| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE's spredning i grundvand

4 Undersøgelser i fase 1

4.1 Nedbrydning af MTBE

Der er foretaget et litteraturstudium af nedbrydningsforhold og -veje for MTBE med henblik på en evt. justering af analyseprogrammet, jf. /3/. Litteraturgennemgangen er vedlagt i bilag 1.

4.2 Boringer

Der er i perioden 20. -29. august 2001 etableret 8 filtersatte boringer, B2-B9. Boringerne er udført som 6" forede snegleboringer af Ove Arkil A/S. NIRAS har ført tilsyn og indmålt boringerne. Der er endvidere indmålt dæksler fra de nedgravede tanke på forpladsen, hvilket har givet anledning til en revision af situationsplanen.

Placeringen af boringerne er angivet på den reviderede situationsplan, figur 4.1.

Se her!

Figur 4.1
Situationsplan. Placering af snegleboringer B2-B9

Seks af boringerne, B3-B6 og B8-B9 er filtersat hver med et enkelt ø63 mm PEH-filter i toppen af grundvandsmagasinet, ca. 10-11 m.u.t. (B6 fra 11-12 m.u.t.) Boring B2, placeret opstrøms for kildeområdet, er filtersat i 2 niveauer med ø63 mm PEH-filtre hhv. i toppen af magasinet (8,5-9,5 m.u.t.) samt 13-14 m.u.t. Boring B7 er ligeledes filtersat i 2 niveauer med ø63 mm PEH-filtre, idet der blev truffet 2 vandførende horisonter adskilt af et lerlag. Filtrene er sat i 10,5-11,5 hhv. 15,5-16,5 m.u.t. Boreprofilerne er vedlagt i bilag 2.

Der er udtaget prøver hver ½ meter til PID-måling og geologisk bedømmelse. PID-målingerne fremgår af boreprofilerne, bilag 2.

De nyetablerede boringer såvel som den tidligere udførte filtersatte boring B1 er nivelleret af Landinspektører Hübbe og Thorlacius A/S den 17. september 2001.

4.3 Prøvetagning

Med henblik på at afgøre, hvorvidt den tidligere konstaterede forurening i L2 ved olie/benzinudskilleren udgør en særskilt kilde til grundvandsforurening med olie/benzinkomponenter og MTBE, er der udtaget en jordprøve i bunden af moræneleret, umiddelbart over grundvandsmagasinet. Jordprøven er udtaget i membranglas og analyseret af DHI Kemi for total kulbrinter, BTEX og MTBE. Analyseresultatet for jordprøven er vedlagt i bilag 3.

Til belysning af den hydrauliske ledningsevne og variationen i denne vertikalt og horisontalt i grundvandsmagasinet, er der udtaget prøver til sigteanalyse for hver meter under grundvandsspejlet i samtlige boringer. Der er udvalgt i alt 13 prøver til udførelse af sigteanalyse; i hver boring i toppen af magasinet, i B2 endvidere for hver meter i grundvandsmagasinet (i alt 5 prøver) samt i B7 endvidere i den nedre, vandførende horisont. Kornkurverne er vedlagt i bilag 3.

4.4 Pejling

NIRAS har foretaget pejlinger af samtlige boringer B1-B9 af 4 runder; den 4., 11. og 18. september samt den 16. oktober 2001. Pejledata er vedlagt i bilag 4.

4.5 Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

4.5.1 Slugtests

NIRAS har den 11. september 2001 udført slugtests i samtlige filtre i B1-B9 til bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne i det sekundære magasin samt den horisontale og vertikale variation i denne.

Ved udførelsen af testen tilføres hver boring en afmålt mængde vand, hvorved vandspejlet stiger i boringen. Det tilførte vand siver ud i formationen, og det faldende vandspejl registreres som en funktion af tiden vha. dataloggere. De registrerede vandspejlsdata kan efterfølgende anvendes til beregning af den hydrauliske ledningsevne omkring boringens filterinterval.

Ved hjælp af AQTsolve er den hydrauliske ledningsevne i de enkelte boringer bestemt ud fra visuel kurvetilpasning. To forskellige løsningsmetoder er benyttet: Bouwer-Rice og Hvorslev. I bilag 5A er beregningerne nærmere specificeret. En sammenfatning af de beregnede ledningsevner for de to metoder er givet i tabel i bilag 5D.

4.5.2 Pumpetest

Endvidere har NIRAS den 18. september 2001 udført en kortvarig pumpetest, hvor B3 er benyttet som pumpeboring og B1, B4, B5, B6 og B7-2 er benyttet som observationsboringer. Vandspejlsændringen i de fem observationsboringer er registreret som funktion af tiden og er efterfølgende benyttet til at bestemme den hydrauliske ledningsevne. Det er valgt at udføre en pumpetest, idet det sekundære magasin har vist sig at være spændt, hvilket muliggør en hurtig respons uden at "flytte" vandmængder af betydning og dermed påvirke de geokemiske og hydrauliske forhold i magasinet. Pumpetesten er udført uden for hot spot, i B3, m.h.p. at minimere en eventuel påvirkning af forureningsudbredelsen.

Testen er gennemført i to trin med følgende pumperater på hhv. 11 liter/min i 9 min. (trin 1) og 9 liter/min i 182 min. (trin 2), dvs. i alt 3 timer og 11 minutter. Der er i alt oppumpet 1737 liter vand, dvs. i størrelsesorden med en oppumpet vandmængde ved almindelig vandprøvetagning.

Den hydrauliske ledningsevne er beregnet i AQTsolve ved hjælp af kurvetilpasning til de transiente data. Hantush-Jacob's løsning for leaky aquifer er benyttet.

I relation til databearbejdningen fra pumpetesten, bemærkes det, at mindsteopløsningen af trykniveauet på ca. 1 cm var for stort i forhold til en samlet trykniveauændring på ca. 3 cm i B7 til at give en tilstrækkelig detaljeret kurvetilpasning, hvilket ses af bilag 5B.

De hydrauliske ledningsevner, beregnet på baggrund af pumpetesten er gengivet i bilag 5D. Data fra slugtests og pumpetest er vedlagt i bilag 5A og B.

4.5.3 Kornkurver

Den hydrauliske ledningsevne er estimeret ud fra de udførte sigteanalyser vha. 4 forskellige empiriske formler. Beregningerne er vedlagt i bilag 5C.

4.6 Vandprøver

NIRAS har den 4. og 5. september 2001 udtaget vandprøver fra samtlige filtre i B2-B9. Vandprøverne er udtaget i henhold til NIRAS' akkreditering (DANAK nr. 398). I forbindelse med udtagningen er der foretaget feltmålinger af temperatur, ilt, redoxpotentiale, ledningsevne og pH.

Endvidere er der igen den 16. oktober 2001 udtaget en vandprøve fra B6, da der var sket en fejl ved Purge&Trap-analysen af den først udtagne prøve.

I overensstemmelse med det udførte litteraturstudium er det foreslåede analyseprogram /3/ fastholdt. De udtagne vandprøver er således analyseret for total kulbrinter, BTEX, naphthalen, trimethylbenzener, MTBE, TBA, TBF, isopropanol og acetone. Analyserne er foretaget på akkrediteret laboratorium (DHI Kemi).

Endvidere er vandprøverne analyseret for vandkemiske og redoxfølsomme parametre (boringskontrol og methan) af AnalyCen A/S. Der er dog ikke analyseret for disse parametre i B7-1 (dybe filter), da der pga. lav ydelse i nævnte filter ikke kunne udtages tilstrækkeligt med vand til at kunne foretage analysen.

Analyserapporter og vandprøvetagningsskemaer er vedlagt i bilag 6A.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |