Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

29 Del E - Eksemplerne 20 til 22

Udarbejdet af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – institut for vand og miljø samt Valør & Tinge
29.1 Forord
29.2 Indledning

Udarbejdet af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – institut for vand og miljø samt Valør & Tinge

29.1 Forord

Dette projekt er gennemført i perioden 1. juni – 31. august 2001. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Kirsten Schmidt og Morten Grinderslev, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Ulf Nielsen, DHI - institut for vand og miljø samt Aksel Møller-Jørgensen og Jacob Heinricy Jensen fra Valør & Tinge. Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK, har stået for projektledelsen. Projektet er finansieret under Rådet for renere produkter mv.

Det har kun været muligt at gennemføre projektet, da mange virksomheder og myndigheder velvilligt har stillet deres erfaringer om samarbejde i produktkæder til rådighed. Følgende skal have tak for deres deltagelse:

Bambo A/S, Sækko A/S, Stora Enso A/S, Århus Kommune, DiverseyLever A/S, ISS, Brædstrup Sygehus, Levison+Johnsen+Johnsen a/s (Saloprint Gruppen) og Albertslund Kommune, Miljøforvaltningen.

29.2 Indledning

I løbet af foråret 2001 gennemførte DHI – Institut for Vand og Miljø, Valør & Tinge A/S samt dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ et projekt, hvor 8 eksempler på forpligtende samarbejde i produktkæder blev beskrevet og afrapporteret til Miljøstyrelsen. Nærværende projekt supplerer det tidligere med yderligere 3 cases, hvor samarbejde om og brug af miljømærket Svanen er centralt.

De 3 cases omhandler:
Stora Enso – Bambo – Sækko – Århus Kommune
Levison+Johnsen+Johnsen – Albertslund Kommune
DiverseyLever – ISS – Brædstrup Sygehus

Hver case er opbygget efter samme skabelon som de tidligere, dvs. med fokus på de vigtigste resultater, opstarts-, drifts- og udviklingsfaserne, faktabokse om de involverede parter samt referencer.

I sammenfatningen, som følger umiddelbart efter denne indledning, er kort opsummeret de vigtigste konklusioner fra casene.

Sidst i rapporten, som Bilag E.1, er vedlagt den spørgeguide, som har dannet rammen for de gennemførte interviews. I forhold til det tidligere projekt har denne spørgeguide større fokus på miljømærker og på internationale relationer.