| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oprensning af PCE ved kemisk oxidation med kaliumpermanganat

4 Beskrivelse af lokaliteten og tidligere oprensning

4.1 Historisk beskrivelse af lokaliteten

Vesterbro 28 er beliggende på matr. nr. 785 g og 787, Odense Bygrunde. Vesterbro 28 har fungeret som vaskeri fra 1929-1944, som vaskeri og renseri fra 1944 til 1950 og som renseri fra 1950 til i dag. Vesterbro 28 er registreret som forurenet lokalitet nr. 461-129 som følge af forurening fra renseridriften.

Vesterbro 30 er et byhus, som anvendes til beboelse. Som følge af jordforureningen fra Vesterbro 28 er ejendommen registreret som forurenet lokalitet. Indretning af renseriet og Vesterbro 30 fremgår af figur 2.1.

Se billede i fuld størrelse

Figur 2.1
Situationsplan

4.2 Geologiske og hydrogeologiske forhold

Terrænkoten på Vesterbro 28 er ca. +12 m. Uden for grunden falder terrænet let mod syd. Jordlagene på lokaliteten består øverst af 1-2 m fyld, herunder ca. 8 m sand med siltindslag, der underlejres af moræneler. Sandlaget udgør et udbredt sekundært magasin i den centrale del af Odense. Grundvandsspejlet ved Vesterbro 28 står 6-7 m u.t. (frit grundvandsspejl). Strømningsretningen er syd-sydøstlig, og afvanding sker til Odense Å. Den hydrauliske ledningsevne for sandmagasinet er i størrelsesordenen 1-5x10^-5 m/s, og gradienten på grundvandsspejlet varierer fra 5 til 25 promille. Geologisk tværsnit gennem kildeområdet fremgår af figur 2.2 og bilag 5 (større målestok). Udvalgte boreprofiler fremgår af bilag 4. Placering af boringer fremgår af figur 5.1.

4.3 Vandindvinding og recipienter

Området ved Vesterbro er i Fyns Amts regionplan udpeget som et område med almindelige drikkevandsinteresser. Nærmeste kildeplads er Eksercermarken, som ligger ca. 1100 m sydvest for Vesterbro. Hovedværket, der ligger ca. 100 m sydvest for lokaliteten, foretager p.t. ikke indvinding til drikkevandsformål pga. forurening med chlorerede opløsningsmidler. Vesterbro 28 ligger inden for indvindingsoplandet til Hovedværket, men uden for indvindingsoplandet til Eksercermarken.

Den nærmeste recipient er Odense Å, som løber ca. 250 m sydøst for det undersøgte område.

Se billede i fuld størrelse

Figur 2.2
Tolket geologisk tværsnit (nord-syd). Der er ikke fundet rene siltlag, men nogle af sandaflejringerne er meget siltede. Dette er vist ved en kombination af sandsignatur og skrå stiplede linjer. Dette ses eksempelvis i OBS1 i den mættede zone.

4.4 Forureningsbeskrivelse

De gennemførte undersøgelser i 1999-2000 viste en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand /1, 2, 3/. Hovedkilden til den konstaterede forurening var udsivning af rensevæske på Vesterbro 28 fra en opsamlingstank for spildte rensevæsker (væskespildtank). Tanken var placeret i selve renseriet. Herudover var der i baggården sket udsivning fra kloakker og overfladisk spild med rensevæsker.

I kildeområdet blev der i jorden fundet fri fase med PCE-indhold op til 26.000 mg/kg TS. De højeste koncentrationer var knyttet til de mere siltede lag fra 1-5 m‘s dybde. I poreluften var der ligeledes fundet meget højt indhold af PCE med koncentrationer op til 66.000 mg PCE/m³.

I det sekundære magasin fra 6-10 m‘s dybde blev der fundet PCE-indhold op til 13.000 µg/l. Forureningen i grundvandet blev ikke afgrænset, men var udbredt i et større område syd for Vesterbro 28. Det højeste forureningsindhold blev fundet i toppen af magasinet. Der blev ikke fundet fri fase i grundvandsmagasinet, men det kunne ikke afvises, at der kunne findes residual fri fase under væskespildtanken i den mættede zone.

Grundvandsmagasinet er iltet med højt indhold af nitrat og ilt. Der er derfor ikke sket nogen betydende nedbrydning af PCE i grundvandet. PCE-indholdet udgør således typisk over 99% af forureningskomponenterne.

Forureningen fra renseriet påvirkede indeklimaet i flere hundrede lejligheder i den centrale del af Odense med PCE-indhold på op til 3-4000 µg/m³. Til sammenligning er kvalitetskriteriet på 6 µg/m³.

4.5 Tidligere oprensning ved termisk assisteret vakuumekstraktion

Fyns Amt gennemførte fra januar 2001 til juni 2002 en intensiv oprensning af forureningen i den umættede zone ved vakuumventilering. For at få en hurtigere frigivelse af PCE fra de finkornede lag blev oprensningen suppleret med en opvarmning af jorden ved dampinjektion. Til den injicerede damp blev der tilsat luft for at reducere eventuel kondensation af PCE til et minimum. I den mættede zone blev der gennemført oppumpning af forurenet grundvand til fanekontrol under dampoprensningen. Figur 2.3 viser et tværsnit af den overordnede afværgestrategi for dampoprensningen.

Oprensningen blev indledt med en traditionel ”kold” ventilation over 5 måneder. Herefter skete der opvarmning af damp over 3½ måneder, og der blev efterfølgende gennemført en traditionel ventilation på ca. 6 måneder. Dvs. en samlet oprensningstid på godt et år.

Forureningsindholdet i jordluften i kildeområdet blev reduceret meget effektivt. Fra et indhold af tetrachlorethylen i jordluften på op til 66.000 mg/m³ luft i kildeområdet var indholdet efter 1 års drift under 1-2 mg/m³. Forureningen i jorden faldt fra et niveau på op til 26.000 mg/kg jord til maksimalt 1-2 mg/kg jord. Oprensningen har medført, at indeklimaproblemerne i hele området på Vesterbro nu er løst.

Målinger efter oprensningen har vist, at der nu kun er 1-2 procent af forureningen tilbage i den umættede zone, som nu håndteres ved en begrænset ventilation under husene. Ved en tilsvarende traditionel oprensning uden damp ville der være efterladt mindst 10 procent tilbage i de finkornede jordlag - og dette ville medføre driftstider på måske 10 - 20 år.

I grundvandet under kildeområdet var forureningsindholdet faldet fra 10-15.000 mikrogram/l til under 100 mikrogram/l. I baggården til renseriet, der ligger nedstrøms hotspotområdet, havde afværgepumpningen haft en begrænset oprensningseffekt, bl.a. på grund af at forureningen her var knyttet til mere finkornede jordlag. I dette området blev der stadig målt forureningsindhold på ca. 2000 µ g/l. Da det var vanskeligt at komme længere ned med traditionel afværgepumpning, blev det derfor besluttet at standse afværgepumpningen og forsøge at oprense restforureningen med kemisk oxidation ved tilsætning af kaliumpermanganat som oxidationsmiddel.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |