Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke lung1 Indledning1.1 Baggrund for projektet1.2 Formål med projektet 1.1 Baggrund for projektetSiden 1960’erne har forureningen af mosen Egeløkke Lung, Langeland og den forureningsskabte mitteplage været et debatemne. I begyndelsen af 1970’erne dokumenteredes sammenhængen mellem den intensive spildevandsudledning i mosen, den enorme sedimentopbygning i recipienten, opformeringen af mitter i sedimentet og den voldsomme mitteplage på græssende kreaturer i området (Nielsen & Christensen, 1975). Efter fornyet debat om problemkomplekset i midten af 1990’erne udførtes en større undersøgelse over mitteproblemets daværende omfang (Nielsen et al., 1998). I forlængelse af dette projekt iværksattes en nøjere undersøgelse af mitteangrebenes potentielle effekt på kreaturer i området (Lind et al., 1999) og af mitteaktiviteten på græsningsarealer, der grænser op til Egeløkke Lung. Mitterne, der er 1-2 mm lange småmyg, tilhører myggefamilien Ceratopogonidae (slægt Culicoides)(Fig. 1.1). Vingerne er ofte forsynet med smukke plettegninger, som i mange tilfælde kan benyttes ved artsbestemmelse. En del arter har dog kun vage grålige eller brunlige vingetegninger og kan ikke bestemmes på denne karakter alene. I Danmark er der hidtil registreret 43 arter af mitter (Nielsen et al., 1998, 1999). De fleste mittearter har størst flyveaktivitet kort tid før solnedgang og lige før solopgang. Da flyveaktiviteten er vejrafhængig, kan mængden af flyvende mitter svinge meget fra døgn til døgn. De voldsomste mitteangreb finder altid sted på lune, fugtige, vindstille aftener. De fleste mittearters hunner kræver et proteintilskud i form af et blodmåltid fra et hvirveldyr, for at æggene kan modnes. Mitternes blodsugning på mennesker og husdyr kan indebære en række problemer: Selve biddet er et betydeligt irritationsmoment og udgør en potentiel risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Mittebiddet er ledsaget af en akut smertefornemmelse og lokale hudreaktioner. Hos mennesker kan der opstå kraftige allergiske reaktioner, der kræver lægebehandling (Svendsen & Nielsen, 1985, 1992). Blandt husdyr er allergiske reaktioner især udtalt hos islandske heste (allergisk dermatitis, ”sommereksem”, Hesselholt & Agger, 1977; Larsen et al., 1988; Halldorsdottir et al., 1989; Nielsen et al., 1999). I USA er hypersensitivitet som følge af mitteangreb også påvist hos kreaturer (Akey et al., 1989; Nielsen et al., 1999). Ved masseforekomst af mitter kan blodsugningsaktiviteten være en voldsom plage for mennesker; i store områder i Skotland påvirker mitterne befolkningens daglige aktiviteter i meget betydelig grad og også i Danmark er der eksempler på kraftig mitteplage (Nielsen, 1963, 1964; Blackwell, 2000). På visse lokaliteter, bl.a. i Danmark, kan der ofte registreres meget massive mitteangreb på kreaturer (Nielsen, 1971; Nielsen & Christensen, 1975). Dyrene bliver synligt stærkt irriteret af mittebiddene og bruger tid og energi på afværgeforanstaltninger (Nielsen et al., 1999). I udlandet har man påvist, at mitter kan overføre sygdomsfremkaldende organismer, først og fremmest Bluetongue virus, der kan angribe alle arter af drøvtyggere og som er meget tabsvoldende. Siden 1998 har der været epidemier af Bluetongue i Middelhavsområdet. De nordligst rapporterede udbrud er i Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Toscana i Italien. Der er ingen eksempler på, at mitter i Danmark kan optræde som smittebærere, men en eventuel fremtidig klimaændring (global opvarmning) kan muligvis udvide udbredelsesområdet for mittespredte sygdomme som Bluetongue. Mitternes larver udvikles i fugtig jord, mudderaflejringer ved bredden af søer og vandløb, tørvemos, kvæggødning og henrådnende plantedele. De forskellige mittearters larver (Fig. 1.1) er oftest knyttet til bestemte levesteder. Mittefaunaen udklækket fra sedimentaflejringerne i Egeløkke Lung var i den mest forureningspåvirkede fase domineret af en enkelt art, der er karakteristisk for slam med højt indhold af organisk materiale (Nielsen & Christensen, 1975). Fig. 1.1. 1.2 Formål med projektetFormålet med projektet er at foretage uddybende undersøgelser over mitteproblemet omkring Egeløkke Lung. Mittebelastningen på kvier på tilgrænsende græsningsarealer følges gennem græsningssæsonen og relateres til resultater fra sideløbende veterinære undersøgelser. På basis af integrerede veterinære og entomologiske undersøgelser søges eventuelle sundhedsmæssige effekter af mitteangreb på kreaturer indkredset. Ved hjælp af automatiske lysfælder foretages daglige indsamlinger af mitter ved mosen og på tilgrænsende græsningsarealer. Sideløbende registreres lokal- og mikroklima i området og der rekvireres vejrdata fra nærliggende meteorologisk station. Disse undersøgelser skal belyse mittearternes aktivitetsperioder og –maksima og relatere flyveaktiviteten til betydende vejrforhold, specielt temperatur og vind. De indsamlede aktivitets- og vejrdata indarbejdes i en tidligere udarbejdet prognosemodel med henblik på forudsigelse af mittearters angrebstidspunkter. Et overordnet mål for projektet er således at indkredse perioder med særlig risiko for mitteangreb på kreaturer og at belyse mitternes aktionsradius i risikoområder.
Fig. 1.2.
|
