| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2001

3 Amternes administration af jordforureningsområdet

3.1 Ressourceforbrug i 2001

Den nye jordforureningslov trådte i kraft pr. 1. januar 2000. Det var en forudsætning for lovforslaget, at den nye lov ikke ville medføre merudgifter i forhold til den hidtidige indsats.

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen.

I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i 1998, 1999, 2000 og 2001. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der afsat yderligere 75 mio. kr. til grøn beskæftigelse på jordforureningsområdet i 1997 samt 40 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. I 2000 blev udarbejdet et aktstykke, som indebar, at staten skal kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skal kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002.

Rammen for 2001 er, som nævnt ovenfor, udvidet med 10 mio. kr. til amterne og 10 mio. kr. til kommunerne. Midlerne skal dække amternes og kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne etc., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister startede 1. januar 2001.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2001 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med den nye jordforureningslov.

Tabel 3.1
Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2001

kilde: Miljøstyrelsen
*bevillingen.

Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1. i 2001 375 mio. kr. I 1999 og 2000 var ressourceforbruget på jordforureningsområdet 325 mio. kr. henholdsvis 387 mio. kr.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter afholdt af Banestyrelsen og Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 392 mio. kr. i 2001.

De statslige ordninger, værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 9, mens Banestyrelsens og Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 7. Amternes ressourceforbrug er nærmere beskrevet i tabel 3.2.

Tabel 3.2.
Amternes ressourceforbrug på jorudforureningsområdet i 2001, mio. kr.

Amternes ressourceforbrug excl. administration (personaleforbrug) var 216,6 mio. kr. i 2001. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på 191,7 årsværk (antal personer) i 2001. Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 600.000 inkl. overhead. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 115 mio. kr. i 2001. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 331,6 mio. kr.

Til sammenligning var amternes ressourceforbrug excl. administration 222,4 mio. kr. i 2000. og årsværkforbruget på 178,8 svarende til et samlet forbrug i 2000 på 329,6 mio. kr. Tallene viser, at amternes samlede ressourceforbrug i 2001 var ca. 6 mio. kr. lavere end i 2000 (ekskl. årsværk), men i 2001 2 mio. kr. større end i 2000 når personaleforbruget medregnes.

Det fremgår af redegørelse om jordforurening for 2000, at amterne for 2001 budgetterede med et samlet forbrug inkl. årsværk på 377,1 mio. kr. i 2001, hvilket er ca. 45 mio. kr. over det faktiske forbrug i 2001.

Forskellen mellem det budgetterede forbrug og det faktiske forbrug skyldes, at der ikke er anvendt så mange ressourcer på projektering og afværgeforanstaltninger som forventet.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 332 mio. kr., for amternes bloktilskud på 191 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 141 mio. kr., jf. tabel 3.1. Der ses her bort fra de 10 mio. kr., kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau) til området. Amterne har i de seneste tre år tilført området flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen.

3.2 Amternes indsats

Amternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

3.3 Kortlægning

3.3.1 Status for kortlægning pr 31.12.2001

Pr. 31.12 2001 var i alt 6.349 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 1.056 i 2001. De 6.349 lokaliteter fordeler sig på 4.789 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 1.560 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2.

Pr. 31.12.2001 var 4.322 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en stigning på 2.552 lokaliteter i løbet af 2001. Frem til jordforureningslovens ikrafttræden skete der ikke en formel kortlægning af lokaliteter på V1.

Herudover er i alt 1.152 lokaliteter indberettet af kommunerne som forureninger, der har fundet sted fra midten af 1996 og fremefter. Amterne har ikke nået at tage stilling til kortlægning af disse lokaliteter. Antallet er en smule mindre end ved sidste opgørelse pr. 31.12.2000, hvor der blev indberettet 1.170.

Samlet betyder det, at knapt 12.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.

Tabel 3.3.
Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2001.

Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differensen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Da antallet af lokaliteter, der er V2 kortlagt i 2001 er mindre end end tilvæksten i forhold til 2000, må det konkluderes at nogle lokaliteter, som blev kortlagt i 2000 ikke blev indberettet ved indberetningen for 2000 men først er indberettet ved indberetningen for 2001. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4.

3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening

Frem til jordforureningslovens trådte i kraft kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2001 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger. Af bilag A fremgår, hvilke aktiviteter, der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som fyld-og losseplads, oplag af olie, autoreparationsværksted, benzin- og servicestation, maskinindustri eller renseri, hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret med fed i bilag A og er desuden præsenteret i tabel 3.4).

Amterne har ved V2-kortlægningen i 2001 (ligesom i 2000) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, renserier, maskinindustri og benzin- og servicestationer højt.

Tabel 3.4.
Kortlagte arealer, opgjort på Aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Kun aktiviteter, som udgør mere end 5%, er medtaget. Se i øvrigt bilag A.
Kilde : Amters og kommuners edb-indberetning¹

Også i 2001 udgjorde benzin- og servicestationer en meget stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Det skyldes formentlig, at de mange tidligere benzin- og servicestationer (ca. 6500), som er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og endnu ikke har fået igangsat en oprydning, som konsekvens af den nye jordforureningslov kortlægges. Kortlægningen af de mange benzin- og servicestationer gør, at de øvrige aktiviteter der er årsag til kortlægning, procentvis får en mindre fremtrædende rolle.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i meget begrænset omfang. I løbet af 2001 er der dog kortlagt 73 lokaliteter på V2 begrundet i forurening fra disse aktiviteter. Dermed udgør de tilsammen 6,3 % af de lokaliteter, der blev kortlagt i løbet af 2001. Af det samlede antal V2-kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord dog kun 0,7 %. (Bilag A).

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2001 ca. 163 km². 75 km² er kortlagt på V2, mens de resterende 88 km² er kortlagt på V1.

Det V2-kortlagte areal er således 4 km² større end det areal, som var kortlagt på V2 pr. 31.12.2000. Som de foregående år er der en klar tendens til, at de nye lokaliteter, som kortlægges, er mindre end tidligere, da den stadig mere fintmaskede kortlægning betyder, at det er forureninger af arealmæssigt mindre omfang, der kortlægges. Det gennemsnitlige areal af samtlige V2-kortlagte lokaliteter er 11.800 m² , mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2-kortlagt i 2001, er 4.475 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2001 er dermed en smule højere end i 2000, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for de arealer, der blev kortlagt, var 3.717 m².

Det gennemsnitlige areal af de V1-kortlagte lokaliteter er 18.119 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2-arealerne. Grunden til at det gennemsnitlige V1-areal er større end det gennemsnitlige V2-areal, er at de branchetyper, som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1-kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5.

Tabel 3.5.
Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer.

Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2001.

Arealer som skove og gartnerier, frugtplantager og lignende kan kun kortlægges, hvis forureningen skyldes en punktkilde, f.eks. en vaskeplads, eller hvis forureningen har en punktkildelignende karakter. Opgørelsen i tabel 3.5. tyder på, at amterne ved kortlægningen af disse arealtyper ikke i alle tilfælde har søgt at begrænse kortlægningen på V1 til den del af arealet, som må formodes at kunne have en forurening af punktkildelignende karakter. Det kortlagte areal bliver herved unødvendigt stort. Det er ikke i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank.

Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen , jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6.

Tabel 3.6.
Gennemsnitlig areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til kortlægning.

Kilde: Amters og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2001.

3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af flere amters skriftlige indberetning at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at arealanvendelseskonflikter prioriteres lavt, med mindre forureningen udgør en akut trussel.

