| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

6 Resultater og Diskussion

Resultaterne af de seks forsøg i gartnerier er samlet i Fig. 1-3 og Tabel 2, som viser antal levende V. lecanii-sporer påvist på blade, jordoverflade, hud, tøj og i luften under forskellige arbejdsprocesser. Figur 1 angiver antal levende sporer af V. lecanii registreret på blade og på jordoverfladen. Figur 2 viser antal levende V. lecanii-sporer afvasket fra hænder, arme og hoved. Figur 3 viser antal levende V. lecanii-porer afvasket fra tøj, og Tabel 2 viser antal levende V. lecanii-sporer suget fra luften. Tallene bag Figur 1-3 og Tabel 2 er vist i Bilag 2-7 for hvert enkelt forsøg, hvor der foruden CFU af V. lecanii er angivet CFU af andre svampe. I bilagene er endv idere angivet resultaterne af måling af levende V. lecanii-sporer og sporer af andre svampe i de anvendte mikrobiologiske midler og i sprøjtevæsken og i pottejorden inden behandling, foruden fordeling af sprøjtevæske på bordene og mellem potterne.

Forholdene og målingerne udført i de seks forskellige forsøg varierede. Resultaterne er derfor relativt , men ikke kvantitativt sammenlignelige. Resultaterne af Forsøg 3 og 4 med Osteospermum kan dog tilnærmelsesvis sammenlignes, idet forsøgene blev udført i samme gartneri i samme kultur omfattende identiske arbejdsprocesser. Kun var der en forskydning i tidsperioden mellem de to forsøg på ¾ måned. Det blev ikke registreret, om det var de samme gartneriarbejdere, som udførte arbejdsprocesserne begge gange. Tilsvarende ville Forsøg 5 og 6 i Campanula have kunnet blevet sammenlignet, hvis Forsøg 6 ikke uheldigvis var blevet afbrudt af brand i væksthuset.

Resultaterne er opgjort som antal ”colony forming units”af V. lecanii pr. måleenhed. For sporer i luft er det CFU per m³ luft. For sporer på hud er det CFU per 200 ml vand, brugt til afvaskning. For sporer på tøj er det CFU per tøjstykke skyllet i 100 ml vand i 30 sekunder. For sporer på planter er det CFU pr. hele skud eller pr. 2-3 nedre blade rystet i 100 ml vand, og for pottejordoverflade er det CFU per 3,8 mm² nylonnet rystet i 100 ml vand.

Ved måling af CFU fås kun et tal for antal levende sporer. Derved underestimeres antallet af sporer, som rent faktisk er tilstede. Nielsen og Breum (1995) opgjorde antallet af mikroorganismer i støv og luft i hønserier ved både at tælle det totale antal mikroorganismer ved mikroskopering og som CFU ved dyrkning og fandt, at måling vha. CFU underestimerede de reelle værdier med 5-200 gange.

Der blev påvist høje værdier af CFU i de anvendte mikrobiologiske V. lecanii-midler på mellem 10⁶ til 10¹⁰ CFU pr. gram middel (Bilag 2-7 Tabel 2-1 til 7-1).

Figur 1. CFU af V. lecanii på hhv. planter (rhomber) og jord (firkanter) gennem forsøgssperioden i Forsøg 1, potteroser(A); Forsøg 2, krysantemum(B); Forsøg 3, Osteospermum (C); Forsøg 4, Osteospermum (D); Forsøg 6, Campanula (E) og Forsøg 5, Campanula (F). Bemærk at i figur 1F er værdierne mærket med stjerner i virkeligheden hhv. 2,39 *10⁶; 7,6 *10⁷; og 4,9 * 10⁶ ved de 3 sidste arbejdsprocesser. Arbejdsprocesser: 1)Stikning, 2)Dypning og stikning, 3)Bord ind i formeringtunnel og håndholdt sprøjtning, 4)Bord ind i tågeformeringshus, 5)Bord ud af tågeformeringshusl, 6)Dække bord med plast, 7)Fjerne plast fra bord, 8)Første klip/knibning, 9)Andet klip, 10)Ompotning til større potte, 11)Potter stilles på afstand 1, 12)Potter stilles på afstand 2, 13)Pakning af planter.

Figur 2. CFU af V.lecanii på hhv. hænder (rhomber) og hænder+arme(firkanter) og hænder+ansigt (trekanter) gennem forsøgssperioden i Forsøg 1, potteroser(A); Forsøg 2, krysantemum(B); Forsøg 3, Osteospermum (C); Forsøg 4, Osteospermum (D); Forsøg 6, Campanula (E) og Forsøg 5, Campanula (F). Arbejdsprocesser: 1)Stikning, 2)Dypning og stikning, 3)Bord ind i formeringtunnel og håndholdt sprøjtning, 4)Bord ind i tågeformeringshus, 5)Bord ud af tågeformeringshusl, 6)Dække bord med plast, 7)Fjerne plast fra bord, 8)Første klip/knibning, 9)Andet klip, 10)Ompotning til større potte, 11)Potter stilles på afstand 1, 12)Potter stilles på afstand 2, 13)Pakning af planter.

Figur 3. CFU af V. lecanii 1på hhv. kasket (rhomber) og højre arm(firkanter), venstre arm (trekanter), bryst (krydser) og mave (cirkler) gennem forsøgsperioden i Forsøg 1, potteroser(A); Forsøg 2, krysantemum(B); Forsøg 3, Osteospermum (C); Forsøg 4, Osteospermum (D); Forsøg 6, Campanula (E) og Forsøg 5, Campanula (F). Arbejdsprocesser: 1)Stikning, 2)Dypning og stikning, 3)Bord ind i formeringstunnel og håndholdt sprøjtning, 4)Bord ind i tågeformeringshus, 5)Bord ud af tågeformeringshus, 6)Dække bord med plast, 7)Fjerne plast fra bord, 8)Første klip/knibning, 9)Andet klip, 10)Ompotning til større potte, 11)Potter stilles på afstand 1, 12)Potter stilles på afstand 2, 13)Pakning af planter.

I tre af de fem gennemførte forsøg (Forsøg 3, 4 og 5) blev der målt høje CFU-værdier på planterne ved arbejdsprocesserne: Plast af, Afstand og Pakning. I de sammenlignelige Forsøg 3 og 4 i Osteospermum er svingningerne af de målte CFU på planterne i løbet af plantekulturperioden identiske. Kun er der forskel i størrelsen af de målte værdier. For resultaterne af CFU målt på jordoverfladen er der derimod ikke overensstemmelse mellem CFU-værdierne målt under de fire første arbejdsprocesser.

Resultaterne af måling af CFU af V. lecanii vasket af hænder, arme og ansigt er vist i Fig. 2. Der blev målt meget varierende værdier fra 0 til over 10⁵ CFU både mellem forsøgene og i forhold til arbejdsprocesserne. Hænder blev langt hyppigere kontamineret end arme og ansigt, og kontamineringsgraden var langt højere for hænderne. Stikning af stiklinger efter dypning i det mikrobiologiske middel gav høj kontaminering af hænder. Arbejdsprocessen: Fjernelse af plastdække over planter gav en høj kontaminering af hænder. I de to sammenlignelige Forsøg 3 og 4 med Osteospermum var der ikke overensstemmelse mellem resultaterne af kontaminering af hænder ved arbejdsprocesserne Klipning og Pakning. Det er forventeligt, at arbejdsprocesser udført i forbindelse med og kort efter applikationen af det mikrobiologiske middel som f.eks. dypning af stiklinger, giver sig udslag i en stor afsætning af sporer på hænder og i nogle tilfælde også arme. prøjtevæskens klæbemiddel vil også bidrage til at sporer fastholdes på huden. Det er derimod meget overraskende, at der kun i ét forsøg, nemlig Forsøg 3, blev registreret en stor afsætning af sporer på hænderne i forbindelse med arbejdsprocessen: Pakning, selv om målingerne af sporer på planter og jordoverflade (jf. Fig. 1) under samme arbejdsproces viste meget høje CFU-værdier. Der er således et stort potentiale for frigivelse af sporer fra de pakkeklare planter. Pakning ligger så sent i produktionsperioden, at der må være tale om nydannede ukønnede sporer, som meget let frigøres ved modenhed.

Hvorvidt den målte afsætning af sporer direkte på huden udgør en sundhedsrisiko afhænger af mikroorganismens evt. indhold af toksiner. Der kan være tale om en direkte toksisk effekt på huden eller en effekt, som sker i tarmen efter indtagelse af mikroorganismen f.eks. ved berøring af munden med en kontamineret finger eller ved indånding af partikler, som via næse- og svælgslimhinder ender i tarmsystemet. Jensen et al (2001) påviste det mikrobiologiske middel Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere og kunne påvise et sammenhæng mellem specifikke arbejdsprocesser og fund af bakterien i tarmen.

