| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser

5 Omsætning med affald

Bortskaffelse af chrom og chromforbindelser sker hovedsageligt ved bortskaffelse af chromholdige produkter og chromholdige affaldsprodukter. Chrom i sig selv er et grundstof og forsvinder ikke. Bortskaffelse af chromholdige produkter bortskaffer således ikke chrom, men flytter det.

Efter at en genstand, et produkt, har været anvendt sidste gang, kan det enten bortskaffes aktivt eller blot "forgå", hvor det sidst blev anvendt. I begge tilfælde kan indholdsstoffer som chrom nå naturen. Ved aktiv bortskaffelse kan typen af "udslip" til naturen til dels kontrolleres.

Chrom, der bortskaffes, vil ofte være i relativt små koncentrationer i andre produkter: Kassettebånd, forchromede emner, imprægneret træ, bemalede emner, glas osv.

Den eneste kendte måde, hvorpå chromen kan frigives fra det produkt, hvori den er indeholdt, er ved forbrænding/smeltning.

Da metallisk chrom indgår i sammenhæng med andre metaller, genanvendes det også i sammenhæng med disse. De metaller, det primært drejer sig om, er rustfrit stål, stål, jern, aluminium og kobber. Når produkterne er udtjente, indsamles de til genanvendelse, og chrom indeholdt i disse metaller vil derfor ligeledes blive genanvendt.

5.1.1 Omsætning af chrom med jern og stål

Mængderne af metaller, som indsamles i Danmark, kan udtrykkes som værende lig med nettoeksporten af skrot sammenlagt med genanvendelsen i Danmark plus tabet ved oparbejdning.

I en livscyklusanalyse af stål vurderes det, at skrotbranchen indsamler 97% af stålskrotmængden i Danmark (Kjeldahl, 1991 s. 103). I en ny undersøgelse af DEMEX og andre skønnes det, at 90% af rustfrit stål i byggeriet bliver genanvendt, mens de sidste 10% bortskaffes ved henholdsvis deponering (5%) og forbrænding (5%). Her vurderes det også, at 95% af malede overflader bortskaffes ved forbrænding, mens de sidste 5% deponeres (Lauritzen et al., 2002). Rustfrit stål aftages til omsmeltning i Sverige (Kjeldahl, 1991 s. 106).

Tabel 5.1
Genanvendelse af jern og metalskrot i 1999 (Miljøstyrelsen, 2000).

Ifølge Danmarks Statistik genanvendes der således 965.000 ton metalskrot i Danmark. Der blev indsamlet 987.000 ton metalskrot i Danmark i 1999, og hvis det antages at svare til 97% af skrotmængden, betyder det, at 3% eller 31.000 ton metalskrot ender i miljøet. Det vurderes, at dette skrot i høj grad består af jern med et gennemsnitligt chromindhold på ca. 0,05-0,1%. Det betyder, at 15,5-31 ton metallisk chrom ender i miljøet, primært til jord.

Stålvalseværket og andre danske støberier modtager ikke rustfrit stål, hvorfor det kan antages, at de 570.000 ton, som eksporteres, indeholder en stor del rustfrit stål. Da det nøjagtige tal ikke kendes, vurderes det, at ca. 25% af mængden består af rustfrit stål. Det svarer til 142.500 ton eller 24.000-26.000 ton chrom. Det antages, at de nævnte procentsatser for genanvendelse af rustfrit stål i byggeriet er gældende for Danmark som helhed.

Det betyder, at ca. 2.700-2.900 ton chrom ender på deponi. Halvdelen efter først at have været gennem et forbrændingsanlæg.

5.1.2 Omsætning med aluminium

Jævnfør den opdaterede massestrømsanalyse for aluminium (se afsnit 2.2) forekommer der en genanvendelse i Danmark på 18.600-22.300 ton aluminium svarende til 4-22 ton chrom. Aluminium vil blive oparbejdet ved omsmeltning. Chromindholdet heri vil være uændret i forhold til udgangsmaterialet. Der forekommer ligeledes en nettoeksport af aluminiumsskrot på 8.000-17.000 ton aluminium indeholdende 2-18 ton chrom.

5.1.3 Omsætning med kobber

Jævnfør den opdaterede massestrømsanalyse for kobber (se afsnit 2.3) forekommer der en genanvendelse i Danmark på 9.000-10.000 ton kobber svarende til 2-3 ton chrom. Kobberet vil blive oparbejdet ved omsmeltning. Chromindholdet heri vil være uændret i forhold til udgangsmaterialet. Der forekommer ligeledes en nettoeksport af kobberskrot på 15.000-24.000 ton kobber indeholdende 4-6 ton chrom. Det eksporterede skrot oparbejdes ofte ved elektrolytisk raffinering, hvorved chromindholdet reduceres eller fjernes.

5.2 Bortskaffelse af affald

5.2.1 Totale årlige mængder af fast affald

Forskellige former for affald bortskaffes aktivt. Det drejer sig om affald fra husholdninger, industri, byggeri etc. I affaldsstatistikken er angivet mængder af fast affald, der bortskaffes.

Tabel 5.2
Affaldsstatistik 1999 (Miljøstyrelsen, 2000).

Danmark eksporterede i 1999 en del affald.

Tabel 5.3
Eksport af affald fra Danmark i 1999 (Miljøstyrelsen, 2000).

Danmark importerede i 1999 affald svarende til 4% af egen affaldsproduktion, men det var for det meste "grønt" affald og metal, og i alle tilfælde til genanvendelse eller forbrænding. Bortset fra chromindholdet i de 252.000 ton jern og metalaffald, der importeres til genanvendelse, vurderes det, at der ikke importeres væsentlige mængder chrom med affald.

5.2.2 Termisk affaldsbehandling

Tabel 5.4
Mængden af restprodukter der fremkommer ved forbrænding af affald (Hjelmar & Hansen, 2002).

Indholdet af chrom i de vigtigste af restprodukterne er angivet i Tabel 5.5. Under forudsætning af, at der forbrændes 2.929.000 ton affald/år (Miljøstyrelsen, 2000), kan den samlede chrommængde i restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg estimeres.

Tabel 5.5
Indholdet af chrom i restprodukter fra affaldsforbrænding (Hjelmar & Thomassen, 1992; Hjelmar & Hansen, 2002).

Emissionsfaktorer for affaldsforbrændingsanlæg forsynet med forskellige rensningsteknologier er for 1995/96 bestemt til 0,1-1,7 g Cr/ton affald (Illerup et al., 1999), hvilket giver en emission af chrom til luft på 0,3-5,0 ton. Idet kun en mindre mængde affald (ca. 2%) i 1995/96 blev behandlet på anlægget med den høje emissionsfaktor, er et mere reelt bud en emission til luft på 0,3-1,5 ton chrom.

5.2.3 Deponiaktiviteter

En del affald kan ikke brændes og deponeres sammen med uanvendelige restprodukter fra forbrændingen af affald og fossile brændsler (kul). I 1999 blev der deponeret mængder som vist i Tabel 5.6. Herudover kommer farligt affald, hvoraf en del deponeres. Det meget chromholdige slam fra forchromningsindustrien deponeres således hos Kommunekemi. I 1999 blev der deponeret omkring 106 ton Cr/år hos Kommunekemi. Det kan bemærkes, at en meget høj andel (99%) af flyveasken fra kulforbrænding blev genbrugt i 1999. I andre år er der deponeret større mængder.

Tabel 5.6
Deponerede mængder affald (Miljøstyrelsen, 2000).

Hvis Cr-koncentrationerne for slagge og flyveaske givet i Tabel 5.5 anvendes sammen med estimerede indhold i restprodukter fra kulafbrænding (Hjelmar & Thomasen, 1992), kan den deponerede mængde chrom beregnes, dog uden mængden deponeret med almindeligt ikke-brændbart affald. Chromindholdet i almindeligt ikke-brændbart affald, der deponeres, kendes hverken af Videncenter for Affald eller Erhvervs- eller Husholdningsaffaldskontoret i Miljøstyrelsen.

Tabel 5.7
Deponerede mængder chrom.

Der kan være et vist tab af chrom til miljøet fra deponier og ved udsivning af perkolat. Dette tab er ikke vurderet her.

I alt vurderes det, at der deponeres omkring 175 ton Cr/år i Danmark foruden det, der deponeres med almindeligt ikke-brændbart affald.

5.2.4 Biologisk affaldsbehandling

Dele af den organiske fraktion af dagrenovationen samt grønt affald fra haver, parker og lign. gennemgår en biologisk behandling og ender enten som kompost eller som biogasrestprodukt. Disse restprodukter udspredes pga. deres næringsstofindhold på landbrugsjord, men de indeholder også mængder af diverse tungmetaller, herunder chrom. I nedenstående tabel fremgår indholdet af chrom i restprodukterne og det årlige bidrag af chrom til landbrugsjord med restprodukter.

Tabel 5.8
Gennemsnitligt indhold af og årlige totalmængder af chrom i kompost og biogasrestprodukt (Skov- og Naturstyrelsen, 1998).

5.3 Omsætning med kemikalieaffald

Kemikalieaffald/farligt affald bortskaffes via godkendte behandlere, herunder Kommunekemi. Bortskaffelsen af potentielt chromholdige fraktioner af farligt affald er vist i Tabel 5.9. Der foreligger ikke chromanalyser af de enkelte affaldsfraktioner.

Tabel 5.9
Bortskaffelse af farligt affald i 1999; potentielt chromholdige fraktioner (Miljøstyrelsen, 2000).

Udvaskningen af chrom(VI) med perkolatet var i 1999 3,782 kg, hvilket var over middel. Dette skyldes den megen nedbør. De tilsvarende tal for 2000 og 2001 var henholdsvis 0,492 kg og 1,478 kg. Udvaskningen kan ikke nå grundvandsmagasiner, da deponiet ligger kystnært (Kommunekemi, 2002b).

5.4 Omsætning med spildevand og spildevandsslam

I Bagsværd og Skovlunde har man i en periode i 1996 målt på miljøfremmede stoffer i afløbet fra befæstede arealer. Her målte man koncentrationer på 10,6-18,5 m g Cr/L (Kjølholt et al., 1997). Dette er samme niveau som indløbet til en række rensningsanlæg.

Tabel 5.10
Indløb til rensningsanlæg 1997 (Jepsen & Grüttner, 1997).

Cr middelkoncentration i tilløb til renseanlæg Lynetten i 1999 var 7,8 m g/L og til renseanlægget Damhusåen 8,9 m g/L. Den samlede tilløbsmængde var i gennemsnit 1,4 kg Cr/dag på Lynetten og 0,7 kg/dag på renseanlægget Damhusåen (Lynettefællesskabet I/S, 2000). Den samlede vandmængde, der blev behandlet i 1999, var omkring 825 mio. m³/år. Antages der på baggrund af ovenstående et gennemsnitligt indhold på 5-10 m g Cr/L, er den årlige tilførsel til rensningsanlæg 4,1-8,3 ton Cr/år. Som det kan ses, passer det godt overens med den mængde, som man finder i slammet, idet det i tidligere undersøgelser er skønnet, at 80% af chromen overgår til slammet i rensningsanlægget (Grüttner & Jacobsen, 1994). Antages det, at 80% tilbageholdes, er emissionen til vandmiljøet fra rensningsanlæg 1,2 ton Cr/år. Emissionen til vandmiljøet fra særskilte industrielle udledere er af Miljøstyrelsen angivet til 0,219 ton Cr/år, muligvis større (Miljøstyrelsen, 1999b).

Der var i 1999 registreret 1.409 rensningsanlæg med en behandling af spildevand svarende til 8,09 mio. personekvivalenter (PE). De producerede i 1999 155.621 ton slam tørstof (TS). Grænseværdien for chrom i slam var i 1999 200 mg/pr. kg total fosfor (P) eller 100 mg/kg slam TS. De vægtede gennemsnitlige koncentrationer af chrom i slam var i 1999 33,2 g Cr/ton slam TS for alt slam, og 24,6 g Cr/ton slam TS for slam der blev udlagt på landbrugsjord (Miljøstyrelsen, 2001). Det svarer til, at der totalt var 4,9 ton Cr i slammet, og at 2,1 ton Cr blev spredt på landbrugsjord. Det, som ikke blev fordelt på landbrugsjord, gik til forbrænding (ca. 45%) eller til deponi (ca. 51%) (Miljøstyrelsen, 2001b), hvilket svarer til, at der går 1,3 ton Cr fra slam til forbrænding/år, og at 1,4 ton Cr fra slam deponeres/år.

5.5 Luftemissioner

Som tidligere vist er der en stor emission af Cr til luft i forbindelse med forbrænding af fossile brændstoffer og affald.

Tabel 5.11
Emission af tungmetaller til luft i 1999 (Danmarks Miljøundersøgelse, 2002).

En del af emissionerne skyldes indholdet af chrom i brændsel.

5.6 Arealnedfald

Ud fra målinger på 7 stationer er det registreret, at der på dansk jord ved bulk-deposition falder 125 m g Cr/m² pr år. Dette inkluderer ikke aerosoldeposition, som kan svare til 5-20% af bulk-depositionen.

Den samlede estimerede årlige tilførsel til dansk landareal (43.000 km²) med atmosfærisk deposition er vurderet at være 10 ton Cr (gennemsnit af de sidste 10 år).

På vandet falder der omkring 167 m g Cr/m² pr. år. eller 7 ton i alt pr. år i de indre danske farvande (40.000 km²) (Hovmand et al., 2000).

5.7 Sammenfatning

Emissioner af chrom i forbindelse med behandling af affald kan sammenfattes som vist i Tabel 5.12.

Tabel 5.12
Emissioner af chrom i forbindelse med behandling af affald i Danmark 1999.

5.7.1 Genanvendelse

Chrom genanvendes ikke i ren form i Danmark, men genanvendes sammen med jern, stål, aluminium og kobber. Den genanvendte mængde chrom kan opgøres til 2.600-3.600 ton chrom med jern og stål, 7-22 ton chrom med aluminium, og 2-3 ton chrom med kobber. Genanvendelse af chrom med restprodukter (flyveaske og slagger) fra kulkraftværker udgør 62-185 ton Cr/år. Chromforbindelser genanvendes ikke med produkter, men vil kunne udvindes fra chromholdigt spildevand fra f.eks. chromatering.

5.7.2 Affaldsbehandling

Chrom tilføres affaldsbehandlingssystemet med såvel husholdningsaffald som erhvervsaffald. Der foreligger ingen målinger af chrom i input til de forskellige anlægstyper, hvorimod fraførslen er bedre belyst. Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (flyveaske, flyveaskeholdige røggasrensningsrestprodukter, slam og slagger) repræsenterer således en årlig chrommængde på 158-418 ton, mens emissionen til luft kan estimeres til 0,3-1,5 ton chrom. 77% af restprodukterne svarende til 122-322 ton chrom blev i 1999 genanvendt, mens den resterende mængde svarende til 36-96 ton chrom blev deponeret.

5.7.3 Kemikalieaffald/Farligt affald

Der foreligger en række chromholdige affaldsfraktioner, som er klassificeret som farligt affald, hvorfor de skal bortskaffes via godkendte behandlere som f.eks. Kommunekemi. Der foreligger ikke analyser af input til Kommunekemi, men chromindholdet er bestemt i en række restprodukter (f.eks. slagge og filterkage mv.), som deponeres. I alt deponeres 100-110 ton chromholdige restprodukter.

5.7.4 Spildevand og spildevandsslam

Chromindholdet er bestemt i prøver af tilløb til tre rensningsanlæg, og på baggrund af koncentrationer på 19-47 m g Cr/L kan den samlede tilledning til spildevandsrensningsanlæg estimeres til 4,1-8,3 ton Cr/år. Heraf tilbageholdes ca. 80%. Emissionen til vandmiljøet er estimeret til 1,2 ton Cr/år. Den resterende mængde opfanges i slam, og med en chromkoncentration i slam på 33,2 g/ton TS (gennemsnit af alt slam) og 24,6 g/ton TS i slam til udlægning på landbrugsjord fås en fraførsel på 4,9 ton chrom, hvoraf 2,1 ton blev tilført landbrugsjord, 1,3 ton til forbrænding og 1,4 ton til deponering.