| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder

Sammenfatning og konklusioner

Miljøstyrelsens Industrikontor iværksatte i 2002 dette projekt med det overordnede formål at foreslå en grænseværdi for nedfald af støv omkring støvende oplag. Hensigten med grænseværdien er at beskrive den støvbelastning, hvorved der typisk vil forekomme gener som følge af nedfald af synligt støv i omgivelserne.

Rapportens anbefalinger vil indgå i en egentlig grænseværdifastsættelse. Det understreges, at Miljøstyrelsen endnu ikke har vedtaget en vejledende grænseværdi for nedfald af støv. Miljøstyrelsen anbefaler, at en sådan grænseværdi først benyttes ved sagsbehandling i kommuner og amter, når en vejledende grænseværdi er fastsat. På baggrund af rapportens anbefalinger bør der først indhentes mere viden om konsekvensen for specifikke anlæg ud fra længerevarende målinger omkring for eksempel grusgrave ved hjælp af den anbefalede og forholdsvis nyudviklede kontrolmetode.

Støvgener vurderes i langt de fleste tilfælde at kunne undgås ved, at tilsynsmyndigheder i samarbejde med virksomhederne opstiller effektive driftsvilkår, og ved at der aftales en effektiv driftskontrol. Der er imidlertid endnu ikke fastsat regler for regulering af diffuse emissioner i Danmark, og praksis i danske amter og kommuner for regulering af diffust støv er af samme grund meget forskellig. Rapporten anbefaler principper for opstilling af driftsvilkår og beskriver mulighederne for at forebygge støvemissioner fra udendørs oplag.

Den generelle problemstilling i forbindelse med nedfald af støv er beskrevet i rapporten. Afgørende faktorer for, om der opstår væsentlige støvemissioner fra udendørs oplag, er partiklernes størrelse, densitet og fugtindhold. Samtidig spiller de meteorologiske forhold en stor rolle, herunder især vindhastighed og nedbørsmængder. De hyppigste klager over nedfald af synligt støv vil opstå tæt på kilden, og næsten altid inden for en afstand af 500 meter fra kilden.

Kriterier for en grænseværdi
Det vurderes, at de fleste klager som følge af synligt støvnedfald opstår omkring udendørs oplag af støvende materiale. Vurdering af grænseværdi for støvnedfald baseres i dette projekt alene på baggrund af støvets synlighed og ikke på andre effekter som fx sundhedsmæssige eller økotoksikologiske aspekter. I tilfælde, hvor der er tale om nedfald af særligt sundhedsskadeligt støv – som for eksempel tungmetalholdigt støv – anbefales det at der anvendes stofspecifikke grænseværdier. Danske værdier for nedfald af sundhedsskadeligt støv eksisterer ikke, men i Tyskland har man fastsat grænseværdier for depositionen af metallerne arsen, bly, cadmium, nikkel, kviksølv og thallium, se rapportens bilag A.

Da grænseværdien skal bruges i forbindelse med kontrolvilkår for støvende anlæg, har det endvidere været Miljøstyrelsens ønske, at en grænseværdi for nedfald af støv så vidt muligt fastlægges som et maximalt bidrag fra den enkelte virksomhed, i lighed med princippet for B-værdier i øvrigt.

Støvfald klassificeres ofte i vandopløseligt og vanduopløseligt støv. Udendørs oplag af støvende materiale vil i praksis altid bestå af partikler, der er uopløse lige i vand. Det anbefales, at en dansk grænseværdi for nedfald af støv baseres på uopløseligt støvfald. Ved anvendelse i forbindelse med driftsvilkår vil en grænseværdi, der gælder for uopløseligt støv, i praksis dække langt de fleste situationer, hvor der kan opstå støvgener på grund af afsætning af synligt støv.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme støvgener som følge af emissioner af vandopløseligt støv fra særlige anlæg. Vandopløseligt støv kan forekomme fra for eksempel punktkilder, hvor der er driftsforstyrrelser på rensningsanlæg, ved diffuse udslip via porte eller vinduer fra indendørs anlæg, hvor der håndteres vandopløseligt støv, eller i forbindelse med udendørs sprinkleranlæg, hvor der benyttes havvand. Sådanne diffuse emissioner vurderes i praksis bedst at kunne reguleres ud fra driftsbetingelser og driftskontrol. Såfremt der måtte være behov for en grænseværdi for summen af uopløseligt og opløseligt støv, bør denne fastsættes ud fra en nærmere vurdering i det pågældende tilfælde.

Grænseværdien foreslås på grundlag af en vurdering af indsamlede erfaringer med støvfaldet i baggrundsområder, på baggrund af danske erfaringer med forekomsten af gener omkring støvende oplag, og ud fra en gennemgang af udenlandske grænseværdier på området.

Erfaringer fra baggrundsområder og belastede områder
Generelt vurderes det ud fra tidligere målinger, at støvfaldet i danske baggrundsområder – det vil sige uden for centrale byområder – for uopløseligt støv er ca. 0,02 g/m²/døgn eller derunder. Der er her tale om gennemsnitsmålinger over en måned.

En række cases, hvor støvfaldet omkring støvende oplag har været målt, er blevet gennemgået. På baggrund af de fundne ganske store naturlige variationer i støvfaldet er der forsøgt foretaget en korrektion for baggrundsområdets bidrag. Summen af baggrundsbidraget og bidraget fra kilden varierer for uopløseligt støvfald generelt mellem 0,06 g/m²/døgn - 0,1 g/m²/døgn, målt som månedsmiddelværdi med bulk samplere. Disse tal gælder for beboede områder nær støvende oplag.

Det har været muligt at beregne bidraget fra støvende oplag i enkeltstående tilfælde, hvor der er målt med en nyudviklet vindretningsbestemt metode. Der er her taget udgangspunkt i det uopløselige støv. Omkring kulbunker er der bestemt et bidrag på op til 0,06 g/m²/døgn på en position, der ligger 300 m fra bunkerne. Dette bidrag er bestemt ved måling over 7 måneder og ved kun at måle nedfaldet af støv, når vinden kom fra kulbunkerne. Det målte støvfald er her korrigeret for baggrundsbidraget i området. I denne periode var der ingen indberettede klager fra beboere i området nær kulbunkerne. På tilsvarende måde er bidraget fra en grusgrav bestemt til 0,15 g/m²/døgn – 0,16 g/m²/døgn ved måling over 3 måneder med vindretningsbestemt støvfaldsmåler. I dette område var der klager over støvgener fra beboerne i området omkring grusgraven.

Udenlandske grænseværdier
Der findes udenlandske grænseværdier for støvfald i en lang række lande. I de fleste lande baseres grænseværdien på nedfald af vanduopløseligt støv.

Grænseværdierne i disse lande varierer som årsmiddelværdier mellem 0,10 g/m²/døgn og op til 0,33 g/m²/døgn. I Tyskland, Østrig og Schweiz gælder grænseværdierne for summen af uopløseligt og opløseligt støvfald.

Med få undtagelser er grænseværdierne gældende for det samlede nedfald af støv, det vil sige, der korrigeres ikke for baggrundsbidraget. Der er dog i 2001 anbefalet ”trigger levels” i New Zealand, som gælder som maximale bidrag fra kilden. Man har her anbefalet en grænseværdi på 0,133 g/m²/døgn for uopløseligt støv, gældende som en maximal forøgelse af baggrundsniveauet over en måned. Tilsvarende er der i New South Wales i Australien i 2001 foreslået maximale bidragsværdier for oplag af organisk støv som f.eks. ubehandlet træaffald.

Forslag til grænseværdi
Det konkluderes, at den newzealandske grænseværdi for uopløseligt støvfald på 0,133 g/m²/døgn kan anvendes under danske forhold. Denne værdi er en maksimal bidragsværdi, det vil sige der kan accepteres et bidrag fra den enkelte virksomhed på 0,133 g/m²/døgn ud over det naturlige baggrundsniveau, der måtte være i det givne område. De newzealandske grænseværdier svarer godt til det, der ud fra litteraturen og ud fra danske erfaringer må forventes at være en repræsentativ ”genetærskel” for, hvornår der opleves gener på grund af ophobning af synligt støv på overflader.

Det anbefales, at kontrolperiode og midlingstid fastlægges efter, at der er indhentet mere viden om konsekvensen for specifikke anlæg ud fra længerevarende målinger med den vindretningsbestemte metode. Grænseværdien foreslås dog som udgangspunkt at gælde som månedsværdi, og det foreslås, at grænseværdien kontrolleres ved en vindretningsbestemt måling. Som kontrolperiode foreslås mindst 3 måneder, og der foreslås foretaget målinger over en måned ad gangen. Da den vindretningsbestemte måler kun opsamler støv, når vinden i nedslagspunktet er fra kilden, vil den aktuelle midlingstid kunne variere fra måned til måned, og den vil også være afhængig af vindsektorens indstilling og størrelse. I de foreliggende undersøgelser er der som midlingstid anvendt det aktuelle antal dage, som vinden er i retning fra kilden over en måned. For at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag kan der i situationer, hvor vinden kun kommer fra kilden i få dage i en given måned, være behov for at øge midlingstiden, sådan at der for eksempel midles over det samlede antal dage, vinden har været fra kilden i hele kontrolperioden.

Det skal i denne forbindelse understreges, at kontrollen af bidraget fra virksomheden til luftforureningen i omgivelserne (B-værdien) her udføres i omgivelserne, fordi det ikke er praktisk muligt at udføre en præstationsmåling på den emitterende kilde. Grænseværdier kontrolleres i henhold til Luftvejledningen under maksimal emission, og emissionsvilkår omfatter kun de perioder, hvor virksomheden er i drift. Det vurderes ud fra Luftvejledningens principper rimeligt, at støvfaldet kun kontrolleres under vindretninger fra kilden.

Da det målte, gennemsnitlige nedfald af støv pr. døgn vil være et reelt udtryk for det samlede nedfald under vindretninger fra kilden i den pågældende måned, vurderes en varierende midlingstid ikke at være noget problem i forbindelse med en kontrol af bidraget fra kilden.

For anlæg med diffuse støvemissioner såsom udendørs, støvende oplag foreslås det, at tilsynsmyndigheder supplerer de stillede driftsvilkår med en grænseværdi for maksimalt tilladeligt nedfald af støv. Kontrol af en kommende grænseværdi kan herefter effektueres, såfremt der opstår klager fra omkringboende, og hvis det samtidigt skønnes, at klagerne ikke kan undgås ud fra vilkår for driften.

Tilsynsmyndighederne bør træffe afgørelse om anlægsspecifikke grænser for støvfald, hvor det skønnes nødvendigt. Dette kan for eksempel være tilfældet i forbindelse med særlige støvtyper, der medfører gener ved et lavere niveau, herunder særligt synligt støv.

Det understreges, at det ikke er hensigten, at grænseværdien generelt skal kontrolleres, for eksempel i form af en rutinemæssig præstationsmåling. Grænseværdien er et værktøj, som tilsynsmyndigheder og virksomheder kan benytte, når myndigheder skal håndtere klager over støv fra omkringboende, og hvor der derfor er behov for at kontrollere, om driftsvilkår sikrer tilstrækkeligt mod støvgener i omgivelserne.

Anbefaling af målemetode til kontrol af grænseværdien
Metoder til kontrol af en sådan grænseværdi gennemgås i rapporten. Der findes en række standarder for bulk sampling, det vil sige opsamlingsmetoder, der opsamler støvfald i hele måleperioden og derfor måler depositionen af partikler uanset vindretninger, og uanset om der er tale om våd- eller tør-deposition. Disse metoder vurderes at være egnede til bestemmelse af det samlede støvfald i et område, men når bidraget fra en bestemt kilde skal bestemmes, anbefales det at benytte en vindretningsbestemt metode. Vindretningsbestemte metoder omfatter metoder, der opsamler støv fra givne vindretninger og dermed kan bestemme den samlede mængde støv, der deponeres under vinde fra en given kilde.

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ har i en række opgaver anvendt en nyudviklet vindretningsbestemt støvfaldsopsamler, der konkluderes at være anvendelig til at bestemme det samlede støvfald fra en bestemt retning. Efterfølgende er bidraget fra kilden bestemt ved korrektion for det aktuelle baggrundsbidrag. Baggrundsbidraget måles for eksempel ved hjælp af en bulk sampler i et ikke-belastet referenceområde i nærheden, dog mindst 1000 meter fra kilden. Rapporten indeholder eksempler på anvendelse af vindretningsbestemt støvfaldsmåling til beregning af støvfaldsbidrag fra en kulbunke og fra en grusgrav.

Regulering af støvemissioner ved hjælp af driftsvilkår
Rapporten beskriver den hidtidige praksis i Danmark for regulering af støv fra kilder til diffuse emissioner.

Det anbefales, at driftsvilkår, der har til formål at minimere udslip af diffuse støvemissioner, generelt opstilles efter følgende principper:

• Krav til udstyr og maskiner om fysiske forbedringer, f.eks. indkapsling, vindskærme, vanding via dyser, udsugning med rensning af luften i cykloner eller posefiltre m.v.
• Krav til udførelse af arbejdet, f.eks. vanding og evt. anvendelse af støvbindere, rengøring og vedligeholdelse af udstyr, hastighedsbegrænsning m.v.
• Krav om instruktion af medarbejderne.
• Kontrolvilkår.

Rapporten indeholder en gennemgang af muligheder for at reducere diffuse støvemissioner ved hjælp af driftsvilkår, herunder ved transport og kørsel på befæstede/ubefæstede arealer, design og håndtering af bunker, anvendelse af transportører og håndtering af materialer, brug af vindskærme, minimering af støvemissioner fra faste anlæg og udstyr, samt vanding og kemisk støvbinding til reduktion af diffuse støvemissioner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |