Indtil begyndelsen af 1990'erne anvendtes næsten udelukkende oliebaseret boremudder
(OBM) ved boringer i den danske del af Nordsøen. Siden er det hovedsageligt vandbaseret
boremudder (VBM) og i enkelte tilfælde syntetisk boremudder (SBM), der har været
anvendt.
Siden 1991 er der kun i enkelte tilfælde i forbindelse med boring af komplicerede
brønde og hvor sikkerhedsmæssige forhold har nødvendiggjort det blevet tilladt
anvendelse af OBM. OBM anvendes i såvel efterforsknings- som produktionsboringer. Der kan
være flere tekniske forhold, som gør det ønskeligt/nødvendigt at anvende OBM. Således
kan der eksempelvis være lag i undergrunden, som på grund af deres kemiske/geologiske
sammensætning kun meget vanskeligt kan gennembores med andet end OBM. Sådanne lag kan
ved boring med VBM svulme op (swelling), hvilket kan medføre kollaps af det borede hul.
Indhentning af repræsentative prøver (borekerner) af de lag, der bores igennem, kan
også være den parameter, som afgør, at OBM ønskes anvendt.
Forbruget af OBM er ca. 5-8.000 tons årligt og har været stigende de senere år i
takt med den større aktivitet i Nordsøen.
OBM kan medføre skadelige effekter på miljøet, og må i Danmark kun udledes i havet
i force majeure situationer. Der er udover de miljømæssige problemer også forbundet en
række sikkerheds- og arbejdsmiljøproblemer ved håndteringen af OBM, jf. kapitel 7.
Anvendelse og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM er reguleret i den
internationale OSPAR-konvention1.
Baggrunden for en sådan regulering tager udgangspunkt i den overvågning af miljøet
omkring platforme, der er gennemført op gennem 1980'erne og 1990'erne, som påviste, at
udledning af borespåner behæftet med dieseloliebaserede borevæsker, oliebaserede
borevæsker og en række syntetiske borevæsker førte til en kraftig påvirkning af
bundfaunaen omkring platformene. Effekterne udmøntede sig som en kraftig reduktion i
antallet af tilstedeværende bunddyr, dyr, kraftigt iltforbrug, opbygning af cutting piles
(bunker af olieholdige borespåner) i visse sektorer af Nordsøen etc.
OSPAR vedtog i sommeren 2000 beslutning nr. 2000/3 om anvendelse af OBM. Beslutningen
indebærer, at udledning af OBM i havet er forbudt. Ligeledes er det forbudt at udlede
borespåner forurenet med OBM i en koncentration større end 1 pct2. vægt af tørspåner. OBM
må heller ikke bruges i de øvre dele af brønden. Dog kan de nationale myndigheder give
dispensation af sikkerheds- eller geologiske årsager. Endelig opfordrer bestemmelsen til
genindvindelse og genbrug af OBM.
Borespåner behæftet med OBM bortskaffes i dag ved injektion under havbunden eller i
landbringning, hvor olien genindvindes, og restproduktet deponeres på
losseplads/behandles på Kommunekemi. Ved injektion under havbund anvendes enten den
aktuelle boring (dvs. det felt, der bores i)3
eller en nærliggende boring, da injektion stiller bestemte krav til underbunden, hvorfor
ikke alle borefelter er egnede hertil.
En anden metode til bortskaffelse omfatter rensning af borespåner med OBM på
platformen og efterfølgende udledning til havet samt genanvendelse af OBM efter
behandling på land. Denne metode er dog ikke taget i anvendelse i den danske del af
Nordsøen, idet den endnu er under udvikling og afprøvning.
For danske boringer bruges to bortskaffelsesmetoder. I 1999 blev ca. 30 pct.
bortskaffet på land, mens resten blev injiceret under havbunden i samme felt. I 2000 blev
alle borespåner behæftet med OBM bragt i land.
Injektion i andet felt (offsite injektion) har ikke været praktiseret i Danmark, da
der ikke har været ansøgninger fra olieselskaberne herom. De legale aspekter ved offsite
injektion vurderes i øjeblikket af OSPAR. Offsite injektion betragtes af Danmark som
dumpning.
Norge anvender primært injektion i samme felt, men også i andet felt. Holland, som
opererer på lavere dybde end Norge, bortskaffer hovedsagelig på land. Tilsvarende for
UK.
Behandling på land samt injektion under havbund i andet felt betyder begge, at
borespåner behæftet med OBM skal transporteres bort fra platformen med forsyningsskib og
evt. med lastbil. Disse to behandlingsformer kan betyde driftsforsinkelser, da der normalt
er meget begrænset kapacitet til opbevaring af borespåner behæftet med OBM på
platformen. Der kan også opstå problemer med tilstrækkelig behandlingskapacitet på
land på genanvendelsesvirksomheden og lossepladser. Transporten medfører ekstra
omkostninger og emissioner til luften. Til gengæld udvindes olien til genanvendelse.
Disse to behandlingsformer kan medføre arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med
transporten af containere.
Injektion under havbund i samme felt (on site injection) har den fordel,
at der ikke er forbundet transportomkostninger hermed. For olieselskaberne er det en meget
fleksibel metode, da borespåner behæftet med OBM kan bortskaffes løbende (de kan
bortskaffes ligeså hurtigt, som de produceres) og dermed ikke forstyrrer driften af
boringen. Der skal dog eksistere et brugbart borehul i nærheden til injektion, og
udstyret til selve injektionen er forholdsvis dyrt. Injektionen vil endvidere medføre
emissioner til luften.
Injektion under havbund er generelt olieselskabernes foretrukne behandlingsform, og de
betragter udvikling af vandbaseret boremudder med samme høje kvalitet som OBM som den
bedste alternative løsning. Injektion under havbund forkorter ligeledes deres
ansvarsperiode. Ved transport og deponering på losseplads er affaldet også mere synligt
for offentligheden end ved injektion under havbund.
Injektion under havbunden er forbundet med den ulempe, at affaldets vandring i
formationerne i undergrunden under havbunden ikke altid kan forudsiges med sikkerhed, og
de langsigtede konsekvenser af injektion kendes ikke. Injektion under havbunden er en
bortskaffelsesmetode, der ikke levner mulighed for fortrydelse, idet man ikke
efterfølgende kan hente affaldet op igen.