|
Redegørelse om jordforurening 2001 13 Internationalt arbejdeDet internationale arbejde vedrørende forurenet jord har frem til 2001, primært haft karakter af uforpligtende samarbejde om udviklingsprojekter, f.eks. CLARINET4 og CARACAS, og informationsudveksling mellem miljømyndigheder i EU i Common Forum on Contaminated Land.og European Soil Forum og bredere internationalt i f.eks. the Ad Hoc International Working Group on Contaminated Land5 og NATO/CCMS (nye afværgeteknikker). Desuden har der været samarbejde om indsamling af data om forurenet jord til det Europæiske Miljøagentur. Dette arbejde er fortsat i 2001, men er desuden begyndt at få en mere forpligtende karakter, idet EU-kommissionen har stillet forslag til Direktiv om Miljøsansvar, og Rådet har vedtaget en resolution om en "Tematisk strategi for jordforurening". Disse initiativer beskrives nedenfor. 13.1 Direktivforslag om miljøansvarEU-Kommissionen har den 22. februar 2002 offentliggjort et forslag til direktiv om ansvar for forebyggelse og genopretning af miljøskader. Direktivforslaget omhandler nye skader på biodiversitet, vandmiljø eller jord. Forslaget tilsigter at indføre et ubetinget forureneransvar (objektivt ansvar) for visse typer af virksomhed og aktiviteter. Det betyder, at myndigheden, uden at der foreligger uforsvarlig adfærd, kan påbyde en virksomhed at foretage genopretning eller, hvis der er overhængende fare for en miljøskade, kan påbyde virksomheden at træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af faren. Pligten falder tilbage på det offentlige i tilfælde, hvor driftsherren ikke kan gøres ansvarlig. Status er, at direktivforslaget i løbet af 2002 er gjort til genstand for intensiv forhandling i Rådets arbejdsgruppe om miljø med henblik på at foretage de ændringer, der skal til, for at medlemslandene kan nå til en fælles holdning. 13.2 EU-Strategi for beskyttelse af jordIfølge det 6. miljøhandlingsprogram skal der udarbejdes en strategi for beskyttelse af jord. Strategien omfatter bl.a. forebyggelse af forurening, erosion, ørkendannelse, jordforringelse, arealforbrug og hydrogeologiske risici under hensyntagen til den regionale diversitet, herunder de særlige forhold i bjergområder og tørre områder. Kommissionen har i april 2002 udsendt en meddelelse, der er første skridt på vej til at udvikle en strategi for beskyttelse af jord. Meddelelsen blev vedtaget med en række anbefalinger på Rådsmødet (Miljø) den 25. juni 2002. 13.3 MeddelelsenMeddelelsen har til formål at bygge videre på tilsagnet i 6. miljøhandlingsprogram for herigennem at sikre en bedre og mere systematisk beskyttelse af jord i de kommende år. Det er første gang, Kommissionen sammenhængende behandler beskyttelse af jord. Sigtet er, at
13.3.1 De 8 hovedtemaerMeddelelsen redegør for forhold omkring 8 hovedtemaer, der kan påvirke jord negativt. Teksten ide følgende afsnit stammer fra meddelelsen. Det vil sige de processer, hvor vand og vind fjerner jordpartikler. Dette fører til tab af arealer, der er tilgængelige og anvendelige i forhold til dyrkning og opretholdelse af levesteder. Store del af Middelhavslandene er udsat for voldsom erosion, og det ser ud til, at der også sker voldsom erosion i Midteuropa. 26 millioner hektar lider således under vanderosion, og 1 million hektar lider under vinderosion. 13.3.1.2 Tab af organisk materiale Det organiske materiale består af plantedele og jordlevende organismer samt humus, der er komposteringsproduktet af det førnævnte organiske materiale. Kulstoffet i jordens organiske materiale indgår i vekselvirkning med atmosfærens CO2, hvilket har betydning for klimaændringer. Organisk materiale er en nøgleparameter i forhold til at begrænse erosion og frugtbarhed. Specialisering inden for landbruget har ført til dyrkningsmetoder der i langt mindre grad end tidligere genopretter det organiske materiale i jord. 13.3.1.3 Jordforurening – punktkilder og diffus forurening. Hvis jord forurenes med miljøskadelige stoffer over et vist niveau, kan det medføre tab af flere af de funktioner, jord varetager, og kan desuden føre til forurening af grund og overfladevand. Dette kan have konsekvenser for økosystemer og folkesundhed og andre naturressourcer. For at vurdere konsekvenserne skal man tage hensyn til koncentrationen, stoffernes egenskaber og mulige eksponeringsveje og de hermed forbundne sundhedsrisici. Det vurderes, at der er mellem 300.000 og 1,5 millioner forurenede grunde i EU. Udveksling af viden og målsætninger for jordrensning er vigtige midler til at løse forureningsproblemer i dag, og fremadrettet skal der satses på forebyggelse. Diffus forurening skyldes primært nedfald fra atmosfæren, men inddrager også visse landbrugsmetoder samt uhensigtsmæssig genanvendelse og håndtering af affald og spildevand. 