| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE's spredning i grundvand

9 Resultater fra fase 2

9.1 Topografi

Topografien i området er illustreret i figur 9.1. Terrænkoten på lokaliteten er indmålt i kote ca. 52,5 m DNN, og repræsenterer et lokalt topografisk maksimum. Specielt mod syd falder terrænkoten; til kote 40 DNN i en afstand af kun ca. 500 m. I de øvrige retninger er faldet i terrænkote mere jævnt.

Figur 9.1
Topografisk oversigtskort. Placering af regionalt, geologisk profilsnit AA'

9.2 Regional geologi og hydrogeologi

Baseret på de indsamlede boredata fra fase 1 og 2, boringer fra cirkeldiagramkort /9/ suppleret med fremsendte borejournaler over enkeltindvindinger i området fra Fyns Amt /5/ samt kort fra Regionplan-97 over grundvandsstand, dæklagstykkelse og indvindingsoplande /10/, er der udarbejdet en udvidet geologisk/hydrogeologisk model for området.

Informationerne er sammenfattet i et ca. 2 km langt geologisk profil, se figur 9.2. Placeringen af profilet er angivet på figur 9.1. Formålet med profilet er at belyse de overordnede geologiske og hydrogeologiske enheder i området omkring lokaliteten.

Se her!

Figur 9.2
Regionalt, geologisk profil A-A'

I området øst og vest for lokaliteten indvindes der vand fra det primære magasin bestående af smeltevandsaflejringer af grus og sand. Magasinets overside træffes generelt i kote 5-20 m DNN. Magasinet overlejres af 15-30 m dæklag af moræneaflejringer - hovedsageligt i form af moræneler. Under lokaliteten kan oversiden af det primære magasin forventes omkring kote 10 m DNN.

Til forskel fra de omkringliggende områder, er der på lokaliteten påvist et sekundært magasin indlejret i dæklaget. Dette magasin er generelt karakteriseret ved øverst indslag af morænesand og herunder sekvenser af smeltevandsaflejringer domineret af sand. Den horisontale udstrækning af dette magasin er ikke kortlagt, men det er ikke genfundet i ca. 1-1,5 km's afstand øst hhv. vest for lokaliteten, jf. figur 9.2 og baggrundsdata /5, 9, 10/.

Bunden af det sekundære magasin (undersiden af smeltevandssandet) er ikke truffet ved de udførte boringer B1-B9 til dybder mellem 10-15 og lokalt i B6 ca. 20 m. I bunden af ellogsondering Ellog2 (se næste afsnit for yderligere detaljer om lokal geologi samt figur 9.3), er der dog klare indikationer på tilstedeværelsen af moræneler fra kote ca. 33 (19 m u.t) og til sonderingens afslutning i kote ca. ca. 29 m DNN (23 m u.t.). Tilsvarende er der indikationer på moræneler fra omkring kote 30 DNN ( 22 m u.t.) i Ellog1. Vurderingen ud fra elloggens ledningsevneniveau understøttes af observationerne fra vandprøvetagningen med GeoProbe-systemet i disse punkter, idet der i en række dybdeintervaller med indikation på moræneler ikke kunne registreres nogen tilstrømning af vand til filtret. Det vurderes derfor, at bunden af det sekundære magasin findes omkring kote ca. 30 m DNN (ca. 22 m u.t.), som vist på profilet i figur 9.2. Op til 20 m moræneler kan således adskille det sekundære og det primære magasin.

Vurderet ud fra Amtets potentialekort for 1997, findes trykniveauet i det primære magasin under lokaliteten omkring kote 21 m DNN og er således spændt. På lokaliteten er trykniveauet indmålt i kote 45 m DNN. Der er således en nedadrettet vertikal hydraulisk trykgradient mellem magasinerne. Denne markante forskel i trykniveau understøtter også hypotesen om et adskillende lerlag mellem magasinerne, idet der uden dette lag vil forventes en udligning af et trykniveauet svarende til i det primære -altså ca. 25 m lavere.

Den vertikale trykgradient over det adskillende lavpermeable lag er ca. 1,2 m/m (Dh/Dl= 45-21 m/30-10 m = 1,2 m/m).

Betragtes den nedadrettede transport gennem moræneleret fås en Darcy-hastighed på 0,75 m/år med en skønnet hydraulisk ledningsevne på 2·10-8 m/s og en vertikal gradient på 1,2 m/m. Den effektive porøsitet for moræneleret kendes ikke, men kan ligge i intervallet 0,03-0,3 alt efter hvor stor en del af den vandmættede porøsitet, der deltager i strømningen. Den vertikale porevandshastighed i moræneleret vil således være 2,5-25 m/år, hvilket svarer til en gennembrudstid gennem det 20-25 m tykke lag af moræneler på 1-10 år.

9.3 Lokal geologi og hydrogeologi

For at få repræsenteret alle boringer langs profillinier, er der udarbejdet 3 lokale geologiske profiler, se figur 9.3. På profilerne er endvidere anført de supplerende beskrivelser af prøvesammensætningen udført i laboratoriet, samt den bestemte hydrauliske ledningsevne i de dybder denne er målt. To af profilerne (2 og 3) er detailtolket på baggrund af geologiske observationer, resultater af ellogs samt ydelse ved vandprøvetagning (profil 2b og 3b).

Se her!

Placering af lokale, geologiske profilsnit
       

Se her!

Figur 9.3
Lokale, geologiske profiler 1-3

De overordnede geologiske enheder er beskrevet i afsnit 9.2 og som tidligere beskrevet består det sekundære magasin af øverst morænesand og herunder smeltevandsaflejringer domineret af sand. Mægtigheden af morænesandet øges fra ca. 1 m i kildeområdet og til 5-8 m i boringerne B6/B8 ca. 20 m mod NØ. Den hydrauliske ledningsevne i morænesandet vurderes at ligge i intervallet 0,1-5·10^-5 m/s. Den vertikale variation i ledningsevnen er ikke specifikt målt, men betragtes B8 (profil 3) kan der forventes en stor variation heri som følge af variationen i specielt lerindholdet af de beskrevne prøver. Der må generelt forventes en stor heterogenitet i moræneaflejringer som følge af de processer, der har dannet og aflejret dem.

Under morænesandet findes smeltevandsaflejringerne af sand - og lokalt grus, som på grund af deres dannelsesmiljø kan forventes at have en væsentlig mere homogen karakter. Mægtigheden af smeltevandsaflejringerne er mindst 6 m (boring B2) - og mere sandsynligt 12-15 m i kildeområdet. Mægtigheden aftager mod NØ, og kan ved B8 være reduceret til få meter eller mindre (se profil 2). Lokalt i B2 og B5 er der påvist 0,5-2 m smeltevandsgrus. Den hydrauliske ledningsevne i smeltevandsaflejringerne vurderes at ligge i intervallet 1-10·10^-5 m/s for prøverne beskrevet som sand (fra fint til groft sand) og fra 10-100·10^-5 m/s for prøverne beskrevet som grus. Et eksempel på den vertikale variation i ledningsevnen fremgår af boring B2 (se profil 1). Variationen er ganske betydelig (næsten 2 størrelsesordener) og vil give anledning til væsentlige forskelle i den horisontale strømningshastighed. Overordnet betyder forskellen i ledningsevnen mellem toppen (morænesandet) hhv. bunden (smeltevandssand), at den horisontale transporthastighed vil være størst i den dybere del af magasinet.

Detailtolkninger af lokalgeologien er udført på baggrund af boringerne samt den gennemførte gammalog og de tre udførte ledningsevnelogs. Gammaloggen udført i GB5 indikerer tydeligt overgangen mellem moræneler og morænesand omkring kote ca. 41 - svarende til ca. 11 m u.t.

Den dybere geologi er belyst ved 3 ellogsonderinger til mellem 19 og 23 m (jf. profil 3b, figur 9.3. Ellogsonderingerne nr. 1 og 2 indikerer et sammenhængende morænelerslag fra kote 31 og dybere. Udtagning af vandprøver fra GB11 (22-23, 23-24 m) og GB12 (19-20 m) var ikke muligt, hvilket bekræfter tolkningen af disse niveauer som fast moræneler. Under kote ca. 28 var der i sondering GB11 en meget lille vandføring - dog nok til at der kunne udtages en vandprøve. Dette indikerer, at der er vandførende lag i morænen sandsynligvis i form af morænesand.

Herover træffes selve magasinet, der består af nederst smeltevandssand og herover morænesand. Der kan ses en betydelig variation i elloggens forløb i selve magasinet, hvoraf flere af de markante toppe vurderes at kunne repræsentere indslag af mere lavpermeable bænke af moræneler, se fx. Ellog-2 på profil 3b, figur 9.3. I profil 3b er ledningsevneniveauet i morænesandet væsentligt højere i området ved B6 i fht. B8, hvilket er i overensstemmelse med den beskrevne siltede karakter af morænesandet i B6.

Ud fra de gennemførte pejlerunder (5 i alt) kan der ikke konstateres vertikale gradienter i de to boringer B2 og B7, der begge er filtersat i to niveauer i magasinet. Dette skyldes, at den nedadrettede gradient skal være relativt høj for at kunne erkendes, når afstanden mellem filtrene er så relativt lille (3,5 m hhv. 4 m). Med en typisk usikkerhed på pejlingerne på ca. ± 1 cm, kræves altså en forskel i trykniveau på minimum 3 cm, hvilket over en filterafstand på 3,5 m svarer til ca. 0,9 %.

Med den lave - og noget varierende retning af den hydrauliske gradient i det sekundære magasin, og det konstaterede topografiske maksimum vurderes det sandsynligt, at lokaliteten befinder sig nær et toppunkt for potentialeniveauet i det sekundære magasin. Ved en nærmere analyse af de tidligere pejlerunder kan det konstateres, at der generelt findes et lidt højere trykniveau lokalt i området omkring B1/B5 og B4, og at dette kunne indikere toppunktet. I nærheden af toppunktet er der relativt ensartede tryk og der vil derfor være en relativt lav horisontal gradient, mens der tilsyneladende blot 20-30 m nord herfor i området mellem B6, B8 og B9- og muligvis også i andre retninger i forhold til kildeområdet - er en relativt stabil gradient på et par promille.

Pejlingerne indikerer, at der på forpladsen og muligvis også ved kildeområdet er fladt vandspejl, mens der NØ herfor er en gradient i nordøstlig retning på ca. 0,75- 2 ‰. Som tidligere nævnt tyder vandstandsvariationerne på, at det sekundære magasin er meget nedbørsfølsomt. Således kan det tænkes, at en periode med stor nedbør og nettoinfiltration kunne foranledige en strømning gennem kildeområdet i nordøstlig retning og dermed også en horisontal forureningsspredning.

Vandspejlet ved selve kilden (ved B5) vurderes at være fladt over størstedelen af året, hvor der derfor fortrinsvist vil ske en lodret nedsivning gennem det sekundære magasin. Som følge heraf vil den horisontale porevandshastighed nedstrøms (nordøst) for B5 være højere end det beregnede gennemsnit på 40 m/år.

Den lodrette nedsivningshastighed i det sekundære magasin kan enten vurderes ud fra nettoinfiltrationen (200 mm/år) og en effektiv porøsitet i sandet på 0,3, hvilket giver en porevandshastighed på 0,7 m/år. Alternativt kan porevandshastigheden estimeres ud fra Darcy-hastigheden i det underliggende morænelerslag (beregnet i afsnit 9.2), idet den nedadrettede

Darcy-hastighed i bunden af det sekundære magasin umiddelbart over moræneleret af kontinuitetshensyn må være den samme som hastigheden i moræneleret, dvs. 0,75 m/år. Med en effektiv porøsitet i sandlaget på 0,3 fås en nedadrettet porevandshastighed i det sekundære magasin på 2,5 m/år. De beregnede porevandshastigheder ligger således inden for samme størrelsesorden, uanset angrebsvinkel.

Den lodrette transporttid ved kildeområdet kan overslagsmæssigt vurderes som følger: I den øvre, umættede moræneler vil transporten ske via nettoinfiltrationen over ca. 5-6 år eller, måske mere realistisk, via sprækketransport over ca. 1 år. Transporten gennem det sekundære magasin vil være mellem 5-20 år med en porevandshastighed på 0,7-2,5 m/år og en magasintykkelse på 12-15 m. Den samlede transporttid fra terræn til bunden af det sekundære magasin vurderes således til 6-26 år.

9.4 Forurening

MTBE-udbredelsen i toppen af grundvandsmagasinet er vurderet, som vist i figur 9.4, på baggrund af de fundne MTBE-koncentrationer i fase 1 og 2. Som formodet på baggrund af fase 1-data, ses der tydeligt en faneudbredelse i nordøstlig retning.

Se her!

Figur 9.4
Horisontal udbredelse af MTBE i toppen af det sekundære magasin (10-11 m.u.t.)

Den nordøstlige faneudbredelse bekræftes af profilerne 2c, figur 9.5 og profil 3c, figur 9.6, på hvilke MTBE-koncentrationerne ligeledes er kontureret. Heraf fremgår desuden, at forureningen har spredt sig til stor dybde (13 m under grundvandsspejlet) i umiddelbar nærhed af tankområdet og at den videre forureningsspredning sker over omtrentligt den fulde, mættede dybde. Koncentrationerne varierer med dybden.

Se her!

Figur 9.5
Vertikal MTBE-udbredelse i strømningsretningen (Profil 2b)
           

Se her!

Figur 9.6
Vertikal MTBE-udbredelse på tværs af strømningsretningen (Profil 3b)

Som det ses på profil 3c på tværs af strømningsretningen indikerer koncentrationsfordelingen, særligt ved GB8 og GB9, at der forekommer lokale variationer i den hydrauliske ledningsevne, der forårsager en ujævn forureningsspredning. Endvidere viser profilet, at forureningen er afgrænset nedadtil i dybder, der er sammenfaldende med det før omtalte morænelerslag, der formodes at udgøre bunden af det sekundære magasin. MTBE-forureningen er ikke afgrænset i yderkanterne af profilet, ligesom der mangler information i midten af profilet, hvor der muligvis kan forekomme højere indhold af MTBE.

Det ses, at MTBE-koncentrationen reduceres med en faktor 10 over en afstand på ca. 14 meter i NØ-lig retning (GB2-GB5). Derfra sker der yderligere en reduktion i MTBE-koncentrationerne på ca. en faktor 100 over ca. 8 meter (GB5-GB9).

Tendensen til faldende koncentrationer med stigende afstand ses tydeligt på figur 9.7, hvor MTBE-koncentrationen er plottet som funktion af afstanden fra B5 (bemærk logaritmisk skala).

Figur 9.7
MTBE-koncentration som funktion af afstand fra kildeområdet
       

Figur 9.8
BTEX-koncentration som funktion af afstand fra kildeområdet

BTEX falder ligeledes markant umiddelbart nedstrøms kildeområdet og der ses en klar tendens til aftagende koncentrationer med stigende afstand til kildeområdet (B5), som illustreret på figur 9.8 (bemærk logaritmisk skala). Forudsætningen for, at den observerede koncentrationsreduktion er retvisende, kræver, at koncentrationen i de nedstrøms boringer repræsenterer grundvand fra kildeområdet. En stor nedadrettet stoftransport under kildeområdet, som der er indikation på, betyder at koncentrationerne nedstrøms ikke udtrykker den samlede forureningsmasse.

Som nævnt i konklusionen efter fase 1 forventedes der på baggrund heraf en hovedsageligt horisontal forureningsspredning. Der er i modsætning hertil som det fremgår af de præsenterede data observeret en forureningsspredning, der også foregår vertikalt. Hvordan kan dette forklares ud fra forureningens alder og de observerede hydrogeologiske forhold?

MTBE er anvendt i Danmark siden 1985, hvorfor dette er det tidligst mulige spildtidspunkt. Undersøgelsen er udført i 2001, hvilket giver en maksimal tid for forureningsspredning på 16 år. Den observerede spredning af MTBE og benzen i dybden kan sandsynliggøres ud fra de overslagsmæssige transporttider, beregnet i afsnit 9.3, idet den samlede transporttid fra terræn til bunden af det sekundære magasin er vurderet til 6-26 år. Det er således muligt at forklare den observerede forureningsspredning ud fra de lokale og regionale hydrogeologiske forhold.

Kildestyrken fra moræneleret til det sekundære magasin vurderes overslagsmæssigt til at være 0,1-1 kg/år ud fra en udvaskning på 200 mm/år (v_D), en kildestyrkekoncentration på 10-100 mg MTBE/l over et areal på 5m × 8 m. Er forureningen foregået over 16 år, fås en udvasket stofmængde på 1,6-16 kg. Overslagsberegningen er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet kildeområdet i moræneleret ikke er afgrænset og forureningens alder er ukendt.

Ses på de målte koncentrationer i det sekundære grundvand (figur 9.4 og 9.5) kan den samlede MTBE-masse i det sekundære grundvand beregnes til ca. 1,5 kg ud fra arealer og dybder af isokoncentrationslinier, som angivet på de to figurer.

Den fundne masse i det sekundære grundvand svarer således til den nedre grænse for den udvaskede masse fra moræneleret. Derudover er noget af forureningen evt. allerede transporteret ned i det underliggende lag af moræneler. Hvor meget og over hvor lang tid vides ikke. Endelig er en del af MTBE-massen nedbrudt, men igen kan mængden ikke estimeres.

Den videre flux mod det primære magasin kan beregnes ud fra 100 µg/l-isolinien, der når bunden af det sekundære grundvand. Med et areal på 25m × 13 m, en koncentration på 100 µg/l og en Darcy-hastighed på 0,75 m/år (se beregning i afsnit 9.2) fås en flux fra det sekundære mod det primære magasin på 24 g MTBE/år.

Se her!

Figur 9.9
Korrelation mellem felt-GC-analyser og Purge&Trap-analyser

Som nævnt er samtlige 60 vandprøver screenet i felten for MTBE og BTEX vha. felt-GC og heraf er 27 prøver udvalgt til laboratorieanalyse for samtlige forureningskomponenter, nedbrydningsprodukter og vandkemiske parametre. Der var god overensstemmelse mellem felt-GC-analyserne og Purge&Trap-analyserne for MTBE, se figur 9.9. Detektionsgrænsen for MTBE på felt-GC er ca. 5-10 µg/l mod 0,1-1 µg/l for Purge&Trap-metoden. Felt-GC'en medtager BTEX, men ikke nedbrydningsprodukter for MTBE. Felt-GC-analyser er attraktive økonomisk og tidsmæssigt, idet prøven analyseres direkte i felten og resultatet derfor modtages med det samme. Således vurderes felt-GC'en at være velegnet til analyse for MTBE alene eller som basis for udvælgelse af prøver, der skal analyseres for nedbrydningsprodukter. Koblingen mellem de to analysemetoder giver mulighed for en hurtig respons og dermed en kontinuert målretning af vandprøveudtagningen i felten.

9.5 Nedbrydning

Vandprøverne er som nævnt analyseret for følgende nedbrydningsprodukter af MTBE; TBA, TBF, isopropanol og acetone. Der er konstateret indhold af alle 4 nedbrydningsprodukter i koncentrationer på op til 1000 µg TBA/l, 66 µg TBF/l, 660 µg acetone/l og 9,6 µg isopropanol/l. De højeste koncentrationer er konstateret i kildeområdet (B5, GB1 og GB2). På profilerne i figur 9.5 og 9.6 er nedbrydningsprodukterne afbildet som sum af MTBE-ækvivalenter, dvs. omregnet vha. molvægten for hhv. nedbrydningsproduktet og MTBE, således at stofferne er umiddelbart adderbare. MTBE og nedbrydningsprodukter er endvidere afbildet på planskitser i bilag 10.

Det ses, at den relative andel af nedbrydningsprodukter er højest, hvor MTBE-koncentrationerne er lave. Endvidere ses det, at de højeste koncentrationer forekommer tæt ved kildeområdet i toppen af magasinet og aftager med afstanden herfra såvel som med dybden.

I samtlige Purge&Trap-analyserede vandprøver forekommer der indhold af nedbrydningsprodukter (særligt TBA og TBF) svarende til 1-10 % af det totale indhold af MTBE og nedbrydningsprodukter. Stedvist (hvor koncentrationsniveauet er lavt) er denne procentdel oppe på 50-80 %. De observerede indhold af TBA, TBF, isopropanol og acetone indikerer, at der foregår en omsætning af MTBE i det sekundære grundvandsmagasin.

Udregnes andelen af nedbrydningsprodukter i forhold til det maksimalt målte MTBE-indhold er procentdelen væsentligt mindre; 0,003 - 3,5%. Således fremgår det, at den observerede reduktion af MTBE ikke modsvares af et tilsvarende indhold af nedbrydningsprodukter.

Da MTBE i sidste ende nedbrydes til kuldioxid og vand, kan der ikke forventes massebevarelse for summen af MTBE og nedbrydningsprodukter. Den observerede sum af nedbrydningsprodukter (TBA, TBF, acetone og isopropanol) er dog i det aktuelle tilfælde væsentligt lavere end det observerede koncentrationsfald i moderproduktet (MTBE).

9.6 Geokemi

Indholdet af geokemiske parametre i de filtersatte boringer i toppen af magasinet er afbildet i bilag 7. Øvrige geokemiske analyser fremgår af bilag 6B.

Koncentrationsfordelingen af de geokemiske parametre (nitrat, sulfat, jern, mangan, hydrogenkarbonat og NVOC) viser en redoxzonering med stærkt reducerede forhold i kildeområdet sammenholdt med baggrundsniveauet.

I toppen af magasinet er det området omkring B5 og GB2, der er mest reduceret med mangan-, jern- og sulfatreduktion. Nedstrøms herfor er der nitratreducerende forhold. Baggrundsniveauet for det sekundære grundvand er aerobe forhold med indhold af nitrat på ca. 30 mg/l og af sulfat på ca. 100 mg/l.

Ses der på den vertikale redoxzonering i strømningsretningen vurderes der at være stærkt reducerede forhold (mangan-, jern- og sulfatreduktion) i kildeområdet i den øverste del af magasinet (ca. ned til 6 m under grundvandsspejlet). Nedstrøms herfor og formentlig i samme dybde er der svagt reducerede forhold (nitratreduktion).

Dette hænger fint sammen med den observerede forureningsudbredelse, hvilket indikerer, at der sker en omsætning i kildeområdet.

Koncentrationsniveauet af nikkel er klart forhøjet på lokaliteten (op til 41 µg/l), hvilket peger på, at der foregår pyritoxidation i sedimentet. Dette er i overensstemmelse med undersøgelsen ved Søndersø /7/, hvor der ved sedimentanalyser blev konstateret indhold af pyrit i sedimentet i det sekundære grundvandsmagasin.

