Dampoprensning under en bygning

Sammenfatning og konklusioner

Dampoprensning af jord- og grundvandsforurening er vundet frem de seneste år, specielt i USA. Herhjemme er der inden for de sidste fem år igangsat og gennemført fem dampoprensninger. På fire af disse lokaliteter har Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for Jord og Grundvand finansieret særlige aktiviteter til udvikling og dokumentation af teknikken, og der tegner sig et billede af en lovende teknik med en effektiv og hurtig kildefjernelse i såvel den umættede som den mættede zone. Der tegner sig dog også et billede af en teknik, som stiller ganske særlige krav til design og dimensionering af anlægskomponenter samt til drift og monitering.

I nærværende rapport beskrives en dampoprensning af en tidligere renserigrund, som er gennemført i efteråret 2000 for Nordjyllands Amt af NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S og Ove Arkil A/S.

Renseriet har frem til 1990 haft en driftsperiode på 54 år, og renseridriften har forårsaget en markant jord- og grundvandsforurening med terpentin og perchlorethylen. Jordlagsforholdene på lokaliteten består af sandet fyld til ca. 1,5 m.u.t. undelejret af sand til ca. 3,5 m.u.t. Herunder er der truffet fed yoldialer med en forventet mægtighed på minimum 5 meter. Der er påvist et terrænnært grundvandsmagasin med frit vandspejl ca. 1,7 m.u.t.

Den påviste forurening er beliggende i såvel den umættede som den mættede zone ned til ca. 3,5 m.u.t. Den overvejende del af forureningen er beliggende under bygninger.

Dampoprensningen er foretaget ved hjælp af 11 injektionsboringer. Otte af de 11 injektionsboringer er placeret i periferien af forureningen, mens der centralt i oprensningsområdet er etableret tre injektionsboringer med henblik på at sikre en tilstrækkelig opvarmning i centrum af forureningen sidst i driftsperioden. Centralt i oprensningsområdet er der ekstraheret grundvand og poreluft/damp fra to boringer.

Dampoprensningen er gennemført over en periode på ca. 4 måneder - 3 måneder med kontinuert drift og 1 måned med cyklisk drift. Ved afslutning af oprensningen er der fjernet ca. 1.000 kg forurening - overvejende terpentin - hvilket vurderes at udgøre størstedelen af forureningen på lokaliteten.

Under oprensningen er dampfronternes aktuelle udbredelse løbende moniteret ved hjælp temperturmålinger i og omkring oprensningsområdet. Ligeledes er der moniteret på forureningsfjernelse, og en række drift- og anlægstekniske data er registreret. Herudover er der som led i oprensningen gennemført følgende aktiviteter finansieret af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram:

  • Udvidet temperaturmonitering
  • Monitering af vertikal trykfordeling
  • Fastlæggelse af jordparametre
  • Vurdering af omfanget af vådoxidation
  • Udvidet dokumentation af eventuel vertikal mobilisering af fri fase
  • Monitering af relativ fugtighed i afkastluft
  • Udvidet monitering under cyklisk drift.

I det følgende er der sammenfattet en række væsentlige konklusioner/ erfaringer fra dampoprensningen, herunder den monitering, der er gennemført under Teknologiudviklingsprogrammet.

Dampstripning er en aggressiv teknik, som kræver intensiv monitering, hyppige tilsyn og hurtige beslutningsgange mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Envidere kan der ved driftstop af ekstraktionsanlægget ske en utilsigtet temperaturudbredelse bort fra oprensningsområdet.

Ved dampinjektion terrænnært under bygninger kan der forekomme revnedannelser i gulve/vægge, og såfremt der inden for oprensningsområdet ligger kloakker, kan der forventeligt ske en opvarmning af disse med efterfølgende risiko for lugtgener i området.

Den udvidede temperaturmonitering såvel horisontalt som vertikalt, viste sig at være yderst værdifuld i den løbende vurdering af anlæggets funktion og som grundlag for ændringer i driftsstrategien. Ved lignende oprensninger anbefales det, at der etableres et tilsvarende detaljeret moniteringsprogram til sikring af tilstrækkelig kontrol med og justering af driften.

Ud fra erfaringer fra nærværende projekt vurderes der ikke umiddelbart at være kommercielt tilgængelige sensorer, som med sikkerhed vil kunne anvendes til trykmålinger i og omkring dampzoner eller til fugtighedsmålinger i den ekstraherede gasfase.

Ud fra den udførte monitering af CO2 er der tegn på, at der ved dampinjektionen på den aktuelle lokalitet er pågået en vis vådoxidation af forureningen. Størrelsesordenen for den forureningsfjernelse, som er sket ved vådoxidation, kan ud fra overslagsberegninger være på niveau med den forureningsfjernelse, der er opnået ved ekstraktion af vand- og gasfase samt som fri fase.

På den aktuelle sag er der ikke truffet tegn på vertikal spredning af forurening ned i det underliggende lerlag. På andre lokaliteter med mere opsprækkede eller sandede lerlag kan det dog ikke udelukkes, at en sådan spredning kan forekomme.

Moniteringen af forureningsfjernelsen under den cykliske drift blev foretaget manuelt med en PID-måler to gange dagligt samt ved regelmæssige laboratorieanalyser. De manuelle PID-målinger i afkastluften var altafgørende for styringen af den cykliske drift af anlægget og udgjorde det eneste pålidelige grundlag for beslutninger om de enkelte fasers varighed.