Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Veryicillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

5 Materialer og metoder

Verticillium lecanii anvendes til mikrobiologisk bekæmpelse af insekter. Svampen virker mod mange forskellige typer insekter, bl.a. skjoldlus, cikader, bladlus, trips, tovingede, årevingede og sommerfugle foruden mider. Svampen har også effekt mod svampe som meldug og rust, som er problemer i plantedyrkning. V. lecanii producerer konidier (ukønnede sporer) som er cy lindriske til ellipsoide og 2,3-10,0 x 1,0-2,6 gm. V. lecanii forekommer i mange forskellige linier med forskellig patogenitet over for insekter. Svampen kan endvidere leve saprofytisk (på dødt plantevæv) (Domsch et al. 1980, Ozino & Zeppa 1989, Cravanzola et al. 1993). V. lecanii’s evne til at leve på dødt plantevæv og andre svampe har betydning for svampens overlevelse på planter i gartneriet i perioder, hvor angreb af insekter er lavt.

Der blev udvalgt tre gartnerier, der anvender V. lecanii i potteplanteproduktionen, og som applikerer midlet ved henholdsvis sprøjtning med hydraulisk sprøjte, dypning og tågesprøjtning. Der blev målt levende sporer i luften, afsætning på hud af hænder, arme og hoved, afsætning på kasket og tøjstykker hæftet på ærmer, bryst og mave og endelig levende sporer på nedre blade af planter og på pottejordoverfladen. Disse målinger blev foretaget under forskellige arbejdsprocesser strækkende sig fra applikationen til den afsluttende pakning af potteplanterne.

Forsøg med hydraulisk sprøjtning blev udført i pottekrysantemum. Forsøg med tågesprøjtning blev udført i potteroser og Osteospermumplanter (2 forsøg). Forsøg med dypning blev foretaget med Campanulaplanter (2 forsøg).

Tabel 1 viser en oversigt over de seks forsøg med angivelse af plantekultur, applikationsteknik og under hvilke arbejdsprocesser, der blev foretaget målinger af sporer.

Endvidere blev udviklingen af V. lecanii under inkubering af behandlede planter ved forskellige luftfugtigheder undersøgt i klimakammer. Dette blev foretaget hos Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg, med potteroser..

Detaljerede data om udførelsen af hver enkelt af de seks forsøg i gartnerier er angivet i Bilag 2-7.

Pladespredning af indsamlede sporer blev udført ved at overføre 5 x 1,0 ml fortyndingsvand til petriskåle, tilsætte smeltet Difco Potato Dextrose Agar med 25 ppm Novobiocin og inkubere ved rumtemperatur og aflæse efter fem dage. Antal kolonier af V. lecanii blev talt i den fortynding, hvor kolonitallet var 20-30.Andre svampe blev talt, hvis de umiddelbart kunne identificeret til slægt.

For potteroser og pottekrysantemum blev antallet af sporer på blade af planter målt ved at udtage 10 planter ved forsøgets start og nedre blade ved efterfølgende arbejdsprocesser, der blev lagt i hver sin nummererede plastpose og rystet i 100 ml sterilt ionbyttet vand og derefter pladespredt i fortyndingerne 10^-2 og 10^-3. I de resterende kulturer blev der målt på hele skuddet.

Tabel 1. Oversigt over udførte målinger af sporer i forbindelse med specifikke arbejdsprocesser i seks forsøg udført i fire gartnerier og fire plantekulturer.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.Oversigt over udførte målinger af sporer i forbindelse med specifikke arbejdsprocesser i seks forsøg udført i fire gartnerier og fire plantekulturer. ‘‘

Antallet af sporer på overfladen af sphagnum i potterne blev målt ved at lægge plastringe limet på et rundt stykke nylonnet på overfladen af sphagnumet og dække nettet med sphagnum, så der blev dannet en prøve på 2,2 mm diameter i kontakt med den underliggende sphagnum. Ved forsøgets start og ved efterfølgende arbejdsprocesser blev der udtaget 10 ringe med sphagnum, der blev behandlet som bladprøverne. Blad- og sphagnumprøver blev udtaget fra samme potte.

For sprøjter blev dyse, antallet af dyser, tryk og sprøjtetid noteret. Fordeling af sprøjtevæsken på borde blev målt ved at veje petriskåle og nummerere både bund og låg, hvorefter 20 bunde blev fordelt i 2 rækker på et bord og straks efter sprøjtning dækket med det tilhørende låg og vejet. Bordet, hvor måling af fordeling af sprøjtevæsken blev udført, blev betegnet som det egentlige forsøgsbord. Desuden blev der på et antal tilstødende borde, før ogefter applikationen på forsøgsbordet, målt afsætning af sprøjtevæske med 2 petriskåle pr. bord.

For de anvendte midler blev fabrikat, indhold, parti-nr. og sidste anvendelsesdato noteret, og der blev udtaget en prøve til bestemmelse af CFU ved pladespredning. Der blev taget en kopi af databladet for den anvendte sphagnumblanding og udtaget en prøve til analyse for svampe ved at ryste 10,0 gram sphagnum i 90 ml sterilt ionbyttet vand og pladesprede i fortyndingerne 10^-3 – 10^-6.

Sprøjtevæskens eller dypningssuspensions indhold af mikrobiologisk middel og evt. tilsætningsstoffer blev noteret, og der blev udtaget en prøve ved at sprøjte i en plastpose. Fra denne prøve blev der laver pladespredninger i fortyndingerne 10 – 10⁸.

I forsøgene med potteroser og pottechrysantemum blev mængden af sprøjtevæske, der blev afsat mellem potterne, målt ved at lægge et rundt stykke plast på bordet, så åbningerne mellem en potte og de omkringstående 6 potter var dækket. For 10-cm potter svarer det til en diameter på 19,05 cm. Efter sprøjtning blev plaststykket fjernet, skyllet i 100 ml sterilt ionbyttet vand og pladespredt i fortyndingerne 10^-2 – 10^-4.

Til måling af afsætning af sporer på hud og tøj vaskede personerne hænder, arme og ansigt før arbejdsprocessen og blev iført en ny kasket og en nyvasket T-shirt, hvor der var sat tilsvarende tøjstykker på br yst og mave på 15 x 30 cm og rundt om hver overarm på 10 x 40 cm. Efter eksponering blev tøjstykkerne og kasket lagt i hver sin plastpose. Derefter blev hænder vasket; dernæst hænder og arme og til sidst hænder og ansigt, hver i 200 ml vand. Kasket og hvert tøjstykke blev rystet i 100 ml sterilt ionbyttet vand i 30 sekunder, og vaskevandet blev pladespredt ufortyndet. Vaskevand fra hænder, arme og ansigt blev pladespredt i fortyndingerne 10 – 10^-2.

Sporekoncentrationen i luft blev målt med en sporefælde, Sartorius MD8, der filtrerer luften gennem et 3,0 mm gelatinefilter med 6,0 m³ luft pr. time. Perioden for hver sugning var 2 minutter. Til hver måling af en specifik arbejdsproces i et specifikt forsøg blev foretaget fra 3-10 sugninger i 2 minutter. Der blev sat et nyt filter ind til hver sugning. Hvert filter blev opløst i 100 ml sterilt ionbyttet vand og pladespredt på 5 Petriskåle, og CFU pr. filter blev udregnet som gennemsnittet af CFU på de 5 Petriskåle. Afstand fra personer til sporefælderne blev noteret, og andre arbejdsprocesser blev noteret med art og afstand.

I klimakammerforsøgene blev benyttet potteroser af sorten ”Monte-Rosa Forever”, der blev formeret i 12,5-cm potter, i alt 304 stk., hvoraf halvdelen af planterne efter stikning blev sprøjtet med V. lecanii,, og halvdelen blev dyppet i sprøjtevæsken før stikning. Prøver af jord og planter blev udtaget og analyseret som tidligere beskrevet. Ved forsøgets start, halvvejs i kulturen og ved salg, henholdsvis 0, 6 og 12 uger, blev der udtaget 50 planter af hver behandling, og planterne blev transporteret til Flakkebjerg i lukkede papkasser. Ved ankomsten til Flakkebjerg blev der udtaget 10 planter af hver behandling til analyse af jord og planter for V. lecanii,. Derefter blev planterne overført til klimakammer ved 85% RH, 19^oC konstant, 16 timer dag ved 300E/s² og 1 time tusmørke. Efter 5 dage blev der udtaget prøver af jord og planter til analyse, hvorefter planterne blev fordelt ved 90, 95 og100% RH. Sidstnævnte ved at dække planterne med plast. Efter yderligere 5 dage blev der udtaget prøver af planter og jord.

Data blev indtastet og behandlet i Excel, og beregninger blev foretaget i SAS V8. Der blev beregnet aritmetrisk gennemsnit og standard afvigelse foruden den minimale og maksimale værdi af CFU registreret blev angivet. For målingerne med Satorius MD8 af sporer i luft blev beregnet aritmetrisk gennemsnit, geometrisk gennemsnit, tidsvægtet gennemsnit og areal under kurven. Geometrisk gennemsnit er den n’te rod af produktet af n observationer (hver observation sættes til (værdi + 0,5)). Areal under kurven er udregnet som summen af observationer for hvert minut i den periode, hvor der arbejdes. Tidsvægtet gennemsnit er areal under kurven divideret med tiden og det er udregnet som summen af CFU/m³ for en given periode divideret med længden af tidsperioden.