MTBE's spredning i grundvand

8 Undersøgelser i fase 2

Der er i perioden 30. oktober – 9. november 2001 udført undersøgelsesaktiviteter vha. GeoProbe-systemet. Aktiviteterne har omfattet niveauspecifik vandprøvetagning, gammalog samt ledningsevnelog (ellog). Placeringen af GeoProbe-sonderingerne fremgår af figur 8.1.

Se her!

Figur 8.1
Situationsplan. Placering af GeoProbesonderinger.

Samtlige vandprøver er analyseret på NIRAS' felt-GC (Photovac Voyager) for MTBE og BTEX. Disse analyser er foretaget i felten. På baggrund af resultaterne herfra er der udvalgt prøver til analyse for MTBE, MTBEs nedbrydningsprodukter, BTEX mv. vha. Purge &Trap samt for total kulbrinter (begge hos DHI Kemi). Endvidere er der på udvalgte prøver udført feltmålinger samt udtaget vandprøve til boringskontrol og methananalyse (hos AnalyCen). Antal af analyserede prøver fremgår af tabel 8.1. Vandprøvetagning vha. GeoProbe-systemet er beskrevet i bilag 9.

Tabel 8.1
Antal analyserede vandprøver

 

Antal prøver

Felt-GC

60

Feltmålinger

19

Purge&Trap (DHI)

26

Total kulbrinter (DHI)

21

Boringskontrol + methan (AnalyCen)

16 (+ 2 delvist)


I tabel 8.2 er givet en summarisk oversigt over de udførte sonderinger, dybder og antal udtagne vandprøver. En detaljeret oversigt over det udførte arbejde samt samtlige vandanalyseresultater er givet i bilag 6B. Analyserapporter og vandprøvetagningsskemaer er ligeledes vedlagt i bilag 6B.

Sonderingerne er indmålt den 19. november 2001, hvor også samtlige filtersatte boringer (etableret i fase 1) er pejlet, se bilag 4.

Tabel 8.2
Oversigt over undersøgelsesaktiviteter med GeoProbesystemet

Sondering

Max dybde, m.u.t.

Antal vandprøver

Andet

GB1

13

2

GB1a ved siden af til 11 m.u.t. (1 vandprøve 10-11 m.u.t.)

GB2

13

2

 

GB3

13

2

 

GB4

13

2

 

GB5

15

3

Gammalog til 15 m.u.t.

GB6

13

2

 

GB7

19

0

Ellog(7) til 19 m.u.t.

GB8

18

8

 

GB9

20

10

 

GB10

25

15

 

GB11

25

5

Ellog (1) til 23 m.u.t.

GB12

20

5

Ellog (2) til 23 m.u.t.

GB13

23

4

 


Strategien for feltarbejdet var i hht. /2/ at udføre 16 sonderinger til 14-15 m.u.t., hvorfra der skulle udtages vandprøver i 2 niveauer. Endvidere var der planlagt udført 6 gammalogsonderinger.

Som det fremgår af tabel 8.2 blev strategien ændret undervejs i undersøgelsesforløbet: Da der i de første sonderinger ikke sås en afgrænsning af MTBE nedadtil, og der senere i en dybere sondering (GB9) blev konstateret MTBE-indhold helt ned til ca. 20 m.u.t., blev det besluttet at ændre strategien til at udtage flere vandprøver i større dybder (20-25 m.u.t.) og reducere antallet af sonderinger nedstrøms. I stedet for 32 vandprøver blev der udtaget i alt 60 vandprøver.

Endvidere blev det besluttet at anvende ellog i stedet for at fortsætte med gammalog, da gammaloggens maksimale rækkevidde i dybden på lokaliteten var ca. 15 m.u.t. og elloggen kunne nå ned i 23 m.u.t.

Samtlige huller er afproppet med flydende bentonit.