| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Synliggørelse af de vigtigste forbrugerrelevante miljøegenskaber ved elektronikprodukter

Bilag A
1. Baggrund for scoring af aktørgrupper

1.1 Den videnskabelige sandhed

Den videnskabelige sandhed er fremkommet ved efterhånden ganske mange LCA og LCA lignende studier på elektronikprodukter. Nedenstående score er fastsat på baggrund af disse resultater, som de videregives af primært akademiske institutioner og rådgivere.

Det er karakteristisk, at de emner, som mange ser som vigtige under "miljørigtig elektronik", i høj grad er de emner, som videnskaben ser som de væsentligste. Derfor opnår de fleste af emnerne også en høj score her. Energiforbruget i brugsfasen er for længst etableret som den væsentligste årsag til livscyklusmæssig miljøbelastning fra en lang række elektronikprodukter, mens genanvendelighedsspørgsmålet i høj grad har tiltrukket sig opmærksomhed i relation til affaldsproblematikken. Giftighedsproblematikken har været i fokus, både hvad angår bly og tungmetaller, og hvad angår kemiske stoffer som f.eks. bromerede flammehæmmere. Denne giftighedsdiskussion var oprindeligt tæt knyttet til bortskaffelsen, men der er nu voksende opmærksomhed omkring produkternes afgivning af f.eks. flammehæmmere i brugsfasen. Giftighedsproblematikken spiller dog stadig en sekundær rolle i forhold til både energispørgsmålet og genanvendelig.

De mere ressourceforbrugsorienterede emner som selve ressourcetrækket og produktets holdbarhed ses som mindre betydningsfuldt end emnerne knyttet til det ydre miljø. Om lang holdbarhed og opgraderingsmulighed er en miljømæssig fordel, afhænger meget af det enkelte produkt, og holdbarheden tillægges kun begrænset vægt, mens muligheden for opgradering tillægges nogen vægt. Det samme gælder ressourcetrækket, som ikke videnskabeligt ses som meget betydende, men dog tillægges nogen vægt.

Styrkeknappen får ikke tildelt en score her, da den videnskabelige holdning primært skal ses som en reference. Videnskaben er ikke en primær aktør i relation til markedsmekanismerne.

1.2 Miljøpositive forbrugere

De miljøpositive forbrugeres holdning er taget fra projektet "Forbrugernes holdninger og interesse for køb af grøn elektronik" Miljøprojekt nr. 688, 2002.

Energiforbrug og holdbarhed er de to emner med højest vægt. Energiforbruget i drift er det emne, som den miljøbevidste forbruger tillægger størst vægt jf. ovennævnte undersøgelse. Dette er fuldt i tråd med den videnskabelige opfattelse, og den store betydning, som energiforbruget har, skal også ses i lyset af den generelle fokus, der har været på energiforbrug af f.eks. elektriske produkter. Holdbarhed har traditionelt og ikke nødvendigvis miljørelateret været et emne, som optager forbrugeren og således også den miljøpositive forbruger.

Bly opfattes generelt af de miljøpositive forbrugere som et vigtigt stof at undgå, men der er endnu ikke konkurrencemæssigt fokus på bly og tungmetaller, hvorfor det ikke fylder helt så meget som f.eks. energiforbruget i den miljøpositive forbrugers bevidsthed.

Det samme gælder genanvendelighed, der som et generelt emne er højt placeret i den miljøbevidste forbrugers tanker, men som sikkert mangler det specifikke fokus for at opnå den højeste placering. Reklame for grøn pc'er og de miljømæssige konsekvenser af elektronikskrot har dog fanget en del af de miljøpositive forbrugere.

Indholdet af farlige kemiske stoffer fylder ikke helt så meget, som man kunne forvente på baggrund af den seneste offentlige bevågenhed omkring f.eks. bromerede flammehæmmere. Emnet er nok stadig lidt diffust for forbrugeren, selv om det som generelt emne har en plads i bevidstheden, ikke mindst fordi det er tæt knyttet til sundhedsaspektet.

Igen tillægges de ressourceknyttede emner ikke den højeste betydning, som det også er tilfældet i den videnskabelige holdning.

