Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

30 Sammenfatning

Svanemærket – barrierer og udviklingstendenser

Svanemærket bliver ifølge en række undersøgelser mere og mere kendt, men casene viser, at der stadig er en række vigtige barrierer for yderligere udbredelse af de miljømærkede produkter.

For det første omsætningsafgiften. Selv om det økonomisk set kun er et beskeden meromkostning på 0,4% af de svanemærkede varer, er der blandt såvel producenter som aftagere en principiel modstand mod omsætningsafgiften. Den opfattes nærmest som en strafafgift på de miljømærkede produkter. Og det får kunder/brugere, som ikke selv har en aktiv miljøholdning, til at fravælge de svanemærkede produkter til fordel for de ikke-mærkede.

Et andet argument, som nogle kunder bruger i forbindelse med fravalg af svanemærket på tryksager og lignende er, at de finder designet af mærket med de tilhørende begrænsninger i farvevalg grimt og uklædeligt for tryksagen. Og hvis miljøprofilen alligevel ikke har betydning, bliver mærket valgt fra.

Endvidere er markedets manglende kendskab til svanemærket – især uden for Norden – en væsentlig barriere. Indkøbere syd for Danmark ved ikke, hvad Svanen står for, deres kunder kender det heller ikke, og hvis de så yderligere skal betale lidt ekstra, vælger de ikke-mærkede produkter. Ønsket om ét internationalt anerkendt miljømærke er derfor stort.

Hvor Svanen synes at have sine kvaliteter over for kunder, der ønsker et let valg, tyder det på, at når virksomheder i en produktkæde har samarbejdet i en periode, og miljø ikke længere er et ukendt begreb på markedet, udvides miljøprofileringen også. Dette ses f.eks. hos papirproducenter og i trykkeribranchen, som går i retning af en mere omfattende miljøvaredeklarering end miljømærket. Således har de nordiske papirproducenter besluttet at droppe miljømærket (herunder også Stora Enso, som indgår i den første af de nedenstående cases) og i stedet satse på miljøvaredeklarationer. Og i samarbejdet mellem trykkeriet Levison+Johnsen+Johnsen og Albertslund Kommune (case nummer to) er kommunens seneste trykte, større publikationer forsynet med en miljødeklaration for selve tryksagen.

Fokus på offentlige grønne indkøb

I alle 3 cases indgår en offentlig instans som indkøber/slutaftager af produktet. Men casene viser også, at der er en stor variation i, hvordan de offentlige myndigheder vælger at arbejde med grønne indkøb:
I Århus Kommune er man gået med i et projekt om at udvikle e-handel, hvor miljøaspekterne er med.
I Albertslund Kommune er indkøbsafdelingen organisatorisk placeret under Miljøforvaltningen, hvilket fremmer samarbejder mellem miljøeksperter og indkøbere.
På Brædstrup Sygehus skal leverandørerne – som en del af sygehusets miljøhandlingsplan – selv opstille miljøforbedringsmål relateret til de produkter, de leverer.

Spredning i internationale produktkæder

Som tidligere nævnt er Svanen et nordisk mærke, og i disse lande er der en nogenlunde fælles forståelse for miljøspørgsmålene. Det gør det også lettere at få miljøaspekter med i samarbejdet i nordiske produktkæder.

Til gengæld er barriererne langt større, når produktkæden – eller koncernen – er forankret uden for Norden. I DiverseyLever og ISS, som er multinationale koncerner, er miljømærker og miljørelaterede markedskrav ikke på dagsordenen uden for de nordiske lande. Her udvikler de nordiske repræsentanter en nordisk produktlinje, der er svanemærket, og som i første omgang tilfredsstiller de nordiske forbrugeres ønsker. De nordiske repræsentanter i ISS og DiverseyLever arbejder på at få den nordiske produktlinje repræsenteret i ISS-koncernens globale produktsortimenter, som er bestemmende for valget af produkter i hele koncernen. Perspektivet er, at den nordiske produktlinje kan komme til at give miljøgevinster i resten af Europa, men der skal et stort, internt benarbejde til, fordi indkøberne i Mellem- og Sydeuropa på nuværende tidspunkt primært ser på pris og kvalitet, ikke på miljø.

Konklusioner i det tidligere projekt

I de tidligere gennemførte case-studier var der følgende hovedkonklusioner.
Miljøsamarbejdet er forpligtende, men sjældent formaliseret.
Barriererne er typisk modstand mod forandringer, afstand og manglende systematik.
Samarbejdet drejer sig om at udnytte og udvikle miljøløsninger.
Miljøledelsessystemerne udvides til at inddrage andre aktører og emner.

De nye cases bekræfter dette billede, suppleret med ovenstående konklusioner relateret til miljømærker og internationale forhold.