Punktkilder 2002

2 Renseanlæg

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af overvågning siden Vandmiljøplanens start viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri.

Der indberettes udledte mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N) og fosfor (P), samt et skøn for, hvor stor en del af det indkomne vand der repræsenterer indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre, der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 37 udvalgte renseanlæg, hvor der – for majoriteten af anlæggene – foretages to analyserunder på hvert anlæg i perioden 1998 til 2003.

2.1 Resultater

Udledningen i 2002 er opgjort til 2670 tons organisk stof målt som BI5, 4528 tons kvælstof og 510 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2002, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 77% og 91%.

2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 12 år, fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1 Antallet af kommunale og private renseanlæg i 1989 og 2002

År Kommunale
anlæg
Ændring Private anlæg Ændring Total
1989 1.622   358   1.980
2002 1.030 592 237 121 1.267

Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 2.2 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2002

Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af
belastning på alle anlæg
> 30 PE 1267 100%
> 500 PE 658 99%
> 2.000 PE 441 98%
> 5.000 PE 274 93%
> 15.000 PE 130 83%
> 50.000 PE 63 68%
> 100.000 PE 30 48%

For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper.

I 2002 var 289 renseanlæg af typen MBNDK eller tilsvarende rensning, hvilket vil sige renseanlæggene er dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor, svarende til et højt renseniveau. Disse 289 renseanlæg behandlede 86% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

For de 237 private renseanlæg, der er registreret i 2002, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2002 registreret 120 anlæg, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 27 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 15.500 PE. Såvel belastning som antal af anlæg er stort set uændret set i forhold til 2001. Anlæggene behandler ligeledes fortsat under 1% af det samlede spildevand.

2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene

Kapaciteten for et renseanlæg betegner anlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI5/døgn. De data, der indsamles, betegner anlæggets faktiske kapacitet og ikke den godkendte kapacitet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet ud fra sammenhørende tilløbsmålinger af BI5 og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

Den samlede belastning i 2002 var 8 mill. PE, mens den samlede kapacitet var 12,6 mill. PE.

At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger.

2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene

Amterne har rapporteret data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder for industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt data for industribelastning for 607 anlæg, hvilket svarer til at der er data for industribelastningen for 80% af den samlede belastning. Vestsjælland-, Bornholms- og Vejle Amt har ikke rapporteret data for industribelastningen for noget anlæg i amtet.

Figuren 2.1 viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent.

Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning

Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 38% af den samlede belastningen, beregnet som vægtet gennemsnit ud fra den samlede belastning. Af figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand.

2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene

For 664 renseanlæg er der i 2002 oplysninger om den målte vandmængde pr. døgn, og ud fra dette tal og oplysninger kan den gennemsnitlige vandmængde beregnes i liter/PE døgn. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 654 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 273 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE.

Til sammenligning var det vægtede gennemsnit i 2001 237 l/PE døgn, mens det i det meget nedbørsrige 1999 var 278 l/PE døgn. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning. Tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, kan også være af betydning.

Den totale vandmængde er på 2,2 mill. m³/døgn svarende til 809 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år og der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene.

På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 100 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til ca. 10% af de samlede udledninger.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 2002 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 700 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 24%. Der er 4 anlæg, hvor der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 0% og 50%, hvilket kan ses af tabel 2.3.

Tabel 2.3 Procentvise indsivning i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 2002

Indsivning % Antal anlæg Vandmængde (%)
<0 4 <1
0-25 377 57
25-50 199 37
50-75 80 5
75- 40 1

2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene

I 2002 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet ud fra data om belastningen.

Tabel 2.4 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene

Stofnavn Gennemsnit
(mg/l)
PE belastning
(g/PE/d)
Antal
anlæg
BI5 (umod) 231 (~60) 358
BI5 (mod) 146 (~50) 309
COD 494 139 814
Total kvælstof 35 14,6 894
Total fosfor 8,0 2,8 901

Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere om, der reelt er sket en udvikling i PE belastningen som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi, rensning ved kilden eller lignende.

På trods af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af belastningen i tilløbene til renseanlæggene, kan der dog ses en sammenhæng mellem industribelastningen, indsivning og den koncentration, der kan beregnes i tilløbet til renseanlægget. I tabel 2.5 ses industribelastning i procent af samlet belastning og indsivning i forhold til samlet mængde spildevand sammenholdt med gennemsnitstal koncentrationen i tilløbet.

Tabel 2.5 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene, beregnet i forhold til industribelastning og indsivningsprocenter.

Industri-
belastning (%)
og Indsivning
(%)
Industribelastning Indsivning
COD
mg/l
Total
kvælstof
mg/l
Total
fosfor
mg/l
COD
mg/l
Total
kvælstof
mg/l
Total
fosfor
mg/l
0-25 445 40 8,8 521 42 10
25-50 542 39 8,8 475 39 9
50-75 656 42 9,4 461 45 10
75- 935 57 12,9 382 35 8

2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser

Der er i 2002 udtaget 11.517 afløbsprøver på 965 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 12 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 2002 var 1.030 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 65 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver (Ingen af disse anlæg er nedsivningsanlæg).

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 2.6, er det mest udbredte, at udtage mere end 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 2.6 Antal afløbsprøver udtaget i 2002.

Antal prøver/år Antal kommunale anlæg Spildevandsmængde i %
0 65 <1
1 – 5 65 <1
6 155 <1
7 – 11 82 <1
12 330 14
13 – 17 224 9
18 – 24 74 39
> 24 35 36
I alt 1030 100

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 2002 for stofferne organisk stof som COD og BI5, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI5. BI5 kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI5 modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget, som skyldes nitrifikation.

Af de krav der er rapporteret til Miljøstyrelsen, er det ammonium-ammoniak kravene, der oftest overskrides. Der er i alt stillet krav om fjernelse af ammonium-ammoniak til 659 renseanlæg, heraf er der mere end 200 anlæg, der har både sommer og vinterkrav. Af de 659 renseanlæg er der 40 anlæg (6%), som ikke overholder kravet til ammonium-ammoniak reduktion. 2 anlæg har overskredet såvel sommerkravet som vinterkravet.

2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

266 renseanlæg var i 2002 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 266 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I bilag 1.7a er der for hvert af de 266 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b vises data for udledning, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI5, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI5-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 266 renseanlæg var der i 2002 254 renseanlæg med BI5-krav på 15 mg/l eller derunder. Alle anlæg overholdt den stillede kravværdi.

Der var 258 renseanlæg med COD-krav på 75 mg/l eller derunder. Ét anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. 259 renseanlæg havde fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der ét anlæg som ikke overholdt kravværdien.

For kvælstof var der i 2002 212 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 17 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 212 anlæg var der 2 anlæg, der ikke overholdt den stillede kravværdi.

2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 2002 er opgjort til 2.670 ton organisk stof målt som BI5, 4.528 ton kvælstof, 510 ton fosfor og 812 mio. m³ spildevand. Udledningen i 2002 er lidt højere end i 2001.

I figur 2.2 er vist udledningen af NPO før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 2002 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 2002, er for de tre parametre på (O,N,P) 96%, 77% og 91%.

Klik her for at se Figur 2.2

2.1.9 Renseeffektivitet

I 2002 er der data for tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg, hvor der findes tilledningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning. Således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad forklares med, at amterne i visse tilfælde anvender erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 2.3 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet der for denne parameter er indberettet flere data end for BI5. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI5 (mod) er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Det fremgår af figur 2.3 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 87% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet. Fjernelse af kvælstof er dog relativ høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså med data for 2003.

De 37 anlæg, der er med i overvågningsprogrammet, repræsenterer ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Samtidig udgør kapaciteten for disse anlæg ligeledes ca. 45% af den samlede kapacitet. Industribelastningen i tilløbet til de anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gennemsnitligt omkring 35%, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet.

Af de 37 anlæg, hvor der er måles for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er der 33 anlæg, der er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og disse anlæg renser generelt spildevandet bedre end de nationalt stillede krav. Fire anlæg er mindre anlæg med mekanisk og mekanisk biologisk rensning. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark.

I 2002 er der gennemført målinger på 15 renseanlæg fordelt over landet. I de følgende tabeller er der medtaget data for disse 15 anlæg samt for de anlæg, hvor der er blevet målt i perioden fra 1998.

Den samlede nationale middelværdi er beregnet ved at midle de fire målinger for hvert anlæg i hhv. tilløb og afløb, dvs. middelværdien for det enkelte anlæg i tilløb og afløb er herved fremkommet. Herefter er der beregnet en national middelværdi ved at tage middelværdien for alle de anlæg, hvor der er målt den pågældende parameter. Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som er beskrevet i det ovenstående.

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser for den pågældende parameter i mere end 50% af tilfældene er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis der ikke er 50% af analyserne over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et nationalt gennemsnit, men alene beregnet en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. I de tilfælde, hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. I bilagene for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er det angivet med *, hvis en middelværdi alene er beregnet ved en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. Disse data er alene medtaget i bilagene. I bilagene kan antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling endvidere ses.

Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg. Tabellen viser tillige antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling.

Tabel 2.7 viser middelværdi, 5% og 95% fraktiler for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de renseanlæg, i perioden 1998 til 2002. Middelværdien er beregnet som beskrevet i det ovenstående. Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg.

Tabel 2.7 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, 1998-2002

  Indløb Udløb
Indløb Middel
µg/l
5%
µg/l
95%
µg/l
Middel
µg/l
5%
µg/l
95%
µg/l
Arsen 3,3 1,0 6,5 1,9 0,4 4,9
Bly 15,3 4,2 33,2 2,2 0,3 8,1
Cadmium 0,5 0,1 1,5 0,1 0,0 0,5
Chrom 9,2 2,1 20,2 2,7 0,4 9,8
Kobber 83,2 16,9 235,3 7,8 1,8 28,2
Kviksølv 0,4 0,1 1,5 0,1 0,0 0,4
Nikkel 11,4 3,2 30,7 6,9 1,7 19,8
Zink 254,4 83,1 492,6 99,2 25,2 319,0

Af faktilerne angivet i tabel 2.7 ses at spredning i data er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier inden for den samme størrelsesorden. Der er stor spredning på spildevandets indhold af tungmetaler afhængigt af hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

Sammenlignes koncentrationerne af tungmetaller i spildevandet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt i vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på niveau med de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

For de øvrige stofgrupper er middelværdi og fraktiler angiver i tabel 2.8. I de tilfælde hvor der har været et under 50% af analyserne under detektionsgrænsen er der ikke angivet en middelværdi. I bilag 1.9 er der angivet mere detaljerede data for de analyserede parametre.

For de enkelte stofgrupper er der i det nedenstående givet en kort gennemgang.

Under gruppen pesticider er der målt for aldrin, dieldrin, endrin, gamma lindan og isodrin. Der er hverken fundet pesticider i tilløb eller afløb fra renseanlæggene (data er ændret i forhold til sidste år, data under detektionsgrænsen er fjernet)

For de alifatiske aminer er der ca. 10 renseanlæg der har gennemført målinger. Såvel diethylamin som dimethylamin findes hyppigt i tilløb, afløb og slam fra renseanlæg.

Langt de fleste aromatiske kulbrinter findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens det er touluen og naphthalen der findes hyppigst i afløbet fra renseanlæggene.

Af de 6 phenolforbindelser der måles på renseanlæggene findes alle, undtagen ochtylphenol i tilløbet. For afløbet er det bisphenol A, nonylphenolerne og phenol der findes hyppigst.

Af de 17 halogenerede alifatiske kulbrinter de måles for i programmet er det chloroform og tetrachlorethylen der findes hyppigst i tilløb og afløb fra renseanlæggene. De øvrige halogenerede alifatiske kulbrinter findes kun i mindre grad i spildevandet.

De halogenerede aromatiske kulbrinter findes kun sjældent i spildevandet, dog måles 1,4 dichlorbenzen både i tilløb og afløb fra anlæggene.

I perioden fra 1998 til 2002 er der målt PCBere på de udvalgte renseanlæg, og der er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 1900 enkelt analyser, og i mindre end 10 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 g/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi.

Af de 20 polyaromatiske kulbrinter (PAHere) der måles for i programmet er det den overvejende del der findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene. Derimod findes PAHerne ikke så hyppigt i afløbet fra renseanlæggene. 2-methylpenantren, phenanthren og pyren findes dog i 20% analyserne.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP, triphenylphosphat, og tributhylphosphat hyppigt i tilløb. I afløbet måles TCPP og triphenylphosphat.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens der i afløbet hyppigst findes DEHP.

For LAS er billedet det samme, det måles hyppigt i tilløbene til renseanlægget, mens der kan ses en betydelig reduktion gennem renseanlæggene, således at LAS optræder i ca. 10% af prøverne.

MTBE måles hyppigt både i tilløb og afløb fra renseanlæg.

Tabel 2.8 Middelværdier og fraktiler for miljøfremmede stoffer i indløb og udløb, 1998-2002

Stofnavn og gruppe Indløb     Udløb    
  Middel 5% 95% Middel 5% 95%
Aromatiske kulbrinter g/l
1-methyl-napthalen 0,29 0,08 0,81 - - -
2 Methylnaphtalen 0,29 0,03 0,88 - - -
Benzen 0,48 0,03 1,82 - - -
Biphenyl 0,07 0,01 0,26 - - -
dimethylnaphthalener 1,00 0,03 3,11 - - -
Ethylbenzen 0,27 0,05 0,82 - - -
M+P-xylen 0,63 0,03 2,05 - - -
methylnaphthanel 0,44 0,03 2,11      
Naphtalen 0,49 0,04 1,33      
O-xylen 0,24 0,03 0,79 - - -
Toluen 3,64 0,41 12,81 - - -
trimethylnaphtahlenr 0,66 0,03 1,88 - - -
Xylen 1,27 0,13 4,03 - - -
Phenolforbindelser g/l
bisphenol A 1,2 0,05 3,2 0,32 0,05 0,90
nonylphenol(NP1EO) 3,4 0,05 12,5 - - -
nonylphenol(NP2EO) 0,7 0,05 2,4 - - -
nonylphenoler 3,4 0,19 8,4 - - -
octylphenol* 0,82          
Phenol 41,8 0,24 117,1 1,35 6,24 6,24
Halogenerede alifatiske kulbrinter g/l
Chloroform 0,5 0,04 1,7 - - -
Tetrachlorethylen 0,4 0,02 0,6 - - -
Chlorphenoler g/l
2,4,6-trichlorphenol 0,07 0,02 0,22 - - -
2,4-dichlorphenol 0,11 0,03 0,19 - - -
4-chlor-3-met.phenol 0,11 0,03 0,22 - - -
Pentachlorphenol 0,04 0,02 0,06 - - -
Polyaromatiske kulbrinter g/l
Acenaphthen 0,04 0,01 0,18 - - -
Antracen 0,04 0,01 0,13      
Benz(a)anthracen 0,05 0,01 0,14      
Benz(ghi)perylen 0,05 0,01 0,14 - - -
Benz[a]pyren 0,06 0,01 0,11 - - -
Benzfluranthen b+j+k 0,12 0,01 0,30 - - -
Benzo(e)pyren 0,06 0,01 0,12 - - -
Chrysen 0,08 0,01 0,21 - - -
Fluoranthen 0,14 0,02 0,25 - - -
Fluoren 0,07 0,01 0,24 - - -
Indone(1,2,3cd)pyren 0,08 0,01 0,22 - - -
phenanthren 0,16 0,02 0,39 - - -
Pyren 0,13 0,02 0,24 - - -
Triphenylen 0,02 0,00 0,04 - - -
2-methylpyren 0,02 0,01 0,05 - - -
Polyaromatiske kulbrinter g/l            
Acenaphthen 0,04 0,01 0,18 - - -
Phosphor-triestere g/l
TCPP 3,11 1,11 5,39 3,11 1,11 5,39
Triphenylphosphat 0,22 0,04 0,35 0,22 0,04 0,35
Tributhylphosphat 4,99 0,08 5,92 4,99 0,08 5,92
Benz(a)anthracen 0,05 0,01 0,14      
Ether g/l
MTBE 0,83 0,09 3,62 0,42 0,09 0,68
Blødgører g/l
Benzylbuthylphthalat 0,89 0,05 3,19 - - -
DEHP 16,47 2,21 31,83 2,95 0,25 12,69
Dibuthylphthalat 1,50 0,25 3,40 - - -
Diethylphthalat 5,32 0,20 12,68 - - -
diisononylphthalat 0,19 0,05 0,35 - - -
Anioniske detergenter g/l
Alkylbenzensulfonat 1400 13 2850 - - -
Phosphor-triestre g/l
Alkylbenzensulfonat 618 19 1820 - - -
Sumparametre g/l
Carbon,org,NVOC 171840 37764 288745 15734 6213 20680
Chlor,org,AOX 86 23 332 30 15 47
EOX 9,2 0,8 18,1 1,3 0,3 2,6

I perioden fra 1998 til 2002 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslam fra de udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i perioden, svarer til ca. 45% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de målte anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord.

Tabel 2.9 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i slam fra de renseanlæg, hvor der er målt i perioden fra 1998 til 2002.

Tabel 2.9 Middelværdier og spredning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam

Navn Middel 5% 95% Antal anlæg Antal analyser
over DG
Enhed mg/kgTS mg/kgTS mg/kgTS    
Arsen 6,6 1,4 12,5 55 55
Bly 71,9 29,8 130 56 41
Cadmium 1,8 0,6 4,2 56 56
Chrom 29,4 13,0 56,0 55 55
Kobber 305,0 80,8 613 56 56
Kviksølv 1,5 0,3 4,5 54 54
Nikkel 27,4 12,7 57,6 56 56
Zink 778 309 1203 59 59

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Sammenlignes tallene i tabel 2.9 med data fra samtlige renseanlæg ligger de målte værdier for tungmetaller inden for samme størrelsesorden.

I måleprogrammet for slam for 1998-2002 indgår målinger af pesticider. Der er i alt fortaget målinger i slammet på 33 renseanlæg, og der er ikke fundet pesticider ved nogen af analyserne.

De alifatiske aminer findes hyppigt i slammet på de 12 renseanlæg der er målt, diethylamin er fundet i alle prøver.

For de aromatiske kulbrinter viser analyserne i slam at de generelt findes i slammet og optræder hyppigt.

For phenol forbindelserne i slam findes disse også hyppigt i slammet, dette dog med undtagelse af octhylphenol og disses ethoxylater.

Der er foretaget ca. 6 analyser af halogenerede alifatiske kulbrinter i slam og hvoraf dichglormetan findes hyppigst i prøverne. De øvrige stoffer findes ikke typisk ved analyserne.

I slammet viser analyser af de halogenerede aromatiske kulbrinter de samme billede som for spildevandsanalyserne, hvor 1,4-dichlorbenzen måles hyppigt. Dette dog med undtagelse af hexachlorbenzen, der stort set ikke kan måles i spildevandet men optræder hyppigt i slammet.

For de polychlorerede biphenyler (PCB) viser undersøgelserne i slam at der hyppigst kan måles for PBC 101, PCB 138 og PCB 153, mens de øvrige biphenyler kun måles på et mindre antal renseanlæg.

Af de 5 stoffer der er målt i gruppen chlorphenolerne, er det pentachlorphenol der måles hyppigst og findes i 30% af analyserne.

I måleprogrammet skal der måles for en række polyaromatiske kulbrinter (PAH'ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for mellem 15 og 30 anlæg, og PAHerne optræder hyppigt på alle anlæggene.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP og triphenylphosphat hyppigst i slam fra renseanlæg.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i slammet på renseanlæggene.

LAS det måles hyppigt i slammet, og det fremgår af bilag 1.9 at LAS gennemsnitligt set findes i relativt høje koncentrationer på de undersøgte anlæg.

I måleprogrammet for slam måles for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. Analyser af dioxiner og furaner viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996)

2.1.11 Tilsyn med renseanlæg

Ud over de oplysninger om tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse.

Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende, ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data, der er indhentet fra overvågningsprogrammet.

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.030 kommunale renseanlæg. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav.

Af de 1.030 kommunale renseanlæg er der på de 976 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 70 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 6,8 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 7,2 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grundene til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2002), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2002 var 7,2 %.

Fig. 2.4 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2002 for hele landet.

FIGUR 2.4 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2002.

FIGUR 2.4 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2002.

Det ses af figur 2.4, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-2002.

Af de 70 kommunale renseanlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i 2002, har 21 anlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 49 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2002 og ikke i 2001. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel 2.10 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2002.

Tabel 2.10 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2002 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2002.

Amt 1 år
(2002)
2 år i
træk
3 år i
træk
4 år i
træk
5 år i
træk
I alt % af antal
anlæg m.
kontr. krav
København K. 0 0 0 0 0 0 0,0%
København 3 1 0 0 0 4 40,0%
Frederiksborg 4 2 0 0 0 6 13,0%
Roskilde 2 0 1 0 0 3 8,8%
Vestsjælland 5 1 2 1 1 10 12,0%
Storstrøm 9 1 0 0 0 10 7,6%
Bornholm 0 0 0 0 0 0 0,0%
Fyn 1 1 0 0 0 2 2,7%
Sønderjylland 5 1 0 0 0 6 7,0%
Ribe 1 0 0 0 0 1 1,8%
Vejle 5 4 0 0 0 9 15,5%
Ringkjøbing 4 1 0 0 0 5 7,4%
Århus 10 2 0 2 0 14 9,3%
Viborg 0 0 0 0 0 0 0,0%
Nordjylland 0 0 0 0 0 0 0,0%
I alt 49 14 3 3 1 70 7,2%

Hvis et anlæg har overskredet udledningstilladelsen, oplyser amtet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne

Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.

7 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.

39 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.

52 % af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

For 1 % af anlæggene er der således ikke indberettet recipientoplysninger.

Til brug for tilsynsredegørelsen indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen. Endvidere opgiver hvert amt det samlede antal besøg, indløbsprøver og udløbsprøver på de kommunale renseanlæg i amtet. En detaljeret oversigt over de indberettede tilsynsdata findes i ”Miljøtilsyn 2002”.

2.2 Diskussion

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, samtidig samles spildevandsrensningen på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 2002 var 1.267, hvilket er et fald i antallet på 713 anlæg siden 1989.

I 2002 blev 87% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var det i 1989 kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 2002 opgjort til 2670 tons organisk stof målt som BI5, 4528 tons kvælstof og 510 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2002, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 77% og 91%.

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså med data for 2003. Disse afrapporteres i 2004.

I 2002 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet, mens der i 2001 blev målt på 10 renseanlæg. Således forligger der nu data for disse 23 anlæg samt for de 37 anlæg, hvor der skal måles i perioden fra 2001 til 2003.

De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet af reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som phenolerne, enkelte polyaromatiske kulbrinter samt blødgørene genfindes i udløbet i større mængder i slammet.

 



Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.