstedet i Linå håndterede indsamlingen af data. Da der var tale om historiske data, foregik dataindsamlingen ved at indsamle de registreringer, som virksomheden havde liggende for vand el, varme, spildevand etc. Disse data blev overført til en række udleverede skemaer. Disse kan ses i bilag D.2. Parallelt hermed forestod DTI dataindsamlingen for råvarefasen, drift/vedligehold samt nedrivning og afhændelse. Dansk Leca, Hingeværket i Randers og Optiroc i Ølst hjalp med tilvejebringelsen af data for råvarefasen ved at skaffe data for letklinker. Data for drift, vedligehold samt nedrivning og afhændelse, dvs. livscyklusfaserne 4 og 5 fremskaffede DTI via litteraturstudier.

På baggrund af denne dataindsamling blev der udarbejdet en række gennemsnits nøgletal for miljøpåvirkningerne ved fremstilling af hhv. 1 tons/m³ af følgende letklinkerbetonprodukter: Blokke, lyd- og sandwichdæk samt vægge med densiteten 1200, 1500, 1800 kg/m³.

26.2.3 Resultatet af miljøsamarbejdet

Resultatet af miljøsamarbejdet/projektet var indfrielsen af projektets mål.

Der blev således:

- indsamlet en række gennemsnits data for hele livscyklus for forskellige typer af letklinkerbeton. Disse data blev endvidere analyseret, og det blev konkluderet at delmaterialer, som cement og letklinker, har de væsentligste bidrag til letklinkerbetons miljøbelastning. Det blev ligeledes konstateret, at recepterne for letklinkerbetonprodukter og deres levetid havde indflydelse på produkternes miljøpåvirkning.

- udviklet et edb-værktøj, en database som indeholder gennemsnitstal for en række energityper. Virksomhederne skal selv indtaste de gennemsnitlige miljødata, der er blevet indsamlet for delmaterialer/råvarer og hjælpestoffer. Disse er vist i den udarbejdede vejledning - se bilag D.3 og D.4. Endvidere kan virksomhederne indtaste de øvrige in- og output data, som de har for deres produktion (el, vand, spildevand etc.). På baggrund af det kan de udskrive forskellige rapporter, her iblandt en slags "miljøvaredeklarationer" som illustrerer produktets miljøbelastning fra råvare udvinding til og med produktionen.

- udarbejdet en vejledning som detaljeret beskriver, hvordan miljødata for letklinker indsamles og håndteres i hele dets livscyklus, se bilag D.4.

Efter projektafslutningen lå arbejdet med de ovennævnte udviklede værktøjer stille. For H+H Fiboment A/S' vedkommende var årsagen hertil, at virksomheden ikke kunne se, hvad bl.a. deklarationerne skulle bruges til. De så ligeledes en potentiel fare i, at deklarationerne kunne blive misfortolket.

På foranledning af H +H Fiboment A/S' nyansatte kvalitets- og miljøkoordinator blev arbejdet med udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for deres produkter dog genoptaget. Det skyldes, at kvalitets- og miljøkoordinator kunne se et potentiale for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, set i forhold til den høje prioritering byggebranchen bl.a. har i Miljøstyrelsens prioriteringsplan for renere produkter.

For at kunne udarbejde miljøvaredeklarationerne var det nødvendigt for kvalitets- og miljøkoordinator at kunne håndtere edb-værktøjet. Han satte sig derfor for at anvende værktøjet mest muligt. I den forbindelse indtastede han bl.a. de miljødata for delmaterialer og hjælpestoffer, som blev fremskaffet i forbindelse med projektet og var vist i vejledningen "Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus". For at få den fulde forståelse af programmet og kunne udnytte det optimalt, valgte han endvidere at deltage i DTI's kursus i håndtering af programmet.

Efterfølgende blev processen vedrørende udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for virksomhedens produkter i Søndersø og Fiskbæk igangsat. Processen foregik ved at fabrikskoordinator meldte ind hvilke recepter, dvs. hvilke mængder af de forskellige delmaterialer/råvarer de bruger til produktionen af deres respektive produkter, forbruget af energi, vand samt emissionen af spildevand og affald og de eventuelle indholdsstoffer produktionssteder havde registreringer for. Endvidere tilvejebragte de, i det omfang de kunne, køreafstanden til deres leverandører. Indmeldelsen skete på de skemaer (1-6), der er anvist i vejledningen (se bilag D.4). Kvalitets- og miljøkoordinatoren på H+H Fiboment A/S indtastede herefter de indmeldte data i edb-programmet og genererede på baggrund heraf miljøvaredeklarationerne. Formen af disse deklarationer er vist i bilag D.3.

Efter Fiskbæk og Søndersø blev H+H Fiboment A/S´ øvrige produktionssteder igangsat med processen. Pt. er disse produktionsteder ved at være færdige med indlevering af de sidste data, således at genereringen af miljøvaredeklarationen kan ske.

Når alle produktionsstederne har udarbejdet miljøvaredeklarationer er det intentionen, at de skal sammenlignes. Det skal gøres for, at finde frem til hvorfor der er forskel i miljøprofiler og dermed finde indsatsområder på de forskellige produktionssteder.

Endvidere er det hensigten at der afholdes et fælles møde for fabrikskoordinatorerne og fabrikscheferne på virksomhederne. Her vil kvalitets- og miljøkoordinatoren præsenterer resultaterne, dvs. de udarbejdede miljøvaredeklarationer. Endvidere skal det diskuteres, hvordan H+H Fiboment A/S kommer videre indenfor dette område. Det vil sige, hvordan skal kvalitetssikringen og opdateringen af de indtastede data sikres. Dette skal ses i forhold til hvor mange ressourcer H+H Fiboment A/S vil bruge på vedligeholdelsen og videreudviklingen af miljøvaredeklarationer. Endvidere skal det diskuteres hvilke problemstillinger, der er opstået i løbet af processen. På baggrund af det skal der udformes en målsætning og politik for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, som kan bruges internt og på længere sigt eksternt.

26.3 Drivkræfter og barrierer under og efter miljøsamarbejdet

26.3.1 Drivkræfter

Brancheorganisationens og virksomhedens ønske om at være på forkant

H+H Fiboment A/S peger på brancheorganisationens ønske om at være på forkant og få dokumenteret letklinkerbetons miljøbelastning, som en grundlæggende drivkraft for projektet. Det er H+H Fiboment A/S' overbevisning, at de eller de andre deltagende virksomheder ikke var kommet i gang med projektet, hvis ikke brancheforeningen havde udvist det engagement og ønske om at nå det pågældende mål, som de gjorde.

H+H Fiboment A/S peger ligeledes på deres eget ønske om at være på forkant indenfor miljøområdet/miljøvaredeklarationer, som en drivkraft. Det er H+H Fiboment A/S' intention, at når bygherrer begynder efterspørgslen på miljøvaredeklarationer, vil de være i stand til at give dem den ønskede information, med de værktøjer de har. Dette mener H+H Fiboment A/S vil give dem en fordel, som gør at bygherrerne/andre kunder vil vælge deres produkt frem for konkurrenternes.

H+H Fiboment A/S peger endvidere på konsulentfirmaets rolle som dataindsamler bagud i virksomhedernes produktkæde, som en vigtig drivkraft for selve projektet og dets forløb. Det er H+H Fiboment A/S' vurdering, at hvis de selv skulle have gjort det, "var vi simpelthen gået død". Konsekvensen havde været at dele af projektet ikke havde været så udbygget, som det er nu. Det er virksomhedens oplevelse, at mange projekter netop strander på komplicerede langstrakte dataindsamlingsprocesser. Det er derfor H+H Fiboment A/S' holdning, at hvis man vil prøve at undgå dette i andre projekter hvor dataindsamling indgår, kan denne rollefordeling anbefales. Alternativt skal virksomheden i langt højere grad , end det er opfattelsen de får nu, have bistand til indsamlingen af data i produktkæden.

Kvalitets- og miljøkoordinatorens ønske om, at fortsætte og genoptage virksomhedens arbejde med udvikling og udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, skal ligeledes ses som en væsentlig drivkraft for H+H Fiboment A/S' arbejde med miljøvaredeklarationer i dag. Det er H+H Fiboment A/S' vurdering, at hvis ikke han havde overbevist ledelse om potentialerne i at genoptage arbejdet med miljøvaredeklarationer, var projektet strandet i H+H Fiboment A/S.

26.3.2 Barrierer

For få ressourcer til udviklingen af værktøjet

H+H Fiboment A/S så og ser det som en barriere for selve projektet og virksomheders videre arbejde med miljøvaredeklarationer, at de i forbindelse med brug af edb-værktøjet selv skal indtaste de data for en række råvarer, delmaterialer og hjælpematerialer. Det giver brugerne en unødig frustration, at de skal foretage indtastningen af disse mange data. Samtidig er det H+H Fiboment A/S' holdning, at det ligeledes kan være en kilde til stor usikkerhed i de endelige resultater, dvs. miljøvaredeklarationerne. Det skyldes, at urutinerede brugere nemt kan lave fejlindtastninger, og dette kan skabe problemer og frustrationer på længere sigt. Endvidere påpeger H+H Fiboment A/S, at vejledningen til edb-værktøjet og det afholdte kursus bidrog til frustrationen grundet dets form og indhold. For at få et mere optimalt og brugbart edb-værktøj og dermed en bedre proces i forhold til at udarbejde miljøvaredeklarationer, foreslår H+H Fiboment A/S derfor, at der på branche niveau afsættes ressourcer til at optimere selve edb-værktøjet, vejledningen hertil samt kurset.

H+H Fiboment A/S mener endvidere at manglen på viden vedrørende, hvad miljøvaredeklarationer kan bruges til, samt frygten for hvad de kan misbruges til, er en grundlæggende barriere for deres, men også andre virksomheders videre arbejde med miljøvaredeklarationer. Den manglende viden var den primære årsag til at arbejdet med miljøvaredeklarationer stod stille i H+H Fiboment A/S og de andre virksomheder efter projektets afslutning. H+H Fiboment A/S' kvalitets- og miljøkoordinatoren kunne på det tidspunkt se potentialerne og sætte arbejdet i gang igen. P.t. er virksomheden kommet længere indenfor arbejdet med miljøvaredeklarationer, men samtidig har den og omverdenen ændret sig. Derfor behøver H+H Fiboment A/S og andre virksomheder nye inputs og visioner i forhold til at se perspektiver for miljøvaredeklarationer mere klart. Samtidig har de behov for at få afklaret, hvordan evt. misfortolkninger af sådan information kan undgås. Det kan efter deres vurdering bl.a. ske ved at der fra Miljøstyrelsens eller brancheorganisationens side blev gjort en mere massiv og tilbundsgående indsats for kontinuerligt at informere og rådgive om miljøvaredeklarationer.

H+H Fiboment A/S peger ligeledes på den manglende konsensus på lands- og internationalt plan vedrørende udformningen af miljøvaredeklarationer som en barriere for deres videre arbejde med miljøvaredeklarationer og påbegyndelse af det for andre virksomheder. Det er virksomhedens holdning, at den manglende konsensus om udformning gør, at mange virksomheder vurderer, at det er for omkostningsfuldt et projekt. De vil mene at den udformning, som de når frem til, sikkert ikke vil stemme overens med den udformning, der nås til enighed om på officielt/myndigheds niveau. Af den grund vil de ikke kaste sig ud i et sådant arbejde. Det er derfor H+H Fiboment A/S' holdning, at hvis man fra Miljøstyrelsens side ønsker at satse på miljøvaredeklarationer som kommunikationsmiddel, er det væsentligt, at der snart finder en afklaring på udformningens sted.

26.4 Potentielle miljøsamarbejder

For bl.a. at imødegå en barriere som manglende konsensus omkring udformning af miljøvaredeklarationer ser H+H Fiboment A/S andre virksomheder indenfor samme branche som potentielle miljøsamarbejdspartnere, således at branchen kan få en fælles udformning af miljøvaredeklarationer. Det er virksomhedens holdning at der vil være en god basis for et sådant samarbejde, da alle parter vil lave en interesse i dette.

En række virksomheder indenfor branchen arbejder med forskellige værktøjer til generering af miljøprofiler/miljøvaredeklarationer for deres produkter, f.eks. BEAT 2000 udviklet af statens byggeforskningsinstitut. I sådan et samarbejdsforum vil der således være grundlag for at kunne diskutere og overveje hvilke metoder/edb-værktøjer, der vil være de bedste at arbejde med og de mest optimale til at udforme miljøvaredeklarationer.

I et sådant samarbejdsforum, på tværs af branchen, vil man parallelt hermed kunne drage nytte af, at der her eksisterer produktkæde relationer, dvs. kunde/leverandør relationer. Der vil således kunne opstå en konstruktiv diskussion af hvilke informationer, der er nyttige at have med i en miljøvaredeklaration, hvis det skal kunne bruges aktivt i forhold til kunder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |