Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

4 Slutdisponering

Den grundlæggende fordeling af slammængderne på slutdisponeringsområder fremgår i bilag 1.4.1 og 1.4.2 samt 2.4.1 og 2.4.2, hvor både VV og TS for 2000 og 2001 er opgivet. I princippet findes der overordnet fem slutdisponeringskategorier, disse er at finde i bilag 1.4.3 og 1.4.4 samt 2.4.3 og 2.4.4. Her er mineralisering tilføjet som slutdisponeringskategori, da den endelige slutdisponering for slam fra et mineraliseringsanlæg ikke er kendt før om en vis årrække. Herudover indbefatter slutdisponeringskategorien ”Landbrug mm” både skovbrug, gartneri, park, privat have, biogasanlæg samt kompost. ”Forbrænding” indeholder både intern og ekstern forbrænding. Kategorien ”Andet” indeholder ligeledes også kategorien uoplyst.

For 2001 blev 53 % af den samlede mængde TS slutdisponeret på landbrugsjord mm. Andelen af TS som mineraliseres udgør 7 %, forbrænding udgør 24 %, losseplads udgør 5 % og andet udgør 12 %. Stort set de samme procentsatser er gældende for 2000.

En udvikling fra 1995 til 2001 inden for de fem overordnede slutdisponeringer er afbilledet i nedenstående figur 4.1.

Figur 4.1 Slutdisponering opgjort i % af TS fra 1995 til 2001
Figur 4.1
Slutdisponering opgjort i % af TS fra 1995 til 2001

Generelt er andelen af TS til landbrug faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet. Hovedårsagen til at slutdisponeringen "Andet" er steget væsentligt de sidste par år er, dels at tørret spildevandsslam brændes i cementovne og dels at slammet indgår som råmateriale i en forbrændingsproces som producerer sandblæsningsmidler.