| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke lung

2 Metoder

2.1 Undersøgelsesområdet

2.1.1 Undersøgelsesområdets beliggenhed

Undersøgelserne blev udført i moseområdet Egeløkke Lung (Fig. 1.2), der er beliggende i en lavning i en række hatformede bakker vest for Bøstrup, Nord-langeland. Moseområdet, der er ca. 8 ha, består af 5 bassiner fremkommet ved tørvegravning. Tilstødende græsarealer omkring mosen er en del af et større græsningsareal for godset Egeløkkes kvægbesætning. Tidligere blev et tilstødende græsareal mod syd udnyttet til græsning for Pilegårdens kvægbesætning.

2.1.2 Mosens forureningstilstand

Siden 1949 har Egeløkke Lung modtaget urenset spildevand fra Bøstrup by og mejeri (bl.a. fra ostefabrikation), fra Emmerbølle-Helletofte samt fra spredtliggende ejendomme i nærmeste omegn. Spildevandsudledningen til mosen er nu helt ophørt. I årenes løb er der som følge af spildevandstilledningen opbygget betydelige slamaflejringer i moseområdet. Tykkelse og volumen af slamaflejringerne samt vand- og sedimentkemiske forhold er belyst af Fyns Amt (1997) og refereret af Nielsen et al. (1998).

I 1973-74, hvor de første undersøgelser over mitteproblemet i Egeløkke Lung blev udført, var mosen kantet af rørsump, men var iøvrigt stærkt præget af næsten vegetationsløse sedimentflader af betydelig udstrækning (Nielsen & Christensen, 1975). Siden har rørsumpen bredt sig voldsomt, især i det midterste bassin. I 1991 var ca. 10300 m² (ca. 45%) af et nærmere afgrænset undersøgelsesområde i mosen dækket af rørsump (Fyns Amt, 1997). De tidligere vegetationsflader var i 1996-97 stort set dækket af vegetation; i 1998 var tilgroningen yderligere tiltaget.

2.2 Feltmetoder

2.2.1 Klimamålinger

Oplysninger om makroklimaet er indhentet fra Danmarks Meteorologiske Institut. Daglige målinger af lufttemperatur (maksimum – minimum, ⁰C), relativ luftfugtighed (maksimum – minimum, %) og vindhastighed (m/s) fra perioden 1. januar til 31. december 1998 (station nr. 28590, Rudkøbing) er anvendt. Lokal- og mikroklima på græsningsarealet ved mosen blev registreret hver time døgnet rundt i perioden 15. maj – 20. oktober 1998 (datalogger, Grant 1000 Series, Squirrel Meter/ Logger). Lufttemperatur og relativ luftfugtighed blev målt med sensorer placeret i 2 m og 20 cm højde på to stationer, hvor der blev foretaget fældefangst af mitter.

2.2.2 Indsamling af mitter

Flyvende mitter blev indsamlet ved hjælp af en automatisk lysfælde udviklet af Nielsen et al. (1980). Den attraktive lyskilde er en kviksølvlampe (80 W), der udsender ultraviolet lys; dette lys tiltrækker mange tusmørke- og nataktive insekter, bl.a. mitter. Pæren er anbragt i en metaltragt, hvorover der er udspændt et metalnet med en maskediameter på 2 mm. Mindre insekter som mitter vil trænge gennem nettet til lyskilden, mens større insekter, f. eks. natsommerfugle udelukkes. I bunden af metaltragten, hvor pæren er monteret, er anbragt en ventilator, der frembringer et kraftigt sug. Småinsekter, der er nået frem til lyskilden, vil øjeblikkeligt blive suget ned gennem tragten og gennem en finmasket nettragt for til sidst at blive opsamlet i et glas (70 ml) med konserveringsvædske (60% benzoesyre-opløsning tilsat nogle dråber sulfosæbe som detergent). I fælden er 24 glas monteret på en rondel, der via et ursystem kan styres på en sådan måde, at glassene kan skiftes efter selvvalgte tidsintervaller. I denne undersøgelse blev der skiftet et glas per døgn; i perioden 15. maj – 6. november 1998 blev der foretaget daglige lysfældeindsamlinger. To lysfælder blev anvendt, begge anbragt på jorden: Fælde nr. 1 var placeret tæt ved mosens sydlige hjørne, hvor der forventedes størst mitteaktivitet; fælde nr. 2 stod i et markskel ca. 40 m fra mosens kant og forskudt længere nordpå i forhold til lysfælde 1 (Fig. 1.2). I 1996 blev der foretaget indsamlinger i området med en tilsvarende lysfælde; sideløbende blev der desuden ved hjælp af klækkefælder registreret klækning af mitter fra sedimentfladerne i selve mosen (Nielsen et al., 1998). I 1998 tillod ejeren desværre ikke opstilling af klækkefælder i mosen.

På alle dage, hvor der kunne forventes høj insektaktivitet, blev der forsøgt indsamling af mitter på kreaturer ved hjælp af støvsuger. Denne indsamlingsmetode er i tidligere undersøgelser blevet anvendt med stor succes (Nielsen et al., 1987). Fordelen er, at det er muligt at indsamle på kvier fra en passende afstand, når støvsugerens lange rør anvendtes. Kvierne forholder sig normalt i ro, når de efter en kort tid har vænnet sig til lyden af støvsugeren og lader sig villigt afsøge. Støvsugeren var en almindelig model af mærket Nilfisk, hvor støvsugerposen var blevet udskiftet med en finmasket netpose, der tilbageholder alle partikler >0.5 mm. På et passende tidspunkt før tusmørke blev 6 kvier indfanget og tøjret tæt ved moseområdet ca. 50 m fra lysfælde 1 (mose). Her var der til formålet opstillet en fold med plads til én kvie. Folden var fremstillet af nedgravede granstolper anbragt rektangulært (2 x 3.5 m); den var på tre sider lukket med vandrette granrafter. Når der skulle tages prøver fra en kvie, blev den ført ind i folden og bundet op, hvorpå kviens bug, der var eksponeret, blev støvsuget i 10 minutter. I enkelte tilfælde, hvor en kvie blev uregerlig under prøvetagningen, måtte indsamlingen dog afbrydes i utide. Efter støvsugningen blev posens indhold af insekter overført til 70% alkohol.

2.3 Laboratorieundersøgelser

2.3.1 Artsbestemmelse af mitter

Mitter fra lysfælderne blev udsorteret, arts og kønsbestemt og optalt under stereolup (Olympus). Så vidt muligt blev bestemmelsen baseret på vingetegning, men i visse tilfælde er nærmere undersøgelse af sensiller på følehorn, detaljer i palpeleddenes bygning eller af ydre hanlige genitalier nødvendig. I disse tilfælde er individerne – efter afvanding i 96% alkohol (5 minutter) – dissekeret og indlejret i Euparal på objektglas. Artsbestemmelsen er primært foretaget efter Campbell & Pelham-Clinton (1960) og Kremer (1965). Hunnerne blev desuden inddelt i fysiologiske stadier, der afspejler deres forplantningsmæssige tilstand og alder: nullipare (nyklækkede, med uudviklede æg), gravide (med æg) og tomme (har lagt æg).

2.3.2 Udarbejdelse af model

Baseret på datamaterialet fra 1996 blev der parameteriseret en matematisk simuleringsmodel til beskrivelse af populationsudviklingen hos C. punctatus (Nielsen et al., 1998). Parameteriseringen blev i så høj grad som muligt baseret på eksisterende viden fra litteraturen. Modellen vil kun blive kortfattet præsenteret, da den er detaljeret beskrevet i Nielsen et al. (1998). Basalt drives modellen af temperaturen og populationens medfødte formeringsrate. Modellen er stadiestruktureret, hvor udviklingen igennem de forskellige livsstadier er temperaturafhængig – udviklingshastigheden stiger med temperaturen. Det samme gør sig gældende for reproduktionsraten, dvs. at der lægges flere æg på en varm dag end på en kold dag. Modellen simulerer livscyklus for mitter opdelt i stadierne æg, larver, pupper samt nullipare, gravide og tomme hunner. I modellen antages, at mittehunner vil kunne gennemgå tre gonotrofiske cykler (lægge æg tre gange), hvorfor stadierne gravide og tomme kan gennemløbes tre gange. De anvendte temperaturdata stammer fra den meteorologiske station nr. 28590: Rudkøbing.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |