Sorptionsmaterialer til on-site rensning af MTBE-forurenet grundvand - screening

Forord

Denne rapport skitserer resultaterne fra et samarbejdsprojekt mellem Dansk Miljørådgivning A/S og Afdeling for Miljøteknik, Aalborg Universitet. Projektet er udført under og finansieret af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening.

En lang række af de afprøvede sorptionsmaterialer er leveret beregningsfrit af Rotek A/S mens Filtrasorb®-kul er leveret beregningsfrit af Flemming Zwicky Aps.

Rapporten er udarbejdet af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, samt Kaj Henriksen og Per Møldrup, Afdeling for Miljøteknik, Aalborg Universitet.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af laboratorieundersøgelser udført af Claus Lübeck Christensen, Lene Milwertz og Morten Haugaard Thomsen, Afdeling for Miljøteknik på Aalborg Universitet.