| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser

6 Sammenfattende vurdering

6.1 Chromforbrug i Danmark 1999

6.1.1 Nettoimport af chrom og chromforbindelser

Chrom og chromforbindelser importeres med varer, råvarer og halvfabrikata (metaller) som kemisk stof og som følgestof. Nettoimporten af chrom som følgestof/legeringsmetal i rustfrit stål, ferrochrom, stål og jern er opgjort til 23.200-28.500 ton. Som følgestof/legeringsmetal i aluminium og kobber er netteoimporten opgjort til henholdsvis 11-106 ton og 6-9 ton.

Chromforbindelser importeres primært som chromoxider, men også som chromhydroxider, chrom(III)sulfat, natriumdichromat og andre dichromater. Den samlede mængde er opgjort til 260 ton, hvor ca. 110 ton er chrom(VI).

Chrom importeres endvidere som følgestof/urenhed i en række produkter, hvoraf de væsentligste er fossile brændsler (kul og olie) med 147 ton, chrom og chromgarvet læder med 79-209 ton chrom.

6.1.2 Forbrug af chrom og chromforbindelser

Forbruget af chrom som legeringsmetal, kemiske forbindelser og som følgestof er kortlagt for Danmark for året 1999 (gennemsnit for årene 1998, 1999 og 2000). Forbruget er sammenfattet i Tabel 6.1.

Tabel 6.1
Forbrug af chrom, chromforbindelser og chrom som følgestof i Danmark i 1999 (gennemsnit for årene 1998, 1999 og 2000).

Forbruget af chrom og chromforbindelser i Danmark fordelt på anvendelsesområder er sammenfattet i Tabel 6.2.

Ved kortlægning af forbruget af chromforbindelser er der lagt vægt på at afdække forbrug og emission af chrom(VI)forbindelser, idet de udgør en væsentligt større miljø- og sundhedsrisiko som beskrevet i afsnit 1.3.4 "Klassificering af chromforbindelser". Anvendelse af chrom(VI)forbindelser er underlagt en lang række restriktioner, hvilket er årsag til, at forbruget inden for en del anvendelsesområder er for nedadgående.

Tabel 6.2
Forbrug af chrom, chromforbindelser og chrom som følgestof i Danmark i 1999 (gennemsnit for årene 1998, 1999 og 2000) fordelt på anvendelsesområder. Forbruget af Cr(VI) er ligeledes angivet for de anvendelser, hvor det er relevant.

1. Sum afviger fra 100% pga. afrunding.
2. Herunder urenheder i aluminium og kobber.

6.2 Tilførsel af chrom til omgivelser og deponi

De foreliggende oplysninger om bortskaffelse og spredning af chrom til omgivelserne i Danmark i 1999 er sammenfattet i Tabel 6.3. Emissionerne til de forskellige recipienter er diskuteret herunder.

6.2.1 Emissioner til luft

Chrom og chromforbindelser er stabile forbindelser med højt smeltepunkt/ kogepunkt, hvilket betyder, at emissioner til luft primært er knyttet til termiske processer. Termiske processer forekommer primært ved produktion og forarbejdning af jern, aluminium og kobber, herunder legering af de forskellige metaller. Primær produktion af metallerne eller legeringerne forekommer ikke i Danmark, men forarbejdning kan forekomme, ligesom genanvendelse af metaller forekommer i Danmark. De vigtigste kilder er forbrænding (energikonvertering og affaldsforbrænding) og forarbejdning, brug, genanvendelse og bortskaffelse af jern og stål, aluminium og kobber. De samlede emissioner til luft er opgjort til 4,1-5,5 ton Cr/år.

6.2.2 Emissioner til vand

Chrom og chrom(III)forbindelser er relativt uopløselige i vand, mens nogle chrom(VI)forbindelser er mere opløselige, hvorfor emissioner til vand forekommer ved f.eks. udledning af proceskemikalier fra overfladebehandling eller spildevand fra farve/lakindustrien. I brugsfasen vil emissioner til vand primært forekomme ved korrosion af jern, stål, aluminium og kobber, ved anvendelse af maling indeholdende chrompigmenter, udvaskning fra imprægneret træ eller ved bortskaffelse af laboratoriekemikalier. De samlede emissioner til vand kan opgøres til 1,9-4,0 ton Cr/år.

6.2.3 Emissioner til jord

Med hensyn til emissioner til jord gælder de samme forhold omkring opløseligheden af chromforbindelser, hvorfor emissioner i brugsfasen primært vil forekomme ved korrosion af jern, stål, aluminium og kobber, udvaskning fra imprægneret træ og malede overflader samt afskalning fra forchromede produkter. De samlede emissioner til jord kan opgøres til 16-33 ton Cr/år.

6.2.4 Deponi

Chrom og chromforbindelser tilføres deponi sammen med de produkter, hvori de indgår samt med restprodukter fra forbrændingsprocesser. Herudover vil mindre mængder blive tilført deponi med byggeaffald, læder og tekstiler. Den samlede mængde chrom der tilføres deponering kan opgøres til 148-244 ton/år.

Tabel 6.3
Bortskaffelse og spredning af chrom til omgivelserne i Danmark 1999.

6.3 Chrombalance for Danmark, 1998-2000

På baggrund af de oplysninger og data, som er præsenteret i afsnit 2-5, er balancen for chrom i Danmark for årene 1998-2000 opstillet; se Figur 6.1. Figuren illustrerer mængderne, som importeres til det danske samfund, og mængderne, som eksporteres herfra, samt emissionerne fra samfundet til henholdsvis deponi, luft, jord og vand. Det danske samfund er repræsenteret ved den inderste kasse i figuren. Heri er oplistet de forskellige anvendelser, hvori chrom indgår i. Samlet er de udtryk for forbruget i Danmark. En vis andel recirkuleres internt i samfundet. Ophobningen i samfundet er udtryk for balancen mellem de mængder, der tilføres samfundet, og de mængder som fraføres gennem eksport og emissioner.

Se her!

Figur 6.1
Chrombalance for Danmark 1999 (ton Cr/år, gennemsnit af årene 1998, 1999 og 2000).