Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 20013 Slambehandling3.1 Stabilisering3.2 Afvanding 3.3 Yderligere behandling 3.1 StabiliseringOverordnet kan stabilisering af slam inddeles i to processer, biologisk og kemisk. De biologiske processer omfatter anaerob stabilisering hvor slammet udrådner i rådnetank og aerob stabilisering som sker ved langtidsbeluftning af slammet. De kemiske processer indbefatter kalkstabilisering hvor tilsætning af hydratkalk finder sted. I bilag 1.3.1 til 1.3.9 samt 2.3.1 til 2.3.9 er angivet mængderne af både VV og TS fordelt på slamstabiliseringsmetoder, ydermere er antallet af anlæg inden for de enkelte metoder vist. I tabel 3.1 er den procentvise andel af TS fordelt på slamstabiliseringsmetoder for både 2000 og 2001 vist. En bemærkning vedrørende usikkerheden af disse opgørelser bør nævnes i denne sammenhæng, da begrebet stabilisering ikke er entydigt defineret. Hvis renseanlægget ikke er forsynet med en rådnetank, en slamluftningstank eller hvis slammet ikke tilsættes kalk kan det være vanskeligt at afgøre hvorvidt slammet er stabiliseret eller ej, derfor kan en del af tallene være baseret på et skøn. Fordelingen inden for slamstabiliseringen i TS fra 1995 til 2001 er overordnet uændret, hvilket også afspejles i tallene fra 2000 0g 2001 hvor fordelingen stort set er identisk. Cirka 90 % af slammet behandles biologisk med en ligelig fordeling inden for anaerob og aerob stabilisering, 6-8 % stabiliseres med kalk og 5-6 % har ingen eller ukendt stabilisering. 3.2 AfvandingAfvanding af slam medfører en væsentlig reduktion i mængden, som herefter skal håndteres yderligere på anlægget eller borttransporteres. Afvand-ingen må derfor anses for at være et centralt led i slambehandlingen på et renseanlæg. Til afvanding af slammet anvendes mekanisk separering omfattende centrifugering og filtrering (filter, sibånd og bed). Fra 1995 til 2001 er fordelingen i slamafvandingensmetoder opgjort i TS uændret, hvilket også kan ses af tallene fra 2000 og 2001, hvor fordelingerne stort set er identiske. Dog har der fra 1999 været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget til fordel for sibåndspressemetoden. Af bilag 1.3.4 samt 2.3.4 og tabel 3.2 fremgår det, at cirka halvdelen af slammængden i TS afvandes med centrifuge, 26-30 % afvandes med sibåndspresse, 14-15 % med filterpresse. Både slambed og anden afvanding står for en andel på cirka 2 %. Af bilag 1.3.6 fremgår det, at kun en tredjedel af anlæggene i 2001 afvander slammet. Den manglende afvanding skal dog hovedsageligt tilskrives de små anlæg, da det af tabel 1.3.4 fremgår, at kun 6-7 % af den samlede slammængde opgjort i TS ikke afvandes. 3.3 Yderligere behandlingPå en række anlæg er der ud over stabilisering og afvanding foretaget en yderligere behandling af slammet før det slutdeponeres. Yderligere behandling omfatter hygiejnisering, mineralisering, kompostering, tørring og forbrænding samt anden behandling. Anden behandling består hovedsageligt af kalktilsætning. Kompostering eller hygiejnisering af slammet tilskrives en opbevaringstid af slammet på 3 til 6 måneder. For anlæg med mineralisering af slammet påregnes en opbevaringstid på cirka 10 år. En generel stigning er tilfældet inden for de tre behandlingsmetoder kompostering, hygiejnisering og mineralisering startende i 1995 med en andel af den samlede mængde slam på 2,5 %. I 2000 havde de tre behandlingsmetoder en andel af den samlede mængde TS på 8,5 %, hvilket for 2001 var 11 %. Af bilag 1.3.7 og 2.3.7 fremgår det dog, at cirka 65 % af den samlede mængde TS for både 2000 og 2001 ikke blev behandlet yderligere på renseanlæggene. |