Som beskrevet i prøvetagningsproceduren i bilag 9, blev samtlige vandprøver til jern- og manganbestemmelse filtreret i felten gennem et 0,45 µm filter til vandet var helt klart. Til trods herfor var 4 af prøverne fra 1. og 2. transekt ved ankomsten til laboratoriet så okkerfarvede, at det ikke var tilstrækkeligt bare at tilsætte syre (procedure for grundvandsprøver), men de blev i stedet "totaloplukket" (opvarmning med syre, procedure for spildevandsprøver). Koncentrationerne i disse 4 prøver blev fundet til 300-940 mg/l opløst jern hhv. 10-49 mg/l opløst mangan. Disse koncentrationer repræsenterer nogle usædvanligt høje niveauer for jern og mangan i grundvandsprøver.

9.7 Fjernelsesrater

På baggrund af de målte koncentrationer er der beregnet fjernelsesrater for MTBE og benzen i toppen af det sekundære magasin i området umiddelbart nedstrøms for kilden, se bilag 12. Det er i beregningerne forudsat, at fjernelsen (nedbrydningen) følger en 1. ordens reaktion.

Den grundlæggende forudsætning for at beregne fjernelses- eller nedbrydningsrater er, at de koncentrationer beregningen baseres på repræsenterer det samme vand, dvs. at prøveudtagningsstederne ligger på en strømlinie. Dette forudsætter igen et detaljeret kendskab til strømningsforholdene i det område, for hvilket raterne ønskes beregnet.

Denne forudsætning er, som det redegøres for i det nedenstående, ikke opfyldt, hvorfor nærværende rateberegning alene er medtaget af pædagogiske årsager med henblik på at belyse selve beregningen med konkrete feltdata.

Det er i /12/ detaljeret beskrevet, hvordan hhv. nedbrydnings- og fjernelsesrater beregnes, herunder hvordan der i beregningerne tages højde for fortynding. Beregningerne er foretaget efter formlerne angivet i bilag 12, hentet fra /12/.

Med en gennemsnitlig porevandshastighed på 40 m/år, er der beregnet fjernelsesrater for MTBE på 0,02- 0,03 dag^-1 i centrum af fanen og 0,001 dag^-1 i yderkanten af fanen. Til sammenligning er der i litteraturen fundet rater på 0,005-0,009 dag^-1 under anaerobe forhold, se bilag 1, hvilket er en størrelsesorden lavere end det, der er beregnet for den aktuelle lokalitet.

Det er alene muligt at tage højde for sorption, såfremt der er en tilnærmelsesvis konservativ tracer til stede i magasinet, som forureningskomponenten kan korreleres med. Dette er ikke tilfældet på den aktuelle lokalitet, da samtlige forureningskomponenter (MTBE, BTEX, TMB etc.) reduceres markant i koncentration nedstrøms kildeområdet.

Såfremt der ikke kompenseres vha. en tracer, omfatter den beregnede rate således både fortynding, sorption, (fordampning) og nedbrydning, og benævnes derfor fjernelsesrate frem for nedbrydningsrate.

De aktuelle beregninger er foretaget over ganske små afstande (12-25 m), hvorfor fortyndingen ikke vurderes at have væsentlig indflydelse.

Forudsætningen om, at det samme vand er repræsenteret i de to beregningspunkter, udgør den største hindring for beregning af rater på den aktuelle lokalitet, idet de beregnede rater er baseret på, at strømningen fra kildeområdet overordnet er horisontal. Det forholder sig imidlertid således, at der på lokaliteten er en betydende vertikal strømningskomponent. De koncentrationer, der ligger til grund for beregningen ligger således ikke nødvendigvis på en strømlinie, hvilket vurderes at være årsag til de høje værdier, raterne antager. Det bemærkes endvidere, at usikkerheden på bestemmelse af porevandshastigheden reflekteres direkte på de beregnede rater.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |