| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

45 Barrierer

Alle typer virksomheder har vanskeligt ved at opfylde krav som den danske lovgivningen stiller, hvad enten det er virksomheder som har en miljøafdeling der beskæftiger sig med national lovgivning, sikkerhedsdata og mærkninger eller meget små virksomheder hvor det er bogholderen der skal tage over i miljøspørgsmål. Alle de adspurgte vil gerne gøre det så godt som muligt under hensyntagen til økonomisk formåen.

Forskellig niveau i de forskellige lande i at arbejde med miljøforhold, miljøstyring og arbejdsmiljø. I Danmark er samarbejdet mellem leverandør og kunder gnidningsløs, da virksomheder som over en længere periode har arbejdet med miljøforhold ofte vejleder deres samarbejdspartner i fortolkning af nationale love, bekendtgørelser og også er i stand til at hjælpe med EU-regler og direktiver.

Desværre er affaldskoderne ikke harmoniseret i EU (EAK-koder). Kodesystemerne mellem f.eks. Tyskland (EAK-kode) og Danmark er ikke ens og kan ikke "oversættes" direkte. De faktuelle forhold er, at fragtmanden skal ommærke, altså overklæbe de tyske mærker med de danske mærker og andre koder, når grænsen passeres med produkterne.

Det er vanskeligt at eksportere til det tyske marked, da der er særlige regler for bortskaffelse af emballageaffald fx. Der grüne Punkt

Når der importeres nye produkter skal indholdet af alle stoffer anmeldes til Arbejdstilsynet (Bilag G.8). Leverandørerne er ikke interesseret i at udlevere recepter. Arbejdstilsynet har udarbejdet 2 bekendtgørelser, også i engelsk oversættelse (Bekendtgørelser om registret for stoffer og materialer, nr. 466 af 14.09.81 – Order on the Register of Substances and Materials, Order No. 466 of 14.09.81 og Bekendtgørelse om stoffer og materialer nr. 540 af 02.09.82 –Order on Substances and Materials, Order No. 540 of 02.09.82 Issued by the minestry of Labour), som efter opfordring fra virksomhederne kan blive tilsendt i 2 eksemplarer, som derefter kan videresendes til leverandøren. Der skal oplyses om samtlige indholdsstoffer og det procentvise indholdsmæssige forhold. Dette kan gøre online, men dialogen mellem Arbejdstilsynet og leverandøren skal etableres, og der skal oprettes password og koder inden anmeldelsen kan finde sted, så importen ikke får oplysninger om receptens indhold. I praksis sker det ikke, da det er for omstændeligt for leverandøren at udfylde disse anmeldelser. Alternativt kan importøren selv udarbejde skemaerne på udenlandsk og videresende dem til leverandøren.

Harmoniseringen mellem lovgivningen i de specifikke lande i EU og Danmark er ufuldkommen, og det skaber praktiske problemer i det daglige arbejde.

Listen over farlige stoffer indeholder skærpede regler i forhold til gældende EU-regler, f. eks. terpentiske stoffer. Når reglerne ikke er harmoniseret i EU har leverandørerne ikke forståelse for de særregler, der eksisterer i Danmark. Danmark er et lille land med overvejende små virksomheder, så leverandørerne prioriterer danske virksomheder lavt pga. de forholdsvise små mængder der bliver solgt. Konklusionen for virksomheders arbejde med miljøforhold i forhold til national og EU-lovgivning er, som en af de adspurgte virksomheder sagde: "Vi ved godt vi ved meget, vi er bare ikke sikker på at vi ved det hele". Hvis Danmark bortskærer knopskydninger på de regelsæt, der bliver vedtaget i EU, vil vareflow mellem EU-landene blive lettere, og varerne vil ikke blive udsat for forskellige særregler i lovgivningen mellem de forskellige lande.

På trods af de 2 virksomheders store erfaring i at arbejde med miljøforhold er det ikke kun vanskeligt, men direkte uoverskueligt at følge gældende bekendtgørelser samt følge med i nye lovgivningsregler. Bekendtgørelser bliver revurderet med tiden bliver der udarbejdet tillæg efter tillæg. Problemet er at bekendtgørelserne ikke bliver sammenskrevet. Løsningen er at give ændringer i lovgivningsregler nye gyldighedsdato.

Det er konstateret af virksomhederne, at de offentlige myndigheders viden om dansk lovgivning er utilstrækkelig.

Håndtering og indsamling af affald håndteres forskelligt fra kommune til kommune i Danmark.

Det er forskellige forhold i hvilke typer affald der må indsamles. Denne decentralisering af fortolkning af Bekendtgørelsen om affald skaber problemer for importører, der distribuerer produkter i Danmark, da deres kunder er placeret overalt i landet. En løsning kunne være at få etableret et dataregister i Danmark, hvor kommuner kan indhente oplysninger om virksomheders godkendelsesforhold.

Virksomhedernes kompetence i at udarbejde et budget over affald, typer, indhold og mængder er forskellig. Løsningen kan være, at de pågældende transportører kunne udarbejde disse registreringer i affaldsstrømme.

"Bekendtgørelse om affald" giver tilladelse til at kommunerne individuelt kan udarbejde regulativer og det medfører en stor variation i håndtering af de regelsæt der udarbejdes hos kommunerne og det besværliggør affaldshåndteringen geografisk mellem kommunerne. Kommunerne har regulativpligt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |