| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2001

10 Teknologipuljen

I 1996 blev der fastsat en særlig ordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet.

Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening, 2002" /Orientering nr. 3, 2002, fra Miljøstyrelsen/. Programmet indeholder også en samlet liste over alle de projekter, der er igangsat siden ordningens start.

Siden ordningen trådte i kraft, er der igangsat omkring 112 projekter, hvoraf lidt under halvdelen (53) er ydet som tilskud til afprøvning af forskellige afværgeteknikker, mens den anden del (59) er udredningsprojekter om forskellige afværgemetoder eller generel viden på jordforureningsområdet.

Der er udarbejdet en samlet rapport over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft. Alle faglige sekretærer, som Miljøstyrelsen har udpeget på grundlag af personernes faglige viden på området, og Miljøstyrelsen har udarbejdet statusrapporter/-notater for de forskellige projekter de varetager. Disse notater vil komme til at ligge på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Bevillingen for 2002 er blevet halveret til 7.3 mio. kr. i forhold til de foregående år. I den forbindelse er fordelingen mellem udgifter til udredningsprojekter og feltprojekter ændret, således at den fremover vil være ca. 50 % til hver. Pga. af den ændrede bevilling forventes der fremover ikke igangsat mere end 3-5 feltprojekter, der primært retter sig mod forureninger med klorerede opløsningsmidler.

10.1 Hvilke projekter igangsættes

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter selv udredningsprojekterne og andre projekter om jordforurening - primært efter udbud.

Omkring årsskiftet opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.

På baggrund af en teknisk/faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for de danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Selve udvælgelsesprocessen foregår i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.

Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt.

I 2001 blev der i alt disponeret 14.653 mio. kr. af den samlede bevilling på 15 mio. kr. På grund af regeringens bevillingsstop den 12. december 2001 var det ikke muligt at disponere hele bevillingen samt de tilbageførte uforbrugte midler på i alt ca. 800.000 kr.

Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 53 feltprojekter, i alt ca. 59 mio. kr. (svarende til ca. 70% af den samlede bevilling), og der er igangsat 59 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 24 mio. kr. (svarende til ca. 26 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 3 mio. kr. til faglige sekretærer, trykning og internetkodning af rapporter (svarende til ca. 4 % af den samlede bevilling).

I 2001 modtog Miljøstyrelsen 15 ansøgninger om tilskud til feltprojekter, primært fra amterne.

Der er i 2001 givet tilskud til 9 feltprojekter og budgetudvidelse til 2 projekter for et samlet beløb af ca. 8.5 mio. kr. Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler og blandingsforurening, herunder diffus forurening. Der er givet tilskud til 5 projekter, der omhandler forurening med klorerede opløsningsmidler, 2 projekter med blandingsforureninger/diffus forurening, 1 projekt om MTBE forurening og 1 projekt med olieforureninger .

De projekter, der i 2001 har modtaget tilskud, var alle beskrevet i Teknologiprogrammet for 2001.

Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden oftest miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.

Listen nedenfor viser hvilke metoder, der i 2001 er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder.

10.3 Udredningsprojekter

Der er i 2001 iværksat 17 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 5.3 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på jordforureningsområdet. Langt hovedparten af de igangsatte projekter er beskrevet i Teknologiprogrammet for 2001, der er dog også igangsat to udredningsprojekter, der ikke var nævnt i programmet for 2001: "Belåning af forurenede grunde" samt "Flushing og MPPE".

10.4 Status

Ordningen er ved at blive evalueret, og evalueringen forventes at være færdig i slutningen af 2002. Evalueringen skal vise, om den fastsatte målsætning er opfyldt, om regler og rutiner for administration, kontrol og tilsyn har virket efter hensigten, og om der er brug for korrektioner.

På nuværende tidspunkt vurderes det, at teknologipuljen er i god overenstemmelse med formålet og intentionerne med puljen og dermed bidrager til udviklingen af nye teknologier over for jord- og grundvandsforurening.

På grund af den væsentlige besparelse på finanslovsbevillingen forventes der fremover igangsat væsentligt færre projekter end de tidligere år.

I det følgende nævnes udvalgte projekter og konklusioner. Dette er blot et udpluk af det samlede antal projekter og konklusioner. Der skal i øvrigt henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside om jordforurening.

10.4.1 Resultater fra feltprojekterne

I de forløbne 5 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. De projekter, der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier over for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder dampstripning og reaktive permeable vægge.

I rapporten "Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening" gives en samlet status over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden Teknologi-programmet trådte i kraft. For 31 forskellige teknikker/målemetoder er der oplyst om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer, der kan forventes, og hvilke udgifter, der kan forventes. I det følgende nævnes blot ganske få af resultaterne, for nærmere vurdering af resultater henvises til rapporten.

Via programmet har man fundet frem til en billig metode til rensning af krom(VI)-forurenet grundvand via et jernfilter. I de forløbne år er metoden benyttet på en konkret afværgeforanstaltning i Roskilde og har fungeret upåklageligt. Der er opnået en betydelig reduktion af opløst krom(VI) i vandet, og den praktiske anvendelse ved oprensningen har vist, at både de teoretiske betragtninger og rapportens anvisning til dimensioneringen er anvendelig. (Miljøprojekt nr. 497, 538 og 566, 2000).

Der er via programmet afprøvet en ny in-well aerator, der har vist sig anvendelig og konkurrencemæssig i specifikke situationer (Miljøprojekt nr. 642, 2001).

Et nyt udviklet mobilt ekstraktionsanlæg, der kan benyttes som en hurtig, midlertidig afværgeindsats på forurenede grunde, viser foreløbig meget lovende og overbevisende resultater. Ekstraktionsanlægget er indbygget i en trailer, således at det let kan flyttes til andre forurenede grunde, hvor der er brug for en hurtig indsats (sag 3252-0129).

På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger der et statusnotat om reaktive vægge med jernspåner, som den faglige sekretær har udarbejdet. I notatet gives en international status for nye erfaringer og viden om oprensningsteknologier, der gør brug af jernspåner. Desuden gives en detaljeret status for de fem projekter, der er igangsat under Teknologiprogrammet. I notatet er beskrevet fordele ved metoderne og specielt ulemper. Netop inden for reaktive vægge har Danmark, via Teknologiprogrammet, markeret sig internationalt ved flere lejligheder.

I forbindelse med dampoprensningen på Bruël & Kjær har den faglige sekretær udarbejdet en rapport, "Miljøprojekt nr. 543, 2000", der bl.a. indeholder en gennemgang af teori for oprensning ved hjælp af dampstripning, og hvor det er listet, hvad man bør være opmærksom på, når man etablerer og benytter et dampstripningsanlæg. Det vurderes, at teknologiprojekterne om dampstripning har været med til at implemetere termisk assisterede oprensningsmetoder i Danmark. Der er opnået meget fine resultater i de dampoprensningsprojekter, der er gennemført i Odense (sag 3252-0090), Hedehusene (sag 3252-0033) og i Ålborg (sag 3252-0029).

Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter for organiske forureninger (olie og tjære). Der foregår monitering på disse, men det er endnu for tidligt at se tendensen i disse projekter.

Airspargings- og vakuumventilationsprojektet på Drejøgade er afsluttet. Afprøvningen af airsparging med vandrette boringer viser, at der kan ske en væsentlig oprensning, men at oprensningen er forskellig over dybden. Det er derfor vigtigt at udtage niveauspecifikke prøver til dokumentation af oprensningen. Desuden viser projektet, at der opnås relativt god stripning af flygtige komponenter, mens de tungere fraktioner spredes ved konvektion nedad i grundvandet. Der blev opnået en influensradius på 5 – 7 meter.

Der er sket en afprøvning og videreudvikling af elektrodialytisk metode til rensning af blandingsforureninger fra træimprægneringsarealer. Undersøgelsen viser, at der er taget et skridt mod en videreudvikling af den elektrodialytiske metode på træimprægneringsarealer, men der er et stykke vej, før metoden kan anvendes i fuldskala. (Miljøprojekt nr. 626, 2001).

Inden for det næste år vil der komme en nærmere vurdering af metoderne passiv ventilering og rensning med varmelegemer. Alle disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes inden for det næste år.

10.4.2 Resultater fra udredningsprojekter

Der er udviklet og testet en metode (foliemetoden), som gør det muligt at måle mængden af de forurenede dampe, der trænger op igennem gulve. Målemetoden vurderes at være et væsentlig supplement til den traditionelle risikovurdering, baseret på beregning og transport gennem gulv.

Der er udviklet en ny og miljøvenlig analysemetode til bestemmelse af PAH i jord. Miljøstyrelsen forventer, at metoden i fremtiden skal anvendes ved analyse af PAH-forurenet jord. Før metoden fastlægges som standardmetode, er der ved at blive gennemført en metodeafprøvning.

Der er især lagt vægt på rensemetoder og analyse af MTBE-forureninger og at beskrive optagelsen af metaller og PAH i frugt og grøntsager. Andre projekter har bl.a. vurderet PAH´ers nedbrydning og risiko for gaseksplosion fra lossepladser.

Trods flere tiltag har programmet endnu ikke fundet frem til egnede metoder til rensning af uorganiske forureninger og blandingsforureninger.

Der er nyudviklet en numerisk model til beregning af opvarmning af jord ved dampinjektion. Modellen er tænkt som et værktøj, der kan benyttes til designe og dimensionere oprensninger ved dampinjektion. Modellen er indbygget i et Excel-regneark efter samme modelopbygning som JAGG-modellen. Der foreligger også en manual for programmet, og selve programmet vil blive lagt ud på Miljøstyrelsens hjemmeside.

10.5 Teknologiprogram for 2002

"Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002" indeholder en liste over de projekter, der planlægges igangsat inden for de næste par år. P.g.a. de reducerede bevillinger er denne liste reduceret. I forhold til tidligere og som tidligere nævnt planlægges en ændret fordeling mellem felt- og udredningsprojekter.

I de kommende år skal programmet sikre fortsat afprøvning og dokumentation af metoder til oprensning af forureninger, der truer grundvandet (klorerede opløsningsmidler og olie/benzin-forureninger, herunder MTBE-forureninger). Andre indsatsområder bliver metoder overfor tjære-/PAH-forureninger, og der planlægges fortsat afprøvet forskellige in-situ teknologier. Desuden planlægges der i højere grad forsøg på forskellige eksisterende eller nye jordrensningsanlæg, bl.a. med blandingsforureninger og tungmetalforureninger, der udgør et væsentligt jordforureningsproblem. Der vil i de fremtidige projekter blive fokuseret på kvaliteten af det slutprodukt, der fremkommer efter rensning, og det skal specielt vurderes, om den rensede jord kan anvendes frit.

I de fremtidige projekter vil et væsentligt indsatsområde være miljøvurdering og økonomisk vurdering af de enkelte teknikker og af oprensningerne generelt. Desuden vil et væsentligt indsatsområde være at få minimeret driftsudgifterne for de forskellige afværgeforanstaltninger.

Bevillingen for 2002 er blevet halveret i forhold til tidligere års bevillinger. Derfor er målsætningen for 2002 og fremefter at ca. 50 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende 50 % af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.