Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Veryicillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

4 Baggrund og nuværende videngrundlag

Biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr har gennem de senere år vundet indpas i dansk gartneri som et alternativ til kemisk bekæmpelse. De aktive mikroorganismer i midlerne kan være bakterier eller svampe. Svampemidler udbringes typisk i form af sporer opslemmet i vand.

For at sikre en effekt skal den mikrobiologiske bekæmpelse være etableret før skadevolderen, og behandlingerne udføres derfor forebyggende. Der er mulighed for eksponering af væksthusarbejdere under selve applikationen. Det gælder personen, som udfører applikationen, og væksthusarbejdere, som opholder sig i samme hus. Der er endvidere risiko for eksponering under den efterfølgende håndtering af behandlede planter, dels ved direkte at komme i berøring med det mikrobiologiske middel på de behandlede planter og dels ved at mikroorganismen kan frigøres til luften. I konceptet med at benytte mikrobiologiske midler ligger, at der udbringes levende mikroorganismer, og meningen er, at de skal opformere sig. Mikrobiologiske midler kan spredes til andre dele af gartneriet end der, hvor midlet blev applikeret og opformere sig, hvis de rette forhold er til stede. Spredning kan ske ved at væksthusarbejdere bliver kontamineret på tøj og hud og spreder organismen under arbejdet i andre dele af gartneriet, og det kan ske ved at mikroorganismen frigøres til luften, f.eks. i form af sporer, som kan transporteres rundt i gartneriet med luftcirkulation. Der er i væksthusgartnerier meget store luftbevægelser pga. opvarmning af luftmasserne og ventilation gennem trempel- (side-) og topvinduer. Der er også mulighed for spredning med recirkulerende vandingsvand. I moderne gartnerier sker der endvidere et stort flow af planter gennem forskellige dele af gartneriet, således at mikroorganismer, der er etableret på en plante, bevidst flyttes rundt i gartneriet.

Der kan være sundhedsmæssige problemer forbundet med, at personer udsættes for større koncentrationer af mikroorganismer, både levende og døde. Problemets størrelse afhænger af hvilke mikroorganismer, i hvilke koncentrationer og i hvor lang tid man udsættes for dem. Desuden af hvilken del af kroppen, der eksponeres. Det kan være hud, øjenslimhinde, slimhinder i næse og svælg, lungerne og tarmepitelet ved slugning. Nogle bakterie producerer toksiner, og man opererer i arbejdsmiljølitteratur med begrebet endotoksiner, som er en toksisk del af Gram-negative bakterier. Valbjørn et al. (2000) nævner som symptomer allergi, luftvejssymptomer og hud- og slimhindeirritation. Anonym (2002) nævner allergiske og toksiske luftvejslidelser, undertrykkelse af immunforsvaret, åndenød, trykken for brystet, hoste, hovedpine, irritation i øjne, næse og hals og andre influenzalignende symptomer. Larsen & Bælum (2002) omtaler allergi og påvisning af antistoffer hos eksponerede arbejdere over for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Dutkiewicz et al. (1988) omtaler allergiske og toksiske problemer hos folk, der arbejder med planter. Jensen et al. (2001) kunne påvise et bakterielt mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel i tarmen på væksthusarbejdere.

I en forudgående undersøgelse blev mængden af sporer i luften af svampen V. lecanii, der anvendes til biologisk bekæmpelse af skadedyr, målt under forskellige arbejdsprocesser i et væksthusgartneri. Der blev påvist sporer i luften undre alle arbejdsprocesser, selv om de var tidsmæssigt forskudt op til 10 uger fra sprøjtningen af planterne med det mikrobiologiske middel. Der blev påvist levende sporer i luften under en af arbejdsprocesserne, der var tidsmæssigt langt forskudt fra sprøjtningen, under hvilken der blev påvist mere end 10⁴levende sporer pr. m³ luft (Løschenkohl et al. 2003). Disse resultater er en af baggrundene for nærværende undersøgelse, hvor den mulige eksponering af væksthusarbejdere af sporer af V. lecanii kvantificeres gennem måling af levende sporer i luften og af afsætning på hud og tøj under forskellige arbejdsprocesser, forskellige gartnerier og plantekulturer og forskellige applikationsmetoder.

Mængden af levende sporer på planter, jord i potten, borde og inventar som en funktion af tid er afhængig af mang e faktorer. Udbringes mikrobiologiske midler af svampe på et meget tidligt stadium i plantens udvikling, typisk i formeringsfasen, er de aktive under den høje luftfugtighed, som opretholdes i opformeringsfasen. Under planternes tilvækst holdes en moderat luftfugtighed for at forhindre udvikling af svampesygdomme. Disse forhold virker også hæmmende på mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Efterhånden som planterne vokser, bliver luftfugtigheden højere inde i plantemassen, og drages der paralleller til svampen gråskimmel, som er almindeligt forekommende i alle gartnerier, giver det mulighed for opformering, når planterne er vokset tæt sammen. Den betydende faktor for opformering af svampe er luftfugtighed, og længden af perioder med luftfugtighed over en vis værdi. Forår og efterår kan der forekomme dage med høj udetemperatur og høj luftfugtighed, hvor luftfugtigheden bliver meget høj i væksthuse med potentiel opformering af mikrobiologiske midler baseret på svampe til følge.

Levende sporer af biologiske bekæmpelsesmidler af svampe kan flyttes til andre væksthuse med planter, luft og recirkulerende vandingsvand. Spredning med luft må antages primært at ske under sprøjtning, og sekundært ved senere frigørelse af levende sporer under arbejdsprocesser. Sporer, der afsættes på borde, kan overgå i recirkulerende vandingsvand under vandinger og spredes til andre væksthuse ved vanding. Der vil ske en betydelig fortynding, da der tilføres rent vand under vandinger. Nogle mikroorganismer kan opformeres i det recirkulerende vandingsvand. Spredning af sporer ved ovenvanding gennem dråbeplask er meget beskeden, kun op til 2 m (Williams et al. 1998). Sporer, der er sprøjtet ud, vil være klæbet fast til overflader pga. sprøjtemidlets klæbemiddel, medens nydannede svampesporer under en evt. opformering sidder meget løst og frigøres til luften ved små bevægelser af planterne eller ved ændringer i luftfugtighed.

Til måling af personers dermale eksponering anvendes en metode fra OECD (Anonym 1997) baseret på tøjstykker fæstnet på personers beklædning. Denne metode blev valgt, fordi det er praktisk vanskeligt at skylle sporer af hele beklædningen.