Industriernes spildevandsudledning i byernes økologiske kredsløb1. Indledning1.1 Problemstilling1.2 Målsætning Spildevand Hver dag forbruges store mængder vand i de danske husstande, på virksomheder og i industrien. En stor del af denne vandmængde ledes efter brug til kloaksystemet. I spildevandet er der blandt andet tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der kan være svært (eller ikke) nedbrydelige. Disse stoffer kan give problemer ved håndtering af spildevandet, de belaster renseanlæggene og påvirker recipienter negativt i forbindelse med overløb. Dette har i de værste situationer ført til fiskedød og store økologiske problemer i recipienterne. På figur 1.1 ses et billede af en recipient, efter der er udledt urenset, fortyndet spildevand.
Figur 1.1: Recipient efter udledning af urenset fortyndet spildevand. Billedet viser Rosenåen. Der er i forbindelse med Vandmiljøplan I og II fokuseret meget på at udbygge de eksisterende systemer og forbedre/øge kapaciteten på renseanlæggene således, at ovenstående problemer reduceres. Imidlertid er der stadigvæk problemer. Udover problemer i recipienterne kan stofferne forurene slammet fra renseanlæggene i en sådan grad, at slammet ikke kan indgå i det naturlige økologiske kredsløb i form af gødningsmiddel i land- og skovbrug og lignende. Ca. halvdelen af slammet fra renseanlæggene genbruges således ikke som gødning på landbrugsjord. Byøkologiske tiltag i husstandene I løbet af de sidste par år er der brugt mange ressourcer på at undersøge byøkologiske tiltag i den enkelte husstand. Der er blandt andet fokuseret på følgende emner, der har haft dels politisk bevågenhed og dels folkelig interesse:
Disse byøkologiske tiltag har til formål at reducere vandforbrug og udledningen af spildevand til renseanlæggene. Industribelatning I forbindelse med spildevandsbelastning af renseanlæggene er det imidlertid nødvendigt også at inddrage industri og erhverv i debatten. Industribelastningen til renseanlæggene udgør på landsplan i gennemsnit 38% af den samlede belastning. Især de større anlæg med belastninger over 5000 PE er belastet med industrispildevand /2/. Tilslutningstilladelse Industrierne har i modsætning til husholdningerne en tilslutningstilladelse, hvor det er angivet, hvilke parametre industrien skal overholde for at måtte lede spildevandet til den offentlige kloak. Hvorvidt tilslutningstilladelsen overholdes kontrolleres imidlertid sjældent. Denne rapport tager udgangspunkt i industriernes rolle i belastning af renseanlæggene med fokus på genbrug af slammet på landbrugsjord. Problemstillingen beskrives nærmere i næste afsnit. 1.1 ProblemstillingTraditionelt afløbssystem På figur 1.2 ses opbygningen af et traditionelt afløbssystem. Recipienterne, som er endestation for afløbsvandet i enten renset tilstand eller som aflastet, urenset, fortyndet spildevand, er ligeledes angivet for at vise helheden i systemerne. Desuden fremgår kilderne til spildevandet, som kan være husholdninger, industri, veje med videre. Slutdisponeringsmulighederne for spildevandsslammet fra renseanlæggene er angivet som genbrug på landbrug, deponering eller forbrænding.
Figur 1.2: Et traditionelt afløbssystem, hvor recipienter, der er endestation for alt spildevand, ligeledes er angivet. Desuden er kilderne til spildevandet og bortskaffelsesmulighederne for slammet fra renseanlæggene vist. Kilder til spildevandet Kilderne til spildevandet bidrager alle med forskellige typer af stoffer, deriblandt tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som denne rapport sætter fokus på. Disse stoffer ledes til afløbssystemet og transporteres som regel via gravitation til renseanlæggene. Undervejs passerer spildevandet diverse bygværker med indbyggede overløb til recipienter. I regnsituationer sker der med varierende frekvens overløb fra disse bygværker til recipienterne. Via disse regnvandsbetingede udledninger forsvinder en lille del af tungmetallerne og de miljøfremmede stoffer fra spildevandet. For yderligere oplysninger om disse forhold henvises til rapporten Stofkoncentrationer i regnbetingede udledninger fra fællessystemer /1/. Den resterende mængde spildevand indeholdende tungmetaller og miljøfremmede stoffer ledes til renseanlæggene, hvor det behandles. Processer på renseanlæggene På renseanlæggene opdeles tilløbsvandet i en vanddel og en slamdel. I slammet udskilles en meget stor del af tungmetallerne og de miljøfremmede stoffer i spildevandet. Miljøstyrelsen har iværksat en overvågningskampagne af udvalgte renseanlæg, hvor der blandt andet måles koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i tilløb til og i afløb fra anlæggene. I tabel 1.1 er resultaterne for tungmetallerne vist. Data for perioden 1998 til 2000 er baseret på 37 renseanlæg svarende til ca. 45 % af den samlede spildevandsmængde. Industribelastningen på disse anlæg er beregnet til 35 % i gennemsnit og anses for at svare til landsgennemsnittet. Data for 2001 er baseret på 10 renseanlæg. Tabel 1.1: Middelværdier for tungmetaller i tilløb og afløb fra udvalgte renseanlæg /2/.
Det fremgår af tabel 1.1, at en stor del af tungmetallerne fjernes fra spildevandet og tilbageholdes i slammet. Regeringens målsætning I 2001 genanvendtes 52,7% af slammængden fra de danske renseanlæg på landbrugsjord /66/. I takt med at de krav til indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam, der er specificeret i Slambekendtgørelsen, strammes, er der risiko for, at genanvendelsesdelen vil blive mindre. Det er regeringens målsætning, at 50% af slam fra renseanlæg skal genanvendes i 2004 /4/. At al slam ikke anvendes på landbrugsjord skyldes dels, at en del af slammet ikke overholder grænse- og afskæringsværdierne, dels at der kan være lokale politiske forhold, der gør, at slammet ikke benyttes på landbrugsjord. Håndtering af problemer Der er tre muligheder for at håndtere problemstillingen med slam, der ikke overholder de stillede krav:
Der forefindes mange metoder til at spore forureningskilder, og der findes ligeledes mange måder at reducere forureningen ved kilden. Denne rapport vil liste en del erfaringer om ovennævnte metoder. 1.2 MålsætningMålsætning for rapport Målsætningen for denne rapport er at besvare følgende spørgsmål:
Endvidere er det i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fundet relevant at vurdere, i hvor høj grad rensemetoderne på renseanlægget har betydning for koncentrationerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet. Ovenstående emner forsøges besvaret ud fra en gennemgang af de relevante stoffer, udvalgt datamateriale fra Miljøstyrelsen og lokaliserede cases med relevante problemstillinger.
|