512 af de 1.033 lokaliteter, som blev V2-kortlagt i 2001, svarende til ca. 50%, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens §6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (483 lokaliteter eller 46.8%) er bolig eller børneinstitution og offentlig legeplads og dermed inden for lovens indsatsområder. Heraf indgik kun én offentlig legeplads. De resterende 550 lokaliteter, som er kortlagt i 2001, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 53,2% sig på 20,5 % i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 23,0 % i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 9,4% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. Det er ikke p.t. muligt at opgøre antallet. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD(42%) og OD (37%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2001, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder.

Tabel 3.7:
Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på henholdsvis bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, på drikkevandsområder.

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001

Ca. 10 % af kortlægningen på V2 i 2001 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af disse arealer er ca. 1/3 omfattet af § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter.

Efter loven har boligejere, hvis ejendom kortlægges på V1, krav på at få ejendommen undersøgt m.h.p. kortlægning på V2 inden for 2 år, efter at anmodningen er fremsat. Frederiksborg og Vestsjællands Amt oplyser, at hver anden boligejer benytter sig af muligheden. Det er ikke muligt på baggrund af indberetningen at se, om der er tale om en generel tendens for hele landet.

3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen

Lokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå på kortlægningen på både vidensniveau 1 og 2. I tidens løb er 1.229 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 443 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 1.229 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8.

Tabel 3.8.
Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2001, antal og baggrund for beslutning.

Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken. Nogle amter har tidligere indberettet sådanne lokaliteter som afmeldte, og de har i forbindelse med indberetningen for 2001 ændret angivelserne i indberetningen. Det betyder, at antallet af afmeldte lokaliteter fremstår som mindre pr. 31.12.2001, end det var pr. 31.12.2000.

Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste to år og særligt i 2001. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt i 2001, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. ligeledes.

3.4 Prioritering/undersøgelse

Når en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder, med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov.

I 2001 er der i hele landet gennemført 473 undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser. (Tabel 3.9)

En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning, skulle kortlægges.

Tabel 3.9.
Antal lokaliteter hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i 2001.

Kilde: Supplerende oplysninger fra amterne september 2002.

Forurening måles ikke kun i selve jorden men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb)eller findes i jordens poreluft. (tabel 3.10).

Tabel 3.10.
Hyppighed af forureningskomponenter konstateret i forurenet jord¹

3.5 Oprydning

I perioden 1994–2001 er der gennemført 568 amtsligt finansierede oprydninger(før uddelegeringen i 1996 også statsligt finansierede) (tabel 3.11).

I 14 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som der er sket amtsligt finansierede oprydninger på. I alt er der indberettet 115 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 100 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 5.

Tabel 3.11.
Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1994 –2001, excl. Oprydninger under værditabsordningen.

Efter at der i 2000 var en stigning i antallet af amtsligt finansierede oprydninger primært pga. en stigende oprydningsaktivitet i Københavns Kommune, er antallet af amtsligt finansierede oprydninger faldet en smule, til trods for at oprydningsaktiviteten i Københavns Kommune er steget yderligere.

Blandt de 87 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2001, er der en overvægt af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner set i forhold til lokaliteter med drikkevandsinteresser. Dette kan forklares ved de mange projekter, som Københavns Kommune har gennemført i børneinstitutioner.

Tabel 3.12.
Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2001 opdelt på årsag til indsats,

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001, supplerende oplysninger fra amterne september 2002.

Det fremgår af tabel 3.12, at amterne generelt set ved prioriteringen af oprydningsprojekter følger jordforureningslovens indsatsområder. 96% af oprydningerne på de 87 lokaliteter ligger inden for indsatsområderne.

3.5.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Af tabel 3.13 fremgår det, at tendensen fra de foregående år fortsætter, således at der igangsættes et mindre antal afværge-pumpninger, end der gjorde tidligere. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in-situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning.

Tabel 3.13.
Antal Igangsatte afværgeforanstaltning opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.

Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ projekter.

Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001.

Tabel 3.14.
Antal amtsligt finansierede projekter med driftsfase i 2001.