| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af rustbeskytter til undervognsbehandling baseret på vegetabilske råvarer.

4 Miljø- og sundhedsscreening af potentielle råvarer

Med udgangspunkt i oversigten over alternative råvarer til rustbeskyttelsesmidler er der foretaget en screening af de miljø- og sundhedsmæssige effekter med henblik på at udelukke eventuelle miljø- eller sundhedsfarlige alternativer.

Miljø- og sundhedsscreeningen er foretaget på baggrund af umiddelbart tilgængelige data vedrørende miljø og sundhed. Dvs. oplysninger fra produkternes sikkerhedsdatablade, søgninger i listen over farlige stoffer^xiii, i Miljøstyrelsens liste til selvklassificering af farlige stoffer^xiv, den nordiske liste over forslag til klassifikation af miljøfarlighed (N-Class database)^xv, IARC^xvi, samt toksikologiske eller økotoksikologiske data fra forskellige databaser (HSDB^xvii, NTP^xviii, Ecotox^xix, Chemfate^xx, IRIS^xxi).

4.1 Anvendt screeningsmetode

Miljø- og sundhedsscreeningen er foretaget med udgangspunkt i UMIP’s screeningsværktøjer^xxii, der består af en screening for sundhedsmæssige egenskaber og en screening for miljømæssige egenskaber. Begge metoder tager udgangspunkt i stoffernes klassificering eller tilsvarende toksiske/økotoksiske egenskaber.

Screeningen for sundhedsmæssige egenskaber består af en score for effekten af det kemiske stof, der multipliceres med en score for eksponeringen af stoffet. I dette projekt anvendes kun effektscoren, da eksponeringsscoren med rimelighed kan antages at være den samme uafhængig af alternativ. Der kan gives scoren 0, 1, 4 eller 8. Scoren 0 gives for velundersøgte stoffer uden klassificering og scoren 8 for stoffer med eksempelvis kræftfremkaldende egenskaber; se kriterier i Tabel 4.1.


Klik på billedet for at se html-versionen af: Tabel 4.1

Screening for miljømæssige egenskaber består af en score for eksponering, der multipliceres med en score for økotoksiciteten. Eksponeringsscoren er en kombination af en score for den forventede udledning og en score for stoffets nedbrydelighed og bioakkumulerbare egenskaber. I denne screening er der valgt at se bort fra scoren for den forventede udledning, da den med rimelighed kan antages at være identisk for alle alternativer.< Økotoksicitetscoren er beregnet som A * E, dvs. den akvatiske score (A) multipliceret med scoren for eksponering (E).

Eksponeringsscoren kan derfor være 1 eller 4. Scoren 4 gives for stoffer, der ikke er let nedbrydelige eller som er potentielt bioakkumulerbare (R53) og som samtidig har en høj toksicitet overfor fisk (LC₅₀ < 10 mg/l). Alle andre stoffer tildeles den neutrale score 1.

Økotoksicitetsscoren består af en score for akvatisk toksicitet og terrestrisk toksicitet. Det har ikke været muligt i screeningen at fremskaffe oplysninger om alternativernes terrestriske toksicitet, hvorfor denne del er udeladt af screeningen. Scoren for akvatisk toksicitet er 0, 1, 2 eller 4 afhængig af LC₅₀ værdien for fisk for de angivne stoffer. Scoren 0 angiver en LC₅₀-værdi på > 100 mg/l. Scoren 4 angiver R50 eller en LC -værdi på under 1 mg/l.

4.2 Resultater af screeningen

I tabel 4.2 er der præsenteret en liste over råvarer, der kan indgå i vegetabilsk baserede rustbeskyttere.

Det har i mange tilfælde ikke været muligt at give alternativerne en score efter screeningsmetoden, da der har været mangel på eller utilstrækkelige data. Dette er angivet ved et spørgsmålstegn ”?”. Det er et valg i denne miljø- og sundhedsscreening ikke at angive en score for situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige data eller hvis data ikke er veldokumentere. Grunden til dette er, at screeningen i dette projekt bruges til at udelukke alternativer af miljø- eller sundhedsmæssige årsager. Det er således kun relevant at foretage en vurdering, når der foreligger data.

Produkterne er listet med systematisk navn, funktion samt beskrivelsen af indholdsstofferne i produktet. Herefter er scoren fra henholdsvis UMIP’s screening for sundheds- og miljømæssige effekter angivet, samt eventuelle bemærkninger.

Til screeningen kan knyttes følgende bemærkninger:

• Hvis human eller økotox scoren kan angives ud fra de fundne oplysninger er dette angivet ved en værdi.
• ”?” betyder, at det ikke har været muligt at give en score pga. manglende data.
• ”-” betyder, at det ikke har været muligt at finde nogle oplysninger, der kan anvendes i vurderingen.
• Farverne lys grå, grå og mørk grå illustrerer resultatet af den miljø- og sundhedsmæssige screening. Alternativer markeret med mørk grå bør udelukkes fra afprøvning pga. resultaterne af den miljø- og sundhedsmæssige screening. Alternativer med lys grå får laveste score i screeningen og bør således afprøves som alternativer og indgå i en mere detaljeret miljøvurdering. Alternativer med grå har ifølge screeningen nogle miljø- og sundhedsmæssige effekter, og de bør undersøges nærmere.

Klik på billedet for at se html-versionen af: Tabel 4.2

Den indledende screening for sundhedsmæssige egenskaber af alternativerne viser (se tabel 4.2), at de fleste stoffer får scoren 0 (ingen klassificering) eller 1 (irriterende og sundhedsskadelige stoffer). Kun tre indholdsstoffer får scoren 4 (ætsende stoffer eller stoffer med allergiske effekter), mens ét stof (cobaltbis(2-ethylhexanoat)) får scoren 8 for at være potentielt kræftfremkaldende overfor mennesker.

Den indledende screening for miljømæssige egenskaber af alternativerne viser, at de vurderede stoffer overvejende får scoren 0 eller 1 for akvatisk toksicitet og 1 for hverken bioakkumulerende eller ikke-letnedbrydeligt. Enkelte stoffer er tildelt scoren 2 henholdsvis 4 for giftig til meget giftig overfor akvatiske organismer. Endvidere er tre stoffer givet scoren 4 for at være bioakkumulerende eller ikke-letnedbrydeligt.

4.3 Vurdering af resultaterne

For en lang række produkter er der hverken oplyst CAS-nummer eller leveret sikkerhedsdatablad, hvorfor disse stoffer ikke er vurderet. For en række af de øvrige stoffer er det ikke muligt at foretage en vurdering efter UMIP’s screeningsmetode pga. manglende informationer. Det betyder således ikke nødvendigvis, at disse produkter er ”godkendte” i screeningen.

På trods af de manglende informationer er det alligevel muligt at udelukke enkelte alternativer primært på grund af deres miljømæssige egenskaber. Det drejer sig om følgende produkter:

• Produkt nr. 20 (methyllaurat)
• Produkt nr. 22 (isopropyllaurat)

Nogle produkter opnår den lavest mulige score i screeningen (Hum: 0 og Øko: 0 * 1) og bør derfor afprøves som alternativer.

Resultaterne af miljø- og sundhedsscreeningen er vurderet for de enkelte funktionelle grupper. Sammenligningen er primært foretaget på det aktive stof, men i de tilfælde, hvor f.eks. opløsningsmidler indgår i råvarerne i betydelig mængde er disse ligeledes kommenteret.

4.3.1 Olie / Fedtsyreestre / Selvemulgerende estre

Basisolier omfatter i princippet vegetabilske olier, fedtsyreestre og selvemulgerende estre. I den praktiske test er udelukkende vegetabilske olier undersøgt, hvorfor vurderingen hovedsageligt omhandler disse olier.

Der er generelt kun fundet få oplysninger om de vegetabilske olier. De vegetabilske olier udviser generelt lav toksicitet, om end der er fundet oplysninger, der indikerer, at linolie kan give anledning til allergiske reaktioner. De vegetabilske olier formodes at være letnedbrydelige og ikke bioakkumulerbare.

De selvemulgerende estre er polymeriserede fedtsyreestre, som eventuelt er ethoxylerede. Der er ikke fundet supplerende oplysninger om disse stoffer, men de er alle ikke-klassificerede, om end de oplyses at være irriterende. Et enkelt af stofferne er skadeligt for vandlevende organismer.

4.3.2 Fedtstof/voks

Gruppen af fedtstoffer omfatter mineraloliebaserede stoffer (paraffinvoks og polyethylenvoks), ostevoks og fårefedt (lanolin etc.). Der er generelt få oplysninger om de pågældende stoffer. For de mineraloliebaserede produkter er der ingen eller ringe sundhedsskadelige effekter. Der foreligger ingen oplysninger om skæbne og effekter af de pågældende stoffer i det ydre miljø, men som polymerer kan det ikke udelukkes, at stofferne er ikke-letnedbrydelige.

Der foreligger ingen oplysninger om de fårefedtbaserede produkter, men de miljø- og sundhedsskadelige effekter af disse stoffer vurderes at være begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at stofferne er ikke-letnedbrydelige.

4.3.3 Korrosionsinhibitorer

Gruppen af korrosionsinhibitorer omfatter en lang række stoffer f.eks. sorbitanestre, oleylsarcosinat, metalalkylsulfonater, siliciumpolymerer (ionbyttede) og fedtsyrer. Vurderingen af stofferne er primært baseret på oplysninger fra sikkerhedsdatablade, da der for mange af stofferne ikke er fundet yderligere oplysninger i de anvendte databaser.

To stoffer giver anledning til risiko for ætsning (R34; caprylsyre) henholdsvis risiko for varig øjenskade (R41; oleylsarcosinat) og får dermed en score på fire i det anvendte screeningssystem. Ét stof giver anledning til risiko for irritation af hud og øjne (R36-38; calciumdiphenylnaphthalensulfonat) og får dermed en score 1. De øvrige korrosionsinhibitorer skal angiveligt ikke mærkes for sundhedsskadelige effekter.

Ét stof er klassificeret som meget giftigt for vandlevende organismer og uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R50/53; oleylsarcosinat) og giver derved anledning til en score på 4 og 4 for henholdsvis effekter og eksponering. Tre af de øvrige korrosionsinhibitorer (alle baseret på sorbitanmonooleat) er giftigt for organismer, der lever i vand, hvorfor det giver anledning til en score på 2 for effekter. De øvrige stoffer skal angiveligt ikke klassificeres som følge af effekter i miljøet.

Ud fra de tilgængelige informationer bør caprylsyre og oleylsarcocinat undgås i formulering af alternative rustbeskyttere, mens produkterne baseret på sorbitanmonooleat bør vurderes nærmere.

4.3.4 Sikkativer

Sikkativerne omfatter cobalt-, mangan- og zirconiumsalte af 2-ethylhexanonsyre i henholdsvis naphtha (mineralsk terpentin) og en blanding af fedtsyreestre. Der er kun fundet supplerende oplysninger om cobaltforbindelsen, mens de øvrige forbindelser er vurderet på grundlag af sikkerhedsdatablade. For alle sikkativerne gælder, at de i sikkerhedsdatabladet er mærket Xi, R38 (Lokalirriterende, Irriterer huden). Der foreligger en mere detaljeret vurdering af cobaltforbindelser, som indikerer, at cobaltsalte er let genotoksiske og tilstrækkelig evidens for at cobalt og cobaltforbindelser er kræftfremkaldende i dyr, men utilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere kræftrisikoen for mennesker^xxiii. Cobalt og cobaltforbindelser er af IARC¹⁶ klassificeret som gruppe 2B (potentielt kræftfremkaldende overfor mennesker).

Manganforbindelser er giftige, og giftigheden afhænger af anionen. Mn²⁺ er generelt mere giftig end Mn³⁺. Klassificeringen af mangansalte varierer fra Farlig ved indånding og ved indtagelse (R20/22; mangan(IV)dioxid) til Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse (R48/20/22; mangan(II)sulfat).

Den akutte giftighed af zirconiumsalte er lav, ligesom zirconium og zirconiumforbindelser har en lav systemisk giftighed. Visse zirconiumforbindelser kan give anledning til irritation eller ætsninger.

Sikkativerne forekommer enten i mineralsk terpentin, som skal mærkes Xn; R65 (Sundhedsskadelig, Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse), eller i en blanding af fedtsyreestre, som ifølge sikkerhedsdatabladene ikke skal mærkes. Der foreligger ikke oplysninger om skæbne og effekter af sikkativerne i det ydre miljø.

På det foreliggende grundlag vil mangan- og zirconiumsalte være at foretrække frem for cobaltforbindelser og opløst i fedtsyreestre frem for mineralsk terpentin.

4.3.5 Antioxidanter

Som antioxidant er vitamin E (f.eks. DL-alpha-tocopherol) identificeret. Vitamin E indgår i det humane stofskifte, hvor det har en række effekter bl.a. reduktion af effekten af visse skadelige stoffer. Det daglige behov er 10-20 mg vitamin E. Sundhedsskadelige effekter er ikke set ved normal dosering, men kvalme og diarré er ligesom forhøjet blodtryk set ved overdosering.

Der foreligger ikke oplysninger om skæbne og effekter af vitamin E i det ydre miljø.

4.3.6 Andre additiver

Denne gruppe omfatter dispergeringsmidler, filmdannere, fortykkelsesmidler og overfladeaktive stoffer. Et af stofferne (non-ionisk overfladeaktivet stof baseret på modificeret polyester) er opløst i xylener, som er klassificeret som farlig ved indånding og kontakt (R20/21) og hudirriterende (R38), hvorved det er givet en score 1 for sundhedseffekter. Xylener er ligeledes giftigt for vandlevende organismer, hvorved det er givet scoren 2 for akvatisk toksicitet. Der er ikke fundet oplysninger om det aktive stof, idet hverken det præcise navn eller CAS-nummer er oplyst.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |