Industriernes spildevandsudledning i byernes økologiske kredsløb2. Grænse- og afskæringsværdier2.1 Slambekendtgørelsen – dansk lovgivning2.2 Grænse- og afskæringsværdier 2.2.1 Indførelse af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer 2.2.2 Aktuelt gældende grænse- og afskæringsværdier 2.2.3 Skærpelser medfører reduceret slammængde på landbrugsjord 2.3 Jordkvalitetskriterierne i Slambekendtgørelsen 2.4 Realistiske grænse- og afskæringsværdier 2.1 Slambekendtgørelsen – dansk lovgivningSlambekendtgørelsen I dette kapitel behandles udviklingen i grænse- og afskæringsværdier for henholdsvis tungmetaller og miljøfremmede stoffer i Danmark i forbindelse med spredning af spildevandsslam på landbrugsjord. Dette er i dansk lovgivning beskrevet i Slambekendtgørelsen /5/, hvor grænseværdier for cadmium, kviksølv, bly, nikkel, chrom, zink og kobber er angivet samt afskæringsværdier for LAS, PAH, NPE og DEHP. En beskrivelse af ovennævnte tungmetaller og miljøfremmede stoffer følger senere i rapporten jævnfør indholdsfortegnelsen. Slambekendtgørelsens indhold Udover grænse- og afskæringsværdierne for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam indeholder Slambekendtgørelsen også jordkvalitetskriterier for tungmetaller. Arealer, som tilføres affaldsprodukter herunder spildevandsslam, må ikke indeholde mere tungmetal end angivet ved de listede kriterier. Disse jordkvalitetskriterier skal sikre, at jord, der indeholder relativt høje koncentrationer af tungmetaller, ikke modtager spildevandsslam som kan medføre, at jordkvalitetskriterierne overskrides. Selvom spildevandsslammet overholder grænseværdierne, kan det ved udbringning medføre, at jordkvalitetskriterierne vil blive overskredet. Der er således flere kontrolinstanser, der sikrer, at afgrøderne på danske landbrugsarealer ikke bliver belastet med en for høj koncentration af tungmetaller, mens alene afskæringsværdierne sikrer, at afgrøderne ikke belastes med en for høj koncentration af miljøfremmede stoffer. Af Slambekendtgørelsen fremgår det endvidere, at kommunen skal råde over opbevaringsfaciliteter for spildevandsslam svarende til 9 måneders produktion, såfremt det ønskes udbragt på landbrugsjord. Desuden stilles der krav til, hvor store mængder slammet må udbringes i per ha, og i hvilken del af året udbringning må foregå. Ovenstående viser at udbringning af spildevandsslam på dansk landbrugsjord er overvåget og reglerne er beskrevet i Slambekendtgørelsen jævnfør /5/. 2.2 Grænse- og afskæringsværdierSondring mellem grænse- og afskæringsværdier Efter dansk lovgivning sættes en grænseværdi for tungmetaller, mens der for miljøfremmede stoffer sættes en afskæringsværdi. Grunden til, at begrebet ”grænseværdier” benyttes for tungmetaller, og begrebet ”afskæringsværdier” benyttes for miljøfremmede stoffer er, at der hidtil ikke har været tilstrækkelig viden om de miljøfremmede stoffer til at fastsætte egentlige grænseværdier /6/. Afskæringsværdier skal altså fortolkes som mere usikre værdier end grænseværdier. Lovgivningsmæssigt er der ikke forskel, da både grænseværdier og afskæringsværdier skal overholdes. Formål De opstillede grænse- og afskæringsværdier sikrer, at der ikke udspredes spildevandsslam fra renseanlæg på landbrugsjord, der har en koncentration af tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer, der kan påvirke dyrkningsjordens kvalitet uacceptabelt og dermed kvaliteten af afgrøderne. Ensartet benævnelse – grænseværdi I nær fremtid vil det formentlig blive praksis at anvende begrebet grænseværdi for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer, da der vil være opbygget et tilstrækkeligt videnmateriale om de miljøfremmede stoffer til, at usikkerheden omkring værdierne vi svare til de usikkerheder, der eksisterer for tungmetaller /6/. Samtidig er der fortolkningsmæssigt ikke forskel mellem grænseværdier og afskæringsværdier – begge skal, som skrevet ovenover, overholdes ved udbringning af spildevandsslam på landbrugsarealer. Lovgivning på området I 1979 blev den første lovgivning på slamområdet vedtaget /7/. I 1984 kom en egentlig slambekendtgørelse, hvor grænseværdier for visse tungmetaller og regelsæt for genanvendelsen af spildevandsslam blev nedfældet. Slambekendtgørelsen fastsatte blandt andet grænseværdier for slams indhold af tungmetaller, såfremt slammets slutdisponering var genanvendelse på landbrugsjord. Indførelsen af disse begrænsninger skyldes, at høje koncentrationer af tungmetaller i landbrugsjord kan udgøre en fare for mennesker og dyr. Den første slambekendtgørelse Den første slambekendtgørelse indeholdt grænseværdier for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel. Grænseværdierne blev udtrykt som mg aktuelt stof per kilo tørstof (for eksempel mg Ni/kg TS). Slammængden i tørstof er en størrelse, der er beregnet ud fra den producerede slammængde i vådvægt og den procentdel, der vurderes at være tørstof. I 1989 blev der indført fosforrelaterede grænseværdier for de fire tungmetaller. Grænseværdierne var således udtrykt både som mg aktuelt stof per kilo tørstof og som mg aktuelt stof per kilo total fosfor. Udover denne ændring blev grænseværdierne skærpet, og der blev som noget nyt indført tørstofrelaterede grænseværdier for chrom, zink og kobber. I 1995 blev grænseværdierne for tungmetaller yderligere skærpet. Tørstofrelaterede kontra fosforrelaterede grænseværdier Spildevandsslammet skal ved udbringning på landbrugsjord overholde enten de tørstofrelaterede eller de fosforrelaterede grænseværdier /5/. Begge krav skal altså ikke overholdes. I mange tilfælde vil det være lettest for spildevandsslammet at overholde de fosforrelaterede grænseværdier, da indholdet af fosfor i de fleste danske renseanlæg er højt /7/. 2.2.1 Indførelse af afskæringsværdier for miljøfremmede stofferIndførelsen af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer I 1997 blev der udover kravene til tungmetaller indført afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse afskæringsværdier gælder for en række tjærestoffer betegnet PAH‘er, de vaskeaktive stoffer LAS, nonylphenoler NPE samt plastblødgøreren DEHP /7/. Afskæringsværdierne for de miljøfremmede stoffer blev indført efter en omfattende undersøgelse af Miljøstyrelsen, der viste, at specielt disse fire grupper af miljøfremmede stoffer kunne have skadelig virkning på miljøet, hvis de blev spredt i uhensigtsmæssigt store koncentrationer /8/. 2.2.2 Aktuelt gældende grænse- og afskæringsværdierSkærpelse af grænseværdi og/eller afskæringsværdi Den fosforrelaterede grænseværdi for cadmium og afskæringsværdierne for de fire miljøfremmede stoffer skærpedes i 2000, mens kravet til NPE i slammet igen blev skærpet i 2002. I tabel 2.1 ses udviklingen i grænse- og afskæringsværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i perioden 1984 til 2002. Tallene markeret med gråt viser det årstal og de stoffer, hvor der er sket en skærpelse af grænse- og/eller afskæringsværdierne i løbet af perioden. Tabel 2.1: Udvikling i grænse- og afskæringsværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra 1984 til 2002. Værdierne er gældende for slam, der udbringes på landbrugsjord /3,5,9,10,11/. Udviklingen af grænse- og afskæringsværdier Det ses, at grænseværdierne for tungmetallerne skærpedes kraftigt i de første år efter indførelsen af grænseværdier. For cadmium er der sket en skærpelse på 90 % i løbet af perioden 1984 til 1995, og i 2000 blev det fosforrelaterde krav igen halveret. Fra 1995 til 2002 er det for tungmetallernes vedkommende alene det fosforrelaterede krav til cadmium, der er blevet strammet, mens grænseværdierne for de øvrige seks tungmetaller har været uændret. Afskæringsværdierne for samtlige af de miljøfremmede stoffer er skærpet fra 1997 til 2000, mens alene afskæringsværdien for NPE er skærpet fra 2000 til 2002. Skærpelse af grænse- og afskæringsværdierne Et af incitamenterne til skærpelser af grænse- og/eller afskæringsværdier er den løbende kontrol med effekterne, som disse stoffer forårsager ved udbringning på blandt andet landbrugsjord. Desuden har indførelsen af grænse- og afskæringsværdier sat fokus på nedbringelse af indholdet af disse stoffer i spildevand og spildevandsslam. Det er selvfølgelig vigtigt, hvis det er et politisk ønske at genanvende slam på landbrugsjorden, at grænse- og afskæringsværdierne ikke bliver urealistiske lave. I denne vurdering må dog den miljømæssige konsekvens af de enkelte stoffer vægtes tungt. Baggrundsniveau for udvalgte stoffer Senere i rapporten foretages en bearbejdning af data fra ca. 160 danske renseanlæg, alle større end 1.500 PE, med det formål at bestemme en basiskoncentration for udvalgte tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Målet er altså at bestemme det niveau, som det er urealistisk at komme under. På denne måde kan det fastlægges, hvorvidt det er muligt i den kommende periode at skærpe grænse- og/eller afskæringsværdierne yderligere eller om enkelte skal lempes, for at øge genanvendelsen af slam på landbrugsjord. Undersøgelsen fokuserer ligeledes på, hvor stor en del af stofferne, der stammer fra industrien kontra almindelige boliger samt forholdet fælles- kontra separatkloakerede oplande. Konsekvensen ved indførelsen af grænseværdier Konsekvensen af indførelsen af grænseværdier for tungmetaller, har været, at indholdet af tungmetaller i slam er faldet gennem de sidste 20 år. Faldet kan begrundes med udfasning af tungmetaller i samfundet samt tiltag for at begrænse forurening ved kilden for eksempel ved hjælp af forrensning/lokal rensning eller substitution /12/. Dette illustreres senere ved udvalgte cases. Håbet er, at indførsel af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer, vil udmunde i et lignende forløb, hvor koncentrationen af disse stoffer løbende vil blive mindre i spildevandet og dermed også i spildevandsslammet. Metoderne til at opnå denne reduktion forventes at være de samme, som blev benyttet for at nedbringe koncentrationen af tungmetaller. 2.2.3 Skærpelser medfører reduceret slammængde på landbrugsjordFlere renseanlæg kan ikke overholde grænse- og afskæringsværdierne De løbende skærpelser af grænse- og afskæringsværdierne for henholdsvis tungmetaller og miljøfremmede stoffer medfører, at en del renseanlæg får problemer med at overholde disse grænse- og afskæringsværdier og dermed vanskeligt ved at genanvende spildevandsslammet på landbrugsjord. I tabel 2.2 fremgår konsekvensen af skærpelsen af grænse- og afskæringsværdierne i 2000 for danske renseanlæg. Af tabel 2.1 ses det, at skærpelsen i 2000 omfattede cadmium og de fire miljøfremmede stoffer. Tabel 2.2 viser den ikke genanvendte slammængde udtrykt i tons tørstof samt antallet af renseanlæg, der ikke kan genanvende slammet på landbrugsjord. Tabellen er opdelt i to dele, gældende før skærpelsen 30.juni 2000 og efter skærpelsen 1.juli 2000. I tabel 2.2 er værdierne for cadmium, kviksølv, bly og nikkel angivet fosforrelateret, mens de resterende stoffer er angivet tørstofrelateret. Betragtes tabel 2.2 fremgår det, at antallet af anlæg, der ikke kan overholde kravene til slamkvaliteten for udbringning på landbrugsjord, vil stige, når grænse- og afskæringsværdierne skærpes. Dette er i sig selv ikke overraskende. Det kunne dog være interessant at vide, hvor mange anlæg, der ikke vil kunne overholde grænse- og afskæringsværdierne ved en givet skærpelse af udvalgte stoffer. At beregne den procentvise ændring i antal renseanlæg, der ikke overholder grænse- og afskæringsværdierne ved skærpelsen i 2000, er ikke muligt på foreliggende datagrundlag, da et renseanlæg kan være repræsenteret for flere stoffer i tabellen. En summering af antallet af renseanlæg er altså ikke mulig. Tabel 2.2: Slammængder og antal anlæg, der ikke overholder kravene efter skærpelsen af grænseværdien for cadmium og afskæringsværdierne for de miljøfremmede stoffer i juni 2000. /3/ |
