| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2002

3 Særskilte industrielle udledninger

Særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger).

Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand.

Opgørelsen er baseret på amternes indberetninger for 2002. Disse omfatter for de enkelte virksomheder oplysninger om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI₅ og COD samt oplysninger om udløbskoncentrationer mv. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand fra kraftværkerne (de udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder.

Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI₅ hvis oplysninger herom er indberettet.

Opgørelsen indeholder ikke oplysninger om de samlede udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Prøveudtagningen på de udvalgte virksomheder er i sidste halvdel af NOVA 2003-programperioden fordelt ud over de tre år 2001-2003 (Miljøstyrelsen 2000). Programmet omfattede i 2002 derfor kun 5 af de udvalgte virksomheder, og en opgørelse af de udledte mængder baseret herpå sammen med tilsyns- og egenkontroldata vil ikke være dækkende for landet som helhed. Der vil blive foretaget en opgørelse af de udledte mængder når der i 2004 foreligger data fra alle de udvalgte virksomheder fra sidste halvdel af programperioden.

Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999).

Tabel 3.1 Særskilte industrielle udledninger, som i 2002 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledning gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbassin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank; B: biologisk behandling; K: kemisk fosforfjernelse; N: nitrifikation; ND: kvælstoffjernelse; F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune.

3.1 Resultater

Amterne har for 2002 indberettet oplysninger om i alt 183 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (bilag 2.3). Antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed faldet med 9 i forhold til 2001. Af de i alt 183 virksomheder har 131 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, 31 af disse er omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. Amterne har oplyst at 111 af de 183 virksomheder udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. For 92 af disse virksomheder har amterne indberettet konkrete oplysninger om udledningen.

Tabel 3.1 viser en oversigt over udledningerne fra de 31 virksomheder der i 2002 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. I tabellen er for hver af virksomhederne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet hvortil spildevandet udledes.

Klik her for at se Figur 3.1

3.1.1 Spildevandsmængder

Den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2002 ca. 69 mio. m³ idet der som nævnt i indledningen ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Halvdelen af den samlede spildevandsmængde blev udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (tabel 3.2).

Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 3.1. Som det fremgår, er der en del variation fra år til år, men det overordnede billede viser en reduktion af den samlede udledning gennem første halvdel af 1990'erne fra knap 100 mio. m³ til det nuværende niveau på 60-70 mio. m³. Fra 2001 til 2002 faldt den udledte vandmængde med ca. 7 mio. m³, svarende til 9 %.

Tabel 3.2 Spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere i 2002 (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).

Klik her for at se Figur 3.2

3.1.2 Organisk stof og næringssalte

Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2002 ifølge amternes indberetning ca. 5.900 ton BI₅, henholdsvis ca. 9.950 ton COD (tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 5.400 ton BI₅, henholdsvis ca. 8.950 ton COD. Den samlede udledning er for BI₅ og COD steget med henholdsvis 27 % og 18 % i forhold til 2001.

De største udledere af organisk stof var i 2002 sukkerindustrien med 80 % af BI₅-udledningen og 65 % af COD-udledningen samt fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 16 % af BI₅-udledningen og 9 % af COD-udledningen (se bilag 2.2).

Udviklingen i BI₅-udledningen siden 1989 fremgår af figur 3.2. Den samlede udledning har med 1997-98 og 2002 som undtagelser været faldende gennem hele perioden med en samlet reduktion på 89 %. Stigningen fra 2001 til 2002 udgjorde 1.618 ton, svarende til 37 %.

Tabel 3.3 Organisk stof, kvælstof og fosfor udledt fra særskilte industrielle udledere i 2002.

Udledningen af næringssalte i 2002 fra særskilte industrielle udledere udgjorde 763 ton kvælstof og 50 ton fosfor (tabel 3.3). Kvælstofudledningen er dermed reduceret med 7 % og fosforudledningen med 5 % i forhold til udledningen i 2001.

Kvælstofudledningen på 763 ton fordelte sig med 512 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 251 ton fra øvrige udledere. De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri der i 2002 tilsammen tegnede sig for 39 % af den samlede udledning (se bilag 2.2). Udviklingen i kvælstofudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Den samlede udledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 88 %.

Fosforudledningen på 50 ton fordelte sig med 41 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 9 ton fra øvrige udledere. Fiskeindustrien, den kemiske industri og sukkerfabrikkerne er her de væsentligste udledere med en andel i 2002 på i alt 66 % af den samlede udledning (se bilag 2.2). Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Der skete en meget kraftig reduktion fra 1989 til 1990, og ellers er det generelle billede en løbende reduktion i udledningen gennem hele perioden. Den samlede reduktion siden 1989 udgør 96 %.

3.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Oplysninger om koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningerne fra særskilte industrielle udledere er sammenstillet i henholdsvis tabel 3.4 og tabel 3.5. De to tabeller omfatter alene de tungmetaller og miljøfremmede stoffer for hvilke antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindst 5. For de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer henvises til bilag 2.4. Kun prøver for hvilke der er indberettet sammenhørende oplysninger om analyseresultater, detektionsgrænser og vandflow indgår i tabellerne og bilaget. I alt indgår oplysninger for 78 virksomheder.

Tabel 3.4 Koncentrationer af tungmetaller og uorganiske sporstoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2002. Tungmetaller og uorganiske sporstoffer hvor antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindre end 5, er udeladt. De statistiske oplysninger er baseret på analyser med resultat større end detektionsgrænsen (DG).

Tabel 3.5 Koncentrationer af miljøfremmede stoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2002. Miljøfremmede stoffer hvor antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindre end 5, er udeladt. De statistiske oplysninger er baseret på analyser med resultat større end detektionsgrænsen (DG).

3.2 Diskussion

Opgørelsen for 2002 omfatter 183 virksomheder mod 192 virksomheder i 2001 og 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. En række virksomheder er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller udleder af andre grunde ikke længere spildevand direkte til vandområderne, og samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder en del afværgeforanstaltninger. Amternes indberetninger for 2002 omfatter således 65 afværgeforanstaltninger.

Siden 1993 har den samlede udledte spildevandsmængde varieret mellem 60 og 80 mio. m³. Variationen skyldes især nedlægning af virksomheder eller tilslutning til renseanlæg. Den betydelige reduktion i den samlede udledning fra 2001 til 2002 skyldes hovedsageligt at Triplenine Fish Protein efter ombygning nu leder stort set alt spildevand til offentligt renseanlæg.

Den samlede BI₅-udledning fra de industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring 89 %. Som det fremgår af figur 3.2, blev BI₅-udledningen reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996 hvorefter den positive udvikling tilsyneladende gik i stå. Udviklingen for sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990'erne overskyggede i flere år de forbedringer der skete hos de fleste øvrige brancher. Med de tiltag der er gennemført i de senere år og planlagt gennemført i 2003, er der imidlertid håb om at den negative udvikling med hensyn til udledningen af organisk stof fra disse brancher endelig bliver vendt. Stigningen i den samlede udledning fra 2001 til 2002 skyldes hovedsageligt en fordobling af udledningen fra Danisco Sugar, Nakskov Sukkerfabrik. Virksomheden har planlagt etablering af nye renseforanstaltninger i løbet af 2003.

Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 88 % (figur 3.2). Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %. Reduktion af den samlede kvælstofudledning med 7 % fra 2001 til 2002 skyldes især tilslutning af Triplenine Fish Protein og Erik Taabbel Fiskeeksport til offentligt renseanlæg.

Siden 1989 er den samlede fosforudledning reduceret med godt 96 % (figur 3.2), men som for kvælstof er en væsentlig del af reduktionen opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion af udledningen er derfor noget lavere. Som kvælstofudledningen blev fosforudledningen især kraftigt reduceret fra 1989 til 1990 hvorefter udviklingen har været mere jævn. Reduktion af den samlede fosforudledning med 5 % fra 2001 til 2002 skyldes overordnet tilslutningen af Erik Taabel Fiskeeksport til offentligt renseanlæg.

Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Regnes der som udgangspunkt med en initialfortynding af det udledte spildevand svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e), må koncentrationerne af liste I-stoffer i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske. Omkring 17 % af alle prøver for benzen og 4 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske.

En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på den såkaldte liste II. Denne liste omfatter stoffer som har en skadelig virkning på vandmiljøet som imidlertid kan begrænses til et bestemt område, og som vil afhænge af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Bekendtgørelse nr. 921 indeholder forslag til kvalitetskrav for metallerne bly, chrom, kobber, nikkel og zink som alle er omfattet af listen. For disse metaller viser mellem 10 og 55 % af alle prøver koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.