| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2002

6 Ferskvandsdambrug

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

• opdrætter fisk
• udelukkende anvender ferskvand
• har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

6.1 Resultater

6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion (Tabel 6.1).

Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Amterne har for 2002 indberettet oplysninger om i alt 361 aktive ferskvandsdambrug, og det fremgår heraf, at 65 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 7 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 67 % af erhvervets samlede årlige produktion.

6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde

361 dambrug var i drift i 2002. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 dambrug, er antallet af dambrug således faldet med mere end 29%. I 2002 udgjorde dambrugenes samlede produktion 31.103 tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik 29.639 tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der blev i gennemsnit således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg anvendt foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i 2002.

Udvikling i produktion og foderforbrug Figur 6.4 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 2002.

Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 29.639 tons i 2002, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 31.103 tons.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

Udviklingen af mere effektive fodertyper, bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 2002 forhold til 1989. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Endvidere er de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, som i henhold til dambrugskendtgørelsen er blevet fastsat for hvert enkelt dambrug, i det store hele ophørt.

Figur 6.4 Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 2002.

6.1.3 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Belastningen med organisk stof målt som BI₅, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2002 er der beregnet en samlet belastning på 3.276 tons organisk stof målt som BI₅, 93,6 tons fosfor og 1.180 tons kvælstof.

I tabel 6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.2 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI₅), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2002.

6.1.4 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI₅, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i Figur 6.5, Figur 6.6 og Figur 6.7.

Figur 6.5 Teoretisk beregnet BI₅-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2002.

Figur 6.6 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2002.

Figur 6.5 – Figur 6.7 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.7 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2002.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

6.1.5 Analysebaseret beregning af udledningen

Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.

I 2002 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 150 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2002 på ca. 18.500 tons. Udledningen af organisk stof målt som BI₅ for disse dambrug kan samlet beregnes til alt 967 tons, kvælstof 381 tons og fosfor 34,3 tons. Hvis det forudsættes, at disse 150 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1.625 tons organisk stof, 641 tons kvælstof og 58 tons fosfor.

Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

Den teoretisk beregnede BI₅ udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til de produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten.

6.1.6 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden fødevarefremstilling er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere må det forventes, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation vil medføre en generel reduktion af forbruget og forbedrede muligheder for rensning.

Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal dambrugene ansøge herom, da stofferne har en giftvirkning i vandmiljøet. Det må forventes, at den regulering af forbrug og udledning amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne.

Miljøstyrelsen har udarbejdet forslag til kvalitetskriterier for samtlige stoffer, og kriterierne vil danne udgangspunkt for amternes fastsættelse af vandkvalitetskrav, som skal indføjes i regionplanerne og udgøre grundlaget for fastsættelse af egentlige udlederkrav i godkendelser og udledningstilladelser. Kravene skal træde i kraft senest den 1. april 2005. Det indberettede forbrug i de fem seneste år er vist i tabel 6.3

Tabel 6.8 Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer i 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002.

Samlede set er der i 2002 sket en betydelig forøgelse i forbruget af både hjælpestoffer og antibiotika i forhold til 2001. Forbruget af hjælpestoffer er øget fra 25 – 100% og forbruget af antibiotika er øget fra ca. 800 kg i 2001 til ca. 1.400 kg i 2002, og i samme periode er sket en forøgelse i det indberettede forbrug af vacciner på ca. 75%. Forbruget af NatriumChlorid, salt, der ikke tidligere er anvendt større omfang, er ligeledes øget betydeligt.

Nyere undersøgelser foretaget af Ribe Amt peger samtidig på, at stofferne generelt ikke tilbageholdes eller omsættes inde på dambrugene. Amtet har undersøgt udledningerne af kobber, brintoverilte og formalin ved henholdsvis høj og lav dosering og behandling på traditionelle dambrug. Resultaterne viste, at stort set hele den tilsatte mængde genfindes i vandløbet nedenfor dambrugets udløb.

Det er tvivlsomt om udledningerne fra ferskvandsdambrugene vil kunne overholde de kommende krav til vandkvalitet, hvis anvendelsen af medicin og hjælpestoffer fortsætter på samme niveau. Det er derfor behov for omstilling til nogle af de muligheder, der er, f.eks. sygdomsbekæmpelse gennem tørlægning og desinficering af dambrug i hele vandløbssystemer, vaccination af fiskene i endnu større omfang, ændret dambrugspraksis med større fokus på hygiejne og forbedrede renseteknikker.

6.1.7 Diskussion og konklusion

Den samlede udledning fra dambrug er i 2002 opgjort til 3.276 tons organisk stof målt som BI₅ , 1.180 tons kvælstof og 94 tons fosfor. Udledningen af de tre stoffer ligger således på stort set samme niveau som i seneste år, hvilket er i overensstemmelse med, at erhvervets samlede foderforbrug og produktion, som de senere år har været på ca. 30.000 tons pr. år, ikke er ændret væsentligt.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der forventes således ikke væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

I forbindelse med den igangværende godkendelsesproces vurderer amterne om den hidtidige miljøbelastning fra det enkelte dambrug kan anses for acceptabel i forhold til recipienternes målsætninger og miljøtilstand. De lokale forhold ved dambrugene kan således medføre mindre reguleringer af udledningerne. Ansøges der om udvidelser af produktionsgrundlaget, forudsætter godkendelse heraf som regel, at der skal foreligge dokumentation for, at udledningerne ikke øges herved.

For erhvervet som helhed medfører denne praksis, at der fremover formentlig kun vil ske mindre ændringer i den samlede udledning.

Forbruget af sygdomsbekæmpede stoffer er øget betydeligt fra 2001 til 2002, og forbruget af antibiotika nåede det hidtil højeste indberettede forbrug på 1.400 kg i 2002.

Set i forhold til de vandkvalitetskrav, som der skal administreres efter fra april 2005, lægger denne udvikling et stort pres på erhvervet mht. indføre nye teknikker og driftsformer, som kan reducere sygdomstrykket og reducere dambrugenes udledninger af de pågældende stoffer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.