13.3.1.4 Arealbefæstelse Når jord dækkes med huse, veje, etc. reduceres det areal, hvor de naturlige processer, herunder optag og filtrering af regnvand kan foregå. Befæstede arealer vil påvirke de omliggende arealer ved at ændre strømningsmønsteret for vand, hvilket kan føre til oversvømmelser m.m. Befæstede arealer i form af veje kan også føre til opdeling af de naturlige levesteder for dyrelivet. 13.3.1.5 Jordkompaktering. Når jord udsættes for mekanisk pres, f.eks. som følge af brug af tunge maskiner, medfører det, at porerne i jorden formindskes. Dette medfører begrænsning i rodvækst, evnen til at opmagasinere vand, biologisk aktivitet, frugtbarhed og stabilitet. Dette medfører igen øget overfladeafstrømning, således at risikoen for erosion og oversvømmelse øges. 13.3.1.6 Reduktion i jordens biodiversitet. Jord er levested for en lang række forskellige organismer. Jordbakterier, svampe, protozoer og andre små organismer spiller en central rolle for opretholdelsen af de fysiske og biokemiske egenskaber, der er afgørende for jords frugtbarhed. Når biodiversiteten falder, bliver jord mere sårbar over for påtrykte forandringer. Antallet af jordlevende organismer anvendes ofte som indikator for jords sundhedstilstand. 13.3.1.7 Tilsaltning Hvis der anvendes kunstvanding og samtidig er en høj fordampning, eller jordens tekstur forhindrer udvaskning, kan der ske en ophobning af salte. Saltene stammer fra det naturlige indhold, der findes i vand. Fænomenet kan forværres i kystnære områder ved indtrængning af havvand, der har et forhøjet saltindhold. Ligeledes kan brug af vejsalt føre til ophobning af salt. Hvis koncentrationen af salte bliver betydelig, kan det føre til fald i frugtbarheden. 13.3.1.8 Oversvømmelser og jordskred. Oversvømmelser forårsager erosion, forurening med sediment og tab af jord som ressource, hvilket har konsekvenser for menneskelige aktiviteter, bygninger, infrastruktur og landbrugsarealer. Kompaktering og arealbefæstelse kan ændre vandets strømning og medføre oversvømmelse. Oversvømmelse forekommer oftere i områder med stærkt erosionsudsatte jorde, stejle skrænter og kraftig nedbør. 13.3.2 Konklusion i forhold til den negative påvirkning af jordProcesser, der forringer jord, skyldes eller forværres af menneskelige aktiviteter, og de mindsker jords evne til at opfylde dens mange funktioner. Processer, der forringer jord, finder sted i hele EU, men problemet er ikke lige alvorligt i alle lande. Der er ikke tegn på, at den negative udvikling i forringelsesprocesserne vil vende. Tværtimod syntes foreliggende data at vise, at der i de seneste årtier er sket en forværring i forhold til en række forringelsesprocesser. Der er ikke sikker dokumentation for, om klimaændringerne har konsekvenser for jord, men det anses for sandsynligt, at klimaændringerne vil forøge de potentielle trusler. Dette synes at pege på, at beskyttelse af jord vil blive stadig vigtigere i fremtiden. 13.4 Fremtidige tiltagPå nuværende tidspunkt vurderer Kommissionen, at beskyttelse af jord bedst varetages ved, at der etableres ny lovgivning på en række områder, samtidig med at der sker en integration i andre sektorpolitkker. Som opfølgning på meddelelsen vil der blive etableret et informations- og overvågningssystem, som skal have særligt fokus på forureninger, som kan overføres fra jord til fødevarer eller have potentielle sundhedsproblemer på andre måder. Den fremtidige strategi må forventes at tage højde for det samspil, der er mellem klima, geologi, plantevækst, biologisk aktivitet, tid og arealanvendelse. Da jord stort set ikke er en fornybar ressource, vil udgangspunkt være forebyggelse, forsigtighed og bæredygtig forvaltning af jord. Politikken omkring jord vil sætte fokus på bæredygtig anvendelse af landbrugsjord og beskyttelse af biodiversitet. 13.4.1 RådskonklusionerPå denne baggrund har Rådet den 25. juni 2002 vedtaget en række konklusioner, herunder:
|
