Redegørelse om jordforurening 2001

7 Andre oprydningsordninger

7.1 Oliebranchens Miljøpulje
7.2 Forsvaret, Banestyrelsen og DSB.
7.2.1 Forsvaret
7.2.2 Banestyrelsen og DSB

7.1 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev stiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992. OM forestår undersøgelser og oprydning på grunde, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin. Kommuner og amter kunne frem til 1. april 1999 tilmelde nedlagte detailsalg til ordningen, og branchen har frem til den 31. december1995 tilmeldt detailsalg, som skulle lukkes. Ordningen finansieres ved, at benzinselskaberne indbetaler et bidrag til OM (baseret på p.t. 5 øre pr. liter solgt benzin).

Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet, som prioriterer de indkomne ansøgninger, der herefter oversendes til OM med henblik på undersøgelse og oprensning.

Det endelige antal grunde, som blev tilmeldt ordningen inden tilmeldingsfristen udløb, var 9.666. Heraf har oliebranchen tilmeldt 864 grunde og amter og kommuner de resterende. I oktober 2000 blev der prioriteret 464 grunde til undersøgelse i 2001, og i oktober 2001 blev der prioriteret 596 grunde til undersøgelse i 2002. Til undersøgelse, afværge og monitering har OM anvendt i alt 116 mill. kr. i 2001 ekskl. udgifter til administration.

Tabel 7.1:
Tilgang af grunde til undersøgelse/oprensning.

År

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Total

Antal Grunde

119

162

178

244

422

402

567

520

458

3072

Kilde: OM’s beretning 2001.

Når tilgangen af grunde er mindre end det prioriterede antal, skyldes det, at der er tilmeldt grunde, hvorfra der ikke har været detailsalg af benzin m.v.

Af de i alt 3.072 grunde som OM har behandlet siden 1993, er der ved udgangen af 2001 færdigbehandlet knap 2900, heraf 503 i 2001. På størstedelen af de grunde som tilmeldes OM-ordningen er der ikke forudgående gennemført tekniske undersøgelser. OM kan derfor afslutte en række sager uden at gennemføre oprensning, såfremt resultatet af den tekniske undersøgelse viser, at grunden ikke er forurenet. I 2000 og 2001 blev henholdsvis 44% og 39% af de prioriterede grunde afsluttet med undersøgelsen. Samlet set er andelen af uforurenede grunde på knapt 50% af de første knap 2.900 færdigbehandlede grunde.

På basis af ovenstående procentsatser er det beregnet, at OM fra ordningens start og til og med udgangen af 2001 har gennemført oprydning på 1.535 lokaliteter, heraf ca. 250 i 2001. På baggrund heraf korrigeres antallet af gennemførte oprydninger til og med udgangen af 2000, som i redegørelsen for 2000 blev beregnet til 1.440, til 1.285 (1535 minus 250).

Tabel 7.2:
Amtsvis status for OM-projekter fra ordningens ikrafttræden og frem til 31. december 2001.

Amt

Afsluttet oprensning eller undersøgelse

Under
Oprensning

Københavns Amt

108

7

Frederiksborg Amt

154

6

Roskilde Amt

108

4

Vestsjællands Amt

246

25

Storstrøms Amt

227

15

Bornholms Amt

107

0

Fyns Amt

296

31

Sønderjyllands Amt

183

11

Ribe Amt

185

9

Vejle Amt

138

6

Ringkjøbing Amt

209

4

Århus Amt

240

12

Viborg Amt

265

8

Nordjyllands Amt

373

20

Københavns Kommune

46

14

Frederiksberg Kommune

12

3

Total

2897

175

Kilde: Oliebranchens Miljøpulje.

Ca. 65% af de prioriterede grunde anvendes til boligformål o.l., 17 % anvendes til kontor- og erhvervsformål, herunder industri, 10% anvendes til både bolig, kontor og erhverv, mens de resterende lokaliteter anvendes til andre formål.

Hovedparten af de oprensninger som OM har foretaget i 2001, er sket ved bortgravning og efterfølgende rensning af den forurenede jord på jordrensningsanlæg. I alt er 103.000 tons jord transporteret til jordrensningsanlæg i 2001.

I 2001 er der igangsat 14 nye in situ- eller moniteringsprojekter, og i samme periode er der afsluttet 2 projekter.Ved udgangen af 2001 havde OM 47 in situ- eller moniteringsprojekter under udførelse, og de ældste projekter har nu været i drift i knap otte år.

De gennemsnitlige udgifter pr. lokalitet til undersøgelse og afværgeforanstaltninger var i 2001 181.000 kr. Udgifterne til undersøgelser og oprensninger i 2001 varierer fra i snit ca. 33.000 kr. i sager, som har kunnet afsluttes med undersøgelse, og op til 1,7 mio. kr. for grunde med kritisk forurening. Der er i 2001 gennemført 315 oprensninger ved afgravning til en gennemsnitsomkostning på 281.000 kr.

7.2 Forsvaret, Banestyrelsen og DSB.

Forsvaret, Banestyrelsen og DSB har i en årrække fortaget undersøgelse og oprydning af egne ejendomme.

7.2.1 Forsvaret

Med jordforureningsloven fik Forsvarsministeriet til opgave – i samarbejde med amtsrådene – at kortlægge Forsvarsministeriets ejendomme på vidensniveau 1 og føre sit eget register over egne arealer på vidensniveau 1.

Forsvarets Bygningstjeneste forestår den overordnede planlægning og styring af forsvarets aktiviteter på miljøområdet, herunder den praktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord- og grundvandsområdet.

Forsvarets Bygningstjeneste har i 2001, som led i det løbende samarbejde med amterne, drøftet forsvarets kortlægningsarbejde med 7 amter. På møderne fremlægger Forsvarets Bygningstjeneste status for vidensniveau 1-kortlægningen på forsvarets etablissementer i amtet, og prioriteringen af den fortsatte kortlægning drøftes.

I 2001 er 46 etablissementer kortlagt på vidensniveau 1. Det samlede kortlagte areal udgør 3,6 km2. En række lokaliteter er kortlagt på hvert etablissement ved afgrænsede polygoner, der defineres ud fra kilden og den potentielle jordforurenings udstrækning. I alt er der kortlagt 348 lokaliteter på de 46 etablissementer.

Amterne har i 2001 kortlagt 33 af forsvarets etablissementer på vidensniveau 2.

Forsvarets Bygningstjeneste har i 2001 gennemført miljøundersøgelser på 47 etablissementer, afværgeforanstaltninger på 12 etablissementer og moniteringer på 5 etablissementer. De samlede udgifter til aktiviteter på jordforureningsområdet udgjorde i 2001 i alt 8,7 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. til afværgeforanstaltninger.

7.2.2 Banestyrelsen og DSB

Banestyrelsen har i 2001 i samarbejde med DSB gennemført historisk kortlægning på vidensniveau 1 af hele stationsarealer. I alt 126 stationer blev kortlagt i 2001. Tidligere er kortlagt 291 stationer. 25 stationer mangler at blive vurderet.

Desuden har Banestyrelsen udført orienterende og/eller supplerende undersøgelser på 12 stationer, svarende til 53 lokaliteter. Der er drift af afværgeforanstaltninger på 5l0 kaliteter, samt afsluttet afværgeforanstaltninger på 4 lokaliteter.

DSB har i 2001 gennemført undersøgelser på 9 områder, hovedsagelig ved dieseltankanlæg og i forbindelse med salg af arealer. Desuden er der sket oprydning i forbindelse med 3 anlægsprojekter. Monitering af forureningsudbredelse sker på 6 lokaliteter.

De samlede udgifter på jordforureningsområdet i 2001 udgjorde for Banestyrelsens 3,7 mio. kr. og for DSB 4,4 mio. kr.