| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2002

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

7.1 Resultater

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960'erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås ”Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”. Saltvandsdambrug dækker over ”Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder”.

Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2002 af 39 virksomheder, fordelt på 14 saltvandsdambrug og 25 havbrug.

7.1.1 Udledninger

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet. Udledningen er ca. 1,8 promille og 4 promille af nettotilførslen af hhv. kvælstof og fosfor til de indre danske farvande.

7.1.2 Regulering med videre.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I's gennemførelse, miljøregulerer driften af både havbrug og saltvandsdambrug. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som “Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk”. Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed
(Godkendelsesbekendtgørelsen).

Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Som en udløber af Vandmiljøplan I er der fastsat en ”målsætningsramme” for erhvervets samlede udledninger af kvælstof og fosfor. Rammen er (fra 1993) på henholdsvis 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor pr. år.

Den tidligere fødevareminister nedsatte i sommeren 2001 et havbrugsudvalg. Udvalgets overordnede formål var at fremme en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling af saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark.

Havbrugsudvalget udsendte betænkning i marts 2003.

De væsentligste anbefalinger med hensyn til miljøforhold var:

at regeringen i lyset af havbrugserhvervets marginale udledninger og uudnyttede vækstpotentiale overvejer hensigtsmæssigheden af en fortsat national målsætningsramme for tilførsler af N og P fra saltvandsbaseret fiskeopdræt;

at bekendtgørelsen om saltvandsbaserede fiskeopdræt revideres i samarbejde med amterne og erhvervet m.h.p. at give amterne et så ensartet fagligt bedømmelsesgrundlag for ansøgningsbehandlingen som muligt;

at bekendtgørelsens § 16 stk. 2 ændres således, at der skal foretages en konkret afvejning af, om det enkelte havbrug har eller kan forventes at have en væsentlig effekt i forhold til den beskyttelsesinteresse, der ligger til grund for regionplanens målsætning for det pågældende vandområde;

at reguleringssystemet for saltvandsdambrug snarest justeres således, at miljøgodkendelserne baseres på udlederkrav og afløbskontrol, og at det maksimalt tilladte foderforbrug fastsættes på grundlag af den dokumentation, der foreligger, hvor et udvidet kontrolprogram er indført. Kontrolprogrammet indrettes efter de principper, der er angivet for "modeldambrug" i Dambrugsudvalgets rapport. På denne bagrund vil der ikke være behov for en supplerende lokal foderkvotebegrænsning.

at myndighederne i tilknytning til regionplanerne fastlægger reviderede krav til retningslinier og målsætninger m.h.p. at sikre en ensartet bedømmelse af ansøgningerne, og at de centrale myndigheder med udgangspunkt i udvalgets anbefalinger tager initiativ til en forudgående drøftelse med amterne om grundlaget for udformningen af nye retningslinier for etablering af havbrug og saltvandsdambrug;

at der nedsættes en hurtigtarbejdende gruppe af repræsentanter for myndigheder og erhverv med henblik på udarbejdelse af en standardiseret beregnings- og kontrolmodel for dokumentation af tilførslen af næringssalte til havmiljøet fra det enkelte opdrætsanlæg. Heri vil indgå en vurdering af MOM-systemets anvendelse;

at regeringen følger gennemførelsen og effekten af de nye retningslinier, den måtte vælge at udstikke for forvaltningen af erhvervet.

Desuden tilslutter Havbrugs-udvalget sig de anbefalinger, der er indeholdt i rapporten fra arbejdsgruppen vedr. det tekniske grundlag for lokalisering af havbrug, herunder at de udarbejdede kort lægges til grund for lokaliseringen, og at der benyttes spredningsberegninger til vurdering af den nøjere placering.

Miljøstyrelsen har herefter i juni 2003 udsendt et udkast til kommissorium for en arbejdsgruppe hvis opgave vil blive at udarbejde et forslag til en revideret havbrugsbekendtgørelse.

7.1.3 Udledninger

Opgørelserne i nedenstående tabeller er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

Den samlede udledning fra erhvervet var for saltvandsdambrug 64,5 tons N, 5,5 tons P og 159 tons organisk stof. For havbrug var den samlede udledning 242,5 tons N, 26 tons P og 1586 tons organisk stof. Den samlede indrapporterede mængde anvendt antibiotika var i 2002 ca. 2 t (aktivt stof).

Den samlede nettoproduktion var 7331 tons, og det samlede foderforbrug var 9221 tons.

Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene, og for visse af saltvandsdambrugene. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt.

Der kan ses mere detaljerede oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/mstmiljoedata

Klik her for at se Figur 7.1

Udledningen af kvælstof for saltvandsdambrug er faldet fra et niveau omkring 80 tons pr. år i starten af 90rne til et niveau på omkring 70 tons pr. år i dag. Tilsvarende er udledningen af fosfor faldet fra et niveau omkring 10 tons til 7-8 tons i dag.

Klik her for at se Figur 7.2

Udledningen af kvælstof fra havbrug er faldet fra et niveau omkring 300 tons pr. år i slutningen af 80rne til et niveau noget under 250 tons.

Udledningen af fosfor fra havbrug er faldet fra et niveau omkring 40 tons pr. år i slutningen af 80rne til et niveau omkring 25 tons.

Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. ton fisk produceret i havbrug i perioden 1987-2002 (excl. 1990 og 1991)

Klik her for at se Tabel 7.1

Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) for alle havbrug og saltvandsdambrug var i 2002 42 kg kvælstof og 4,3 kg fosfor. Den specifikke udledning for havbrug var 47 kg kvælstof og 5,1 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 29 kg kvælstof og 2,5 kg fosfor. Den lave udledning fra saltvandsdambrug skyldes især de to brug i Viborg Amt, der ikke producerer regnbueørred men ål og pighvaryngel. Udledningen pr. ton nettoproduceret fisk er her meget lav.

Som det fremgår af ovennævnte tabel om havbrug er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på omkring 45 kg. Den specifikke fosforudledning er også faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. Niveauet i dag er ca. 5 kg. Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet.

På linie med anden animalsk produktion er der stadig stigende opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den mulige belastning af miljøet.

Forbruget af især antibiotika svinger meget, da fiskenes sygdomsfrekvens svinger meget. Fiskenes sygdomsfrekvens stiger normalt i varme somre. Nedenstående ses forbruget af antibiotika fra 1995-2002.

Tabel 7.2 Forbrug af antibiotika fra 1995-2002

Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

7.2 Diskussion

Set i forhold til 2001 er udledningen af næringssalte steget. Det skyldes især, at havbrugene ved Grønsund, der grundet olieforureningen i 2001 ikke producerede i 2001, igen har produceret. Udledningen af næringssalte er i 2002 tæt på udledningen i 2000.

De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

Det høje antibiotika-forbrug (sammenlignet med de foregående år) skyldes formentlig, at 2002 var et relativt varmt år.

Nedsættelsen af først dambrugsudvalget og siden havbrugsudvalget viser, at der er en øget focus på akvakultur-produktion, herunder saltvandsbaseret fiskeopdræt. Anbefalingerne fra havbrugsudvalget er beskrevet ovenfor.

Miljøministeriet forventer derfor i løbet af 2004 at kunne udsende en revideret havbrugsbekendtgørelse.

Miljøministeriet forventer desuden, at den øgede opmærksomhed vil medvirke til at den positive udvikling med faldende udledning af næringssalte pr. produceret enhed fra erhvervet kan fortsætte.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.