Resultaterne af måling af V. lecanii-sporer på tøj er vist i Fig. 3. De målte CFU-værdier var meget lavere end de, som blev målt på hud. Værdierne lå på fra 0 til 85 CFU. Nogle specifikke arbejdsprocesser gav lidt øget afsætning af sporer på nogle kropsdele, som f.eks. øgede CFU-værdier på handsker ved Stikning og øget CFU-værdi på maven ved Aftagning af plast. Sidstnævnte dog kun hos en enkelt person ud af tre. Det indikerer, at kontaminering af tøjet på bestemte legemsdele kan være personafhængigt. De lave værdier målt på tøjet kan ikke antages at have sundhedsmæssig problem. Derimod kan de have betydning for spredning af sporer af V. lecanii til andre lokaler.

Resultaterne af måling af sporer i luften er angivet som tidsvægtet gennemsnit i Tabel 2.

Tabel 2. Måling af sporer af V. lecanii i luft under forskellige arbejdsprocesser angivet som tidsvægtet gennemsnit (TWA) af CFU/m³ luft.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2. Måling af sporer af V. lecanii i luft under forskellige arbejdsprocesser angivet som tidsvægtet gennemsnit (TWA) af CFU/m3 luft. ‘‘

I de tre forsøg, hvor arbejdsprocessen: Fjernelse af plast fra bord indgår (Forsøg 2, 3 og 4) blev der målt høje CFU-værdier af sporer filtreret fra luften. Dette var korreleret med, at der i de tre forsøg tilsvarende blev målt høje CFU-værdier på planter og høj kontaminering af hænderne ved samme arbejdsproces. Det tyder på, at der ved arbejdsprocessen: Fjernelse af plast fra bord hvirvles sporer op fra planterne.

I de fire forsøg, hvor der blev målt sporer i luften under arbejdsprocessen: Pakning af planter, blev der i tre af forsøgene ikke registreret sporer i luften, og kun i ét tilfælde (Forsøg 2) blev der målt en CFU-værdi på 2300 pr. m³ luft. Det er overraskende, fordi der i alle fem fuldt gennemførte forsøg blevmålt meget høje CFU-værdier på jordoverfladen, og i tre ud af de fem forsøg ligeledes meget høje CFU-værdier på planter ved arbejdsprocessen: Pakning af planter. Det tyder på, at der ved arbejdsprocessen: Pakning af planter ikke frigøres sporer til luften. Denne konklusion er i overensstemmelse med resultaterne af måling af afsætning af sporer på hud, idet der under arbejdsprocessen: Pakning af planter kun i meget beskeden omfang blev fundet sporer på hænderne.

De højeste CFU-værdier pr. m³ luft blev målt under arbejdsprocessen: Fjernelse af plast fra bord i tre forsøg. Værdierne var 23.300, 26.400 og 180.000 CFU/m³. Der findes ikke sammenlignelige værdier publiceret fra undersøgelser i væksthuse. Dutkiewicz (1978) målte indhold af mikroorganismer (svampe og bakterier) i luften i kornlagre og møller og fandt totalværdier varierende fra 23.000 til 1.3 mill. partikler/m³. Dutkiewicz et al. (1989) målte 4,3 x 10⁹ CFU/m³ luft af svampe frigjort fra 1 g tørret og forstøvet majs-ensilage. Forster et al. (1989) målte 2 x 10⁵ mikroorganismer pr. m³ luft i det lokale i en sukkerfabrik, hvor roerne blev snittet i mindre stykker. Glab et al. (1987) angiver værdier på 9,5 x 10⁴ til 6,9 x 10⁵ CFU/m³ af bakterier fra 4 polske svinestalde. Nielsen og Breum (1995) angiver værdier for det totale antal mikroorganismer i luft i hønserier på 4,9 x 10⁸ til 7,0 x 10⁸ CFU/m³ luft. Udeni et al. (1999) angiver niveauet af svampesporer i luften i et savværk og en flismølle til 10³-10⁵ CFU/m³. Anonym (2002) målte totale antal svampesporer i forskellige arbejdsområder i et biobrændselanlæg til, i 12 ud af 14 områder, at være over 2 x 10⁴ levende sporer/m³ luft og i 9 ud af de 14 områder til at være over ½ mill./m³. Derudover blev der registreret bakterier i luften. Melbostad & Eduard ((2001) fandt en signifikant positiv korrelation mellem antal svampesporer i luften (både levende og døde) og forekomst af respiratorisk og øjenirritation blandt norske landmænd ved indendørsarbejde. Niveauet for totale antal svampesporer blev målt til 2 x 10⁴ – 2 x 10⁶/m³ foruden høje niveauer af støv, bakterier og endotoksiner. Eduard et al. (2001) angiver, at 2 x 10⁴ - 5 x 10⁵ svampesporer pr. m³ forårsager øje- og næseirritation og 5 x 10⁵ – 1,7 x 10⁷ svampesporer pr. m³ forårsager hoste, og længere tids eksponering på dette niveau kan forårsage udvikling af subakut alveolitis. Der eksisterer ikke nogle officielle grænseværdier for acceptabelt antal mikroorganismer/m³ luft. Valbjørn et al. (2000) angiver for svampesporer i støv i indeklima, at 1000 kolonier/g støv giver en lav påvirkning, 1000-3000 som mellem og > 3000 som høj påvirkning. Gorny & Dutkiewicz (2002) foreslår en grænseværdi på 50 x 10³ CFU/m³ svampesporer som erhvervsmæssig eksponering og en værdi på 5 x 10³ CFU/m³ for beboelse. Karwowska (2003) karakteriserer et niveau af CFU/m³ på 100-8.800 totale mikroorganismer i skolelokaler som betragteligt højt. Det kan således konstateres, at de tre højeste CFU/m³-værdier på 1,8 x 10⁵, 2,6 x 10⁴ og 2,3 x 10⁴, målt i nærværende undersøgelse, ligger i et område, som angives at kunne udløse øje- og næseirritation og tæt på og over den grænseværdi på 5 x 10⁴ for erhvervsvirksomhed, som Gorny & Dutkiewicz (2002) foreslår. Det skal bemærkes, som tidligere fremhævet, at disse tre højeste værdier alle er målt under samme type arbejdsproces, nemlig Fjernelse af plast fra bord. Under de andre arbejdsprocesser er målt væsentlig lavere CFU-værdier/m³. I to andre tilfælde er der dog målt værdier på 1,64 x 10⁴ (arbejdsprocessen Klipning) og 1,60 x 10⁴ (arbejdsprocessen Potning).

Resultaterne af alle målingerne viser, at der er mulighed for, at levende sporer af V. lecanii spredes rundt i hele gartneriet. Den vigtigste kilde er utviV. l.somt transporten af planterne rundt i gartneriets forskellige afdelinger i løbet af produktionsperioden, hvilket de meget høje CFU-værdier målt på planter og jordoverflade indikerer. Desuden sker der antageligt en frigivelse af sporer til luften under forskellige arbejdsprocesser, og gartneriarbejderne kan sprede sporer, der er fasthæftet til hud og tøj. En enkelt anden undersøgelse af spredning af V. lecanii-sporer i et agurkevæksthusgartneri foreligger (Kanagaratnam et al. 1982). Forsøgene blev imidlertid udført i et forsøgsvæksthus, hvor der efter udsprøjtning af V. lecanii ikke var menneskelig aktivitet i væksthuset. Der var heller ikke flyvende insekter tilstede. Der skete ikke nogen spredning af V. lecanii fra behandlede planter til nærtstående ikke-behandlede planter. Luftbevægelser i huset var således ikke tilstrækkelige til at sprede sporer af V. lecanii.

Mens der, som diskuteret ovenfor, i nogle tilfælde kunne påvises nogle sammenhænge mellem specifikke arbejdsprocesser og afsætning eller frigørelse af sporer, kan der ikke tilsvarende påvises et indbyrdes sammenhæng mellem værdierne af hver af de fire målesæt, dvs. måling af sporer i luft, på hud, på tøj og på planter/jordoverflade, i hvert enkelt af de seks forsøg. Således at f.eks. en høj CFU-værdi for sporer på hænder ligeledes ses som høje CFU-værdier på planter/jordoverflade, på tøj og af sporer i luften i samme forsøg. Der er lige så mange sammenfald af høje eller lave CFU-værdier som manglende sammenfald, hvilket er et udtryk for manglende sammenhæng mellem resultaterne af målesættene.

Fig. 4 viser de fundne CFU-værdier på planterne og Fig. 5 viser de fundne CFU-værdier på pottejordoverfladen. Af Fig. 4 fremgår det, at dypning af stiklingerne i sporesuspensionen resulterer i ca. 30 gange så høje CFU-værdier (Fig. 4.1) end ved sprøjtning (Fig. 4.2), selv om der blev anvendt samme sporersuspension til begge applikationsformer. Dypning er den mest effektive applikationsmetode, fordi hele planten dækkes af midlet, mens ved sprøjtning vil forskellige dele af planten blive dækket med sprøjtevæske mere eller mindre effektivt. F.eks. er dækningen af bladundersider meget mindre end bladoversiderne når planterne sprøjtes ovenfra. Denne forskel mellem de to applikationsmetoder holdt sig igennem hele forsøgsperioden, hvor der desuden blev registreret et fald i CFU-værdierne fra start til slutning af forsøgsperioden. Målingerne af CFU-værdier fra jordoverfladen viste ingen tydelig forskel mellem dypning (Fig. 5.1) og sprøjtning (Fig. 5.2). Desuden skete der en stigning i de målte CFU-værdier fra start til slutning stigende fra ca.1 x 10⁴ til 1 x 10⁶. Sidstnævnte er i overensstemmelse med resultaterne fra de fem fuldt gennemførte forsøg i gartnerierne, hvor der i samtlige forsøg blev registreret meget høje CFU-værdier ved den afsluttende arbejdsproces: Pakning af planter. Faldet i CFU-værdier på planterne er derimod i modstrid med resultaterne fra gartnerierne, hvor der i tre ud af fem gartnerier/kulturer blev fundet høje CFU-værdier ved arbejdsprocesserne: Potter stilles på afstand og Pakning af planter, som begge ligger i sidste del af kulturperioden. 

Figur 4. CFU af V. lecanii på stiklinger dyppet i en opslemning af V. lecanii () eller sprøjtet med V. lecanii (). Prøver blev udtaget ved start, midtvejs og ved slutning af kulturen og analyseret før inkubering (A), inkuberet i klimakammer ved 19^oC, først 5 dage ved 85% RH (B), dernæst henholdsvis 5 dage ved 90% (C), 5 dage ved 95% (D) eller 5 dage ved 100% RH (E).

Figur 5. CFU af V. lecanii på jordprøver af stiklinger dyppet i en opslemning af V. lecanii () eller sprøjtet med V. lecanii (). Prøver blev udtaget ved start, midtvejs og ved slutning af kulturen og analyseret før inkubering (A), inkuberet i klimakammer ved 19^oC, først 5 dage ved 85% RH (B), dernæst henholdsvis 5 dage ved 90% (C), 5 dage ved 95% (D) eller 5 dage ved 100% RH (E).

Klimaforsøgene viste ingen effekt af øget relativ fugtighed (RH) på forekomsten af CFU på planter, og overraskende heller ikke af 100% RH (plastdækning). I tre af de fem gartnerier/kulturer blev der derimod fundet høje CFU-værdier ved arbejdsprocessen Plast af, hvilket viser, at i disse tilfælde har den høje RH forårsaget en øget opformering af V. lecanii. Det er ikke muligt at give en fyldestgørende forklaring på disse afvigende resultater. Afvigende i forhold til vores almindelige viden om svampes vækstreaktion på luftfugtighed. En mulighed er, at de konstante forhold i klimakammeret, bortset fra lys/mørkeperioden, ikke er en realistisk gengivelse af forholdene i gartnerierne.

Der blev ved starten af projektet opstillet nogle hypoteser. På baggrund af de opnåede resultater er det nu muligt at diskutere holdbarheden af hypoteserne.

Hypotese 1. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan frigøres fra planter ved håndtering. Registrering af varierende mængder sporer i luft ved arbejdsprocesserne Fjerne plast fra bord, Ompotning til større potte og Potter stilles på afstand, viser, at der kan frigøres sporer fra planterne under håndtering.

Hypotese 2. Personer eksponeres dermalt og respiratorisk. Resultaterne under hypotese 1 viser, at personalet eksponeres respiratorisk. De ukønnede sporer af V. lecanii er enkeltvis af en størrelse (2,3-10 x 1,0-2,6 gm), som ligger mellem, hvad der betegnes som den thorakale og den respirable fraktion af støvpartikler, som er partikler under henholdsvis 10 og 4 gm (Anonym 2002). De thorakale partikler kan passere svælget, og de respirable kan trænge ned i lungernes alveoler. Resultaterne af målesættet: Kontaminering af hænder, arme og ansigt viser, at der afsættes sporer dermalt, og at hænderne er mest udsatte.

Hypotese 3. Mikrobiologiske midler kan spredes i et gartneri med luft. Resultaterne under hypotese 1 viser, at der frigøres sporer til luften under arbejdsprocesser, men det kan ikke fra forsøgene udledes, om sporerne spredes til andre dele af gartneriet med luft. Resultaterne fra målesættet: CFU-værdier på jord og planter viser, at der sker en opformering af V. lecanii på både jord og planter efter udbringningen, så flytning af planterne i gartneriet indebærer mulighed for frigivelse af sporer i andre dele af gartneriet end i den del, hvor udbringningen af midlet fandt sted. Resultaterne af måling af sporer i luften viser imidlertid, at om der sker en frigivelse af sporer til luften, afhænger af arbejdsprocessens art. Under arbejdsprocessen: Pakning af planter skete der næsten ingen afgivelse af sporer til luften, selv om målinger af planter og jord viste, at der var sket en stor opformering af V. lecanii i dette stadium af produktionen.

Hypotese 4. Mikrobiologiske midler kan henfalde under tørre forhold og opformeres under fugtige forhold. Resultaterne af registrering af V. lecanii på jord og planter i gartnerierne viste, at der sker en opformering af V. lecanii under fugtige forhold, f.eks. mens planterne er plastdækkede. Luftfugtighedens indflydelse på opformeringen af V. lecanii kunne imidlertid ikke eftervises i kontrollerede klimakammerforsøg. Det er ikke muligt at konkludere noget om tørre forholds indflydelse på væksten af V. lecanii ud fra forsøgene i gartnerierne og ej heller fra klimakammerforsøget.

Hypotese 5. Mikrobiologiske midler spredes mere i et gartneri ved sprøjtning frem for dypning. Det er ikke muligt at udlede nogle resultater af projektet, som kanbelyse dette spørgsmål. Dypning er en væsentlig mere målrettet udbringningsmetode end sprøjtning, hvilket også forventeligt viste sig ved, at der blev målt højere CFU-værdier på planter, der blev dyppet end sprøjtet. Desuden blev der målt større kontaminering af hænder ved stikning af dyppede stiklinger end ved stikning af ikke-dyppede stiklinger.

6.1 Perspektiver

Der findes i handelen adskillige mikrobiologiske midler baseret på forskellige mikroorganismer, både bakterier og svampe, som hver især har deres egen biologi. Der kan godt drages nogle generelle konklusioner af projektets resultater, selv om det alene er baseret på undersøgelse af én organisme, svampen V. lecanii. V. lecanii er en generalist, idet den kan leve på mange forskellige insektarter, mider og svampe foruden saprofytisk på dødt plantevæv. Projektet har vist, at i sådant et tilfælde kan mikroorganismen overleve og opformere sig i hele plantekulturperiodens forløb. Det indebærer, at der er mulighed for, at gartneriarbejderne eksponeres over for mikroorganismen under nogle af de mange arbejdsprocesser, som indgår i kulturforløbet. Hvis planterne endvidere flyttes rundt i gartneriet i løbet af kulturperioden, som det var tilfældet i ét af gartnerierne, der indgik i projektet, vil mikroorganismen blive spredt i hele gartneriet.

Projektets resultater har vist, at sporer af V. lecanii kan afsættes på huden og tøjet af væksthusarbejderne. Derved kan mikroorganismen flyttes rundt i gartneriet og også udenfor, hvis ikke der foretages afvaskning og tøjskifte. Afsætning på hænder betyder, at der er risiko for, at mikroorganismen føres op i ansigtet og ved munden ved berøring af ansigtet. Resultaterne har endvidere vist, at der under nogle arbejdsprocesser bliver frigivet store mængder sporer til luften. Foruden risiko for respiratorisk og øje- og næseirritation giver det mulighed for oral indtagelse af mikroorganismen, når sporer afsættes på næse- og svælgslimhinderne.

Hvor store gener, der er forbundet med brug af den enkelte mikroorganisme afhænger af en række faktorer, bl.a. af, om organismen producerer stoffer, som er human-toksiske eller –irriterende, og hvor let sporer frigøres. Størrelsen af sporer har betydning for, hvor langt ned i luftvejen sporerne kan trænge. Disse forhold må afklares for hvert enkelt mikrobiologiske middel, hvis man ønsker at kunne vejlede væksthusarbejdere i at undgå unødvendig eksponering.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |