| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme

3 Analysens formål og metode

3.1 Formål

3.2 Metode

Der er gennemført to typer af analyser: en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Analyserne er baseret på metoderne beskrevet i Flemming Møller m.fl. (2000).

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer (olieselskaberne og genanvendelsesvirksomheden) for hver af de tre alternative bortskaffelsesmetoder. Den budgetøkonomiske analyse viser således de betalingsstrømme, som den enkelte bortskaffelseform giver anledning til. Den budgetøkonomiske analyse kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved det enkelte alternativ. Den budgetøkonomiske analyse viser derimod ikke de endelige økonomiske virkninger, der følger af, at f.eks. olieselskaberne kan overvælte hele eller dele af deres omkostninger på forbrugerpriserne.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvilken af de tre alternative bortskaffesesformer, der samfundsøkonomisk er at foretrække. Påvirkningen af hele samfundets velfærd udtrykkes ved ændringen i befolkningens samlede forbrugsmuligheder. Dette kan opgøres ved et enkelt tal (en balance) – det såkaldte velfærdsøkonomiske overskud. I den velfærdsøkonomiske analyse indgår f.eks. ikke betalinger mellem sektorerne, idet dette blot betragtes som en omfordeling indenfor samfundet. I den budgetøkonomiske analyse er det netop påvirkningen af de enkelte sektorer, der er i fokus.

I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres de ressourcer, som samfundet bruger på bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM i hvert af de tre alternativer og dette sammenholdes med de miljømæssige konsekvenser, som samfundet opnår herved. Nogle af miljøkonsekvenserne er søgt værdisat – dvs. opgjort i kroner og ører - mens resten alene er opgjort kvantitativt.

Som for den budgetøkonomiske analyse indgår ikke de afledte effekter i samfundet, herunder bl.a. påvirkning af indkomstfordeling, beskæftigelse, udenrigshandel etc. Inddragelse heraf vil bl.a. kræve en nationaløkonomisk analyse.

For begge typer af analyser antages, at man står over for en teknikvalgsproblemstilling. Det vil sige, at samfundet står i en situation, hvor der skal vælges mellem forskellige teknikker (i dette tilfælde mellem injektion under havbund på den ene side og genanvendelse samt deponering på den anden side). Dette indebærer, at man starter helt fra nulpunktet, hvor det skal besluttes, hvilket af alternativerne der er det mest hensigtsmæssige. I en samfundsøkonomisk beregning bør der nemlig anlægges en længere tidshorisont og ikke skeles til allerede foretagne valg og investeringer. Teknikvalgsproblematik medtager alle omkostninger ved et givet teknikvalg og angiver derfor det optimale teknikvalg uafhængigt af den nuværende situation. Derfor medregnes de fulde investeringer i de tre alternativer - også de allerede afholdte.

Der kan evt. laves en supplerende analyse, der tager udgangspunkt i den nuværende situation, og som kan vise, hvornår det, givet resultatet for teknikvalgsanalysen, er optimalt at udskifte den pågældende teknologi.