Styrkeknappen tildeles scoren 4 udfra, at miljøspørgsmål betyder en del for den miljøbevidste forbrugers valg, men miljø er stadig en underordnet parameter i forhold til pris og kvalitet.

1.3 Miljøneutrale forbrugere

Den miljøneutrale forbruger er som aktørgruppe de forbrugere, som ikke falder inden for de miljøpositives rækker. Der er her tale om ca. 2/3 af forbrugermassen. Scoringen nedenfor er baseret på projektet "Forbrugernes holdninger og interesse for køb af grøn elektronik" Miljøprojekt nr. 688, 2002.

Også den miljøneutrale forbruger fokuserer på holdbarhed, men ikke nødvendigvis udfra et miljøsynspunkt, men snarere udfra et kvalitetssynspunkt

Opgraderingsmuligheden er interessant i noget omfang for den miljøneutrale forbruger, men er snarere knyttet til ønsket om en lang funktionsmæssig levetid end til det miljørigtige i opgradering.

Energiforbruget tillægges begrænset vægt, primært udfra et ønske om at spare på elregningen, mens alle andre miljøemner ikke tillægges nogen vægt overhovedet.

Den miljøneutrale forbruger forholder sig ikke til miljø i sin hverdag - derfor opnår gruppen kun en styrke "1". Men der er potentialer, da denne forbrugergruppe ikke er miljøskeptikere, men uvidende og uden muligheder for at have miljø på indkøbssedlen ved køb af elektronik.

1.4 Offentlige indkøbere

Denne aktørkategori er også nogenlunde dækkende for de professionelle, private indkøbere, altså f.eks. indkøbere i større firmaer.

De offentlige indkøbere foretager enten deres egne indkøb, eller de benytter sig af SKI's rammekontrakter. I denne vurdering indgår en kombination af begge indkøbs.

Energiforbruget får en høj score, fordi den offentlige indkøber oftest tager denne parameter i betragtning. Energiforbruget er ikke kun en miljøparameter, men også en omkostningsparameter, og dette er den offentlige indkøber bevidst om. Energiforbruget har også en fremtrædende plads i indkøbsvejledningerne.

Indholdet af kemiske stoffer og produktets genanvendelighed tildeles en betydelig vægt, idet f.eks. indkøbsvejledninger og SKI stiller krav til indholdet af kemiske stoffer.

SKI stiller krav om bly og tungmetaller, men offentlige indkøbere over en bred kam gør det stort set ikke, hvorfor emnet tildeles en begrænset betydning. Det samme gælder for emnet ressourceforbrug og de hertil relaterede emner holdbarhed og opgraderingsmulighed.

Mens SKI tillægger miljø en stor vægt i deres rammekontrakter, gøres der ikke meget i forbindelse med andet offentligt indkøb, og styrkeknappen sættes således til "2".

1.5 Detailleddet

Denne aktørkategori dækker over både indkøbere og ekspedienter i detailleddet.

Scoren er her fastlagt udfra, hvad detailleddet opfatter, at kunderne efterspørger. Dels jf. undersøgelsen "Forbrugernes interesse og mulighed for køb af grøn elektronik" - Miljøprojekt nr. 688, 2002 og dels jf. de gennemførte interviews i projektet.

Det er detailleddets opfattelse, at energiforbruget er en væsentlig parameter for kunderne. Dette stammer formentlig fra energimærkeordningerne på hårde hvidevarer og den bevidsthed, som dette har skabt hos forbrugerne og i samfundet. Også indholdet af kemiske stoffer forventes at være i forbrugerens interesse, men kun i noget omfang. Indholdet af kemiske stoffer er ofte tæt knyttet til sundhedsaspektet i forbrugernes bevidsthed, og sundhedsaspektet fylder forholdsvist meget hos forbrugeren. Genanvendelighed og indholdet af bly og tungmetaller har en begrænset vægt, som dog noteres aktivt af indkøberne. I modsætning til, hvad man kunne forvente udfra forbrugernes egne oplysninger, spiller holdbarheden ikke nogen rolle. Det samme gælder ressourceemnerne.

Detailleddet inddrager kun i yderst sparsomt omfang miljøparametre i indkøb og salg af produkter, og aktørgruppen tildeles derfor styrkeknappen "1".

1.6 Producenter

Scoren er her fastlagt efter, hvilke miljøaspekter producenterne arbejder med i deres produktudvikling. Aktørgruppen dækker både indenlandske og udenlandske producenter.

Genanvendelighed var der, hvor det hele startede for mange producenterne i relation til mulig tilbagetagningslovgivning, og emnet har stadig et meget stort fokus, da tilbagetagninglovgivning stadig kan blive en realitet gennem fælle EU-regler.

Energiforbruget er en anerkendt parameter hos denne aktørgruppe, både udfra et videnskabeligt synspunkt og udfra et samfundsmæssigt synspunkt. Bly og tungmetaller ses af flere og flere som et godt salgsargument, og der er også EU lovgivning på vej. Blyfri lodning er et emne, som tiltrækker sig voksende opmærksomhed.

Forbrug af ressourcer har været knyttet til f.eks. "Kreislaufswirtschaftsgesetz" i Tyskland og lignende tiltag i Asien, og det er også en del af tilbagetagningsproblematikken - derfor er ressourceforbruget stadig et relativt stort fokus for mange producenter.

Kemiske stoffer er et emne, som har været svært at styre og synes ikke at tiltale kunderne så meget som andre emner - man har ikke taget det op over en bred kam, selv om udfasning af de mest problematiske bromerede flammehæmmere sker, og der er lovgivning i støbeskeen.

Holdbarhed ses videnskabeligt ikke som en særligt vigtigt parameter, da miljøproblemer ofte relateres til produktion, brug og bortskaffelse for de fleste produkter, og dette afspejles i virksomheders holdning, selv om kunderne tillægger det vægt. Lang holdbarhed opfattes ikke som en kvalitetsparameter af elektronik.

Opgraderingsmulighed er der ikke meget fokus på her, selv om nogle producenter begynder at åbne øjnene for det. Opgraderbarhed er ikke en primær salgsparameter, selv om det kan give god mening både miljømæssigt og funktionsmæssigt.

Ses producenter over en bred kam, tildeles kun styrke "3", fordi mange mindre producenter, som leverer til det danske marked, ikke er kommet særligt langt, mens de store er ret langt. Der er således en relativt stor spredning på styrkeknappen inden for aktørgruppen.

1.7 Myndigheder

Scoren er her fastlagt ud fra bl.a. miljømærkekriterierne for elektronikprodukter, der ses som et udtryk for den politiske holdning, også i Danmark. Det svarer langt hen ad vejen til den videnskabelige holdning, dog med visse politiske prioriteringer, som er inddraget i vurderingen. F.eks. ønsker man i Danmark en større indsats over for kemiske stoffer.

Energiforbruget er højst prioriteret her. Dette modsvarer den traditionelle videnskabelige holdning, at energiforbruget disponerer den overvejende del af elektronikproduktets miljøbelastning.

Indholdet af kemiske stoffer rangerer også højt i prioriteringen. I tildelingen af score "4" er navnlig lagt vægt på de seneste års fokus på bromerede flammehæm.

Ressourceproblematikken er også et traditionelt område, som var meget i fokus, da bortskaffelse af elektronikprodukter ikke var reguleret, og som stadig tiltrækker sig en del opmærksomhed.

Indholdet af bly og tungmetaller tildeles nogen vægt fra myndighedernes side som en del af den generelle indsats omkring udfasning af bly.

Spørgsmålene omkring holdbarhed og opgraderingsmulighed er først for nylig blevet vist begrænset opmærksomhed. Disse emner er komplekse, men kan vokse i bevidstheden hos myndighederne, efterhånden som emnerne og deres regulering forstås bedre. Derimod har genanvendelse været på dagsordenen bl.a. i forbindelse med bortskaffelsesbekendtgørelsen fra 1998.

Niveauet for styrkeknappen er fastsat på baggrund af myndighedernes igangværende, aktive indsats for at påvirke de andre aktørgrupper og udvikle diverse støtteværktøjer