Side |
Evt.
linienr. |
MST kommentar |
Hedeselskabets svar |
Kategori |
Evt.
pris |
4 |
20 |
stavefejl |
er rettet |
A |
|
10 |
1 |
forslag til anden formulering |
er rettet |
A |
|
10 |
5 |
forslag til anden formulering |
er rettet |
A |
|
10 |
7 |
forslag til anden tid |
er rettet |
A |
|
10 |
17 |
specifikation af stoffer |
er rettet |
A |
|
11 |
0 |
kapitel 2 anbefales udeladt. I det
vedlagte brev fra MST fremgår det at det aldrig har været tanken at resumé af en
tilfældig (?) protokol skulle indgår i rapporten. I øvrigt er der ikke en stringent
adskillelse af hvad forfatterne mener og hvad der anføres i protokollen. |
Hedeselskabet er uenig i denne kommentar.
For det første er kapitel 2 rimelig velbeskrevet i den "skal"/disposition, som
MST godkendte. Heraf fremgår også at de "typiske lines of evidence, som de kendes
fra de amerikanske protokoller gennemgås med henblik på dokumentation af naturlig
nedbrydning". Hedeselskabet har opfattet MST´s manglende kritik af dispositionen til
rapporten som en accept af at kapitel 2 skulle medtages i rapporten. Udover dette er
Hedeselskabet af den opfattelse at kapitel 2 er essentiel for forståelsen af resten af
rapporten, idet den giver udenforstående personer et teoriapparat at hænge
"casen" op på.
Hedeselskabet er enig i, at der ikke er en stringent adskillelse
mellem forfatterens og protokollens vurde ringer. Dette vil naturligvis blive indarbejdet
gennem gående i kapitel 2, med nødvendige referencer og en tydeliggørelse af hvem der
mener hvad. De øvrige kommentarer A-F vil blive behandlet i det følgende. |
C
A |
|
11 |
1 |
forslag til anden formulering |
Er rettet |
A |
|
11 |
31 |
forslag til anden formulering |
Er rettet |
A |
|
13 |
2 |
Diskussion af "fornyelige"
elektronacceptorer |
Er indarbejdet |
A |
|
13 |
3 |
Orddeling |
Er rettet |
A |
|
13 |
7 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
13 |
20 |
Slet angivelse af filterinterval |
Er rettet |
A |
|
14 |
8 |
forslag til anden formulering |
Er rettet |
A |
|
14 |
14 |
Slet angivelse af pumpeydelse |
Er ikke rettet, men uddybet. Oplysningen
vurderes at være relevant for kvaliteten af de data der opnås ved vandprøvetagningen.
Det fremgår generelt at denne del af kapitel 2 er baseret på erfaringer/anbefalinger i
Hedeselskabet. |
C |
|
14 & |
22 & |
Mangan (II) - ændres til mangan |
Uenig- der bør være konsekvens svarende
til angive l- |
C |
|
14 |
42 |
|
se af jern(III) som bundet og Jern(II)
som opløst. På tilsvarende vis er mangan(IV) bundet og mangan(II) opløst. |
|
|
14 |
23 |
Klargørelse af hvem der anbefaler brug
af filtertype, samt stavefejl |
Det er i starten af kapitel 2
specificeret at afsnit 2.3 bygger på Hedeselskabets erfaringer og at anbefalin gerne
alene er Hedeselskabets.
Stavefejl er rettet. |
C
A |
|
14 |
27 |
Udeladelse af "komponenter" |
Er rettet |
A |
|
14 |
45 |
"man" erstattes af
"skal" |
Er rettet |
A |
|
14 |
46 |
Udeladelse af mulighed for
laboratorieanalyse af ilt. |
Er rettet |
A |
|
14 |
47 |
Tilføjelse af "i felten" |
Er rettet |
A |
|
15 |
13 |
En del af sætningen slettes.
Desuden ønskes en bedre uddybning af hydrogens anvendelse til
beskrivelse af redoxforhold, jf. generel kommentar A. |
Er rettet
Uddybning indføjet i rapporten |
A
A |
|
15 |
15-22 |
Problematikken omkring kuldioxid og
Hydrogencarbonat er overfladisk behandlet, jf. kommentar A. |
Sætningerne er bibeholdt. Der er dog
efterfølgende tilføjet et lille afsnit, der uddyber forholdene. |
A |
|
15 |
29 |
Præcisering af at dokumentation er
central for både passive og aktive metoder |
Enig. Præcisering er indføjet.
Endvidere er der foretaget en præcisering af hvorfor naturlig
nedbrydning beskrives som metode og ikke teknik. (der har tidligere i styregruppen været
uenighed om hvorvidt naturlig nedbrydning kan opfattes som en teknik på linie med mere
aktive teknikker. Det er Hedeselskabets håb at termen "metode" er et dækkende
kompromis mellem "teknik" og "undersøgelse"). |
A |
|
15 |
33 |
"lines of evidence" er ikke
dokumentationspunkter. |
Sætningen er udeladt.
Desuden er overskriften på afsnit 2.4.1. ændret fra
"dokumentationspunkter" til "bevisførelse". |
A |
|
15 |
34 |
Hvorfor er den oprindelige protokol
valgt? |
Wiedemeiers protokol er valgt fordi, den
er et af de bedst gennmarbejdede værktøjer, der har dannet grundlag for stort set
samtlige efterfølgende amerikanske protokoller og vejledninger. Desuden er principperne i
protokollen anvendt på casen. Dette er nu præciseret i første afsnit i afsnit 2.4.
ligesom i slutningen af afsnit 2.1. |
A |
|
16 |
øverst |
Henvisning til Wiedemeiers protokol om 1
års forudgående monitering af grund vandsstanden. |
Forholdet er indarbejdet i det første
afsnit under Ad 1) |
A |
|
16 |
11 |
Hvis vurdering er det at TMB er mindre
velegnet som tracer? |
Sætningen er omformuleret. Der er
angivet 2 litteraturkilder hvor aerob nedbrydning af TMB er dokumenteret. Derefter er det
præciseret at Hedeselskabet vurderer at TMB er mindre egnet som tracer, hvis TMB også
nedbrydes under anaerobe forhold. |
A |
|
16 |
|
Figur 2.2. Mangler brøkstreger. |
Er rettet |
A |
|
18 |
|
Tabel 2.3. Tabellen angiver den mulige
maksimale omsætning idet der anvendes højeste/laveste værdier i fanen. |
Tabellen "omdøbes". Det
præciseres hvordan tabellen er fremkommet ligesom muligheden for at sammenlig ne
koncentrationer på en strømlinie medtages. |
A |
|
18 |
14-17 |
Mulighed for at vurdere tidligere
aktivitet ved sammenligning af sedimentkapacitet opstrøms og i fanen. Kommentar B. |
Betragtning er indarbejdet. |
A |
|
18 |
24 |
Det er ikke korrekt at summen af
nedbrydningspotentialerne angivet i tabel 2.3 er et underestimat. |
Uenig. Nedbrydningspotentialet er baseret
på måling af opløst jern og mangan. Dels kan potentialet for nedbrydning være langt
højere pga. den store oxidationspulje i sedimentbundet jern og mangan, ligesom opløst
jern(II) kan genudfælde. Endelig er der kun taget udgangspunkt i respirationsprocesser og
ikke i assimilation af kulstof. En større del af kulstoffet i BTEX´erne kan således
indbygge som biomasse i bakterierne. Formuleringen bibeholdes. |
C |
|
18 |
32-33 |
Batchforsøg skal opstilles med
kontamineret sediment og grundvand. Det er ikke muligt at opstille batchforsøg med samme
ration af sediment og grundvand som i magasinet. Kommentar C. |
Enig. Rettelser er indføjet i afsnittet. |
A |
|
19 |
11-16 |
Formål med anvendelse af modeller er
enten at forudsige forureningsudviklingen eller til at lave følsomhedsanalyse af
forskellige parametre ud fra eksisterende data. Afsnit 2.5.1. omhandler ikke moddellering
men stodtransport. Der savnes diskussion af dispersionsforholdene. Kommentar D. |
Afsnittet omformuleres så det afspejler
kommentaren. Afsnit 2.5.1. omdøbes fra "Grundvandsmodellering" til
"stoftransport". Forholdene omkring dispersionsforholdenne diskuteres i afsnit
2.5.1. Der lægges særlig vægt på ideen med adskillelse/isolering af nedbrydning i
forhold til f.eks. fortynding. |
A |
|
19 |
19 |
Prøvepumpning |
Rettet til pumpetest |
A |
|
19 |
35 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
20 |
3 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
20 |
6 |
Anvendelse af 1.ordens nedbrydning er
ofte valgt af bekvemmelighed. Kommentar E. |
Enig. Kommentar indbygget i starten af
afsnit 2.5.2. Andre nedbrydningsforløb beskrives dog ikke nærmere. |
A |
|
21 |
4 |
Hvor er det dokumenteret at 1,3,5-TMB er
sværest nedbrydeligt. |
Antagelsen kommer fra tidligere studier
af udviklingen i TMB isomererne i boringer på Radstedsagen. Ud sagnet er udeladt. I
stedet er inddraget referencer til nedbrydningsstudier af TMBforbindelser. |
A |
|
21 |
14-15 |
"Grundvandsmodellen" erstattes
af "stoftransport" |
Er rettet |
A |
|
21 |
17-18 |
"idet al forurening der udvaskes
nedbrydes i grundvandszonen" er en stor antagelse. |
Enig. Det er ikke særlig nuanceret
skrevet og heller ikke korrekt. Afsnittet er omformuleret. |
A |
|
21 |
21 -> |
Afsnit 2.6 virker meget konkluderende og
slet ikke i tråd med den senere behandling af Radsted. |
Afsnittet er skrevet helt om. Ligesom i
afsnit 2.4 "dokumentation af naturlig nedbrydning" tages der mere præcist
udgangspunkt i Wiedemeiers protokol. Protokollens vejledning til monitering diskuteres
efterfølgende. |
A |
|
23 |
2 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
23 |
6 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
24 |
1-3 |
Udvidet beskrivelse af prøvepumpningen. |
Tidspunkt, oppumpede mængder mv. vil
kort blive beskrevet, men der vil fortsat være en henvisning til bilag G (der ikke
ændres) og afsnit 3.2.2., hvor resultatet af prøvepumpningen fremgår (beregning af S, k
mv.). |
A |
|
24 |
10 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
25 |
25 |
Der ønskes en henvisning til et
oversigtskort. |
Enig - henvisning til oversigtskortet er
lavet i første afsnit under 3.2.1. Det er valgt at indsætte et over sigtskort
allerførst i kapitel 3 umiddelbart efter beskrivelse af beliggenheden af lokaliteten.
Samtidig er alle figurerne i kapitel 3 rykket ét nummer op. |
A |
|
26 |
33-34 |
Flyt henvisning til bilag. Forkert
henvisning til bilag C. Der ønskes et geologisk profil i rapporten i stedet for kun i
bilag. |
Henvisning er flyttet, dog 2 linier
længere op end foreslået. Bilagsnummer er rettet og geologisk profil AA´er lagt ind i
rapporten som figur 3.3. Samtidig er alle figurerne i kapitel 3 rykket ét nummer op. |
A |
|
26 |
40-41 |
Slet gentagelse. |
Er slettet. |
A |
|
27 |
14-17 |
Udeladelse eller uddybning af kritik af
slugtests, jf. kommentar H. |
Formuleringen er fjernet. I stedet er
størrelserne for de hydrauliske ledningsevner angivet og kommenteret. Det er dog fortsat
valgt at anvende ledningsevnen fremkommet ved prøvepumpningen fremover. (NB: Faktisk
kritiseres evnen til at estimere den hydrauliske ledningsevne via. slugtests i Hansen og
Seifert, s. 33.) |
A |
|
27 |
25 |
Tilføjelse af antal år |
Er tilføjet. |
A |
|
27 |
31-33 |
Uddybning af kommentar om manglende
oppumpning eller tilledning af vand. |
Sætningen er omformuleret og
argumentationen er uddybet. Afsnittet og det efterfølgende afsnit om handler pejledata og
observationer af afvigende pejle data. Der er forskellige årsager til disse afvigelser -
men de fleste afvigelser kan let forklares som menneskelige fejl. Afsnittene har til
hensigt en gang for alle at fjerne mistanken til pejledata, så det er vigtigt at
dette fremgår tydeligt. |
A |
|
27 |
39 |
Der fremgår ikke en hydraulisk
adskillelse på de omtalte boreprofiler. |
Det er korrekt at det ikke er særligt
tydeligt og sætningen udelades. I stedet "sandsynliggøres" det at der en eller
anden form for hydraulisk adskillelse. Der refereres i højere grad til Hansen &
Seiferts granskning af pejledata. Tabel 1 fra bilag 11 (Hansen og Seifert) er vedlagt som
bilag J. |
A |
|
28 |
7 |
Hvordan afgøres hvilke pejledata, der er
brugbare. |
Kommentaren henviser til det faktum at
pejledata pejledata for F3 og PB1 nedre konsekvent er udeladt og dermed ikke
"brugbare". Ordet brugbare er slettet. |
A |
|
28 |
F. 3.2. |
Man kan ikke se farver på figuren. |
Korrekt rapporten trykkes i SH. Ordet er
fjernet. |
A |
|
28 |
13 |
Omformulering |
Er rettet |
A |
|
28 |
13-20 |
Placeringen af 2,38-linien ser forkert
ud. Hvordan passer pejledata for G2 og F2 ind i potentialebilledet. |
Korrekt. Placeringen af 2,38 linien er
flyttet lidt mod nord på begge tegninger. I teksten er tilføjet af pejlingen for G2
falder udenfor det generelle potentialebillede i figur. Pejleresultatet for boring F2
falder så lidt udenfor det generelle potentialebillede, at dette ikke vælges at
kommenteres i rapporten. |
A |
|
29 |
1-3 |
Hvorfor er gradienten ikke udregnet på
baggrund af egne pejlinger? |
Kommentaren er muligvis ikke korrekt
forstået, men Hansen og Seifert har brugt alle tilgængelige pejlerunder (dvs. Steins,
Hedeselskabet, deres egne, samt andre studerendes). Det vurderes at deres beregninger af
gradienten er grundige og akkurate og giver det bedste billede af den hydrauliske
gradient, hvorfor denne er brugt. Sætningen er bibeholdt indtil videre. |
A |
|
29 |
f. 3.3. |
Skal der ikke angives signatur for de 3
forskellige boringer?. |
Der er lavet en ny figur. Hvor der er
lavet angivelse af de forskellige boringer. Problemet er at hver linie består af ca. 540
punkter og at de 3 linier ligger meget tæt. Der kan ikke anvendes farver til at vise
forskellen på de 3 linier da rapporten trykkes i S/H. Det er valgt at bruge gråtoner og
stiplede linier, samt at udvide yaksen så forskellene tydeligere vises. |
A |
|
29 |
f. 3.3. |
En optegning af differensen mellem
trykniveauet i målepunkterne viser variationen bedre. Kommentar I. |
Figuren består nu dels af den
oprindelige figur, der viser det absolutte tryk, samt en ny kurve, der viser
trykforskellen mellem hhv. G1 og G6 nedre i forhold til D1. Heraf ses forskellene
tydeligere, hvilket har givet anledning til nogle kommentarer i rapporten umiddelbart
efter figuren. |
A |
|
29 |
f. 3.3. |
Den tidligere rapport dokumenterede ikke
variationen på 30 grader tydeligt. Der kan evt. laves en ny analyse på den fulde
måleserie. Kommentar I. |
Hedeselskabet er ikke enig i denne
vurdering. I den tidligere rapport var variationen på 30 grader tydelig. Det var den
overordnede strømningsretning der var uklar, pga. at referencepejlingerne var lavet med
flere timers mellemrum og døgnvariationen i grundvandsstanden derfor påvirkede
vurderingen af den overordnede strømningsretning. De konkrete loggermålinger blev
udført på nøjagtig samme tid i alle 3 boringer og den relative variation er derfor
sammenlignelig. Det vurderes at en fornyet analyse på den fulde måleserie, ligger ud
over rapportens sigte, da den oprindelige analyse er korrekt og dermed giver en idé om
størrelsen på variationen, hvis man alene ser på trykniveauet i 3 boringer. Den
oprindelige analyse blev fortaget ved at lave et Surferplot for hver dag, med angivelse af
en vektor for strømningsretningen (i alt ca. 40 plots). En fornyet analyse vil kræve
fremstilling af 540 plots. Det ville være interessant med en ny analyse, men vil kræve
yderligere finansiel støtte. |
B |
12.000 |
29 |
f. 3.3. |
Diskussionen af potentialeforskelle på
s.36 burde rykkes frem til dette afsnit. Kommentar I. |
Det er oprindeligt valgt at lave et
separat afsnit omtidsmæssig variabilitet, fordi en af hovedpointerne i rapporten, er de
mange forskellige parametre/forhold, der varierer over året. Diskussionen om årsagen til
den årlige variation i grundvandsstanden vurderes naturligt at høre ind under dette
afsnit. Det er dog valgt at lave en henvisning til afsnit 3.5. |
C |
|
29 |
f. 3.3. |
Den effektive porøsitet af moræneleret
bør inddrages i diskussionen om potentialeforskelle. |
Enig. Det vurderes dog fortsat at
årsagen til variation i trykniveauet hen over året er vandbalancen, dvs. influx af vand
til systemet. Overordnet følger trykniveauet i samtlige filtre, årstidsvariationen. Den
effektive porøsitet i moræneleret vurderes kun at påvirke nogle af boringerne og kan
derfor forklare hvorfor potentialebilledet til tider kan være vanskeligt at fortolke, men
det vurderes ikke at være forklaringen på den overordnede årlige variation på ca. 1,5
meter. Diskussionen er dog indføjet under "tidsmæssig variabilitet, afsnit
3.5". |
A |
|
29 |
16-23 |
De to sidste afsnit på siden er i
modstrid med hinanden. |
Uenig. Der står i første afsnit at
kurverne følges pænt ad, men at der er tilfælde hvor de ikke gør det, og at
dette vil ændre strømningsretningen, hvis denne alene baseres på trykniveauet i de 3
boringer. Kurven viser en overordnet årstidsvariation på 150 cm, men mindre
forholdsmæssige ændringer (på få cm) mellem trykniveauet i de 3 filtre vil have en
stor betydning for tolkningen af grundvandsstrømningsretningen. Dette ses også tydeligt
i det næste afsnit, hvor der er beskrevet en variation i strømningsretningen på 30
grader over ca. halvanden måned.
Dette er forsøgt gjort klarere i rapporten, ligesom usikkerheden ved
at basere strømningsretningen på blot 3 filtre, er beskrevet. |
C |
|
30 |
7-9 |
Hot spot er ikke fjernet. |
Korrekt. Forureningskilden og en mindre
del af hotspot er fjernet. Årsagen til kommentaren er muligvis ikke klart forstået, da
der ved en gennemgang af rapporten ikke ses steder hvor det modsatte er postuleret. Det er
i rapporten efterfølgende blevet påpeget at størstedelen af hotspot stadig eksisterer. |
A |
|
30 |
11 |
Der ønskes en angivelse af
restforureningen mht. kg benzin, jordmængde og koncentrationer. |
Det er vanskeligt at foretage en sådan
udregning, der altid vil være behæftet med en del usikkerheder. Der er refereret til
forskellige forsøg på estimering af disse størrelser fra tidligere rapporter for at få
et indtryk af intervallet. I rapporten (under figur 3.6) er således beskrevet intervallet
i kg. benzin, jordmængde og koncentrationer på baggrund af tidligere udførte
beregninger, uden at der gås dybere ind i selve beregningsgrundlaget. I stedet henvises
til de originale rapporter. |
A |
|
30 |
35 |
Tilføj " i vand" |
Er tilføjet. |
A |
|
31 |
øverst |
Forslag til fremgangsmåde til vurdering
af moniteringen punkt 1-3. |
Elementerne i fremgangsmåden er meget
fornuftige. I stedet for den meget punktvise fremgangsmåde vælges det at indarbejde
punkterne i rapporten. Mht. til punkt 3 er det dog Hedeselskabets opfattelse, at det ikke
giver nogen værdi at sammenligne potentiale kortene med de tilhørende plot over
forureningsudbredelser. Forureningsudbredelsen er altid et resultat af summen af de
strømningsforhold, der historisk har været og den ændrer sig temmelig trægt.
Potentiale billedet kan derimod ændre sig markant over kortetidsrum. |
A+C |
|
31 |
midt |
Prøv at angive variationen i meter som
30 grader svarer til i en afstand på 40 meter. |
Det er Hedeselskabets opfattelse at en
sådan angivelse er rent teoretisk og på ingen måde afspejler realistiske forhold. Det
er netop blevet klargjort at den påviste variation i strømningsretningen (30 grader),
alene er baseret på pejlinger i 3 boringer og at dette ikke er et retvisende billede af
de overordnede strømforhold. Desuden vil forureningsudbredelsen være et resultat af den
historiske sum af strømningsvektorer og ikke "springe fra side til side" jf.
kommentaren ovenfor til punkt 3. |
C |
|
31 |
6 |
Tilføj "sandlag" |
Er tilføjet |
A |
|
31 |
9 |
Der savnes et vertikalt snit af
forureningsudbredelsen. |
Enig. Afsnittet er helt skrevet om. I
bilag K er nu vedlagt optegnelse af forureningsudbredelsen i den mættede zone for de
sidste 4 moniteringsrunder langs det geologiske profilsnit A-A´. Endvidere er den verti
kale forureningsudbredelse i juli 2000 lagt ind i rapporten som figur 3.8. Den vertikale
forureningsafgrænsning diskuteres efterfølgende og der inddragesnyeste data fra /24/ med
niveaubestemt vandprøvetagning (MLS-ere). Resultatet af disse niveaubestemte
vandprøvetagninger er vedlagt som bilag L. |
A |
|
31 |
17-18 |
Forureningen vil ikke være at finde
øverst i magasinet hele tiden, når den er i opløst form. |
Enig. Infiltrationen vil få
forureningsfanen til at dykke. Sætningen er slettet. |
A |
|
31 |
22 |
Det skulle meget gerne være
pejleboringerne, der angav hvor nedstrøms var. |
Formuleringen i rapporten er ikke helt
klar. Set i lyset af den snak der har været om boringernes placering i forhold til
forureningsfanen, så bekræfter fund af kulbrinter i H1 og H2 at boringerne rent faktisk
er placeret nedstrøms forureningsfanen, hvilket pejleresultaterne da også viser.
Sætningen er omformuleret, så ovenstående budskab kommer klarere igennem. |
A |
|
32 |
3-7 |
Der ønskes et bilag med
analyseresultaterne for GC/MS screeningen. |
Er vedlagt som bilag M. |
A |
|
32 |
6 |
Nævn specifikt hvilke C9 og C10
forbindelser, der er fundet. |
Forbindelserne er nævnt i rapporten, jf.
bilag M. |
A |
|
32 |
7 |
Hvorfor er C9 og C10 aromaterne ikke
nedbrudt, når der står, at de har en formodet høj nedbrydelighed. |
Det vides ikke og der er også kun tale
om en formodet høj nedbrydelighed, baseret på at lavtkogende, lette forbindelser
generelt nedbrydes hurtigere en højtkogende, tunge forbindelser. "Formodet høj
nedbrydelighed" er slettet. |
A |
|
32 |
3-7 |
Specifik kommentar K |
Bilag vedlagt. |
A |
|
33 |
Figur 3.6 |
Hvad er baggrundskoncentrationerne for de
4 parametre? |
Der er kun 3 parametre skitseret på de i
alt fire delfigurer. Baggrundskoncentrationerne er beskrevet i teksten. Da
baggrundkoncentrationerne i de forskellige opstrøms boringer varierer ønskes der ikke i
kontur plottene at angive en fast koncentration, men snarere et niveau. |
C |
|
34 |
18 |
Tilføj "og efterfølgende
opblanding". |
Er tilføjet |
A |
|
34 |
19-22 |
Anledning til en række forbehold:
-Variation i strømningsretning
-Kunne skyldes forurening
-Et skift i magasinforhold andre steder på lokaliteten giver
usikkerhed af resultatet |
Uenig - som før nævnt kan der være periodevis forskel i
strømningsretningen målt som trykniveau, men både redox- og forureningskomponenter
reagerer meget langsommere på skift i strømningsretningen.
Uenig - de koncentrationer af forureningskomponenter der er set i
boringerne længst nedstrøms kan støkiometrisk ikke forbruge de mængder
elektronacceptorer, der i så fald er tale om.
Uenig - skiftene i magasinforhold er velkendte på lokaliteteten og
ses bl.a. af terrænet. I rapporten er der beskrevet at det overordnede skift fra
semiartesiske til artesiske forhold kan medføre at fo rholdene generelt er reducerede i
den artesiske del af magasinet. |
C
C
C |
|
34 |
33-35 |
Reduktionen af fanen er ikke
overbevisende
|
Uenig - reduktionen ses i den sidste del
af forløbet hvor boringsnettet er fuldt udbygget. Muligvis kunne boringstætheden være
større, men der er ingen tvivl om reduktionen af kulbrinter filtrene nedstrøms i fanen.
Det er med vilje undladt at kommentere udviklingen i forureningsfanens udbredelse i
starten af forløbet, da der ikke er et fuldt udbygget boringsprogram og fanens udbredelse
derfor er usikker. Dette er også tydeliggjort i rapporten (linie 29-32). |
C |
|
35 |
Figur
3.7 |
Angiv målepunkterne tidsmæssigt |
Er udført |
A |
|
35 |
6 |
Sproglig rettelse |
Er rettet. |
A |
|
35 |
8 |
Hvorfor antages det at
forureningsudvaskningen er konstant hen over året? |
Korrekt, det er en antagelse uden belæg.
Teorien om en større fortynding er bibeholdt, men afsnittet er for muleret om så det
fremgår at det er en usikker antagelse og at det umiddelbart strider mod den forvente de
nettoudvaskning der forventes at være højest i denne periode. |
A |
|
35 |
13-14 |
Evt. udeladelse af sætningen
|
Sætningen er slettet. |
A |
|
35 |
24 |
Fjern komma |
Er fjernet. |
A |
|
36 |
3-20 |
Specifik kommentar I. |
Kommentaren er håndteret jf. side 29 i
rapporten. |
C |
|
36 |
22 |
Overskrift rettes |
Overskriften rettes ikke, da det som
udgangspunkt forsøges at udregne 1. ordens nedbrydningskonstanten. I teksten vil det
blive fremhævet ganske tydeligt at det ikke er muligt at lave beregningerne og at der
derfor beregnes en "bulk-rate" eller "Attenuation rate". |
C |
|
36 |
25-26 |
Redoxforhold bør nævnes. |
Er indføjet i afsnittet i forbindelse
med omskrivningen. |
A |
|
36 |
31-33 |
Kommentar 1 og 2. |
Hele afsnittet skrives om.
Ad 1) Korrekt sorptionen er ligegyldig pga. forureningens alder/stationære tilstand
(udelades i beregningen).
Ad 2) Det er ikke regneteknisk muligt at anvende TMB forbindelserne, da de reduceres mere
end benzen over afstand/tid, hvilket tydeligt indikerer at de nedbrydes. |
A
C |
|
37 |
2 |
"Log" med lille "l" |
Udtrykket er fjernet i forbindelse med
omskrivning af afsnittet. |
A |
|
37 |
14-19 |
Er det samme størrelser der
sammenlignes? |
Nej det er det ikke hvilket nu er
tydeliggjort i afsnittet. |
A |
|
37 |
1-21 |
Detaljerede beregninger i bilag |
De detaljerede beregninger er efter
omskrivningen helt udeladt. |
A |
|
37 |
Afsnit 3.6.2 |
Specifik kommentar L + M. |
Afsnit 3.6.2. er skrevet om og der er
indføjet en figur, der forklarer princippet i betragtningerne. Det er valgt at se på
tværsnit omkring boring G2 i stedet for FC2, da G2 vurderes at være mere centralt
placeret i fanen end FC2. |
(A) |
|
38 |
1-25 |
Diverse kommentarer |
Kommentarerne er inddraget i forbindelse
med omskrivning af afsnit 3.6.2. |
A |
|
38 |
26 |
Overskrift med "fed" |
Uenig. I resten af rapporten er
"overskrift 2" ikke med fed. Skabelonen er Miljøstyrelsens egen og det må
forventes at angivelse af skrifttype, størrelse og markering skal være konsistent. |
(C) |
|
38 |
33 |
Det vides ikke hvornår spildet er
sket
|
Det er korrekt. Det står tydeligt i
teksten at det er en antagelse. 26 år vurderes at være det mest konservative bud på
spildets alder, da det ikke vurderes at kunne være sket efter nedlægning af
tankstationen i 1975, hvor tankanlægget blev taget ud af drift. |
(A) |
|
39 |
3-7 |
Der ønskes angivet en udvaskningstid |
Beregningen af udvaskningstiden fra
afsnit 3.6.2 medtages i dette afsnit |
A |
|
39 |
Tabel
3.1 |
Hvad er variation på parametrene op-
strøms forureningen? |
Efter tabel 3.1 er variationen i
indholdet af de opløste elektronacceptorer angivet for boring D2 og D3. Der er også
beregnet en gennemsnitskoncentration for de sidste 5 analyserunder, der er indsat i tabel
3.1. |
A |
|
39 |
20-21 |
Forudsætter ubegrænset tilgængelighed
til alle elektronacceptorer og opholdstid til at processerne kan forløbe. |
Korrekt. Det er ikke muligt at lave en
direkte sammenligning af flux af kulbrinter og oxidationsækvivalenter, da flux af
kulbrinter er foretaget nedstrøms kildeområdet, mens flux af elektronacceptorer er
foretaget opstrøms forureningen. Dette er specificeret i rapporten. |
A |
|
41 |
6-11 |
Kan man så opstille stopkriterier og
alarmniveauer senere i moniteringsforløbet? |
Det kan man for så vidt godt, selv om
det klart er mest fordelagtigt at have fastlagt disse før moniteringsfasen. Kommentaren
er indbygget i afsnit 3.8 |
A |
|
41 |
|
Specifik kommentar N. Afsnittet bør
være mere konkret, indholdsrigt og fremadrettet. |
Delvis enig. Afsnittet afspejler i sin
nuværende form det konkrete projektforløb på en udmærket måde og bibeholdes som en
indledning til afsnit 3.8. Det er korrekt at afsnittet ikke i tilstrækkelig grad belyser
og konkretiserer problemstillingen omkring moniteringsproblematikken, hvorfor der er
tilføjet et afsnit, hvor moniteringsstrategien mere detaljeret diskuteres. |
A |
|
42 |
|
Specifik kommentar O. Natural attenuation
konstant omdøbes til nedbrydningskonstant. Dette er ikke i overensstemmelse med at
natural attenuation raten er en bulkrate, der medtager både fortyning og nedbrydning. |
Enig. Den nye "natural
attenuation" rate er anvendt. Der er klargjort i teksten at beregningen i JAGG på
denne måde medtager fortynding 2 gange, hvilket giver et overestimat af reduktionen af
kulbrinter. Generelt er afsnittet omskrevet, således at problemstillingen fremgår
klarere. |
A |
|
42 |
20 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
42 |
24 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
42 |
26 |
Stavefejl |
Er rettet |
A |
|
42 |
36 |
Nedbrydningskonstant er i virkeligheden
"natural attenation" konstant. Fortynding medregnes 2 gange. |
Enig. Er rettet. |
A |
|
43 |
8 |
Nedbrydningskonstant? |
Afsnittet er skrevet om. Der henvises kun
til "natural attenuation" konstanten. |
A |
|
43 |
16 |
Hvad tænkes der på, når der er angivet
et kvalitetskriterie på 9 µg/l? |
Det er en fejl. Det rigtige kriterie er 1
µg/l for benzen. Er rettet. |
A |
|
Bilag A |
|
Er der tre filtre i boring PB1? |
Oprindeligt var PB1 en pumpeboring
bestående af et rør med 3 filterintervallet. Hvilket fremgår af den oprindelige
boringsudbygning i bilag A. Efterfølgende er boringen ombygget ved at der inden i det
oprindelige rør et installeret et 75 mm filterrør ud for det nederste filterniveau i det
oprindelige filterrør. Dette er gruskastet og bagstøbt med bentonit, så det er isoleret
fra de to øvre filterintervaller. Denne ombygning fremgår og så af bilag A. PB1 nedre
svarer således til det nedre filterinterval i den oprindelige boring, mens PB1 øvre
svarer til de to øverste filterniveaer i den oprindelige boring. Dette er beskrevet i
detaljer i afsnit 3.1.2. |
A |
|
Bilag B |
|
Det er meget svært at se forskel på sig
naturerne for morænesand og moræneler |
Enig. Mulighederne for en klar
differentiering er vanskelig i sort/hvid layout. Signaturen for morænesand er tilføjet
en skravering. |
A |
|
Bilag E |
|
Principielt bør der være lige så mange
spørgsmålstegn ved 0-linien frem til og med januar 1999, som ved april 1999 |
Enig. Disse er tilføjet |
A |
|
Bilag H |
|
Der refereres vist ikke til dette bilag i
rapporten - skal det med i rapporten? |
Der er en henvisning til bilag H sidst i
afsnit 3.1.2. Denne henvisning ønskes bibeholdt. |
A |
|