Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

2 Renseanlæg og slammængder

Opgørelser for 2000 og 2001 over indberettede renseanlæg med en kapacitet større end 30 PE fremgår af nedenstående tabel 2.1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.1‘‘

Over halvdelen af renseanlæggene leverer alt slam til et andet anlæg, hvorfra den videre behandling finder sted, derfor er de følgende beregninger og opgørelser udelukkende baseret på anlæg med slambehandling.

Den samlede indberettede slammængde fremgår af bilag 1.2.1 og 2.2.1. Ved manglende indberetninger af TS bliver denne beregnet på grundlag af erfaringstal om TS pr. PE for en given rensetype samt belastningen af anlægget. I 2000 udgjorde den beregnede mængde 250 t og i 2001 1944 t, dette forholdsvis store spring i den beregnede mængde skyldes et stort antal anlæg i Viborg amt, hvor slammængderne ikke er opgivet. Den samlede slammængde fremgår af nedenstående tabel 2.2.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.2‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.2‘‘

I 2000 og 2001 var der henholdsvis 775 og 670 anlæg som transporterede slammet videre til et andet anlæg, dog udgjorde den transporterede mængde i 2000 og 2001 kun henholdsvis 5 % og 6 % af den samlede mængde TS.

I 2001 er indberettet data for 253 anlæg med en kapacitet på større end 5000 PE. Disse anlæg behandler hovedparten af slammængden, med 95 % af den samlede mængde TS. Den samme procentandel gør sig gældende for 2000.

Belastningen af renseanlæggene var i 2000 og 2001 på henholdsvis 8,2 millioner PE og 7,8 millioner PE hvilket giver en årlig gennemsnitlig slamproduktion pr. PE på henholdsvis 19,4 kg TS og 20,3 kg TS. Forskellen på de to år tilskrives dog stort set usikkerheder på de indberettede data.

Produktion af slam i VV har i perioden fra 1995 til 2001 været jævnt stigende, startende i 1995 med en årlig mængde på 1,16 millioner tons. Den jævne stigning i den producerede mængde slam i VV skyldes sandsynligvis udbygningen af en række renseanlæg til forbedret behandling i denne periode.Den samlede mængde TS har i samme periode svinget mellem 150.000 tons og 165.000 tons.