| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen, 10/2003

Punktkilder 2002

Forord

1 Indledning

• 1.1 Baggrund for opgørelserne
• 1.2 Ansvarsfordeling

2 Renseanlæg

• 2.1 Resultater
  • 2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau
  • 2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene
  • 2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene
  • 2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene
  • 2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene
  • 2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser
  • 2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen
  • 2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg
  • 2.1.9 Renseeffektivitet
  • 2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
  • 2.1.11 Tilsyn med renseanlæg
• 2.2 Diskussion

3 Særskilte industrielle udledninger

• 3.1 Resultater
  • 3.1.1 Spildevandsmængder
  • 3.1.2 Organisk stof og næringssalte
  • 3.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
• 3.2 Diskussion

4 Regnbetingede udløb

• 4.1 Resultater
  • 4.1.1 Opgørelsesmetoder
  • 4.1.2 Nedbør
  • 4.1.3 Kloaksystemet
  • 4.1.4 Udledning af næringssalte og organisk stof
  • 4.1.5 Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg større end 5000 PE
  • 4.1.6 Usikkerhed på opgørelserne
• 4.2 Diskussion

5 Bebyggelse i det åbne land

• 5.1 Resultater
  • 5.1.1 Videngrundlag, antal ejendomme, renseklasser og -metoder
  • 5.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer og spildevand
  • 5.1.3 Amternes regionplanlægning
  • 5.1.4 Kommunernes spildevandsplanlægning
  • 5.1.5 Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplaner
• 5.2 Diskussion

6 Ferskvandsdambrug

• 6.1 Resultater
  • 6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse
  • 6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde
  • 6.1.3 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof
  • 6.1.4 Udviklingen i udledningerne siden 1989
  • 6.1.5 Analysebaseret beregning af udledningen
  • 6.1.6 Miljøfremmede stoffer
  • 6.1.7 Diskussion og konklusion

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

• 7.1 Resultater
  • 7.1.1 Udledninger
  • 7.1.2 Regulering med videre
  • 7.1.3 Udledninger
• 7.2 Diskussion

8 Oversigt over belastningerne

• 8.1 Næringsstoffer
  • 8.1.1 Belastning til ferskvand
  • 8.1.2 Marin belastning

9 Sammenfatning

• 9.1 Udledningen af næringsstoffer fra punktkilder
• 9.2 Udledningen af næringsstoffer til marine områder og ferskvand
• 9.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

10 Reference- og litteraturliste

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Renseanlæg

Bilag 2 Industrielle punktkilder

Bilag 3 Regnvandsbetingede udløb

Bilag 4 Spredt bebyggelse m.v.

Bilag 5 Belastningsopgørelse

Forord

Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for punktkilder. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, med udgangspunkt i data indsamlet fra Amterne.

Rapporten er et led i det nationale overvågningsprogram NOVA 2003 og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter for jord, atmosfæren, ferskvand, landovervågning, marine områder samt grundvandet grundlaget for en samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning.

Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes årlige indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes punktkilderapporter.

1 Indledning

NOVA 2003 er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, amterne og Københavns/Frederiksberg kommuner.

Overvågningsprogrammet har permanent karakter, og det første program blev iværksat i slutningen af 1980erne. Programmet revideres jævnligt. Dette program kaldes det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998 – 2003 (NOVA 2003) og er trådt i kraft den 1. januar 1998. (Miljøstyrelsen 2000).

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er:

• gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger, at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
• at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland,
• at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt,
• at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder,
• at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder.

I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger.

1.1 Baggrund for opgørelserne

Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end 1.000 PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 37 renseanlæg, hvor der måles hvert tredje år på hvert anlæg. På de udvalgte anlæg analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- som slamprøver. På disse anlæg gennemføres 4 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver.

Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Fra de største udledere skal der foreligge mindst 12 prøver pr. år, og ved mindre udledninger accepteres færre prøver.

Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 16 udvalgte virksomheder, hvor der måles hvert tredje år på hver virksomhed. Der analyseres for stoffer, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller fandt sted i år 2000. Anden målerunde er fordelt på årene 2001-2003. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for dette år er baseret på virksomhedernes egenkontroldata samt amternes tilsynsdata.

Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner.

Derudover er der et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program.

Fra og med 1999 er der gennemført et mindre, intensivt måleprogram i to amter. Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme og erfaringstal. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsaflednings forhold for den enkelte ejendom.

Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug.

Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug.

For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer.

1.2 Ansvarsfordeling

Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel Miljøstyrelsen (MST) som Skov- og Naturstyrelsen (SNS). De enkelte afsnit er udarbejdet af:

• Forord, indledning, oversigt over belastninger og sammenfatning, Karin Laursen (Miljøstyrelsen)
• Ferskvandsdambrug, Jan Steinbring Jensen (Skov- og Naturstyrelsen)
• Saltvandsbaseret fiskeopdræt, Torben Wallach (Miljøstyrelsen)
• Regnbetingede udløb, Vibeke Plesner (Miljøstyrelsen)
• Spredt bebyggelse, Line Hollesen (Miljøstyrelsen)
• Industrier, Steen Pedersen og Mette Wolstrup Pedersen (Miljøstyrelsen)
• Renseanlæg, Karin Laursen og Vibeke Plesner (Miljøstyrelsen)

2 Renseanlæg

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af overvågning siden Vandmiljøplanens start viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri.

Der indberettes udledte mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N) og fosfor (P), samt et skøn for, hvor stor en del af det indkomne vand der repræsenterer indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre, der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 37 udvalgte renseanlæg, hvor der – for majoriteten af anlæggene – foretages to analyserunder på hvert anlæg i perioden 1998 til 2003.

2.1 Resultater

Udledningen i 2002 er opgjort til 2670 tons organisk stof målt som BI₅, 4528 tons kvælstof og 510 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2002, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 77% og 91%.

2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 12 år, fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1 Antallet af kommunale og private renseanlæg i 1989 og 2002

Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 2.2 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2002

For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper.

I 2002 var 289 renseanlæg af typen MBNDK eller tilsvarende rensning, hvilket vil sige renseanlæggene er dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor, svarende til et højt renseniveau. Disse 289 renseanlæg behandlede 86% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

For de 237 private renseanlæg, der er registreret i 2002, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2002 registreret 120 anlæg, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 27 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 15.500 PE. Såvel belastning som antal af anlæg er stort set uændret set i forhold til 2001. Anlæggene behandler ligeledes fortsat under 1% af det samlede spildevand.

2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene

Kapaciteten for et renseanlæg betegner anlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI₅/døgn. De data, der indsamles, betegner anlæggets faktiske kapacitet og ikke den godkendte kapacitet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet ud fra sammenhørende tilløbsmålinger af BI₅ og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

Den samlede belastning i 2002 var 8 mill. PE, mens den samlede kapacitet var 12,6 mill. PE.

At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger.

2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene

Amterne har rapporteret data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder for industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt data for industribelastning for 607 anlæg, hvilket svarer til at der er data for industribelastningen for 80% af den samlede belastning. Vestsjælland-, Bornholms- og Vejle Amt har ikke rapporteret data for industribelastningen for noget anlæg i amtet.

Figuren 2.1 viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent.

Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 38% af den samlede belastningen, beregnet som vægtet gennemsnit ud fra den samlede belastning. Af figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand.

2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene

For 664 renseanlæg er der i 2002 oplysninger om den målte vandmængde pr. døgn, og ud fra dette tal og oplysninger kan den gennemsnitlige vandmængde beregnes i liter/PE døgn. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 654 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 273 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE.

Til sammenligning var det vægtede gennemsnit i 2001 237 l/PE døgn, mens det i det meget nedbørsrige 1999 var 278 l/PE døgn. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning. Tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, kan også være af betydning.

Den totale vandmængde er på 2,2 mill. m³/døgn svarende til 809 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år og der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene.

På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 100 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til ca. 10% af de samlede udledninger.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 2002 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 700 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 24%. Der er 4 anlæg, hvor der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 0% og 50%, hvilket kan ses af tabel 2.3.

Tabel 2.3 Procentvise indsivning i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 2002

2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene

I 2002 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet ud fra data om belastningen.

Tabel 2.4 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene

Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere om, der reelt er sket en udvikling i PE belastningen som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi, rensning ved kilden eller lignende.

På trods af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af belastningen i tilløbene til renseanlæggene, kan der dog ses en sammenhæng mellem industribelastningen, indsivning og den koncentration, der kan beregnes i tilløbet til renseanlægget. I tabel 2.5 ses industribelastning i procent af samlet belastning og indsivning i forhold til samlet mængde spildevand sammenholdt med gennemsnitstal koncentrationen i tilløbet.

Tabel 2.5 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene, beregnet i forhold til industribelastning og indsivningsprocenter.

2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser

Der er i 2002 udtaget 11.517 afløbsprøver på 965 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 12 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 2002 var 1.030 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 65 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver (Ingen af disse anlæg er nedsivningsanlæg).

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 2.6, er det mest udbredte, at udtage mere end 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 2.6 Antal afløbsprøver udtaget i 2002.

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 2002 for stofferne organisk stof som COD og BI₅, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI₅. BI₅ kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI₅ modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget, som skyldes nitrifikation.

Af de krav der er rapporteret til Miljøstyrelsen, er det ammonium-ammoniak kravene, der oftest overskrides. Der er i alt stillet krav om fjernelse af ammonium-ammoniak til 659 renseanlæg, heraf er der mere end 200 anlæg, der har både sommer og vinterkrav. Af de 659 renseanlæg er der 40 anlæg (6%), som ikke overholder kravet til ammonium-ammoniak reduktion. 2 anlæg har overskredet såvel sommerkravet som vinterkravet.

2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

266 renseanlæg var i 2002 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 266 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I bilag 1.7a er der for hvert af de 266 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b vises data for udledning, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI₅, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI₅-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 266 renseanlæg var der i 2002 254 renseanlæg med BI₅-krav på 15 mg/l eller derunder. Alle anlæg overholdt den stillede kravværdi.

Der var 258 renseanlæg med COD-krav på 75 mg/l eller derunder. Ét anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. 259 renseanlæg havde fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der ét anlæg som ikke overholdt kravværdien.

For kvælstof var der i 2002 212 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 17 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 212 anlæg var der 2 anlæg, der ikke overholdt den stillede kravværdi.

2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 2002 er opgjort til 2.670 ton organisk stof målt som BI₅, 4.528 ton kvælstof, 510 ton fosfor og 812 mio. m³ spildevand. Udledningen i 2002 er lidt højere end i 2001.

I figur 2.2 er vist udledningen af NPO før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 2002 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 2002, er for de tre parametre på (O,N,P) 96%, 77% og 91%.

Klik her for at se Figur 2.2

2.1.9 Renseeffektivitet

I 2002 er der data for tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg, hvor der findes tilledningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning. Således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad forklares med, at amterne i visse tilfælde anvender erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 2.3 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet der for denne parameter er indberettet flere data end for BI₅. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI₅ (mod) er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Det fremgår af figur 2.3 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 87% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet. Fjernelse af kvælstof er dog relativ høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså med data for 2003.

De 37 anlæg, der er med i overvågningsprogrammet, repræsenterer ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Samtidig udgør kapaciteten for disse anlæg ligeledes ca. 45% af den samlede kapacitet. Industribelastningen i tilløbet til de anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gennemsnitligt omkring 35%, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet.

Af de 37 anlæg, hvor der er måles for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er der 33 anlæg, der er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og disse anlæg renser generelt spildevandet bedre end de nationalt stillede krav. Fire anlæg er mindre anlæg med mekanisk og mekanisk biologisk rensning. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark.

I 2002 er der gennemført målinger på 15 renseanlæg fordelt over landet. I de følgende tabeller er der medtaget data for disse 15 anlæg samt for de anlæg, hvor der er blevet målt i perioden fra 1998.

Den samlede nationale middelværdi er beregnet ved at midle de fire målinger for hvert anlæg i hhv. tilløb og afløb, dvs. middelværdien for det enkelte anlæg i tilløb og afløb er herved fremkommet. Herefter er der beregnet en national middelværdi ved at tage middelværdien for alle de anlæg, hvor der er målt den pågældende parameter. Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som er beskrevet i det ovenstående.

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser for den pågældende parameter i mere end 50% af tilfældene er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis der ikke er 50% af analyserne over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et nationalt gennemsnit, men alene beregnet en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. I de tilfælde, hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. I bilagene for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er det angivet med *, hvis en middelværdi alene er beregnet ved en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. Disse data er alene medtaget i bilagene. I bilagene kan antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling endvidere ses.

Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg. Tabellen viser tillige antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling.

Tabel 2.7 viser middelværdi, 5% og 95% fraktiler for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de renseanlæg, i perioden 1998 til 2002. Middelværdien er beregnet som beskrevet i det ovenstående. Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg.

Tabel 2.7 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, 1998-2002

Af faktilerne angivet i tabel 2.7 ses at spredning i data er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier inden for den samme størrelsesorden. Der er stor spredning på spildevandets indhold af tungmetaler afhængigt af hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

Sammenlignes koncentrationerne af tungmetaller i spildevandet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt i vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på niveau med de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

For de øvrige stofgrupper er middelværdi og fraktiler angiver i tabel 2.8. I de tilfælde hvor der har været et under 50% af analyserne under detektionsgrænsen er der ikke angivet en middelværdi. I bilag 1.9 er der angivet mere detaljerede data for de analyserede parametre.

For de enkelte stofgrupper er der i det nedenstående givet en kort gennemgang.

Under gruppen pesticider er der målt for aldrin, dieldrin, endrin, gamma lindan og isodrin. Der er hverken fundet pesticider i tilløb eller afløb fra renseanlæggene (data er ændret i forhold til sidste år, data under detektionsgrænsen er fjernet)

For de alifatiske aminer er der ca. 10 renseanlæg der har gennemført målinger. Såvel diethylamin som dimethylamin findes hyppigt i tilløb, afløb og slam fra renseanlæg.

Langt de fleste aromatiske kulbrinter findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens det er touluen og naphthalen der findes hyppigst i afløbet fra renseanlæggene.

Af de 6 phenolforbindelser der måles på renseanlæggene findes alle, undtagen ochtylphenol i tilløbet. For afløbet er det bisphenol A, nonylphenolerne og phenol der findes hyppigst.

Af de 17 halogenerede alifatiske kulbrinter de måles for i programmet er det chloroform og tetrachlorethylen der findes hyppigst i tilløb og afløb fra renseanlæggene. De øvrige halogenerede alifatiske kulbrinter findes kun i mindre grad i spildevandet.

De halogenerede aromatiske kulbrinter findes kun sjældent i spildevandet, dog måles 1,4 dichlorbenzen både i tilløb og afløb fra anlæggene.

I perioden fra 1998 til 2002 er der målt PCBere på de udvalgte renseanlæg, og der er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 1900 enkelt analyser, og i mindre end 10 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 g/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi.

Af de 20 polyaromatiske kulbrinter (PAHere) der måles for i programmet er det den overvejende del der findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene. Derimod findes PAHerne ikke så hyppigt i afløbet fra renseanlæggene. 2-methylpenantren, phenanthren og pyren findes dog i 20% analyserne.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP, triphenylphosphat, og tributhylphosphat hyppigt i tilløb. I afløbet måles TCPP og triphenylphosphat.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens der i afløbet hyppigst findes DEHP.

For LAS er billedet det samme, det måles hyppigt i tilløbene til renseanlægget, mens der kan ses en betydelig reduktion gennem renseanlæggene, således at LAS optræder i ca. 10% af prøverne.

MTBE måles hyppigt både i tilløb og afløb fra renseanlæg.

Tabel 2.8 Middelværdier og fraktiler for miljøfremmede stoffer i indløb og udløb, 1998-2002

I perioden fra 1998 til 2002 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslam fra de udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i perioden, svarer til ca. 45% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de målte anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord.

Tabel 2.9 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i slam fra de renseanlæg, hvor der er målt i perioden fra 1998 til 2002.

Tabel 2.9 Middelværdier og spredning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Sammenlignes tallene i tabel 2.9 med data fra samtlige renseanlæg ligger de målte værdier for tungmetaller inden for samme størrelsesorden.

I måleprogrammet for slam for 1998-2002 indgår målinger af pesticider. Der er i alt fortaget målinger i slammet på 33 renseanlæg, og der er ikke fundet pesticider ved nogen af analyserne.

De alifatiske aminer findes hyppigt i slammet på de 12 renseanlæg der er målt, diethylamin er fundet i alle prøver.

For de aromatiske kulbrinter viser analyserne i slam at de generelt findes i slammet og optræder hyppigt.

For phenol forbindelserne i slam findes disse også hyppigt i slammet, dette dog med undtagelse af octhylphenol og disses ethoxylater.

Der er foretaget ca. 6 analyser af halogenerede alifatiske kulbrinter i slam og hvoraf dichglormetan findes hyppigst i prøverne. De øvrige stoffer findes ikke typisk ved analyserne.

I slammet viser analyser af de halogenerede aromatiske kulbrinter de samme billede som for spildevandsanalyserne, hvor 1,4-dichlorbenzen måles hyppigt. Dette dog med undtagelse af hexachlorbenzen, der stort set ikke kan måles i spildevandet men optræder hyppigt i slammet.

For de polychlorerede biphenyler (PCB) viser undersøgelserne i slam at der hyppigst kan måles for PBC 101, PCB 138 og PCB 153, mens de øvrige biphenyler kun måles på et mindre antal renseanlæg.

Af de 5 stoffer der er målt i gruppen chlorphenolerne, er det pentachlorphenol der måles hyppigst og findes i 30% af analyserne.

I måleprogrammet skal der måles for en række polyaromatiske kulbrinter (PAH'ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for mellem 15 og 30 anlæg, og PAHerne optræder hyppigt på alle anlæggene.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP og triphenylphosphat hyppigst i slam fra renseanlæg.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i slammet på renseanlæggene.

LAS det måles hyppigt i slammet, og det fremgår af bilag 1.9 at LAS gennemsnitligt set findes i relativt høje koncentrationer på de undersøgte anlæg.

I måleprogrammet for slam måles for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. Analyser af dioxiner og furaner viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996)

2.1.11 Tilsyn med renseanlæg

Ud over de oplysninger om tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse.

Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende, ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data, der er indhentet fra overvågningsprogrammet.

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.030 kommunale renseanlæg. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav.

Af de 1.030 kommunale renseanlæg er der på de 976 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 70 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 6,8 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 7,2 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grundene til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2002), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2002 var 7,2 %.

Fig. 2.4 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2002 for hele landet.

FIGUR 2.4 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2002.

Det ses af figur 2.4, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-2002.

Af de 70 kommunale renseanlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i 2002, har 21 anlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 49 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2002 og ikke i 2001. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel 2.10 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2002.

Tabel 2.10 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2002 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2002.

Hvis et anlæg har overskredet udledningstilladelsen, oplyser amtet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne

Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.

7 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.

39 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.

52 % af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

For 1 % af anlæggene er der således ikke indberettet recipientoplysninger.

Til brug for tilsynsredegørelsen indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen. Endvidere opgiver hvert amt det samlede antal besøg, indløbsprøver og udløbsprøver på de kommunale renseanlæg i amtet. En detaljeret oversigt over de indberettede tilsynsdata findes i ”Miljøtilsyn 2002”.

2.2 Diskussion

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, samtidig samles spildevandsrensningen på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 2002 var 1.267, hvilket er et fald i antallet på 713 anlæg siden 1989.

I 2002 blev 87% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var det i 1989 kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 2002 opgjort til 2670 tons organisk stof målt som BI₅, 4528 tons kvælstof og 510 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2002, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 77% og 91%.

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså med data for 2003. Disse afrapporteres i 2004.

I 2002 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet, mens der i 2001 blev målt på 10 renseanlæg. Således forligger der nu data for disse 23 anlæg samt for de 37 anlæg, hvor der skal måles i perioden fra 2001 til 2003.

De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet af reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som phenolerne, enkelte polyaromatiske kulbrinter samt blødgørene genfindes i udløbet i større mængder i slammet.

3 Særskilte industrielle udledninger

Særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger).

Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand.

Opgørelsen er baseret på amternes indberetninger for 2002. Disse omfatter for de enkelte virksomheder oplysninger om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI₅ og COD samt oplysninger om udløbskoncentrationer mv. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand fra kraftværkerne (de udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder.

Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI₅ hvis oplysninger herom er indberettet.

Opgørelsen indeholder ikke oplysninger om de samlede udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Prøveudtagningen på de udvalgte virksomheder er i sidste halvdel af NOVA 2003-programperioden fordelt ud over de tre år 2001-2003 (Miljøstyrelsen 2000). Programmet omfattede i 2002 derfor kun 5 af de udvalgte virksomheder, og en opgørelse af de udledte mængder baseret herpå sammen med tilsyns- og egenkontroldata vil ikke være dækkende for landet som helhed. Der vil blive foretaget en opgørelse af de udledte mængder når der i 2004 foreligger data fra alle de udvalgte virksomheder fra sidste halvdel af programperioden.

Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999).

Tabel 3.1 Særskilte industrielle udledninger, som i 2002 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledning gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbassin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank; B: biologisk behandling; K: kemisk fosforfjernelse; N: nitrifikation; ND: kvælstoffjernelse; F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune.

3.1 Resultater

Amterne har for 2002 indberettet oplysninger om i alt 183 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (bilag 2.3). Antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed faldet med 9 i forhold til 2001. Af de i alt 183 virksomheder har 131 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, 31 af disse er omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. Amterne har oplyst at 111 af de 183 virksomheder udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. For 92 af disse virksomheder har amterne indberettet konkrete oplysninger om udledningen.

Tabel 3.1 viser en oversigt over udledningerne fra de 31 virksomheder der i 2002 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. I tabellen er for hver af virksomhederne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet hvortil spildevandet udledes.

Klik her for at se Figur 3.1

3.1.1 Spildevandsmængder

Den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2002 ca. 69 mio. m³ idet der som nævnt i indledningen ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Halvdelen af den samlede spildevandsmængde blev udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (tabel 3.2).

Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 3.1. Som det fremgår, er der en del variation fra år til år, men det overordnede billede viser en reduktion af den samlede udledning gennem første halvdel af 1990'erne fra knap 100 mio. m³ til det nuværende niveau på 60-70 mio. m³. Fra 2001 til 2002 faldt den udledte vandmængde med ca. 7 mio. m³, svarende til 9 %.

Tabel 3.2 Spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere i 2002 (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).

Klik her for at se Figur 3.2

3.1.2 Organisk stof og næringssalte

Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2002 ifølge amternes indberetning ca. 5.900 ton BI₅, henholdsvis ca. 9.950 ton COD (tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 5.400 ton BI₅, henholdsvis ca. 8.950 ton COD. Den samlede udledning er for BI₅ og COD steget med henholdsvis 27 % og 18 % i forhold til 2001.

De største udledere af organisk stof var i 2002 sukkerindustrien med 80 % af BI₅-udledningen og 65 % af COD-udledningen samt fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 16 % af BI₅-udledningen og 9 % af COD-udledningen (se bilag 2.2).

Udviklingen i BI₅-udledningen siden 1989 fremgår af figur 3.2. Den samlede udledning har med 1997-98 og 2002 som undtagelser været faldende gennem hele perioden med en samlet reduktion på 89 %. Stigningen fra 2001 til 2002 udgjorde 1.618 ton, svarende til 37 %.

Tabel 3.3 Organisk stof, kvælstof og fosfor udledt fra særskilte industrielle udledere i 2002.

Udledningen af næringssalte i 2002 fra særskilte industrielle udledere udgjorde 763 ton kvælstof og 50 ton fosfor (tabel 3.3). Kvælstofudledningen er dermed reduceret med 7 % og fosforudledningen med 5 % i forhold til udledningen i 2001.

Kvælstofudledningen på 763 ton fordelte sig med 512 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 251 ton fra øvrige udledere. De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri der i 2002 tilsammen tegnede sig for 39 % af den samlede udledning (se bilag 2.2). Udviklingen i kvælstofudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Den samlede udledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 88 %.

Fosforudledningen på 50 ton fordelte sig med 41 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 9 ton fra øvrige udledere. Fiskeindustrien, den kemiske industri og sukkerfabrikkerne er her de væsentligste udledere med en andel i 2002 på i alt 66 % af den samlede udledning (se bilag 2.2). Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Der skete en meget kraftig reduktion fra 1989 til 1990, og ellers er det generelle billede en løbende reduktion i udledningen gennem hele perioden. Den samlede reduktion siden 1989 udgør 96 %.

3.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Oplysninger om koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningerne fra særskilte industrielle udledere er sammenstillet i henholdsvis tabel 3.4 og tabel 3.5. De to tabeller omfatter alene de tungmetaller og miljøfremmede stoffer for hvilke antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindst 5. For de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer henvises til bilag 2.4. Kun prøver for hvilke der er indberettet sammenhørende oplysninger om analyseresultater, detektionsgrænser og vandflow indgår i tabellerne og bilaget. I alt indgår oplysninger for 78 virksomheder.

Tabel 3.4 Koncentrationer af tungmetaller og uorganiske sporstoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2002. Tungmetaller og uorganiske sporstoffer hvor antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindre end 5, er udeladt. De statistiske oplysninger er baseret på analyser med resultat større end detektionsgrænsen (DG).

Tabel 3.5 Koncentrationer af miljøfremmede stoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2002. Miljøfremmede stoffer hvor antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindre end 5, er udeladt. De statistiske oplysninger er baseret på analyser med resultat større end detektionsgrænsen (DG).

3.2 Diskussion

Opgørelsen for 2002 omfatter 183 virksomheder mod 192 virksomheder i 2001 og 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. En række virksomheder er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller udleder af andre grunde ikke længere spildevand direkte til vandområderne, og samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder en del afværgeforanstaltninger. Amternes indberetninger for 2002 omfatter således 65 afværgeforanstaltninger.

Siden 1993 har den samlede udledte spildevandsmængde varieret mellem 60 og 80 mio. m³. Variationen skyldes især nedlægning af virksomheder eller tilslutning til renseanlæg. Den betydelige reduktion i den samlede udledning fra 2001 til 2002 skyldes hovedsageligt at Triplenine Fish Protein efter ombygning nu leder stort set alt spildevand til offentligt renseanlæg.

Den samlede BI₅-udledning fra de industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring 89 %. Som det fremgår af figur 3.2, blev BI₅-udledningen reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996 hvorefter den positive udvikling tilsyneladende gik i stå. Udviklingen for sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990'erne overskyggede i flere år de forbedringer der skete hos de fleste øvrige brancher. Med de tiltag der er gennemført i de senere år og planlagt gennemført i 2003, er der imidlertid håb om at den negative udvikling med hensyn til udledningen af organisk stof fra disse brancher endelig bliver vendt. Stigningen i den samlede udledning fra 2001 til 2002 skyldes hovedsageligt en fordobling af udledningen fra Danisco Sugar, Nakskov Sukkerfabrik. Virksomheden har planlagt etablering af nye renseforanstaltninger i løbet af 2003.

Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 88 % (figur 3.2). Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %. Reduktion af den samlede kvælstofudledning med 7 % fra 2001 til 2002 skyldes især tilslutning af Triplenine Fish Protein og Erik Taabbel Fiskeeksport til offentligt renseanlæg.

Siden 1989 er den samlede fosforudledning reduceret med godt 96 % (figur 3.2), men som for kvælstof er en væsentlig del af reduktionen opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion af udledningen er derfor noget lavere. Som kvælstofudledningen blev fosforudledningen især kraftigt reduceret fra 1989 til 1990 hvorefter udviklingen har været mere jævn. Reduktion af den samlede fosforudledning med 5 % fra 2001 til 2002 skyldes overordnet tilslutningen af Erik Taabel Fiskeeksport til offentligt renseanlæg.

Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Regnes der som udgangspunkt med en initialfortynding af det udledte spildevand svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e), må koncentrationerne af liste I-stoffer i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske. Omkring 17 % af alle prøver for benzen og 4 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske.

En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på den såkaldte liste II. Denne liste omfatter stoffer som har en skadelig virkning på vandmiljøet som imidlertid kan begrænses til et bestemt område, og som vil afhænge af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Bekendtgørelse nr. 921 indeholder forslag til kvalitetskrav for metallerne bly, chrom, kobber, nikkel og zink som alle er omfattet af listen. For disse metaller viser mellem 10 og 55 % af alle prøver koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.

4 Regnbetingede udløb

Opgørelse over regnbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand.

Overløbsmængder fra fælleskloakerede områder og udløbsmængder fra de separatkloakerede områder indberettes hvert år af amterne og Københavns Kommune. Der indberettes både for det konkrete år (2002) og for et såkaldt normalår. Indberetningen har nu været foretaget i 13 år.

4.1 Resultater

4.1.1 Opgørelsesmetoder

Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner.

Opgørelsesnøjagtigheden af de opmålte oplande er stigende, idet kommunerne løbende foretager mere detaljerede opmålinger af oplande, typisk i forbindelse med revision af spildevandsplaner, digitalisering af kloaksystemet, udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner og endelig i forbindelse med dimensionering af regnvandsbassiner.

Beregning af de udledte vand- og stofmængder fra de fælleskloakerede oplande kan opgøres på 3 niveauer fra niveau 1, der svarer til simple arealenhedstal, til niveau 3, der svarer til edb-beregning med MOUSE-SAMBA-modellen.

I de fleste amter beregnes udledningen som udgangspunkt efter areal-enheds-metoden (niveau 1). Dog ses MOUSE-SAMBA-modellen (niveau 3) anvendt i stigende grad igennem de seneste år, idet mange amter anvender disse beregninger, hvis sådanne er udført af kommunerne.

Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved areal-enhedstal.

Hovedparten af amterne anvender enhedstal beregnet ud fra lokale regnserier.

Til beregning af stofindholdet i afstrømning fra separatkloakerede områder anvendes generelt i amterne erfaringsværdier for stofkoncentrationer: Total kvælstof: 2 mg N/l, total fosfor: 0,5 mg P/l og COD: 50 mg/l., jf. (Miljøstyrelsen, 1990).

4.1.2 Nedbør

En væsentlig parameter ved beregning af udledningen fra de regnbetingede udløb er nedbøren.

Figur 4.1 viser, hvilken nedbør, der i det enkelte amt er anvendt ved beregningerne for henholdsvis normalåret og for 2002.

I 2002 faldt der langt mere nedbør end normalt. Der faldt 865 mm nedbør i gennemsnit over landet mod normalt 712 mm.

Klik her for at se Figur 4.1

Mange amter anvender simpel korrektion mellem normalår og konkretår ud fra årsnedbøren, og her vil de udledte mængder være direkte proportionale med nedbøren.

Med tidligere indberetninger i forbindelse med overvågningsprogrammet er det vist, at fordelingen af nedbøren har afgørende betydning for de udledte mængder, (Miljøstyrelsen, 1994).

4.1.3 Kloaksystemet

Der var i 2002 i alt 15.040 regnvandsudløb fordelt på 5.107 overløb fra fælleskloakerede områder og 9.933 på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var 240.900 ha og det befæstede areal 71.500 ha. Antallet af udløb med tilhørende totale og befæstede arealer fordelt på amterne fremgår af bilag 3.1.

Fordelingen mellem befæstede arealer i fællessystem og befæstede arealer i separatsystem er tæt ved 50 %, men med en stor regional variation. Københavns Kommune har ca. 90 % fælleskloakerede arealer, mens Københavns Amt og Roskilde Amt har ca. 25 % fælleskloakerede arealer.

Der ses en tydelig tendens til, at flere arealer udleder via bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer. Inden for fælleskloakerede områder er der således i perioden 1991-2002 sket en stigning på 57 % i det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 22 % for områder, hvorfra der udledes uden bassiner.

I 2002 var der bassiner på udledninger fra 39 % af det samlede fælleskloakerede befæstede areal og på 35 % af det samlede separatkloakerede befæstede areal.

For bassiner i såvel fælles- som separatkloakerede områder er der stor regional variation i antal bassiner. I Københavns Amt, Roskilde Amt og Viborg Amt er således 70-80 % af de fælleskloakerede arealer forsynet med bassiner, mens det i Bornholms Amt og Sønderjyllands Amt er ca. 15 %. For de separatkloakerede arealers vedkommende er over 70 % af arealerne i Københavns Amt forsynet med bassiner, mens der i Bornholms Amt, Storstrøms Amt og Københavns Kommune er meget få eller slet ingen bassiner på de separatkloakerede arealer.

For bassiner beliggende i såvel fælles- som separatkloakerede oplande er der beregningsmæssigt ikke indregnet nogen renseeffekt i selve bassinet. For at kunne bedømme renseeffekten for bassinerne er der behov for et nøjere kendskab til opbygningen af bassinerne. Renseeffekten særligt for kvælstof vurderes at være begrænset, mens effekten er noget større for fosfor og størst for COD. Dette skyldes, at bassiner hovedsageligt er egnede til at tilbageholde suspenderet materiale. Bassinernes renseevne for suspenderet stof er stigende med stigende volumen pr. befæstet areal.

4.1.4 Udledning af næringssalte og organisk stof

I et normalår (middel for ca. 10 år) udledes med en vandmængde på 187 mill. m³ 12.472 tons COD, 696 tons kvælstof, 176 tons fosfor.

Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.2, fordelt på amterne.

Der er med 2002-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder for et normalår.

Der blev i 2002 udledt en vandmængde på 251 mill. m³, og en stofmængde på 17.619 tons COD, 1.006 tons kvælstof, 250 tons fosfor.

Udledningen i 2002 er væsentlig større end i et normalår. Stofudledningerne er således ca. 40 % større end i et normalår.

Den samlede udledning fra de regnbetingede udløb i 2002 er vist i bilag 3.3, fordelt på amterne.

4.1.5 Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg større end 5000 PE

For renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 personækvivalenter indberetter amterne mere detaljeret oplysninger for overløb. Belastningen på disse renseanlæg udgør 93 % af belastningen på alle renseanlæg, jf. tabel 2.2, og hovedparten af den samlede spildevandsmængde er således repræsenteret.

For de nævnte anlæg er indberettet de summerede overløbsmængder fra hele renseanlæggets fælleskloakerede opland.

Figur 4.2 viser, hvor stor en andel af den samlede belastning på renseanlæggets opland, der udledes i overløb.

Klik her for at se Figur 4.2

Det ses at overløbenes udledning af NPO udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk under 3 % af belastningen i oplandet. Der er stor regional variation i andelen, hvor Roskilde Amt, Bornholms Amt og Århus Amt generelt ligger på under 0,5 % for NPO, mens Storstrøms Amt og Københavns Kommune ligger på 3-4 %. Ses der på vandmængden, varierer overløbenes andel af den samlede belastning i oplandet fra omkring 1 % i Roskilde Amt til 6-7 % i Københavns Amt, Fyns Amt og Viborg Amt.

I figur 4.3 er udledningerne via overløbene sammenlignet med udledningerne fra renseanlæggene. Det ses her, at overløbene udgør en væsentlig andel sammenlignet med udledningen fra renseanlægget.

For kvælstof svarer udledningen via overløb til gennemsnitligt til ca. 10 % af udledningen via renseanlæg, for fosfor til ca. 20 % og for COD til ca. 30 %. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation, særligt hvad angår fosfor og COD. Det laveste niveau findes i Roskilde Amt, hvor udledningerne af kvælstof, fosfor og COD fra overløbene svarer til ca. 1% af udledningen via renseanlæg. De højeste niveauer findes i Fyns Amt og Viborg Amt, hvor kvælstofudledningen fra overløb svarer til ca. 20 % af udledningen fra renseanlæg, fosforudledningen til 50-80 % og COD-udledningen til 40-50 %. COD-udledningen ligger også på dette niveau i Københavns Kommune.

Årsagen til, at særligt mængden af fosfor og COD i overløbene er stor i forhold til fosforudledningen af renset spildevand, er, at rensegraden for fosfor og COD i renseanlæg i dag er meget høj.

Den regionale variation er meget stor, og Miljøstyrelsen vurderer, at det hænger sammen med forskelle i videngrundlag og anvendte beregningsforudsætninger mellem amterne. Endvidere vil også regionale forskelle i rensegrader på renseanlæggene medføre variation mellem amterne.

Klik her for at se Figur 4.3

Ud over udledte vand- og stofmængder og arealoplysninger indberettes for hvert renseanlæg bassinvolumen og timevandmængder (middel tørvejr og maksimal vandmængde under regn).

Ud fra de indberettede data er afløbstallet for hvert renseanlæg beregnet. Afløbstallet angiver renseanlæggets kapacitet til regnvand i forhold til det reducerede areal. Det gennemsnitlige afløbstal for hvert amt fremgår af bilag 3.4.

Ud fra afløbstallet for hvert anlæg og det indberettede bassinvolumen kan aflastningshyppigheden for overløbene skønnes. Det skal bemærkes, at der er tale om en normeret gennemsnitsberegning for hvert hele renseanlægs opland, hvorfor der inden for det enkelte opland typisk vil være flere overløb med varierende aflastningshyppigheder. Dette skal ses i sammenhæng med, at krav til overløb typisk afhænger af, hvilket vandområde der aflastes til.

For ca. 1/3 af renseanlæggene er der imidlertid ikke indberettet enten bassinvolumen, middel tørvejrsvandmængde eller maksimal timevandmængde under regn, hvorfor overløbshyppigheden ikke har kunnet beregnes for disse anlæg. For enkelte amter mangler der konsekvent en af de tre parametre i de indberettede data.

På baggrund af data for de renseanlæg, hvor indberetningen er fyldestgørende, er det vurderet, at der i ca. 60 % af de indberettede renseanlægs oplande er en gennemsnitlig aflastningshyppighed på under 20 gange pr. år og i ca. 25 % af oplandene en aflastningshyppighed på under 5 gange pr år. Spredningen på aflastningshyppighederne er dog meget stor.

De laveste aflastningshyppigheder findes overvejende i hovedstadsregionen, nemlig i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt, hvilket givetvis hænger sammen med, at der i vidt omfang udledes til følsomme vandløb. Der findes dog også enkelte eksempler på lave aflastningshyppigheder i andre amter.

Data for de amter, der har indberettet bassinvolumener for både 1998 og 2002, viser, at der i perioden 1998-2002 er foregået en væsentlig bassinudbygning i de fælleskloakerede oplande. De indberettede data viser, at det samlede bassinvolumen i oplande til renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 PE på landsplan er mere end fordoblet i perioden.

4.1.6 Usikkerhed på opgørelserne

I tidligere punktkilderapporter er det beskrevet, at der er betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger (Miljøstyrelsen, 1996). Det kan konkluderes, at den væsentligste forbedring af sikkerheden på de beregnede udledte mængder kan opnås ved at forbedre datagrundlaget for opgørelserne.

Såvel valg af beregningsniveau som nøjagtigheden af opgørelsen af de befæstede arealer og afløbstal har stor indflydelse på resultatet. Mens afvigelsen på resultatet ved anvendelse af beregningsmetode på niveau 1 kontra beregningsmetode på niveau 3 forventes at være ± 10 – 20 %, er der set væsentlig større ændringer i de udledte mængder alene på grund af ændrede forudsætninger for arealer og afløbstal.

Den samlede overestimering ved ikke at indregne renseeffekter i bassiner vurderes at være af størrelsesorden 5 – 10 % for kvælstof og fosfor.

Endelig er der usikkerhed knyttet til den anvendte nedbør. Mange amter anvender én lokal regnserie for hele amtet, hvilket giver en væsentlig usikkerhed på resultatet.

Alt i alt vurderes usikkerheden ved beregningerne af de udledte mængder at være stor.

4.2 Diskussion

Resultaterne af opgørelserne viser, at der i et normalår udledes en vandmængde på 187 mill. m³ med et stofindhold på 12.472 tons COD, 696 tons kvælstof og 176 tons fosfor. Der er i 2002-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder for normalåret.

I 2002 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 251 mill. m³ med et stofindhold på 17.619 tons COD, 1.006 tons kvælstof, 250 tons fosfor. Udledningen har været væsentlig større end i et normalår. Stofudledningen har således været ca. 40 % større end i normalåret.

Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser, at på trods af at overløbene i dag kun udgør under 3 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun 10 % for kvælstof, 20 % for fosfor og 30 % for COD.

Det er endvidere vist, at der i ca. 60 % af de indberettede renseanlægs oplande er en gennemsnitlig aflastningshyppighed på under 20 gange pr. år og i ca. 25 % af oplandene en aflastningshyppighed på under 5 gange pr år. Spredningen på aflastningshyppighederne er dog meget stor.

Der er i perioden 1998-2002 foregået en væsentlig bassinudbygning i de fælleskloakerede oplande. De indberettede data viser, at det samlede bassinvolumen i oplande til renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 PE på landsplan er mere end fordoblet i perioden.

Der er stor usikkerhed på opgørelsen af udledninger i forbindelse med regn. Det anbefales, at der fortsat arbejdes på at forbedre beregningsgrundlaget. Særligt skal der fokuseres på forbedring af det grundlæggende materiale, typisk fra de kommunale spildevandsplaner.

5 Bebyggelse i det åbne land

Som led i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet indberetter amterne data om spildevandsforholdene i det åbne land. Indberetningen omfatter husspildevand udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter (PE).

Ejendommene i det åbne land er inddelt i fem ejendomstyper, nemlig sommerhuse, kolonihaver, spredt bebyggelse, landsbyer og andet. Forklaringen på de to sidstnævnte kategorier findes i bilag 4.1.

Amterne indhenter typisk oplysningerne til brug for indberetningen hos kommunerne. Indberetningen omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedr. regionplanlægning og spildevandsplaner. Den planmæssige indberetning sker som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land.

5.1 Resultater

Spildevandsafledningen fra anlæg mindre en 30 PE fra samtlige kommuner er omfattet af denne indberetning. I de tilfælde, hvor en kommune ikke har indberettet data til amtet, har amtet forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og de øvrige forudsætninger for at kunne beregne belastningen og dermed de udledte stofmængder fra den pågældende kommune.

Forudsætningerne for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i bilag 4.1. En uddybning heraf findes i Teknisk Anvisning for Punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999a) og i paradigmaet for normalrapportering 1999. (Miljøstyrelsen, 1999b).

5.1.1 Videngrundlag, antal ejendomme, renseklasser og -metoder

Ved indberetningen anvendes tre niveauer for videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag 4.1.

Tabel 5.1 angiver den procentvise fordelingen af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt og på landsbasis for 2002.

Som det fremgår af tabellen er 24 % af samtlige ejendomme i det åbne lande indberettet på videngrundlag A, 62 % er opgjort på videngrundlag B, mens 14 % er opgjort på videngrundlag C.

86 % af ejendommene i det åbne land indberettes nu på et godt videngrundlag (A og B). Ved indberetningen for 1997 var tallet 76 %.

Miljøstyrelsen formoder, at der vil ske en lille stigning i antallet af ejendomme, der indberettes på videngrundlag A som følge af de tiltag, der gennemføres som konsekvens af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Tabel 5.1 Antallet af ejendomme i det åbne land samt den procentvise fordeling af ejendommene opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 2002.

I år 2002 er der indberettet 354.728 ejendomme i det åbne land. På landsplan fordeler ejendommene sig på de 5 ejendomstyper som angivet i nedenstående tabel 5.2.

Tabel 5.2 Ejendomme fordelt på de 5 ejendomstyper i antal og %, 2002

Som det fremgår af tabellen udgøres ca. 2/3 af ejendommene i det åbne land af helårsboliger (spredt bebyggelse og landsbyer), mens sommerhuse og kolonihaver udgør ca. 1/3.

Gennem årene har antallet af ejendomme i det åbne land ligget meget konstant omkring 350.000. Der er kun registreret små ændringer fra år til år.

I bilag 4.2 findes skemaer over antal ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper samt renseklasser og –metoder for hver enkelt amt.

I tabel 5.3 er antallet af ejendomme i det åbne land opgjort efter renseklasser. Af skemaet i bilag 4.1 fremgår det, hvilke rensemetoder der hører til de forskellige renseklasser, og hvilke rensegrader der forventes opnået ved de forskellige rensemetoder.

Tabel 5.3 Antal ejendomme fordelt på renseklasser inden for de 5 ejendomskategorier, 2002.

*) Øvrige anlæg er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn.
O: Reduktion af organisk stof
OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor
SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation
SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation

Af tabel 5.3 fremgår det, at ca. 57 % af samtlige ejendomme har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organiske stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP). I denne renseklasse udgør nedsivningsanlæg den største del af anlæggene, mens en mindre del udgøres af samletanke, afløbsfrie toiletter og andre anlæg uden udledning, jf. bilag 4.1.

Ca. 43 % af ejendommene har en rensemetode, der falder ind under gruppen øvrige, jf. tabel 5.3. Hovedparten af disse ejendomme har mekaniske anlæg med direkte udledning eller med udledning via markdræn, jf. bilag 4.1.

Tabel 5.4 Antal ejendomme fordelt på udvalgte rensetyper inden for de forskellige ejendomstyper, 2002.

Det fremgår af tabel 5.4, at ca. 175.000 ejendomme i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til ca. 49 % af samtlige ejendomme. Nedsivningsanlæggene udgør ca. 87 % af SOP-anlæggene. I rensegruppen ”øvrige” har stort set alle ejendommene direkte udledning til vandmiljøet.

Det ses ligeledes af tabel 5.4, at ejendomme med minirenseanlæg alene udgør et antal på 236 svarende til 0,1% af samtlige ejendomme i det åbne land. Antallet af biologiske sandfilter og rodzoneanlæg udgør tilsammen ca. 1.575 anlæg, eller 0,4 % af samtlige ejendomme i det åbne land.

Ses der alene på helårboliger, dvs. den spredte bebyggelse og landsbyerne, fremgår det af tabeller 5.3 og 5.4, at der er i alt er ca. 232.000 ejendomme. Af disse helårboliger har ca. 83.000 ejendomme i dag nedsivning, mens ca. 140.000 har udledning direkte til vandmiljøet af hele eller dele af deres spildevandsmængde.

5.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer og spildevand

Tabel 5.5 viser den årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand på landsbasis fordelt på de forskellige ejendomstyper i det åbne land.

Tabel 5.5 Udledt mængde af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne, 2002

Det fremgår af tabel 5.5, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra helårsboligerne i den spredte bebyggelse og landsbyerne.

De forholdsmæssigt små variationer, der har kunne konstateres i udledningen fra det åbne land gennem årene, må primært tilskrives en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på. Ændringerne kan derfor ikke benyttes til at vurdere en udvikling i udledningen fra det åbne land.

Det må dog forventes, at der kan konstateres et fald i udledningerne, når alle tiltag som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 er gennemført.

I bilag 4.2 er de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder for hvert enkelt amt angivet.

Ved beregning af den potentielle belastning fra det åbne land anvendes erfaringstallene for antal personer pr. ejendom, anvendelsesperiode, belastningstal for 1 PE samt antal ejendomme i det åbne land (jf. bilag 4.1).

Den potentielle belastning i år 2002 fra ejendommene i det åbne land er opgjort i tabel 5.6.

Tabel 5.6 Den potentielle og beregnede udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder fra det åbne land, 2001.

Den forholdsmæssig store reduktion af belastningen skyldes bl.a., at ca. 57 % af ejendommene i det åbne land har en rensemetode svarende til renseklasse SOP (f.eks. nedsivning) og størstedelen af disse ejendomme har ingen udledning til vandmiljøet.

5.1.3 Amternes regionplanlægning

Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det af amtets regionplan eller et tillæg hertil fremgå i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land.

5.1.3.1 Vedtagne regionplaner

Ved udgangen af 2001 havde alle amter vedtaget en regionplan eller et –tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Bornholms Amt har oplyst, at amtet har vurderet, at ingen ejendomme i amtet behøver at forbedre spildevandsrensningen, men kan bevare de eksisterende forhold. Disse oplysninger er indarbejdet i regionplanen 2001.

Tilsvarende har Københavns og Frederiksberg kommuner vurderet, at ingen ejendomme behøver at forbedre spildevandsrensningen.

5.1.3.2 Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan

Amterne har i 2002 indberettet, at ca. 354.000 ejendomme ved udgangen af 2002 er omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Dette svarer til, at alle ejendomme i det åbne land nu er omfattet af en regionplan.

Ejendomme, der er omfattet af en regionplan, skal ikke nødvendigvis forbedre spildevandsrensningen. Nogle af ejendommene kan således bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om:

• Ejendomme, der ligger i oplandet til et udpeget forureningsfølsomt vandområde, men hvor målsætningen for området allerede er opfyldt
• ejendomme, der ligger i oplandet til et udpeget forureningsfølsomt vandområde, men allerede opfylder det nødvendige renseniveau – typisk ejendomme med nedsivningsanlæg

De ejendomme, der ligger uden for de udpegede områder, skal som udgangspunkt ikke have forbedret de eksisterende spildevandsforhold.

5.1.3.3 Ejendomme ,hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning

Af de ca. 354.000 ejendomme i det åbne land skal ca. 101.000 ejendomme have forbedret spildevandsrensningen. Dette svarer til ca. 29 % af ejendommene i det åbne land. De resterende 253.000 ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold.

I tabel 5.7 ses ejendommene omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendomstyper og renseklasser.

Tabel 5.7. Antal ejendomme i det åbne land omfattet af en vedtaget regionplan, 2002. For en række af amterne er antal og fordeling baseret på et skøn.

I bilag 4.3 ses ejendommene fordelt på amter.

Det er i langt overvejende grad helårsboliger, der i henhold til de vedtagne regionplaner, skal forbedre spildevandsrensningen. Af de ca. 101.000 ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, er ca. 92.000 således helårsboliger. Det svarer til 26 % af de i alt ca. 354.000 ejendomme i det åbne, der er omfattet af en regionplan. De 92.000 helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen, svarer til 66 % af de ca. 140.000 helårsboliger i det åbne land, som har direkte udledning.

5.1.4 Kommunernes spildevandsplanlægning

På baggrund af amternes regionplaner skal kommunerne planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevandsplanerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land.

I alt 138 kommuner har ved udgangen af 2002 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land.

De 138 spildevandsplaner omfatter i alt ca. 46.000 ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 46 % af de ca. 101.000 ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. De 46.000 ejendomme svarer til 13 % af alle ejendomme i det åbne land. I tabel 5.8 ses ejendommenes fordeling på ejendomstyper og renseklasser/kloakering.

Tabel 5.8 Antal ejendomme, hvor spildevandsrensning skal forbedres ifølge vedtaget spildevandsplan, 2002.

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning for 120 ud af de 138 spildevandsplaner.

Forbedringerne på disse ejendomme er planlagt gennemført frem til 2013, men hovedparten forventes gennemført inden år 2010. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til, at der mangler indberetning om tidshorisonten for de resterende 18 spildevandsplaner, er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven.

Indsatsen på landsplan vurderes derfor tidligst at være tilendebragt omkring 2013.

5.1.5 Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplaner

I langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse.

5.2 Diskussion

Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med betydelige usikkerheder. Dette skyldes, at mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder.

For samtlige ejendomme i det åbne land er 24 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 62 % af ejendommene er uændret opgjort på videngrundlag B, og de resterende 14% er opgjort på videngrundlag C. Der kan sandsynligvis forventes en lille forbedring i videngrundlaget, når alle kommuner har vedtaget reviderede spildevandsplaner.

De beregnede udledte stofmængder er ligeledes behæftet med en del usikkerheder. På grund af en mere detaljeret indberetning med hensyn til rensemetoder i forhold til tidligere, må de beregnede mængder anses for at være beregnet på et forholdsvist godt grundlag.

Der er registreret ca. 355.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 111.00 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 208.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 25.000 ejendomme i landsbyer.

Næsten halvdelen af det samlede antal ejendomme i det åbne land - nemlig ca. 175.000 - har nedsivning. Antallet af ejendomme med minirenseanlæg, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg udgør en meget lille andel (0,4%).

Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI₅) er opgjort til ca. 3.800 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 970 tons, fosformængden er ca. 220 tons, og spildevandsmængden er på ca. 12 mio. m³.

Alle amter havde ved udgangen af 2001 vedtaget en regionplan, der omfatter spildevandsafledningen i det åbne land. Fordelingen af antal ejendomme inden for hver renseklasse er behæftet med en del usikkerhed.

Ca. 101.000 ejendomme i det åbne land forventes at skulle forbedre spildevandsrensningen. Det er i overvejende grad helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen, nemlig 92.000. De 92.000 helårsboliger, der skal have forbedret spildevandsrensning, svarer til ca. 66 % af alle helårsboliger med direkte udledning til vandmiljøet.

138 kommuner har ved udgangen af 2002 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land. Der er gennemført spildevandsplanlægning for 46 % af de ejendomme i det åbne land, der skal forbedre deres spildevandsrensning

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af forbedringerne i 120 af de 138 kommuner, hvor der ved udgangen af 2001 var gennemført spildevandsplanlægning. Forbedringerne er planlagt gennemført over en periode på ca. 10 år, hvor hovedparten skal gennemføres jævnt inden år 2010. På landsplan vurderes gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning at være tilendebragt omkring 2013.

6 Ferskvandsdambrug

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

• opdrætter fisk
• udelukkende anvender ferskvand
• har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

6.1 Resultater

6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion (Tabel 6.1).

Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Amterne har for 2002 indberettet oplysninger om i alt 361 aktive ferskvandsdambrug, og det fremgår heraf, at 65 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 7 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 67 % af erhvervets samlede årlige produktion.

6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde

361 dambrug var i drift i 2002. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 dambrug, er antallet af dambrug således faldet med mere end 29%. I 2002 udgjorde dambrugenes samlede produktion 31.103 tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik 29.639 tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der blev i gennemsnit således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg anvendt foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i 2002.

Udvikling i produktion og foderforbrug Figur 6.4 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 2002.

Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 29.639 tons i 2002, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 31.103 tons.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

Udviklingen af mere effektive fodertyper, bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 2002 forhold til 1989. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Endvidere er de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, som i henhold til dambrugskendtgørelsen er blevet fastsat for hvert enkelt dambrug, i det store hele ophørt.

Figur 6.4 Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 2002.

6.1.3 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Belastningen med organisk stof målt som BI₅, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2002 er der beregnet en samlet belastning på 3.276 tons organisk stof målt som BI₅, 93,6 tons fosfor og 1.180 tons kvælstof.

I tabel 6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.2 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI₅), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2002.

6.1.4 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI₅, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i Figur 6.5, Figur 6.6 og Figur 6.7.

Figur 6.5 Teoretisk beregnet BI₅-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2002.

Figur 6.6 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2002.

Figur 6.5 – Figur 6.7 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.7 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2002.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

6.1.5 Analysebaseret beregning af udledningen

Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.

I 2002 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 150 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2002 på ca. 18.500 tons. Udledningen af organisk stof målt som BI₅ for disse dambrug kan samlet beregnes til alt 967 tons, kvælstof 381 tons og fosfor 34,3 tons. Hvis det forudsættes, at disse 150 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1.625 tons organisk stof, 641 tons kvælstof og 58 tons fosfor.

Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

Den teoretisk beregnede BI₅ udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til de produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten.

6.1.6 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden fødevarefremstilling er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere må det forventes, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation vil medføre en generel reduktion af forbruget og forbedrede muligheder for rensning.

Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal dambrugene ansøge herom, da stofferne har en giftvirkning i vandmiljøet. Det må forventes, at den regulering af forbrug og udledning amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne.

Miljøstyrelsen har udarbejdet forslag til kvalitetskriterier for samtlige stoffer, og kriterierne vil danne udgangspunkt for amternes fastsættelse af vandkvalitetskrav, som skal indføjes i regionplanerne og udgøre grundlaget for fastsættelse af egentlige udlederkrav i godkendelser og udledningstilladelser. Kravene skal træde i kraft senest den 1. april 2005. Det indberettede forbrug i de fem seneste år er vist i tabel 6.3

Tabel 6.8 Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer i 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002.

Samlede set er der i 2002 sket en betydelig forøgelse i forbruget af både hjælpestoffer og antibiotika i forhold til 2001. Forbruget af hjælpestoffer er øget fra 25 – 100% og forbruget af antibiotika er øget fra ca. 800 kg i 2001 til ca. 1.400 kg i 2002, og i samme periode er sket en forøgelse i det indberettede forbrug af vacciner på ca. 75%. Forbruget af NatriumChlorid, salt, der ikke tidligere er anvendt større omfang, er ligeledes øget betydeligt.

Nyere undersøgelser foretaget af Ribe Amt peger samtidig på, at stofferne generelt ikke tilbageholdes eller omsættes inde på dambrugene. Amtet har undersøgt udledningerne af kobber, brintoverilte og formalin ved henholdsvis høj og lav dosering og behandling på traditionelle dambrug. Resultaterne viste, at stort set hele den tilsatte mængde genfindes i vandløbet nedenfor dambrugets udløb.

Det er tvivlsomt om udledningerne fra ferskvandsdambrugene vil kunne overholde de kommende krav til vandkvalitet, hvis anvendelsen af medicin og hjælpestoffer fortsætter på samme niveau. Det er derfor behov for omstilling til nogle af de muligheder, der er, f.eks. sygdomsbekæmpelse gennem tørlægning og desinficering af dambrug i hele vandløbssystemer, vaccination af fiskene i endnu større omfang, ændret dambrugspraksis med større fokus på hygiejne og forbedrede renseteknikker.

6.1.7 Diskussion og konklusion

Den samlede udledning fra dambrug er i 2002 opgjort til 3.276 tons organisk stof målt som BI₅ , 1.180 tons kvælstof og 94 tons fosfor. Udledningen af de tre stoffer ligger således på stort set samme niveau som i seneste år, hvilket er i overensstemmelse med, at erhvervets samlede foderforbrug og produktion, som de senere år har været på ca. 30.000 tons pr. år, ikke er ændret væsentligt.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der forventes således ikke væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

I forbindelse med den igangværende godkendelsesproces vurderer amterne om den hidtidige miljøbelastning fra det enkelte dambrug kan anses for acceptabel i forhold til recipienternes målsætninger og miljøtilstand. De lokale forhold ved dambrugene kan således medføre mindre reguleringer af udledningerne. Ansøges der om udvidelser af produktionsgrundlaget, forudsætter godkendelse heraf som regel, at der skal foreligge dokumentation for, at udledningerne ikke øges herved.

For erhvervet som helhed medfører denne praksis, at der fremover formentlig kun vil ske mindre ændringer i den samlede udledning.

Forbruget af sygdomsbekæmpede stoffer er øget betydeligt fra 2001 til 2002, og forbruget af antibiotika nåede det hidtil højeste indberettede forbrug på 1.400 kg i 2002.

Set i forhold til de vandkvalitetskrav, som der skal administreres efter fra april 2005, lægger denne udvikling et stort pres på erhvervet mht. indføre nye teknikker og driftsformer, som kan reducere sygdomstrykket og reducere dambrugenes udledninger af de pågældende stoffer.

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

7.1 Resultater

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960'erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås ”Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”. Saltvandsdambrug dækker over ”Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”.

Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2002 af 39 virksomheder, fordelt på 14 saltvandsdambrug og 25 havbrug.

7.1.1 Udledninger

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet. Udledningen er ca. 1,8 promille og 4 promille af nettotilførslen af hhv. kvælstof og fosfor til de indre danske farvande.

7.1.2 Regulering med videre.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I's gennemførelse, miljøregulerer driften af både havbrug og saltvandsdambrug. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som “Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk”. Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed
(Godkendelsesbekendtgørelsen).

Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Som en udløber af Vandmiljøplan I er der fastsat en ”målsætningsramme” for erhvervets samlede udledninger af kvælstof og fosfor. Rammen er (fra 1993) på henholdsvis 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor pr. år.

Den tidligere fødevareminister nedsatte i sommeren 2001 et havbrugsudvalg. Udvalgets overordnede formål var at fremme en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling af saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark.

Havbrugsudvalget udsendte betænkning i marts 2003.

De væsentligste anbefalinger med hensyn til miljøforhold var:

at regeringen i lyset af havbrugserhvervets marginale udledninger og uudnyttede vækstpotentiale overvejer hensigtsmæssigheden af en fortsat national målsætningsramme for tilførsler af N og P fra saltvandsbaseret fiskeopdræt;

at bekendtgørelsen om saltvandsbaserede fiskeopdræt revideres i samarbejde med amterne og erhvervet m.h.p. at give amterne et så ensartet fagligt bedømmelsesgrundlag for ansøgningsbehandlingen som muligt;

at bekendtgørelsens § 16 stk. 2 ændres således, at der skal foretages en konkret afvejning af, om det enkelte havbrug har eller kan forventes at have en væsentlig effekt i forhold til den beskyttelsesinteresse, der ligger til grund for regionplanens målsætning for det pågældende vandområde;

at reguleringssystemet for saltvandsdambrug snarest justeres således, at miljøgodkendelserne baseres på udlederkrav og afløbskontrol, og at det maksimalt tilladte foderforbrug fastsættes på grundlag af den dokumentation, der foreligger, hvor et udvidet kontrolprogram er indført. Kontrolprogrammet indrettes efter de principper, der er angivet for "modeldambrug" i Dambrugsudvalgets rapport. På denne bagrund vil der ikke være behov for en supplerende lokal foderkvotebegrænsning.

at myndighederne i tilknytning til regionplanerne fastlægger reviderede krav til retningslinier og målsætninger m.h.p. at sikre en ensartet bedømmelse af ansøgningerne, og at de centrale myndigheder med udgangspunkt i udvalgets anbefalinger tager initiativ til en forudgående drøftelse med amterne om grundlaget for udformningen af nye retningslinier for etablering af havbrug og saltvandsdambrug;

at der nedsættes en hurtigtarbejdende gruppe af repræsentanter for myndigheder og erhverv med henblik på udarbejdelse af en standardiseret beregnings- og kontrolmodel for dokumentation af tilførslen af næringssalte til havmiljøet fra det enkelte opdrætsanlæg. Heri vil indgå en vurdering af MOM-systemets anvendelse;

at regeringen følger gennemførelsen og effekten af de nye retningslinier, den måtte vælge at udstikke for forvaltningen af erhvervet.

Desuden tilslutter Havbrugs-udvalget sig de anbefalinger, der er indeholdt i rapporten fra arbejdsgruppen vedr. det tekniske grundlag for lokalisering af havbrug, herunder at de udarbejdede kort lægges til grund for lokaliseringen, og at der benyttes spredningsberegninger til vurdering af den nøjere placering.

Miljøstyrelsen har herefter i juni 2003 udsendt et udkast til kommissorium for en arbejdsgruppe hvis opgave vil blive at udarbejde et forslag til en revideret havbrugsbekendtgørelse.

7.1.3 Udledninger

Opgørelserne i nedenstående tabeller er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

Den samlede udledning fra erhvervet var for saltvandsdambrug 64,5 tons N, 5,5 tons P og 159 tons organisk stof. For havbrug var den samlede udledning 242,5 tons N, 26 tons P og 1586 tons organisk stof. Den samlede indrapporterede mængde anvendt antibiotika var i 2002 ca. 2 t (aktivt stof).

Den samlede nettoproduktion var 7331 tons, og det samlede foderforbrug var 9221 tons.

Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene, og for visse af saltvandsdambrugene. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt.

Der kan ses mere detaljerede oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/mstmiljoedata

Klik her for at se Figur 7.1

Udledningen af kvælstof for saltvandsdambrug er faldet fra et niveau omkring 80 tons pr. år i starten af 90rne til et niveau på omkring 70 tons pr. år i dag. Tilsvarende er udledningen af fosfor faldet fra et niveau omkring 10 tons til 7-8 tons i dag.

Klik her for at se Figur 7.2

Udledningen af kvælstof fra havbrug er faldet fra et niveau omkring 300 tons pr. år i slutningen af 80rne til et niveau noget under 250 tons.

Udledningen af fosfor fra havbrug er faldet fra et niveau omkring 40 tons pr. år i slutningen af 80rne til et niveau omkring 25 tons.

Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. ton fisk produceret i havbrug i perioden 1987-2002 (excl. 1990 og 1991)

Klik her for at se Tabel 7.1

Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) for alle havbrug og saltvandsdambrug var i 2002 42 kg kvælstof og 4,3 kg fosfor. Den specifikke udledning for havbrug var 47 kg kvælstof og 5,1 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 29 kg kvælstof og 2,5 kg fosfor. Den lave udledning fra saltvandsdambrug skyldes især de to brug i Viborg Amt, der ikke producerer regnbueørred men ål og pighvaryngel. Udledningen pr. ton nettoproduceret fisk er her meget lav.

Som det fremgår af ovennævnte tabel om havbrug er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på omkring 45 kg. Den specifikke fosforudledning er også faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. Niveauet i dag er ca. 5 kg. Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet.

På linie med anden animalsk produktion er der stadig stigende opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den mulige belastning af miljøet.

Forbruget af især antibiotika svinger meget, da fiskenes sygdomsfrekvens svinger meget. Fiskenes sygdomsfrekvens stiger normalt i varme somre. Nedenstående ses forbruget af antibiotika fra 1995-2002.

Tabel 7.2 Forbrug af antibiotika fra 1995-2002

Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

7.2 Diskussion

Set i forhold til 2001 er udledningen af næringssalte steget. Det skyldes især, at havbrugene ved Grønsund, der grundet olieforureningen i 2001 ikke producerede i 2001, igen har produceret. Udledningen af næringssalte er i 2002 tæt på udledningen i 2000.

De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

Det høje antibiotika-forbrug (sammenlignet med de foregående år) skyldes formentlig, at 2002 var et relativt varmt år.

Nedsættelsen af først dambrugsudvalget og siden havbrugsudvalget viser, at der er en øget focus på akvakultur-produktion, herunder saltvandsbaseret fiskeopdræt. Anbefalingerne fra havbrugsudvalget er beskrevet ovenfor.

Miljøministeriet forventer derfor i løbet af 2004 at kunne udsende en revideret havbrugsbekendtgørelse.

Miljøministeriet forventer desuden, at den øgede opmærksomhed vil medvirke til at den positive udvikling med faldende udledning af næringssalte pr. produceret enhed fra erhvervet kan fortsætte.

8 Oversigt over belastningerne

8.1 Næringsstoffer

I dette afsnit opgøres belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres inden for havområderne vist i figur 8.1.

Opgørelserne over belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof for de enkelte punktkilder fremgår af bilag 5.1-5.3. Disse bilag indeholder oplysninger om belastningen fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.

Klik her for at se Figur 8.1

I bilag 5.4 er vist en opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI₅ og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser, 2002).

På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløb til havet og opgørelserne over punktkildeudledningerne kan figur 8.2 og figur 8.3 opstilles.

Figurerne viser belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor for farvandsområderne og for hele landet. Belastningen er fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet (ferskvand) og det diffuse bidrag.

Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (bilag 5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder.

Klik her for at se Figur 8.2

Figur 8.2 viser, at punktkildebelastningen på landsplan udgør ca. 10% og belastningen af farvandsområderne med kvælstof i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er Øresund, hvor punktkildebelastningen af kvælstof udgør ca. 35%, hvoraf hovedparten er udledninger direkte til farvandet.

Klik her for at se Figur 8.3

Figur 8.3 viser, at fosfor belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og bidrag fra punktkilde. Punktkilde belastningen udgør i gennemsnit 40%. For farvandsområdet Øresund er punktkildebelastningen dominerende og udgør over 80% af den samlede belastning med fosfor.

De samlede udledninger fra punktkilderne i 2002 var ca. 20.200 tons organisk stof (BI₅ ), 8.750 ton kvælstof og 1.150 tons fosfor. Udledningen fordelt på de forskellige punktkilder for disse stoffer er vist i figur 8.4.

Klik her for at se Figur 8.4

I figur 8.4 er udledningerne fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt sammenlagt.

Det fremgår af figur 8.4, at udledningen fra renseanlæggene er den største med ca. 50%, når man betragter den samlede udledning af kvælstof og fosfor. De øvrige punktkilder bidrager med ca. 10-15 % af den samlede punktkildeudledning. For organisk stof er industriens udledning den største med lidt over 30 %.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg. Udviklingen i udledningen af kvælstof for punktkilderne er vist i figur 8.5, hvor det kan ses at udledningen er faldet fra ca. 27.600 tons i 1989 til ca. 8.750 tons i 2002.

Klik her for at se Figur 8.5

Den samlede udledning af fosfor fra punktkilder er faldet fra ca. 6.600 tons i 1989 til 1.150 tons i 2002. Den samlede reduktion er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg, dog er udledningen fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet.

Udledningen af fosfor for punktkilderne er vist i figur 8.6 i periode fra 1989 til 2002.

Klik her for at se Figur 8.6

Udledningen af organisk stof fra punktkilder er faldet fra ca. 93.700 tons i 1989 til ca. 20.200 i 2002. Den samlede reduktion på er hovedsageligt sket ved reduktioner i udledningen fra industrier og renseanlæg.

8.1.1 Belastning til ferskvand

Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 2002 for fosfors vedkommende 20% af den samlede belastning. For kvælstofs vedkommende 5% af den samlede belastning. Det skal understreges, at disse procentangivelser er beregnet som udledningerne fra punktkilderne i forhold til den samlede transport til havet via vandløbene. Der er altså ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget, hvorfor der er tale om et maksimalt bidrag fra punktkilder.

Fordelingen i de udledte mængder til ferskvand fra de enkelte punktkilder er vist i figur 8.7.

Figur 8.7 viser, at udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

For organisk stof (BI₅ ) ses, at udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra ferskvandsdambrugene er de mest betydende kilder.

Klik her for at se Figur 8.7

8.1.2 Marin belastning

For havets vedkommende stammede 17% af fosforbelastningen og 4% af kvælstofbelastningen i 2002 fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget indgår ikke i opgørelsen).

Figur 8.8 viser fordelingen i udledningen til havet for enkelte punktkilder. Udledningerne fra "dambrug" der er vist i figuren, er de udledninger, der stammer fra saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Klik her for at se Figur 8.8

For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien, der bidrager med 60%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

9 Sammenfatning

Dette afsnit indeholder en kort sammenfatning af de samlede udledninger for punktkilder. Der er dels en kort beskrivelse af de mest betydende punktkilde udledninger til ferskvand og marine områder, dels en beskrivelse af de enkelte punktkilders udledning og reduktion siden slutningen af 80’erne. Til slut er de beregnede udledninger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller sammenfattet.

9.1 Udledningen af næringsstoffer fra punktkilder

De samlede udledninger fra punktkilder opgøres hvert år i forbindelse med denne rapportering. Opgørelser viser, at der siden 1989 er sket en markant reduktion i de samlede udledninger fra punktkilder. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 68 % for kvælstofs vedkommende, 83 % for fosfor og 78 % for organisk stof målt som BI₅.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra særskilt industri og renseanlæg. Dog er udledningen af fosfor fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet.

Trods de markante reduktioner i udledningerne for såvel renseanlæg og særskilt industri, domineres den samlede udledning af kvælstof og fosfor for punktkilder på landsplan fortsat af udledningerne fra renseanlæggene. Renseanlæggene bidrager med ca. 50% af den samlede udledning af fosfor og kvælstof for punktkilder. For organisk stof er industriens udledning den største kilde med lidt over 40 %.

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, og i 2002 var antallet af renseanlæg 1.267, hvoraf 266 er omfattet af Vandmiljøplanen. Af den samlede udledning fra punktkilder udgør renseanlæggene 50% - 55% for fosfor og kvælstof, mens anlæggene kun udleder 15% af den samlede mængde organisk stof. I forhold til udledningen i slutningen af firserne er der tale om en reduktion på 96% (O), 77% (N) og 91% (P). Reduktionen i udledningerne er hovedsageligt opnået ved at udbygge renseanlæggene til kvælstof og fosforfjernelse. I 2002 blev ca. 90% af den samlede spildevandsmængde således underkastet rensning for både organisk stof, kvælstof og fosfor.

Opgørelsen for de industrielle udledere i 2002 omfatter 183 virksomheder mod 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. Der er fra 2001 til 2002 sket en reduktion i den samlede mængde spildevand fra de industrielle udledere, hvilket hovedsageligt skyldes en enkelt virksomhed.

Den samlede mængde organisk stof målt som BI₅ som blev udledt fra de industrielle udledere i 2002, er siden 1989 reduceret med omkring 89%.

Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 88 %, mens den samlede fosforudledning reduceret med godt 96 %. En væsentlig del af reduktionerne er opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne.

Resultaterne af opgørelserne for de regnbetingede udledninger viser at udledningen i et normalår udgør 12.470 tons COD, 696 tons kvælstof, 176 tons fosfor og en vandmængde på 187 mill. m³. Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 2002 været større end i et normalår. I 2002 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 251 mill. m³ med et stofindhold på 1006 tons kvælstof, 250 tons fosfor og 17.619 tons COD.

Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser at på trods af at overløbene i dag kun udgør under 3% af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 10 % for kvælstof, 20 % for fosfor og 30 % for COD.

For den spredte bebyggelse er der registreret ca. 355.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 111.000 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 208.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 25.000 ejendomme i landsbyer.

Den årlige udledning til vandområder fra den spredte bebyggelse af organisk stof (BI₅) er opgjort til ca. 3.800 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 970 tons, fosformængden er 220 tons og spildevandsmængde er på ca. 12 mio. m³. Der er tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning.

Den samlede udledning fra ferskvandsdambrug er i 2002 opgjort til 3.276 tons organisk stof målt som BI₅ , 1.180 tons kvælstof og 94 tons fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på stort set samme niveau som i 2001, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget næsten har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der kan således ikke forventes væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

Udledningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt er siden slutningen af 80’erne reduceret markant for fosfors vedkommende. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt. Set i forhold til 2001 er udledningen af næringssalte dog steget lidt. De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

9.2 Udledningen af næringsstoffer til marine områder og ferskvand

For kvælstof udgør de samlede udledninger fra punktkilderne til farvandsområderne på landsplan ca. 10%. Hvilket med andre ord betyder, at kvælstofbelastningen i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er farvandsområdet ved Øresund, hvor punktkilderne udleder ca. 35% af kvælstofmængden.

Fosfor belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse- og punktkilde bidrag, hvor punktkilde belastningen i gennemsnit udgør 40%. For farvandsområdet Øresund er punktkildebelastningen dominerende og udgør i over 80% af den samlede belastning med fosfor.

Til de ferske vande er udledningerne fra renseanlæggene fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige. For organisk stof (BI₅ ) er udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra ferskvandsdambrugene de mest betydende kilder.

For punktkildeudledningerne direkte til havet er renseanlæggene den største kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien der bidrager med 60%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

9.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Til opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et måleprogram for en række af punktkilderne.

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså med data for 2003. Disse afrapporteres i 2004.

I 2002 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet, mens der i 2001 blev målt på 10 renseanlæg. Således forligger der nu data for disse 23 anlæg samt for de 37 anlæg, hvor der er blevet målt i perioden fra 1998 til 2000.

De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet af reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som phenolerne, enkelte polyaromatiske kulbrinter samt blødgørene genfindes i udløbet i større mængder i slammet.

Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. I forhold til de fastsatte kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne, må koncentrationerne i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske, under forudsætning af at der regnes med en initialfortynding svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e). Omkring 25% af alle prøver for dimethylamin og 10 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske.

En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på liste II. For metaller anført på listen viser mellem 10 og 45 % af alle prøver koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.

På ferskvandsdambrug opgøres forbruget af sygdomsbekæmpede i forhold til at estimere udledningen af miljøfremmedestoffer og tungmetaller. Disse opgørelser viser at forbruget af sygdomsbekæmpede stoffer stoffer er øget betydeligt fra 2001 til 2002, og forbruget af antibiotika nåede det hidtil højeste indberettede forbrug på 1.400 kg i 2002.

Set i forhold til de vandkvalitetskrav, der skal administreres efter fra april 2005, lægger denne udvikling et stort pres på erhvervet mht. indføre nye teknikker og driftsformer, som kan reducere sygdomstrykket og reducere dambrugenes udledninger af de pågældende stoffer.

10 Reference- og litteraturliste

Bornholms Amt; Vandmiljøovervågning 2002, spildevand.

Frederiksborg Amt; Punktkilder 2002.

Fyns Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2002.

Københavns Amt; Vandmiljøovervågning, NOVA 2003, Punktkilder 2002.

Københavns Kommune; Vandmiljøovervågning, NOVA 2003, Punktkilder 2002.

Nordjyllands Amt; Punktkilderapport 2002.

Ribe amt; Punktkilder 2002, Vandmiljøovervågning.

Ringkjøbing Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2002.

Roskilde Amt; NOVA – Punktkilderapport, Punktkilder i Roskilde Amt, 2002.

Storstrøms Amt; Punktkilder 2002.

Sønderjyllands Amt; Vandmiljøovervågning. Udledning fra punktkilder for 2002.

Vejle Amt; Overvågning af Punktkilder 2002.

Vestsjællands Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilderapport 2002.

Viborg Amt; Punktkilder 2002, Vandmiljø overvågning.

Århus Amt; Punktkilder 2002, Vandmiljøovervågning.

Miljøstyrelsen, 1990; Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1990, 88 pp.

Miljøstyrelsen (1990a): Vandmiljø-90. Udvikling i belastningen fra punktkilder samt status for vandmiljøets tilstand. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 1/1990. 204 sider.

Miljøstyrelsen 1992; Bestemmelse af befæstede arealer. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 43/1992, 67 pp.

Miljøstyrelsen, 1994; Punktkilder 1993.- Orientering nr. 8 fra Miljøstyrelsen, 42 pp.

Miljøstyrelsen 1994a; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. - Fagdatacenterrapport, 121 pp.

Miljøstyrelsen (1994b): Vandmiljø-94. Udvikling i belastningen fra punktkilder samt status for vandmiljøets tilstand. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 2/1994. 160 sider.

Miljøstyrelsen 1995; Spildevandsredegørelse 1995. - Redegørelse nr. 3 fra Miljøstyrelsen, 1995, 75 pp.

Miljøstyrelsen 1995a; Punktkilder 1994. - Orientering nr. 10 fra Miljøstyrelsen, 1995, 55 pp.

Miljøstyrelsen, 1995b; Arbejdsrapport nr. 44, 1995 fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen 1996; Punktkilder 1996. - Orientering nr. 16 fra Miljøstyrelsen, 1997, 136 pp.

Miljøstyrelsen, 1997; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. -Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 1997

Miljøstyrelsen, 1999a: Teknisk Anvisning for Punktkilder, Version 2.

Miljøstyrelsen, 1999b: Paradigma 1999 for normalrapportering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003, Version af 1. februar 1999.

Miljøstyrelsen 1999c: Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark. Redegørelse nr. 1/1999 fra Miljøstyrelsen. 128 sider.

Miljøstyrelsen 1999d: Notat om tungmetalbelastning fra spredt bebyggelse mv. af 13. oktober 1999. 4 sider.

Miljøstyrelsen 1999e: Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapital 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. 170 sider.

Miljøstyrelsen 2000: NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1/2000. 397 sider.

Danmarks Miljøundersøgelser,2002;Vandmiljø-2002. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr. 423.

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998: Statslig udmelding til regionplanrevision 2001.

Bilag 1

Indhold:

Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer

For hvert renseniveau er der 1 vist antallet af renseanlæg med det pågældende niveau og den tilhørende vandmængde i % af total.

Bilag 1.2 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på overordnede renseniveauer
Oversigter for hhv. kommunale og private renseanlæg der viser anlæggenes fordeling renseniveau også i forhold til vandmængder.

Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE fordelt på amter

Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling

Målte vandmængde i m³/døgn og gennemsnits beregning af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn.

Bilag 1.5 Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav

Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger

Bilag 1.7 Data for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Bilag 1.8 Samlet udledning af N,P,O fordelt på amter

Bilag 1.9 Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Bilag 1.1
Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer 2001.

*Data er kun for 1250 ud af 1267.

Symbolforklaring

De fleste bogstavkombinationer og hvad de betyder er velkendt. Således står M for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L,S og F i slutningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Endelig er der koder for Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Bio-logiske sandfiltre.

Bilag 1.2.a
Antal renseanlæg i 2002 fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.b
Antal private renseanlæg i 2002 fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.c
Vandmængde i % fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.2.d
Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende renseniveau.

Bilag 1.3
Kapacitet og belastning i PE 2002

Bilag 1.4
Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling.

Bilag 1.5

Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav

Tabelforklaring til tabellerne i bilag 1.5

Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode.

Antal anlæg: angiver antallet af renseanlæg, hvor der findes et krav til parameter-koncentrationen, et gennemsnit af den målte parameter-koncentration og en angivelse af om kravet er overholdt. Det er altså ikke nok, at kun to af disse betingelser er opfyldt.

Antal anlæg med overskr.: angiver antallet af ovennævnte renseanlæg, hvor det er oplyst, at kravet ikke er overholdt. Bemærk i den sammenhæng, at der ikke vides noget om kontrolmetoden og at oplysning om krav og gennemsnit af målinger ikke kan bruges til at afgøre om krav er overholdt eller ej.

Gnm. krav: angiver den gennemsnitlige kravværdi for de ovennævnte renseanlæg.

Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg.

% vand med krav: angiver vandmængden i % af den totale vandmængde som er omfattet af kontrollerede parameter-krav. Bemærk i denne sammenhæng, at hvis der ikke er oplyst en vandmængde er der forudsat 300 l/PE x dg.

Vægtet gnm. krav: angiver det vægtede gennemsnitlige krav. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

BEMÆRK: % Vand med krav – der er fejl i den samlede beregnede vandmængde i bilaget, derfor forekommer procenter >100%.

Bilag 1.5.a
Renseanlæg med COD-krav i mg/l.

Bilag 1.5.b
Renseanlæg med BI5-krav i mg/l- modificeret.

Bilag 1.5.c
Renseanlæg med P-krav i mg/l.

Bilag 1.5.d
Renseanlæg med N-krav i mg/l.

Bilag 1.5.e
Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l.

Bilag 1.5.f
Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - sommer

Bilag 1.5.g
Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - vinter

Bilag 1.5.h
Renseanlæg med Suspenderede stoffer krav i mg/l.

Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger

Tabelforklaring til tabellerne i bilag 1.6

Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode, jf. afsnit 4.1.

Antal anlæg: angiver antallet af kommunale renseanlæg, hvor der findes et gennemsnit af den målte parameter-koncentration.

Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg.

Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Bilag 1.6

Renseanlæg med COD-total, BI5mod og BI5 i mg/l - målt.

Bilag 1.7a
Tilløbsdata for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Klik her for at se Bilag 1.7a

Bilag 1.7.b
Data for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Klik her for at se Bilag 1.7b

Bilag 1.8
Udledning fra renseanlæg i 2002.

Bilag 1.9
Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Beregningsforudsætninger

Middelværdi
Den samlede nationale middelværdi er beregnet ved at midle de fire målinger for hvert anlæg i hhv. tilløb og afløb, dvs. middelværdien for det enkelte anlæg i tilløb og afløb er herved fremkommet. Herefter der beregnet en national middelværdi, ved at tage middelværdien for alle de anlæg hvor der er målt den pågældende parameter. Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på det niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som er beskrevet i det ovenstående.

Detektionsgrænser
Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet udfra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis der for det samlede antal analyser for den pågældende parameter i mere end 50% af analyserne der er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis der ikke er 50% af analyserne over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et nationalt gennemsnit, men alene beregnet en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. I de tilfælde hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. I bilagene for miljøfremmedestoffer og tungmetaller er det angivet med * hvis en middelværdi alene er beregnet ved en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. Disse data er alene medtaget i bilag. I bilag kan antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling endvidere ses.

Fraktiler
Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg. Beregningerne er således ikke baseret på alle analyseværdier, men en fraktil på spredning mellem anlæggenes middelværdi.

Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv. gruppe 1

Pesticider gruppe 2

Data ændret i forhold til sidste rapport, data under detektionsgrænse fjernet.

Alifatiske aminer gruppe 3

Aromatiske kulbrinter gruppe 4

Phenolforbindelser gruppe 5

Halogenerede alifatiske kulbrinter gruppe 6