|
Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme 8 FølsomhedsanalyserFor at teste resultaternes robusthed over for ændringer er der udført en række følsomhedsanalyser. Der er udført følgende analyser:
Der er ikke lavet følsomheder på afstanden fra feltet og ind til Esbjerg, idet felternes beliggenhed i Nordsøen gør, at der ikke er de store variationsmuligheder for afstanden. Felterne vil med tiden eventuelt kunne rykke tættere på kysten (og ikke længere fra), da der i dag bores i den danske del af Nordsøen, der ligger længst væk fra kysten. Ligeledes er ikke lavet følsomhedsberegning med skatteforvridningstabet, jf. omtalen heraf i kapitel 1. Tabel 14.
Anm.: I grundscenariet er den samfundsøkonomiske kalkulationsrente 3 pct.; pris på ny boreolie 3,50 kr./liter; CO2-prisen 260 kr./tons; transporten hen over land fra Esbjerg til Fyn med lastbil er 180 km. 8.1 Højere og lavere samfundsøkonomisk kalkulationsrentÆndringer af rentesatser vil kun få indflydelse på investeringerne for bortskaffelse på land, idet det ikke har været muligt at få oplyst investeringerne i pumpeudstyr for de to øvrige alternativer, og kapitaludgifterne er opgjort som årlige lejeudgifter. Disse følsomheder skal derfor tages med forbehold. Den samfundsøkonomisk kalkulationsrente forhøjes fra 3 pct. til 6 pct. , og den alternative afkastrate er uændret 6 pct. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt med en voksende kalkulationsrente. Det betyder, at når investeringsudgifter skal fordeles over levetiden, bliver de årlige beløb større med stigende rente (kapitalindvindingsfaktoren stiger). Med en stigende rente bliver de årlige investeringsudgifter (annuiteterne) større, idet kapitalindvindingsfaktoren stiger. Men da forrentningsfaktoren (der afspejler de alternative afkastmuligheder) samtidig falder til 1 (den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er lig med den alternative afkastrate) bliver nettoresultatet et mindre fald i udgifterne for bortskaffelse på land. Et fald i den samfundsøkonomiske kalkulationsrente til 1 pct. (den alternative afkastrate uændret 6 pct.) bevirker en mindre stigning i udgifterne for bortskaffelse på land. Rangordenen mellem de tre alternativer ændres ikke ved ændringerne i rentesatser, og ændringerne må betegnes som relativt beskedne. 8.2 Højere og lavere pris på boreolieÆndring af markedsprisen for importeret ny boreolie har stor betydning for bortskaffelse på land og dermed også på rangordenen mellem de tre alternativer, jf. tabel 14. Prisen på boreolie hæves fra niveauet på 3,50 kr. per liter i 1999 til 4,50 kr. per liter svarende til prisniveauet i 2001, idet prisen på boreolie er steget med de stigende oliepriser12 og USD-kurs. Prisstigningen bevirker, at nettoomkostningerne for bortskaffelse på land bliver en del lavere. Det skyldes, at den regenererede baseolie stiger i værdi. Rangordenen mellem alternativerne forbliver uændret, men bortskaffelse på land bliver væsentligt bedre. En fordobling af prisen til 7,00 kr. pr. liter ændrer ikke på rangordenen mellem de tre alternativer. Hvorimod en halvering af prisen til 1,75 kr. pr. liter bevirker, at bortskaffelse på land bliver dårligere end injektion under havbund i andet felt. De kritiske priser på boreolie er hhv. 8,45 kr. og 2,25 kr. per liter. Hvis prisen overstiger 8,45 kr. per liter bliver bortskaffelse på land det bedste alternativ, og hvis prisen er lavere end 2,25 kr. per liter det dårligste alternativ. 8.3 Højere og lavere pris på miljøeffekterPrisen på miljøeffekterne har også indflydelse på de tre alternativers nettoomkostninger og deres indbyrdes rangorden, jf. tabel 14. Det skal dog bemærkes, at det kun er dele af miljøkonsekvenserne, der værdisættes, nemlig emissioner til luft, mens indhold af tungmetaller, baseolie og rester af kemikalier ikke værdisættes. Der er lavet beregninger med hhv. en fordobling og en halvering af priserne. Hverken en fordobling eller en halvering ændrer på rangordenen. Der er også lavet beregninger med en CO2-pris på hhv. 45 kr. og 450 kr. per tons. En pris på 45 kr. pr. tons er den lave pris anvendt i Finansministeriet (2001), og 450 kr. pr. tons svarer til den høje pris i spektret ofte anvendt af Energistyrelsen. Disse ændringer af prisen på et tons CO2 får nettoomkostningerne for de tre alternativer til hhv. at falde og stige, men ændrer ikke på den indbyrdes rangorden. 8.4 Ingen transport af borespåner med OBM henover land (med lastbil fra Esbjerg til Fyn)Ingen transporten med lastbil 180 km fra Esbjerg til Fyn forbedrer nettoomkostningerne for bortskaffelse på land, men rangordenen ændres ikke. 8.5 Transport med tog til Nyborg og derfra med lastbilGenanvendelsesvirksomheden har oplyst, at det ikke er realistisk, at transporten på land sker med tog i stedet for med lastbil, idet containerne er specialkonstruerede og ikke umiddelbart kan lastes over på tog. Der er af illustrative grunde foretaget en beregning, hvor det antages, at der anvendes tog fra Esbjerg til Nyborg og derfra med lastbil det sidste stykke til genanvendelsesvirksomheden. I denne beregning indgår ikke eventuelle ændringer på omkostningerne for selve transporten (andre containere, anden pris med tog etc.). Ændringen i transportform næsten halverer værdien af miljøbelastningene af transport på land. Dette har imidlertid kun ringe indflydelse på de samlede nettoomkostninger, og rangordenen forbliver uændret.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
