MTBE's spredning i grundvand

7 Fase 2

7.1 Indledning
7.2 Strategi for fase 2

7.1 Indledning

I de følgende kapitler afrapporteres resultater fra fase 2, der er udført i forlængelse af projektets fase 1 og på basis af resultaterne herfra.

På basis af undersøgelsesresultaterne har stud. polyt. Tine Ø. Jensen udført modelarbejde som led i udarbejdelsen af forprojekt og eksamensprojekt ved Institut for Miljø og Ressourcer, DTU. Resultaterne heraf er kort resumeret i bilag 11.

7.2 Strategi for fase 2

Fase 2 omfatter en detaljeret feltundersøgelse, hvis formål er at afgrænse forureningsfanen med henblik på en optimal placering af det permanente moniteringsnet, der er planlagt etableret i fase 3, i forhold til udbredelsen af forureningskomponenter.

Afgrænsningen af forureningsfanen udføres vha.:
udtagning af niveauspecifikke vandprøver vha. GeoProbe-systemet til feltanalyse for BTEX og MTBE.
  
løbende udvælgelse af vandprøver til analyse for redoxparametre, specifikke forureningskomponenter, total kulbrinter samt polære nedbrydningsprodukter.
  
udførelse af gammalog- hhv. ellogsonderinger, til verifikation af geologien i forbindelse med vandprøvetagningerne.

Undersøgelsesresultaterne danner grundlag for en samlet vurdering af forureningssituationen samt af lokalitetens egnethed til etablering af permanent moniteringsnet og udførelse af tracerforsøg.